Kontrol af teknik ved brug af inhalatorer med inhalationsmedicin, Medicinsk Afdeling, RHN
Beskrivelse
Alle patienter, der anvender inhalationsmedicin bør have deres teknik kontrolleret ved indlæggelse eller besøg i ambulatotoriet.
Vurdering af patientens inhalationskapacitet
Her bruges In-Check DIAL G16®. Det er et indåndingsflowmeter, hvor man kan indstille modstanden, så den simulerer den modstand, der findes i de mest almindelige inhalatorer. Det hjælper til at vælge den optimale inhalator til patienten, og til at vejlede i korrekt indåndingsteknik.

| | Inhalator | Handelsnavn | Optimalt flow | 
| Spray | AeroBec, Airomir, Airsalb, Alvesco, Atrovent, Berodual Flixotide, Flutiform, Innovair, Salamol, Serevent, Seretide, Spiolto, Spiriva, Symbicort, Trimbow Ventoline | 30-60 L/min * | 
| Breezhaler | Onbrez, Seebri, Ultibro | 50-100 L/min | 
| Discos Ellipta | Flixotide, Seretide, Serevent, Ventoline Anoro, Incruse, Relvar, Trelegy | ≥ 30 L/min ≥ 30 L/min | 
| Genuair Spiromax Turbuhaler | Duaklir, Eklira Aerivio, DuoResp Symbicort | ≥ 40 L/min ≥ 30 L/min ≥ 60 L/min | 
| Nexthaler Turbohaler | Innovair Bricanyl, Pulmicort | ≥ 35 L/min ≥ 60 L/min | 
| Easyhaler Handihaler | Beclomet, Bufomix, Buventol, Formo, Giona Spiriva | ≥ 30 L/min ≥ 30 L/min |
|
*nyere sprays giver god deponering også ved højere flow.
Anvendelse af In-Check DIAL G16®
• Modstanden indstilles ved mundstykket alt efter, hvilken inhalator man ønsker at afprøve
• Apparatet nulstilles ved at holde det lodret og slå det mod den anden hånd, så den lille magnet presser den røde markør tilbage til 0. Så vendes apparatet, og man sikrer sig, at magneten bliver i den ende, hvor mundstykket sidder
• Der isættes et nyt mundstykke (bakteriefilter) før hver patient
• Patienten puster helt ud (ved siden af mundstykket) og tager en dyb indåndning. Det er vigtigt, at læberne slutter tæt om mundstykket
• Flow (liter/minut) aflæses ved den røde markør, og apparatet nulstilles igen
• Der laves i alt 3 målinger. Den bedste værdi er resultatet af målingen
Rengøring af In-Check DIAL G16®
Valg af inhalator
• Ud fra målingen ses i skemaet ovenfor, hvilke muligheder der er for valg af inhalator. Der tages hensyn til patientens evne til at håndtere og klargøre inhalatoren. Brug af pulverinhalator kræver at patienten kan suge hurtigt og dybt. Spray kræver, at der kan inhaleres langsomt og støt (ellers bruges spacer)
• Patienten instrueres i at klargøre den valgte inhalator, og i korrekt inhalationsteknik (ved tvivl findes instruktionsvideoer til alle inhalatorer på promedicin.dk). Der kan evt. udleveres relevant skriftlig vejledning til patienten
Kontrol af inhalationsteknik
Man observerer, at patienten klargør inhalatoren og gennemfører inhalationen. For selv om selve inhalations-teknikken er ens for de forskellige pulverinhalatorer og sprays, så er klargøringen af dosis forskellig. Fejl iagttages og korrigeres. Ved behov kan anvendes den tjekliste, der findes til de enkelte inhalatorer. Findes som bilag til denne vejledning eller kan ses på lungemedicin.dk.
For alle, undtagen ved brug af spacer, gælder:
• Pust helt ud stille og roligt (ikke ind i pulverinhalatoren)
• Læg nakken let tilbage (som om, du skulle drikke en øl - for at rette vinklen ved halsen lidt ud)
• Inhaler (hurtigt og dybt ved pulver, langsomt og støt ved spray*)
• Hold vejret efter hver inhalation
• Såfremt der blev inhaleret et præparat indeholdende steroid (binyrebarkhormon), skal der skylles mund efter afsluttet inhalation
*Ved brug af spray uden spacer:
Patienten skal først udløse dosis efter at indåndingen er begyndt (OBS nogle sprays er selvudløsende, f.eks. Autohaler Airomir)
Ved brug af spacer:
• Sprayen udløses en gang ind i spaceren
• Patienten trækker vejret roligt frem og tilbage 5-6 gange, ikke dybe indåndinger, men almindelig vejrtrækning
• Ved behov for mere end 1 pust gentages proceduren
• Såfremt der blev inhaleret et præparat indeholdende steroid (binyrebarkhormon), skal der skylles mund efter afsluttet inhalation
OBS: Husk at instruere i rengøring af spacer, skriftlig vejledning udleveres.