Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Inficeret Osteosyntese

 

 

Beskrivelse

Infektion omkring osteosyntese-materiale forekommer i omkring 5% af kirurgisk behandlede frakturer1. Der skal mistænkes infektion ved rødme, hævelse, varme og smerter henover en osteosyntese med forhøjede infektionstal (CRP, Leukocytter) og/eller påvirket almen tilstand og feber. Infektionen vil oftest komme fra kontaminering. Hyppigste kilder til kontaminering er huden, fra traumet ved åbne frakturer eller selve operationen. Den kan i sjældne tilfælde være hæmatogent spredt. Infektion omkring internt osteosyntese materiale vil ofte danne mikrofilm, som modvirker effekten af antibiotika2.

 

Diagnostik

Anamnese:

Debut af symptomer, operationsdato, sygehus, eventuelle komplikationer, fx faldtraume, sårruptur, vedvarende sivning, bevægeindskrænkning.

 

Klinisk undersøgelse:

Der skal udføres og journaliseres en normal objektiv undersøgelse med særligt fokus på:

Området beskrives: Rødme varme, hævelse, +/- fluktuation og afgrænsning af området, og kan med fordel optegnes og datomarkeres.

Pulsforhold i den afficerede ekstremitet.

Evt. klinisk billede, som kan sendes til Billedarkivet Radiologisk Afdeling Nord / Syd aas.bilarksyd@rn.dk så de kan lægges i PACS.

Sikre der ikke er compartment syndrom Compartmentsyndrom (rn.dk) eller septisk artrit i knæled Septisk artrit i knæled (rn.dk)

 

Blodprøver:

CRP, leukocyttal med diff.tælling (Forhøjede ved nyopererede patienter, kan være upåvirkede ved kraftig sekretion/fistulering)

 

Røntgen:

Der tages nyt røntgenbillede af det afficerede område.

 

Ved almen påvirket patient, vil akut kirurgisk intervention være indiceret, samt opstart af antibiotika. Ved ikke almen påvirket patient, kan det ansvarlige fagområde kontaktes i dagtiden.

 

Behandling

Formål: At sanere infektionen samtidig med der opnås/bibeholdes stabil fraktur.

 

Kirurgisk behandling:

Vil bestå i debridement, skift af osteosyntesemateriale eller konvertering til ekstern fiksation. Det vurderes individuelt om man kan lukke primært eller der skiftes til VAC/skylle VAC behandling. Ved debridement skal alt nekrotisk væv fjernes, herunder også knogle, som ikke er vitalt. Der tages prøver fra friskt væv efter grundig skylning og debridement. Der kan installeres en Antibiotikaholdig svamp (f.eks gentakol) i kaviteten efterfølgende. Det kan være nødvendig at gentage debridement flere gange med dages mellemrum.

 

Antibiotisk behandling: Når mikroorganismen er ukendt startes med et bredspektret i.v. antibiotikum umiddelbart efter prøvetagning (eks. Cefuroxim). Når der er svar på mikrobiologiske prøver behandles med antibiotika ud fra mikrobiologisk sensitivitets test. Ved tvivl kan mikrobiologisk vagthavende kontaktes. Den efterfølgende behandling er på specialistniveau og tilrettelægges individuelt.

Oftest vil det være nødvendig med i.v. antibiotika indtil normal CRP eller i minimum 14 dage. Herefter kan man gå over til peroral antibiotika i 4-8 uger.

 

Formål

Beskrivelse af undersøgelse og behandling.

 

Referencer

1. Darouiche RO. Treatment of infections associated with surgical implants. N Engl J Med. 2004;350(14):1422-1429. doi:10.1056/NEJMra035415

2. Gristina A. Biomaterial-centered infection: microbial adhesion versus tissue integration. 1987. Clin Orthop Relat Res. 2004;(427):4-12. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15552128.