Anlæggelse af NasoPharyngeal Airway (NPA) i ATC

Beskrivelse

En tungeholder, som f.eks. en NasoPharyngeal Airway (NPA), er et nemt, hurtigt og billigt redskab til at sikre fri luftvej på den bevidsthedspåvirkede patient. Dét, at anlægge en NPA, tungeholder, kan friholde læge eller sygeplejerske fra at skulle udføre håndgreb til skabe frie luftveje. Anlæggelsen af en tungeholder kan dermed frigøre ressourcer til andre væsentlige pleje- og behandlingsopgaver.

En NasoPharyngeal Airway (NPA) består af et tyndt rør, der via et næsebor skaber forbindelse til svælget og placeres bag tungeroden.

En NPA tolereres generelt bedre af den bevidsthedsslørede patient end en tungeholder anlagt oralt, idet NPA ikke påvirker brækrefleksen, som sider bagerst i mundhulen og på tungeroden.

Ved behov for anlæggelse af tungeholder i forbindelse med luftvejshåndtering bør det overvejes at tilkalde anæstesiassistance.

Definition af begreber

NPA: NasoPharyngeal Airway eller nasal tungeholder.

Kaldes også nasal airway eller grisetryne.

OPA: OroPharyngeal Airway eller oral tungeholder.

Traditionelt set kaldes OPA mange steder for en ”tungeholder”, uanset om den er anlagt oralt eller nasal.

Indikationer

Anlæggelsen af NPA er indikeret, hvor der findes hel eller delvis luftvejsobstruktion forårsaget af tungetilbagefald. Det vil sige, hvis patienten har en hel eller delvist luftvejsobstruktion, der giver anledning til snorkende eller besværet respiration, som evt. kan afhjælpes med håndgreb til at skabe frie luftveje. I disse tilfælde vil en NPA kunne anlægges for at holde luftvejen fri eller som næste led i luftvejs-algoritmen som et forsøg på at skabe frie luftveje.

Hvis den helt eller delvise luftvejsobstruktion ikke løses umiddelbart af anlæggelsen af en NPA kræves øjeblikkelig lægelig/anæstesiologisk indgriben. I mulig ventetid på kvalificeret assistance, kan forsøges med andre håndgreb til at skabe frie luftveje (nakken tilbage, dreje hovedet, jaw thrust eller chin lift), anlæggelsen af endnu en NPA via det andet næsebor eller anlæggelse af en OPA (se relation i højremenu).

Ved mistanke om andre årsager til en hel eller delvis luftvejsobstruktion end tunge tilbagefald, kan i ventetiden prøves med behandling af de mest oplagte årsager fx fremmedlegeme i luftvej, behov for sugning i øvre luftveje, medicinsk behandling af hævelse i øvre luftveje jf. instruks Anafylaksi hos børn og voksne.

I yderste konsekvens kan lægen anlægge en kirurgisk luftvej, nødtracheotomi.

Relative kontraindikationer

• • ved kraftig blødning fra næse eller mund pga. risiko for aspiration efter anlæggelsen.

I et sådan tilfælde skal der i stedet gøres tiltag for at sikre luftvejen ved f.eks. at lejre patienten i sideleje.

Anlæggelse

Anlæggelse af NPA kan inddeles i tre faser. De enkle elementer uddybes under ”Procedure for anlæggelse”

Listen kan også, i omvendt rækkefølge, bruges som et værktøj i revurdering af patientens tilstand.

Først kontroller om tungeholderen stadig holder luftvejen fri. Hvis dette ikke er tilfældet kontrollers tungeholderens placering. Hvis tungeholder ikke ligger korrekt kan det skyldes, at den enten har flyttet sig, f.eks. fordi patienten er blevet forflyttet, eller det kan skyldes at tungeholderen er for kort, evt. fordi den er udmålt forkert (se senere).

Procedure for anlæggelse

1. 1. Udmåling: Vælg en NPA der i diameter har en passende størrelse, dvs. en NPA med en diameter der er en lille smule mindre end patientens næsebor.

1. 2. Den valgte NPA skal nå langt nok ned i de øvre luftveje så den nederste del placeres bag tungeroden og forhindrer tungetilbagefald.

Konkret sikres dette ved, at længden på NPA’en udmåles ved at placere spidsen af tungeholderen ved patientens øreflip og lade resten af tungeholderne gå op forbi næseborets start. NPA’en skal være minimum denne længde. Den må heller være for lang end for kort idet man ellers risikerer at tungeholderen ikke er lang nok til at komme med bag tungeroden.

På visse modeller sættes en sikkerhedsnål ind gennem øvre del af tungeholderen svarende til længden mellem næsebor og øreflip. Sikkerhedsnålen hindrer tungeholderen i at glide forbi næsefløjen og ind i næsehulen.

Andre NPA modeller er konstrueret med en ”flytbar krave” som har samme funktion som sikkerhedsnålen og hvis placering på tungeholderen sker efter samme princip som placering af sikkerhedsnålen. Andre modeller er konstrueret med ”fast krave” der sikrer, at tungeholder ikke kan glide forbi næseborsåbningen og ned i næsehulen. Disse modeller med fast krave indføres blot i sin fulde længde.

1. 3. Anlæggelse: Indsmør den nasale tungeholdere i glidemiddel.

1. 4. NPA’en indføres gennem det valgte næsebor.

Det er vigtigt, at følge kraniets anatomiske struktur, når den anlægges. En NPA skal anlægges i en vinkel på 90° i forhold til ansigtet. Med dette menes, at hvis patienten ligger på ryggen skal tungeholderen anlægges ved at føre den ind i den retning der går lige ned mod underlaget og ikke i en retning der går op i næsen. Det vil sige fra næseboret og op mod panden. For nemmere at kunne indføre tungeholderen kan det være en fordel at trykke på næsen, således at patienten for ”opstoppernæse”. Herved bliver det nemmere at ramme hulerne ind i kraniet.

1. 5. Når den rigtige vinkel er fundet påbegyndes indførelse af NPA langs bunden af næsehulen.

Hvis der mødes modstand må det ikke blot prøves at presse hårdere. I stedet kan det prøves at rotere NPA’en frem og tilbage mellem pege- og tommelfingeren, samtidig med at den forsigtig forsøges indført.

Hvis denne rotation ikke gør det muligt, at indføre tungeholderen, forsøges det andet næsebor efter samme principper. Hvis det heller ikke er muligt at indføre NPA gennem det andet næsebor, kan man evt. prøve at vælge en NPA der har en mindre diameter. Ellers må anlæggelse opgives og der må benyttes en anden metode til at skabe frie luftveje.

1. 6. Ved enhver instrumentel indføring i næsehulen er der risiko for at lædere slimhinden med en større eller mindre blødningen til følge. Ved mistanke om at indføring, eller indføringsforsøg, har medført en blødning i næsens slimhinde, placeres patienten, om mulig, i sideleje for at forhindre aspiration. Hvis NPA har afhjulpet den helt eller delvist luftvejsobstruktion kan man lade NPA sidde ellers fjernes den.

1. 7. Kontrol: Efter anlæggelse af NPA skal placeringen kontrolleres. Hvis luftvejsobstruktion ikke er afhjulpet, søges øjeblikkelig relevant assistance og i evt. ventetid forsøges luftvejsobstruktion afhjulpet på anden måde.

Observationsniveau

Hvis patientens tilstand gør, at der er behov for anlæggelse af tungeholder i forbindelse med luftvejshåndtering er der ligeledes behov for tæt observation, idet patienten pr definition ikke har en fri og sikker luftvej hvis der er behov for anlæggelse af en tungeholder.

Desuden bør der i forbindelse med en plan for indlæggelse overvejes, på hvilken afdeling patient med anlagt NPA skal indlægges. Det bør overvejes om patienten bør indlægges i intensiv regi. Såfremt patienten sendes til en mindre specialiseret afdeling, hvor det må formodes at personalet ikke er rutineret i brugen af NPA, bør der i forbindelse med den lægelig overlevering (meldingen af patienten til afdelingen) sikres, at modtagende afdeling er bekendt med anvendelse af NPA.

Målgruppe – modtagelse

Læger i Aalborg Akut- og Traumecenter. Sygeplejersker efter forudgående undervisning lokalt i ATC.

Referencer

An-Magritt Erdal og Martin Toft (red.) Akutbogen – for læger og sygeplejersker. Munksgaard, København 2017 side 58-61 (Luftvejsalgortimen)

Acker, Joe E., et al 2005. ATLS. American College of Surgeons

Christensen, Erika. i Callesen, Torben og Antonsen, Kristian (red.), 2014. Den akutte Patient. Munksgaard, København

Jenkin, Annie, The nasopharyngeal airway: a useful adjunct for the Accident and Emergency patient, Accident and Emergency Nursing (1996) 4, I620

Kristensen, Michael. S. i Mogensen, Jørgen V., Rasmussen, Lars S. og Vester-Andersen, Thomas (red.), 2006. Anæstesi. FADLs forlag, Aarhus