Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Procedurebeskrivelser til Instruks vedr. frihedsberøvelse og anden tvang i Psykiatrien

Indhold

Indledning3

1. Procedure - Beslutning om tvangsindlæggelse3

2. Procedure – Beslutning om tvangstilbageholdelse5

2.1 Tvangstilbageholdelse af en tvangsindlagt patient5

2.2 Tvangstilbageholdelse af en frivillig indlagt patient5

2.3 Registreringer i tvangsprotokol i forbindelse med frihedsberøvelse5

2.4 Overflytning af en frihedsberøvet patient til et andet sengeafsnit5

3. Procedure – Overførelse af patient fra åbent til lukket sengeafsnit5

4. Procedure – Revurdering af frihedsberøvelse5

5. Procedure – Beslutning om tilbageførsel5

5.1. Registreringer i tvangsprotokollen ifm tilbageførsel5

5.2. Orientering til ledelse og registrering5

6. Procedure – Beslutning om ophør af frihedsberøvelse5

7. Procedure – Tvangsbehandling.5

7.1 Procedure – beslutning om tvangsmedicinering5

7.1.1 Motivationsfase5

7.1.2 Det Psykiatriske Ankenævns krav til motivationsfasen5

7.1.3 Overlægens beslutning om tvangsmedicinering5

7. 2 Procedure – iværksættelse af tvangsmedicinering5

7.3 Procedure – iværksættelse af tvangsernæring5

7.4 Procedure – tvangsbehandling med ECT5

8. Procedure - tvangsbehandling af legemlig lidelse5

8.1 Patient er indlagt på psykiatrisk sygehus - der tilstøder somatisk sygdom5

8.1.1 Procedure for beslutning og dokumentation5

8.1.2 Praktisk procedure, når patient initialt er indlagt på psykiatrisk sygehus5

8.2 Patient er indlagt på somatisk sygehus – afviser på psykotisk baggrund behandling5

8.3 Patient kommer/indbringes til somatisk skadestue – afviser på psykotisk baggrund behandling5

8.4 Patient indlagt på somatisk sygehus – der tilstøder behandlingskrævende psykisk sygdom5

8.5 Behandling af somatisk sygdom ved retslige patienter5

9. Blodprøvetagning med tvang som element i tvangsbehandling5

10. Procedure - Udskrivningsaftale og koordinationsplan5

11. Procedure – Beslutning om tvangsfiksering5

11.1 Forud for beslutning om tvangsfiksering5

11.2 Iværksættelse af tvangsfiksering (under og umiddelbart efter)5

11.3 Når tvangsfiksering opretholdes i mere end 2-4 timer5

11.4 Revurdering af en længerevarende tvangsfikseret patient5

11.5 Procedure ved ophør af tvangsfiksering5

11.6 Dokumentation i journalen i forbindelse med tvangsfiksering5

11.6.1. Dokumentation ved iværksættelse af tvangsfiksering5

11.6.2. Dokumentation ved opretholdelse af tvangsfiksering i mere end få timer5

11.6.3. Dokumentation ved revurdering af tvangsfiksering5

11.6.4. Dokumentation ved ekstern speciallæges vurdering af tvangsfiksering5

11.7 Procedure ved langvarig tvangsfiksering – over 30 dage5

12. Procedure for iværksættelse af beskyttelsesfiksering5

13. Procedure for iværksættelse af frivillig bæltefiksering5

14. Procedure for anvendelse af fysisk magt og beroligende medicin med tvang5

15. Procedure - Personlig skærmning5

16. Procedure - Aflåsning af døre5

17. Procedure – Personlig hygiejne med tvang5

18. Procedure: Kropsvisitation og undersøgelse af post, patientstuer og ejendele5

18.1 Fælles bestemmelser for alle indgreb efter psykiatriloven § 19 a5

18.2 Fælles procedureregler for alle indgreb efter psykiatriloven § 19 a5

18.3 Procedure: åbning og kontrol af indgående post og pakker til en patient5

18.4 Procedure: kontrol undersøgelse af patientens stue og ejendele5

18.5 Procedure: kropsvisitation5

18.6 Procedure ved fund af medikamenter, rusmidler eller farlige genstande5

19. Beskikkelse af patientrådgivere5

20. Procedure for eftersamtaler5

20.1 Ansvar for afholdelse af eftersamtale5

20.2 Gennemførelse af eftersamtale5

20.3 Dokumentation for eftersamtale5

 

Indledning

Denne procedureinstruks skal ses i sammenhæng med Instruks vedrørende frihedsberøvelse og anden tvang i Psykiatrien.

 

De enkelte afsnit indledes med den relevante bestemmelse fra psykiatrien og/eller bekendtgørelse.

1. Procedure - Beslutning om tvangsindlæggelse

 

Frihedsberøvelse

§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

  • Udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller

  • Den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

 

Tvangsindlæggelse
§ 7. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil.

Stk. 2. Tvangsindlæggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningslovens § 3.

Stk. 3. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen.

 

§ 9. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3.

Stk. 2. Overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil.

 

Jf. Bek. om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser

 

Forud for tvangsindlæggelse:

Tvangsindlæggende læge formidler tvangsindlæggelseserklæring til politiet, som derefter varetager opgaverne forbundet med iværksættelse af tvangsindlæggelsen.

 

Psykiatrien forhåndsorienteres af politiet eller indlæggende læge om en forestående tvangsindlæggelse. Ved tvangsindlæggelse på gule papirer, er indlæggelsestidspunkt indenfor 7 dages fristen ofte aftalt med overlægen.

 

Erklæring fra indlæggende læge er ofte formidlet til psykiatrien forud for selve tvangsindlæggelsen. Ved tvangsindlæggelse på røde papirer er erklæringen eventuelt meddelt (oplæst) telefonisk for overlægen.

Denne fremgangsmåde giver mulighed for en første foreløbig godkendelse af, at papirerne er i orden - herunder at erklæringen beskriver den formodede diagnose, patientens sindstilstand og de omstændigheder, hvorpå indlæggende læge støtter, at psykiatrilovens betingelser for tvangsindlæggelse er opfyldt.

 

Tvangsindlæggelse af patient:

Politiet følger patienten til sengeafsnittet. Patienten er i politiets varetægt, indtil psykiatriens læge meddeler, at indlæggelsen er accepteret/godkendt.

Patient og politi kan opholde sig i ”slusen” i de intensive modtageafsnit, mens formalia undersøges.

Der skal altid være personale med nøgle tilstede i slusen sammen med patient og politi.

Procedurer, som varetages af læge/overlæge

  1. 1. Formalia kontrolleres: korrekt udfyldt og underskrevet lægeerklæring og politipapirer. Indlæggelsesanmodning skal være underskrevet af politidirektøren/dennes stedfortræder. Når papirer er kontrolleret meddeles politiet, at indlæggelsen er accepteret.

  2. 2. Lægen vurderer visitationsniveau (jf. gældende instrukser: Visitering B&U og Visitering voksen

  3. 3. Evt. kan politiet anmodes om at medvirke til visitation af patienten, hvis der er mistanke om at patienten har våben eller andet, som kan være til fare for patienten eller andre

  4. 4. Undersøge patienten og foretage en selvstændig vurdering af, om patienten skønnes psykotisk og opfylder betingelserne for tvangsindlæggelse

  5. 5. Yngre læge forelægger og konfererer tvangsindlæggelser med overlæge eller bagvagt

  6. 6. Overlægegodkendelse af tvangsindlæggelse skal indhentes i dagtid på hverdage. Hvis den behandlingsansvarlige overlæge på det sengeafsnit, hvor patienten indlægges, ikke er tilstede, skal tvangsindlæggelsen forelægges for og godkendes af en anden overlæge. Udenfor almindelig dagtid og i weekend skal tvangsindlæggelsen overlægegodkendes ved førstkommende lejlighed, fx ved tilstedeværende overlæge i bagvagt eller hvis der er mulighed for at kontakte overlæge telefonisk, dog ikke om natten. Hvis tvangsindlæggelsen ikke forelægges og godkendes af overlæge indenfor 48 timer, skal årsag og begrundelse anføres i journalnotat

  7. 7. Orientere patienten mundtligt og skriftligt om:
    a. baggrunden for og formålet med tvangsindlæggelsen
    b. beskikkelse af patientrådgiver
    c. klagemulighed

  8. 8. Udfærdige indlæggelsesjournal og udfylde tvangsprotokol (skema 1). Tidspunkt for indlæggelsen skal fremgå af journalen

  9. 9. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at tvangsindlæggelsen er forelagt overlæge, og at overlægens beslutning er noteret i tvangsprotokol og journal.

 

Procedurer, som varetages af plejepersonale

  1. 1. Sikre indlæggelse af patient (formidle oplysninger til Informationen)

  2. 2. Notere ankomsttidspunkt og tilkalde læge

  3. 3. Beskikke patientrådgiver

  4. 4. Modtage patienten i sengeafsnittet, herunder sikre gennemsyn af patientens medbragte ejendele samt visitation af patient i henhold til lægens vurdering

  5. 5. Udlevere sengeafsnittets husorden til patienten og patientinformation om tvangsindlæggelse

  6. 6. Afklare, om pårørende er informeret om tvangsindlæggelsen (det påhviler politiet så vidt muligt at underrette en eller flere af patientens nærmere om tvangsindlæggelsen)

  7. 7. Ved ophør af frihedsberøvelse skal patienten tilbydes en eller flere eftersamtaler

 

 

Det Psykiatriske Patientklagenævns praksis om overlægegodkendelse

Psykiatriloven § 4 a fastsætter, at en anden læge i overlægens fravær kan træffe beslutning om tvang, men overlægen skal efterfølgende snarest muligt tage stilling til beslutningen. Det psykiatriske Patientklagenævn har en praksis, hvor overlægegodkendelse inden for 2 dage accepteres, hvis der ikke har været overlæge tilstede tidligere. Ved senere stillingtagen fra overlægen anmoder nævnet om en forklaring, som nævnet derefter vurderer om er acceptabel. (Nævnets årsberetning 2015 side 37-38).

 

Når yngre læger i overlægens fravær beslutter/revurderer tvang, som er en overlægekompetence, kræver den efterfølgende overlægegodkendelse ikke, at overlægen personligt tilser patienten eller tilfører journalen notat om overlægegodkendelse. Har den yngre læge fx konfereret med overlægen telefonisk eller ved middagskonference kan den yngre læge tilføre notat i journalen om at tvangen er forelagt og konfereret med overlægen, som på baggrund heraf har forholdt sig til tvangsforanstaltningen og godkendt denne.

Forudsætningen for, at overlægen kan forholde sig til den besluttede tvangsforanstaltning og tage stilling dertil, er at der sker en fyldestgørende forelæggelse. Det skal fremgå af journalnotat, at en overlægegodkendelse er baseret på en fyldestgørende forelæggelse og at overlægen på baggrund heraf har taget stilling til opretholdelse af tvangsforanstaltningen og derefter godkender.

 

 

2. Procedure – Beslutning om tvangstilbageholdelse

Psykiatriloven § 10. Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, skal ske, hvis overlægen finder, at betingelserne i § 5 er opfyldt.

Stk. 2. Overførelse af en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, til lukket psykiatrisk afdeling behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten ikke giver sit informerede samtykke til overførelsen.

Stk. 3. Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning meddeles senest inden 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen. Er begæringen fremsat af patientrådgiveren, jf. §§ 24-29, underrettes tillige denne.

 

Beslutning om tvangstilbageholdelse skal træffes af en overlæge. Overlægen skal snarest muligt og senest indenfor 24 timer meddele patienten om denne kan udskrives eller tvangstilbageholdes.

Hvis en tvangsindlagt patient ønsker udskrivelse inden for det første døgn af indlæggelsen, er der dog mulighed for at anvende op til 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen, førend patienten meddeles, om denne kan udskrives eller tvangstilbageholdes. En grundig vurdering af en tvangsindlagt patient kan kræve flere samtaler med patienten og observation i mere end 24 timer.

Udsættelse af beslutning om udskrivelse eller tvangstilbageholdelse i op til 24 eller 48 timer anvendes kun, hvor patientens sygdomstilstand giver anledning til tvivl. Lægen udfærdiger journalnotat med angivelse af tidspunkt for patientens fremsættelse af udskrivningsønske. Der skal ikke udfyldes tvangsprotokol skema, før der træffes beslutning om tvangstilbageholdelse.

 

 

2.1 Tvangstilbageholdelse af en tvangsindlagt patient

 

  1. 1. Ønsker en tvangsindlagt patient udskrivelse, tilkaldes læge med henblik på samtale og vurdering af om patienten kan udskrives eller skal tvangstilbageholdes. Er den tilkaldte læge ikke overlæge, forelægger og konfererer lægen med overlæge i dagtid og med bagvagt i vagttid. Udenfor almindelig dagtid og i weekend skal tvangstilbageholdelsen forelægges for overlæge ved førstkommende lejlighed, fx ved tilstedeværende overlæge i bagvagt eller hvis der er mulighed for at kontakte overlæge telefonisk, dog ikke om natten. Hvis tvangstilbageholdelsen ikke forelægges og godkendes af overlæge indenfor 48 timer, skal årsag og begrundelse anføres i journalnotat

  2. 2. Hvis patienten tvangstilbageholdes orienteres patient og patientrådgiver om beslutningen

  3. 3. Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om baggrunden for og formålet med beslutningen om tvangstilbageholdelse, og om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden

  4. 4. Lægen vejleder patienten om klageadgang til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Patienten skal efter anmodning orienteres om klagesagsproceduren og have udleveret skriftlig klagevejledning

  5. 5. Lægen udfylder tvangsprotokol (skema 1) og tilfører notat i journalen

  6. 6. Ansvarshavende plejepersonale sikrer, at den allerede beskikkede patientrådgiver informeres om, at patienten er blevet tvangstilbageholdt

  7. 7. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at tvangstilbageholdelsen er forelagt overlæge, og at overlægens beslutning er noteret i tvangsprotokol og journal

 

2.2 Tvangstilbageholdelse af en frivillig indlagt patient

  1. 1. Procedure som under 2.1, men da patienten ikke er frihedsberøvet og derfor evt. ønsker at forlade sygehuset straks og ikke accepterer at afvente lægesamtale - skal det konkret vurderes, om patienten kan tilbageholdes i ventetiden indtil lægens ankomst

  2. 2. Er patienten indlagt på et åbent sengeafsnit, og vil forlade afdelingen før lægens ankomst, kan fysisk fastholdelse eller tvangsfiksering anvendes, hvis psykiatrilovens betingelser er opfyldt

  3. 3. Hvis patienten skønnes at være til fare for sig selv eller andre, hvis patienten forlader afdelingen, kan døraflåsning eller andre foranstaltninger om nødvendigt iværksættes af ansvarshavende plejepersonale ud fra straffelovens § 14 om nødret. Sådanne indgreb dokumenteres i journalen.

  4. 4. Den tilkaldte læge kan udskrive frivilligt indlagte patienter, men skal ved tvivl konferere med overlæge eller bagvagt

  5. 5. Tvangstilbageholdes en patient indlagt på et åbent sengeafsnit, skal lægen samtidig tage stilling til, om patienten skal overføres til et lukket sengeafsnit (se afsnit 3). Lægen skal tage stilling til hvilke midler, der skønnes nødvendig for at sikre overførelse af patienten til et lukket sengeafsnit. Lægen journalfører beslutning og begrundelse i patientjournalen.

  6. 6. Ansvarshavende plejepersonale sikrer, at patienten får beskikket en patientrådgiver og at patientrådgiveren informeres

  7. 7. Behandlingsplanen revideres, og der udarbejdes plejeplan

 

2.3 Registreringer i tvangsprotokol i forbindelse med frihedsberøvelse

Ved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. 1. Patientens navn og cpr-nr.

  2. 2. Frihedsberøvelsens varighed

  3. 3. Begrundelsen for frihedsberøvelsen.

  4. 4. Resultatet af efterprøvelsen af frihedsberøvelsen henholdsvis 3, 10, 20, og 30 dage efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og derefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes.

 

2.4 Overflytning af en frihedsberøvet patient til et andet sengeafsnit

Overflytning af frihedsberøvede patienter til et andet sengeafsnit i Psykiatrien er en ledelsesmæssig beslutning, som træffes af de behandlingsansvarlige overlæger på de involverede sengeafsnit i samråd med ledende overlæge.

 

Registrering i tvangsprotokol.

Korrekt registrering i tvangsprotokollen afhænger af under hvilken ledende overlæge, sengeafsnittene hører. Registreringen er knyttet til den enhed, som hører under den ledende overlæge, uafhængigt af om en del af enheden er beliggende på en anden matrikel.

 

I psykiatrien i Region Nordjylland er der 5 ledende overlæger:

  • • Ledende overlæge i voksen psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd

  • • Ledende overlæge i voksen psykiatrien, Klinik Psykiatri Nord

  • • Ledende overlæge i børne-ungdomspsykiatrien, Klinik Psykiatri Syd

  • • Ledende overlæge i retspsykiatrien, Klinik Psykiatri Syd

  • • Ledende overlæge i ældrepsykiatrien, Klinik Psykiatri Nord

 

Overflytning mellem sengeafsnit under samme ledende overlæge

Overflytning af frihedsberøvede patienter kan frit ske mellem sengeafsnit, som hører under samme ledende overlæges ansvarsområde. I denne situation fortsætter revurderinger på tvangsprotokol skema 1 uændret.

 

Overflytning mellem sengeafsnit under forskellige ledende overlæger

Ved overflytning af en frihedsberøvet patient til et sengeafsnit under en anden ledende overlæge afsluttes tvangsprotokol skema 1 for det første sengeafsnit, når patienten er ankommet til det modtagende sengeafsnit.

 

Hvis overlægen på det modtagende sengeafsnit vurderer, at frihedsberøvelsen skal fortsætte, skal der oprettes ny tvangsprotokol med overflytningsdatoen som iværksættelsesdato og med efterprøvning af den fortsatte frihedsberøvelse efter 3, 10, 20 og 30 dage etc. på det modtagende sengeafsnit. Registrering i tvangsprotokollen som tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse skal afgøres ud fra følgende:

Afgivende sengeafsnit

Modtagende sengeafsnit

Registreret i tvangsprotokol som tvangsindlæggelse -patienten samtykker til overflytningen

Ny tvangsprotokol oprettes - registreres som tvangsindlæggelse

Registreret i tvangsprotokol som tvangsindlæggelse - patienten samtykker ikke til overflytningen

Ny tvangsprotokol oprettes - registreres som tvangstilbageholdelse

Registreret i tvangsprotokol som tvangstilbageholdelse

Ny tvangsprotokol oprettes - registreres som tvangstilbageholdelse

 

Patienten ledsages af plejepersonale under transporten. Politiet har i almindelighed ikke pligt til at medvirke ved transport, men kan i særlige tilfælde efter konkret aftale bistå.

 

En i forvejen tvangsfikseret patient kan overflyttes som tvangsfikseret under transporten, når kriterierne for dette er til stede. Der skal laves fyldigt journalnotat og tvangsprotokol skema 3 skal udfyldes. Modtagende læge foretager en vurdering af grundlaget for at opretholde tvangsfiksering og sikrer løbende revurdering af tvangsfiksering, herunder ny revurdering efter 2-4 timer.

 

Som hovedregel beskikkes ny patientrådgiver ved overflytning mellem Klinik Psykiatri Syd, Klinik Psykiatri Nord og Thy/Mors, men ellers ikke internt indenfor samme klinik.

 

Plejepersonalet på det overflyttende sengeafsnit orienterer patientrådgiveren om overflytningen.

 

 

3. Procedure – Overførelse af patient fra åbent til lukket sengeafsnit

Psykiatriloven § 10, stk. 2. Overførelse af en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, til lukket psykiatrisk afdeling behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten ikke giver sit informerede samtykke til overførelsen.

 

Hvis en patient er indlagt på et åbent sengeafsnit og ikke ønsker (samtykker til) at blive overført til et lukket sengeafsnit, kan en overførelse kun ske hvis patienten opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse og en læge som følge heraf beslutter at tvangstilbageholde patienten. Proceduren for tvangstilbageholdelse følges, hvorefter patienten kan overføres til lukket sengeafsnit.

 

  1. 1. Når læge har besluttet, at en tvangstilbageholdt patient skal overføres til et lukket sengeafsnit, foretages en vurdering af, hvordan overførelsen under hensyn til mindstemiddelsprincippet forsvarligt kan ske. Lægen tager stilling til hvilke magtmidler, der skønnes nødvendige for at sikre overførelse af patienten til et lukket sengeafsnit

  2. 2. Forløb af overførelsen beskrives og dokumenteres i patientjournalen. Skønnes det nødvendigt at anvende fx fysisk magt eller eventuel tvangsfiksering, skal disse indgreb ikke tilføres tvangsprotokol, når tvangen udelukkende er begrundet i og nødvendig for at gennemføre overflytningen skånsomt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt

  3. 3. Nødvendig anvendelse af magt for at gennemføre en overførelse til lukket sengeafsnit skal straks ophøre, når patienten er ankommet til det lukkede sengeafsnit.

  4. 4. Patienten kan klage over tvangstilbageholdelsen til Det Psykiatriske Patientklagenævn, men ønsker patienten at klage over beslutningen om, overførelse til et lukket sengeafsnit, skal denne klage rettes til sygehusmyndigheden (klinikledelsen eller psykiatriledelsen)

 

 

4. Procedure – Revurdering af frihedsberøvelse

 

Psykiatriloven § 21. Overlægen har ansvaret for, at frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang efter reglerne i denne lov ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt.

Stk. 2. Som led i efterprøvelse af frihedsberøvelse skal overlægen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes, påse, om betingelserne for at frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efterprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen. Patientrådgiveren og efter begæring tillige patienten underrettes om beslutning om opretholdt frihedsberøvelse.

 

En frihedsberøvelse må ikke vare i længere tid end nødvendigt. Frihedsberøvelsen skal efterprøves på faste tidspunkter - henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at frihedsberøvelsen blev iværksat og derefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes. Dagen for iværksættelse af frihedsberøvelse er dag 0.

 

  1. 1. Der etableres en rutine, som sikrer påmindelse om revurdering af frihedsberøvede patienter

  2. 2. Revurdering på 3., 10., 20. og 30. dag skal ske på den præcise dag og kan ikke udsættes til næste hverdag. Når frihedsberøvelsen udstrækkes til at revurdering skal foretages hver 4. uge (28 dage) kan revurdering eventuelt foretages 1-2 dage førend 28. dagen, hvis revurderingen mest hensigtsmæssigt foretages af overlæge på en hverdag. Forsinket revurdering medfører, at frihedsberøvelsen er ulovlig i de dage, som revurderingen er forsinket

  3. 3. Beslutning om fortsat frihedsberøvelse skal træffes af overlægen

  4. 4. Stuegangsgående læge vurderer på de angivne dage, om betingelserne for frihedsberøvelse fortsat er til stede. Hvis stuegangsgående læge ikke er overlæge, forelægges og konfereres med overlægen, der træffer beslutning. Falder en revurdering i en weekend skal frihedsberøvelsen forelægges for overlæge ved førstkommende lejlighed, fx ved tilstedeværende overlæge i bagvagt eller hvis der er mulighed for at kontakte overlæge telefonisk, dog ikke om natten. Hvis revurderingen ikke forelægges og godkendes af overlæge indenfor 48 timer, skal årsag og begrundelse anføres i journalnotat

  5. 5. Lægen skriver journalnotat, hvori beskrives, at betingelserne for at frihedsberøve patienten er opfyldt, herunder om frihedsberøvelsen er på fareindikation eller på behandlingsindikation. Indikationen for en frihedsberøvelse kan ændre sig i løbet af indlæggelsen. Der skal ikke ændres på indikationen i tvangsprotokollen, da denne refererer til indikationen på tidspunktet for etableringen af frihedsberøvelsen

  6. 6. Det skal fremgå af journalnotatet, at beslutningen er konfereret med og besluttet af overlæge

  7. 7. Hvis en tvangsindlagt patient i forbindelse med revurderingssamtale fremsætter udskrivningsønske, skal patienten tvangstilbageholdes, jfr. procedure under 2.1

  8. 8. Lægen udfylder tvangsprotokol skema 1.

  9. 9. Lægen orienterer patienten

  10. 10. Plejepersonalet orienterer patientrådgiveren

 

Domspraksis:

U 2000-1623 Vestre Landsret: Patientklagenævnets afgørelse om godkendelse af tvangsindlæggelse forelå før frihedsberøvelsens ophør, udelukkede ikke at der blev taget stilling til den efterfølgende tvangstilbageholdelse; da efterprøvelse efter § 21, stk. 2 tillige skulle have være sket den 6., 16. og 26. marts, var tvangsindlæggelsen ulovlig.

 

U 2004-2184 Vestre Landsret: da en læges vurdering hverken var tilført journalen eller tvangsprotokollen, var de formelle betingelser for fortsat frihedsberøvelse ikke opfyldt, og tvangstilbageholdelse fra 11/2 til 23/2 2004 var derfor ulovlig.

 

5. Procedure – Beslutning om tilbageførsel


Psykiatriloven § 10 a. Har en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt person forladt en psykiatrisk afdeling, og er den pågældende ikke frivilligt vendt tilbage, kan overlægen beslutte, at den pågældende skal føres tilbage til afdelingen med politiets bistand. Sådan tilbageførsel kan kun ske indtil 1 uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Er den pågældende udeblevet efter udgang, er det endvidere en betingelse for tilbageførsel, at der ikke er givet tilladelse til udgang med mere end tre overnatninger.

Stk. 2. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med tilbageførsel, herunder om politiets medvirken hertil.

 

PRI: Instruks vedrørende absentering, efterlysning og tvangstilbageførsel

 

Forlader en frihedsberøvet patient den psykiatriske afdeling eller kommer patienten ikke tilbage efter aftalt udgang, kan overlægen beslutte, at patienten skal føres tilbage med politiets hjælp.

 

Tilbageførsel kan kun ske indtil en uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Er der tale om at patienten er udeblevet efter udgang, er det yderligere en betingelse for tilbageførsel, at patienten ikke er givet tilladelse til udgang med mere end 3 overnatninger.

 

  1. 1. Plejepersonale skal orientere vagthavende læge, ansvarshavende sygeplejerske og Informationen, når det konstateres, at en patient har forladt afdelingen eller ikke er vendt tilbage efter udgang

  2. 2. Lægen forelægger og konfererer i dagtid med overlæge, der træffer beslutning vedrørende om patienten skal søges ført tilbage ved politiets bistand. I vagttid konfererer lægen med bagvagt. Hvis bagvagten ikke er overlæge, skal beslutningen snarest muligt forelægges for overlæge, fx ved telefonisk kontakt til overlæge

  3. 3. Politiet kontaktes, jf. Instruks vedrørende absentering, efterlysning og tvangstilbageførsel

  4. 4. Lægen tager stilling til, evt. efter konference, om pårørende, egen læge, distriktspsykiatrien eller andre skal informeres

  5. 5. Plejepersonalet informerer patientrådgiveren

  6. 6. Lægen udfærdiger journalnotat og udfylder tvangsprotokol skema 1. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at beslutningen er forelagt og godkendt af overlæge og at der er taget stilling til indberetning som utilsigtet hændelse

  7. 7. Stuegangsgående læge vurderer løbende, om der er nye oplysninger, behov for kontakt med politiet eller andre. Der dokumenteres i journalen

  8. 8. Plejepersonalet informerer politiet, vagthavende læge og Informationen, hvis patienten selv kommer tilbage til sengeafsnittet

  9. 9. Tilbageføres patienten ved politiets bistand afholdes eftersamtale om tvangen (tilbageførsel).

  10. 10. Er patienten ikke tilbage på sengeafsnittet indenfor 7 døgn efter udeblivelsen, ophører frihedsberøvelsen. Stuegangsgående læge forelægger for overlæge, om der skal udfærdiges koordinationsplan, tages kontakt med politi eller andre, noterer udskrivelse i journalen og afslutter tvangsprotokol samt udfærdiger epikrise

  11. 11. Plejepersonalet informerer patientrådgiver

 

5.1. Registreringer i tvangsprotokollen ifm tilbageførsel

Ved tilbageførsel skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af:

  1. 1. Patientens navn og cpr-nr.

  2. 2. Tidspunkt for overlægens beslutning om, at patienten skal tilbageføres med politiets hjælp

 

5.2. Orientering til ledelse og registrering

I alle tilfælde, hvor en patients absenterer fra en indlæggelse på psykiatrisk sengeafsnit dokumenteres grundigt i patientjournalen, herunder beslutninger i forlængelse af at patientens absentering konstateres. Alle former for absentering skal registreres i PAS via orlovsregistreringen.

 

I tilfælde hvor en patient rømmer eller undviger fra en indlæggelse på et retspsykiatrisk eller et intensivt sengeafsnit skal ledende overlæge, klinikledelsen og psykiatridirektøren hurtigst muligt orienteres. Ved andre former for absentering skal der foretages en vurdering af, om der skal ske en orientering.

 

Procedure for orientering til ledelse og registrerings- og dokumentationskrav er beskrevet i PRI instruks: Instruks vedrørende absentering, efterlysning og tvangstilbageførsel


6. Procedure – Beslutning om ophør af frihedsberøvelse
 

Psykiatriloven § 11. Når overlægen finder, at betingelserne i § 5 ikke længere er til stede, skal frihedsberøvelsen straks bringes til ophør. Patienten og patientrådgiveren underrettes straks herom
 

Psykiatriloven § 21. Overlægen har ansvaret for, at frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang efter reglerne i denne lov ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt

 

Frihedsberøvelse af en patient skal straks ophøre, når betingelserne for frihedsberøvelse ikke længere er opfyldt. Reglen skal ses i sammenhæng med overlægens forpligtelse til løbende at sikre, at tvang ikke anvendes i videre omfang end nødvendigt.

 

Det er overlægen, som har kompetence til at beslutte ophør af en frihedsberøvelse. I overlægens fravær kan en anden læge tage stilling, hvor overlægen efterfølgende snarest muligt skal tage stilling til beslutningen.

 

  1. 1. Vurderer overlæge ved en revurdering eller patientsamtale, at en patient ikke længere opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, skal frihedsberøvelsen ophøre

  2. 2. Overlægen orienterer patienten om at frihedsberøvelsen ophæves, og aftaler med patienten, om der er ønske og behov for fortsat frivillig indlæggelse

  3. 3. Overlægen laver journalnotat og udfylder tvangsprotokol med dato for ophør af frihedsberøvelsen

  4. 4. Ansvarshavende sygeplejerske sikrer, at patientrådgiveren orienteres om ophør af frihedsberøvelsen.

  5. 5. Patienten skal tilbydes en eller flere eftersamtaler

  6. 6. Varetages revurdering/samtale af en læge, der ikke er overlæge, skal lægen forelægge og konferere med overlæge i dagvagt og med bagvagt i vagttid. Hvis bagvagten ikke er overlæge, skal beslutningen forelægges for overlæge ved førstkommende lejlighed, fx telefonisk. Forelæggelse og overlægens beslutning journalføres. I tvangsprotokollen afsluttes skema 1 ved angivelse af dato for ophør af frihedsberøvelsen. Der er ikke en selvstændig rubrik for overlægens beslutning.

  7. 7. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at overlægens stillingtagen til beslutningen er tilført journalen og at tvangsprotokol skema 1 er udfyldt og afsluttet

 

 

7. Procedure – Tvangsbehandling.


Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

§ 1. Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der er indlagt og opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Stk. 2. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen. I overlægens fravær kan beslutning træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.

Stk. 3. Afgørelse om behandlingsform og indhold skal træffes i overensstemmelse med reglerne i lovens § 4 om det mindste middels princip.

 

Generelle regler for tvangsbehandling er, at patienten er døgnindlagt på en psykiatrisk afdeling og opfylder betingelserne for frihedsberøvelse. Mindstemiddelsprincippet skal altid iagttages

 

7.1 Procedure – beslutning om tvangsmedicinering

§ 2. Tvangsmedicinering må kun anvendes, når andre behandlingsmuligheder må anses for uanvendelige.

§ 3. Tvangsmedicinering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for patientens liv eller helbred.

Stk. 2. Forud for overlægens afgørelse efter § 1, stk. 2, skal patienten have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Patienten har dog krav på højst tre dages betænkningstid.

Stk. 3. Overlægen skal i sin vurdering af betænkningstidens varighed, jf. stk. 2, bl.a. lægge vægt på sygdommens alvorlighed og varighed, patientens ambivalens i forhold til behandlingstilbuddet, om den manglende medicinering vil kunne medføre anvendelse af andre former for tvang, samt patientens forpinthed m.v.

Stk. 4. Forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling skal patienten så vidt muligt have haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver.

Stk. 5. I betænkningstiden skal patienten dagligt tilbydes medicin til frivillig indtagelse, og den forsøgte motivation skal journalføres.

Stk. 6. Tvangsmedicinering forudsætter, bortset fra de i stk. 1 nævnte akutte farlige situationer, at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger.

§ 4. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Stk. 2. Ved afprøvede lægemidler forstås præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens § 7 og som markedsføres her i landet.

Stk. 3. Ordinationen skal følge de retningslinjer, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.

Stk. 4. Forekomst af bivirkninger skal observeres nøje og skal, så snart de konstateres, søges modvirket bedst muligt. Det skal i den forbindelse nøje overvejes, om tvangsmedicineringen bør opretholdes i det hidtidige omfang.

Stk. 5. Brug af ekstraordinært store doser må ikke finde sted.

§ 5. Depotpræparater bør i videst muligt omfang undgås og må ikke være begyndelsesbehandling ved tvangsmedicinering af patienter, hvis reaktion på behandlingen, man ikke kender.

§ 6. Ved tvangsmedicinering skal der altid være en læge til stede.

 

7.1.1 Motivationsfase

 

Behandling skal så vidt muligt ske med frivilligt, hvor patienten efter information om en konkret behandling og eventuelle bivirkninger, accepterer behandlingen og giver et informeret samtykke. Beslutning om tvang forudgås af ”almindelig motivation” af patienten at tage imod behandling. Forskellige behandlingsmuligheder drøftes med patienten.

 

Lykkes det ikke ved dialog og information at opnå patientens frivillige samtykke til behandling, og hvor patienten har behov for medicin og opfylder betingelserne for tvangsmedicinering, beslutter lægen, at ”motivationsfase forud for eventuel beslutning om tvang” påbegyndes. Det indebærer, at muligheden for tvang nævnes for patienten og patienten skal have en passende betænkningstid til at overveje overlægens konkrete behandlingsforslag.

 

Ansvarshavende sygeplejerske sikrer, at der beskikkes en patientrådgiver for patienten, således at patienten får mulighed for at drøfte behandlingsforslaget med patientrådgiveren.

 

I denne fase tales der dagligt med patienten om et konkret præparat (herunder dosis eller dosisinterval jf. pro. medicin.dk), og medicinen tilbydes patienten dagligt. Patienten oplyses om formål (forventet effekt) og virkning og almindelige bivirkninger af det primære præparat oplyses dagligt i forbindelse med motivationen. Motivationen skal være ensartet. Virkning og bivirkning af det subsidiære præparat skal oplyses til patienten mindst én gang i motivationsperioden. Der skal ske udførlig journaldokumentation af motivationen.

 

Motivationsfasen skal som hovedregel være mellem 48 og 72 timer men kan afkortes ved f eks udtalt farlighed eller risiko for delir. En forkortet motivationsfase skal begrundes udførligt i journalen.

 

7.1.2 Det Psykiatriske Ankenævns krav til motivationsfasen


Information mv. om det primære præparat:

  • • Der skal som hovedregel motiveres i maksimalt tre dage (start er dag 0 – dermed i alt 72 timer).

  • • Der skal motiveres dagligt for et bestemt præparat og en bestemt dosis (dosisinterval), hvor der oplyses om formål, virkning og eventuelle bivirkninger

  • • Der skal være identitet mellem det præparat og den dosis (dosisinterval), der motiveres for og det præparat og den dosis (dosisinterval), der træffes beslutning om

  • • Der må ikke vare diskrepans mellem journal og motivationsskema

  • • Der skal alle dagene motiveres ensartet for hele dosisintervallet, når den primære behandling involverer et dosisinterval

  • • Frivillig indtagelse af medicin i motivationsperioden afbryder motivationen. Tidligere motivering medregnes derfor ikke, hvis patienten på ny afviser at modtage medicin

  • • Den ordinerede dosis skal som hovedregel ligge inden for de doser, der i pro.medicin.dk er anført for initialdoser og sædvanlige doser.

  • • Hvis der ordineres en dosis, der overstiger sædvanlig dosering som beskrevet i pro.medicin.dk, skal patienten oplyses herom samt begrundelse for denne dosering. Den specifikke begrundelse for valg af ”usædvanlig” dosis skal beskrives i journalen i relation til beslutningen om tvangsbehandling og det skal fremgå at journalen, at patienten er informeret om, at det er en dosis, som overstiger sædvanlig dosis

  • • Der skal motiveres helt op til beslutningsdagen.

  • • Tvangsbeslutningen skal ligesom motiveringen nøje følge pro.medicin.dk´s retningslinjer for dosisindgivelse

 

Information mv. om det subsidiære præparat

  • • Dosis og dosisinterval skal ligge inden for de retningslinjer, der er angivet i pro.medicin.dk

  • • Patienten skal mindst en gang i motivationsforløbet være orienteret om dosis (dosisinterval) samt formål, virkninger og eventuelle bivirkninger af det subsidiære præparat

 

Ankenævnet påser, om patienten har haft mulighed for at drøfte tvangsbehandlingen med sin patientrådgiver. Ankenævnet har godkendt en betænkningstid på to døgn og derover ud fra en vurdering af, at patienten har haft mulighed for at drøfte med sin patientrådgiver.

Ankenævnet påser, at tvangsprotokollen skal indeholde nøjagtig og korrekt dato for iværksættelse af tvangsbeslutningen, ligesom der i journalen bør henvises til tvangsprotokollen.

Ankenævnet lægger vægt på, at hele tvangsbeslutningen inkluderende det subsidiære præparat skal fremgå af tvangsprotokollen, og der skal være henvisning i journalen til tvangsprotokollen.

 

7.1.3 Overlægens beslutning om tvangsmedicinering

 

  1. 1. Overlægen træffer beslutning om tvangsbehandling, og patienten informeres om beslutningen, herunder om den konkrete tvangsbehandling mht. præparat, dosis, administrationsform etc.

  2. 2. Behandlingsplanen revideres, så følgende fremgår: Beslutningsgrundlag samt administrationsform(er), dosis og doseringshyppighed, af et konkrete præparater og omfang af eventuel magtanvendelse i forbindelse med behandlingen. Tvangsprotokol skema 2 udfyldes og der udfærdiges journalnotat,

  3. 3. I vagttid kan bagvagten træffe beslutning om tvangsbehandling. Hvis bagvagt ikke er overlæge skal beslutningen forelægges for overlæge snarest. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere formalia.

  4. 4. Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om beslutningen, baggrunden og formålet med tvangsmedicineringen, om patientrådgiver og klagemulighed. Den skriftlige orientering kan ske ved udlevering af den reviderede behandlingsplan til patienten samt udlevering af patientinformation ved beslutning om tvangsmedicinering og Ældre- og sundhedsministeriets pjece om tvang i psykiatrien

  5. 5. Ansvarshavende sygeplejerske sikrer, at patientrådgiveren orienteres om beslutningen.

  6. 6. Klager patienten over beslutningen, vurderer overlægen (lægen efter konference med overlæge), om klagen har opsættende virkning. Hvis dette er tilfældet afventes Patientklagenævnets afgørelse. Det dokumenteres om pt/patientrådgiver ønsker at klage

  7. 7. Hvis omgående gennemførelse af behandling er nødvendig, eller der ikke er fremsat klage iværksættes tvangsbehandlingen

 

7. 2 Procedure – iværksættelse af tvangsmedicinering

 

  1. 1. Lægen og ansvarshavende sygeplejerske afgør sammen den praktiske gennemførelse af tvangsmedicineringen, herunder omfanget af plejepersonalets tilstedeværelse.
    Hvis behandlingen har været iværksat trods patientklage, skal den behandlingsansvarlige overlæge under behandlingsforløbet vurdere patientens tilstand med henblik på, om der indtræder en så mærkbar bedring, at den allerede fremførte klage vil have opsættende virkning, indtil patientklagenævnets afgørelse foreligger

  2. 2. Lægen skal altid være til stede og udfylder ved hver tvangsbehandling tvangsprotokol skema 2, ligesom der gøres journalnotat, hvor en eventuel magtanvendelse eller andre særlige omstændigheder beskrives

  3. 3. Ved flytning mellem afdelinger under hver sin ledende overlæge kan en igangværende tvangsbehandling fortsætte, såfremt den nye behandlingsansvarlige overlæge træffer beslutning herom. Der udfærdiges ny tvangsprotokol skema 2 (der afkrydses i rubrik om fortsættelse af tidligere skema)

  4. 4. Ved ophør af tvangsmedicinering skal patienten tilbydes en eller flere eftersamtaler

 

7.3 Procedure – iværksættelse af tvangsernæring


Bek. 1075 af 27/10 2019 § 7. Tvangsernæring må kun gennemføres, hvis patienten opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, og tvangsernæringen er nødvendig for at redde patientens liv, eller hvor undladelse vil medføre en alvorlig risiko for patientens liv eller helbred.

PRI instruks: Nedlægning af sonde og sondeernæring i Psykiatrien

Sundhedsstyrelsens vejledning om anvendelse af perorale fødesonder

 

  1. 1. På samme vis som ved tvangsmedicinering forsøges opnået patientens frivillige samtykke til sondeernæring og der gennemføres en motivationsfase, som kan være kort, hvis patienten er livs-eller helbredstruet (se ovenfor afsnit 7.1.1.)

  2. 2. Tvangsernæring i psykiatrien sker ved nedlæggelse af fødesonde til mavesækken og indgift af sondemad i henhold til ordination. Anlæggelse a fødesonde skal ordineres af læge og der skal være en læge tilstede, hver gang der nedlægges sonde

  3. 3. Selve anlæggelse af sonden og kontrol af sondens placering kan delegeres til andre sundhedspersoner, der har kompetence/er oplært

  4. 4. Tvangsernæring skal ordineres af overlæge. I overlægens fravær kan en anden læge tage stilling, hvor overlægen efterfølgende snarest muligt skal tage stilling til beslutningen. Lægen forelægger og konfererer med overlæge i dagvagt og med bagvagt i vagttid. Hvis bagvagten ikke er overlæge, skal beslutningen forelægges for overlæge ved førstkommende lejlighed, fx telefonisk. Forelæggelse og overlægens beslutning journalføres

  5. 5. Ordination af tvangsbehandling med fødesonde, kontrolprocedurer i forbindelse med anlæggelse af fødesonde og den efterfølgende kontrol skal journalføres

  6. 6. Hvis der foretages tvangsmedicinering gennem sonden, skal procedure for tvangsmedicinering følges, bl.a. skal der være en læge tilstede, hver gang der indgives medicin gennem sonden

  7. 7. Overlægens beslutning tilføres tvangsprotokol skema 2. Det enkelte skema må kun påføres én form for tvangsbehandling. Hvis der også tvangsmedicineres gennem sonden, skal tvangsernæring og tvangsmedicinering registreres på hver sit skema 2

  8. 8. Det påføres skema 2 hver gang, der nedlægges sonde, men ikke hvornår der ernæres gennem sonden. I rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” beskrives, hvilken magt, der kan anvendes til behandlingens gennemførelse, - fx fastholdelse eller undtagelsesvis kortvarig fiksering med bælte og om nødvendigt med hånd- og fodremme, i direkte forbindelse med sondemadningen. Denne magtanvendelse er en nødvendig forudsætning for at gennemføre tvangsbehandlingen og skal ikke registreres selvstændigt på skema 3. En tvangsfiksering, som er nødvendig for at gennemføre tvangsernæringen, skal ophøre i samme øjeblik, som sondeernæring er indgivet. Opretholdes en tvangsfiksering i længere tid, er det et selvstændigt indgreb, hvor betingelserne for tvangsfiksering være opfyldt, og procedure herom følges

  9. 9. Lægen og ansvarshavende sygeplejerske afgør sammen den praktiske gennemførelse af tvangsernæring, herunder omfanget af plejepersonalets tilstedeværelse

  10. 10. Hvis behandlingen iværksættes uden opsættende virkning trods patientklage, skal den behandlingsansvarlige overlæge vurdere patientens tilstand løbende med henblik på, om der indtræder en så mærkbar bedring, at klage har opsættende virkning, indtil patientklagenævnets afgørelse foreligger

  11. 11. Sygeplejepersonale varetager indgivelse af ernæring gennem sonden og dokumenterer forløb af hver sondemadning i journalen, herunder art og omfang af eventuel anvendelse af magt til gennemførelse af sondemadningen

  12. 12. En besluttet men ikke iværksat tvangsbehandling indberettes til SEI (Sundhedsdatastyrelsen)

  13. 13. Ved flytning mellem afdelinger under hver sin ledende overlæge, kan igangværende tvangsbehandling fortsætte, såfremt den nye behandlingsansvarlige overlæge træffer beslutning herom. Der udfærdiges ny tvangsprotokol skema 2 (der afkrydses i rubrik om fortsættelse af tidligere skema)

  14. 14. Ved ophør af tvangsernæring skal patienten tilbydes en eller flere eftersamtaler

 

7.4 Procedure – tvangsbehandling med ECT


Bek.1075 af 27/10 2019 § 8. Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.

 

Pri instruks: ECT-behandling i Psykiatrien med bilagene:

  • • Retningslinjer for ECT-behandling i Psykiatrien i Region Nordjylland

  • • ECT-behandlingsjournal

  • • Ambulant ECT behandling

 

8. Procedure - tvangsbehandling af legemlig lidelse


Psykiatriloven § 13. En person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, jf. § 5, og som ikke giver sit informerede samtykke til behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling, er det endvidere en betingelse for tvangsbehandling efter denne bestemmelse, at der forinden er udfærdiget erklæring om tvangsindlæggelse, jf. § 6, stk. 3, og at overlægen på vedkommende psykiatriske afdeling har truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. § 9, stk. 2.
   
Stk. 2. Beslutning om tvangsbehandling som nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab. Behandling kan om fornødent ske på somatisk afdeling.

Bek.1075 af 27/10 2019

Bek. § 9. En person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse, jf. lovens § 5, og som ikke giver sit informerede samtykke til behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare.
Stk. 2. Er patienten ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling, er det endvidere en betingelse for tvangsbehandling, at der forinden er udarbejdet erklæring om tvangsindlæggelse, og at overlægen på vedkommende psykiatriske afdeling har truffet afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt.
Stk. 3. Beslutning om tvangsbehandling som nævnt i stk. 1 træffes af vedkommende psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab.

Bek. § 10. Når der ved ophold på somatisk afdeling er behov for at anvende tvang, kan dette alene ske efter den psykiatriske overlæges og overlægen på den somatiske afdelings bestemmelse efter reglerne i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Stk. 2. Iværksættelse af tvangsforanstaltninger efter stk. 1 foretages af plejepersonalet fra psykiatrisk afdeling i samarbejde med personalet fra den somatiske afdeling.

Bek § 11. Så snart patientens tilstand og den somatiske behandling tillader det, skal patienten, efter aftale mellem den psykiatriske overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling, flyttes til psykiatrisk afdeling.

 

Det er en grundbetingelse for tvangsbehandling af en legemlig lidelse, at patienten opfylder betingelserne for frihedsberøvelse og ikke giver sit informerede samtykke til behandling af en legemlig lidelse, som er så alvorlig, at den udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare.

 

Ved nedenstående beskrivelse af procedure, er disse grundbetingelser vurderet opfyldt. Proceduren er forskellig alt efter om patienten forud for den alvorlige sygdom allerede er indlagt i somatikken eller psykiatrien.


8.1 Patient er indlagt på psykiatrisk sygehus - der tilstøder somatisk sygdom

8.1.1 Procedure for beslutning og dokumentation
 

  1. 1. Den psykiatriske læge vurderer, om patienten har en legemlig lidelse, som udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Evt. konfereres med somatikken. Tillader patientens kliniske/somatiske tilstand det, skal lægen konferere med psykiatrisk overlæge/bagvagt, men nødvendig lægelig indgriben må aldrig forsinkes unødigt heraf

  2. 2. Beslutning om somatisk tvangsbehandling træffes af den psykiatriske overlæge og overlægen på den somatiske afdeling i fællesskab. I vagttid kan bagvagten træffe beslutning om tvangsbehandling, men ved alvorlige somatiske indgreb som amputationer eller lignende bør overlægen altid inddrages, uanset tidspunkt på døgnet. Overlæge godkender snarest muligt og stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at formalia er overholdt

  3. 3. Behandlingsplanen revideres og i journalnotat anføres beslutningsgrundlag og omfang af evt. magtanvendelse. Ved akut behandling revideres behandlingsplanen førstkommende hverdag

  4. 4. Journalføring af:

    • • Vurderingen af at patienten opfylder lovens betingelser for frihedsberøvelse

    • • Beslutningsgrundlag med beskrivelse af at den legemlige lidelse udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare

    • • Beslutning om somatisk tvangsbehandling, herunder hvilke to læger fra hhv somatikken og psykiatrien, som træffer beslutning om somatisk tvangsbehandling

    • • At tvangsprotokol skema 1 og skema 2 er udfyldt

    • • Mundtlig og skriftlig information til patienten, herunder at patienten er forsøgt motiveret for frivillig behandling

    • • Behandlingsplan revideres og udleveres til patienten

    • • At patientrådgiver er orienteret

    • • Om patient/patientrådgiver ønsker at klage til Det psykiatriske Patientklagenævn og i så fald om klagen skal have opsættende virkning

  5. 5. Tvangsprotokolskema 2 om den somatiske tvangsbehandling udfyldes af psykiatrisk og somatisk overlæge i fællesskab. I tvangsprotokollen anføres den planlagte somatiske behandling og omfang af den magtanvendelse, som må anvendes

  6. 6. Ved flytning mellem afdelinger fortsættes igangværende tvangsbehandling. Der udfærdiges ny tvangsprotokolskema 2 (med afkrydsning i rubrik om fortsættelse af tidligere skema)
     

8.1.2 Praktisk procedure, når patient initialt er indlagt på psykiatrisk sygehus

 

  1. 1. Patienten tvangstilbageholdes

  2. 2. Patienten orienteres mundtligt og skriftligt om beslutningen, baggrunden og formålet med tvangsanvendelsen, om patientrådgiver og klagemulighed

  3. 3. Plejepersonalet beskikker/orienterer patientrådgiver

  4. 4. Hvis patienten/patientrådgiveren ønsker at klage, vurderer den psykiatriske overlæge i fællesskab med den somatiske overlæge, om klagen skal have opsættende virkning. Tillægges klagen opsættende virkning afventes Patientklagenævnets afgørelse - hvis omgående gennemførelse af behandling er nødvendig, eller hvis patienten ikke ønsker at klage over beslutningen om tvangsbehandling, iværksættes tvangsbehandlingen

  5. 5. Patienten dobbeltindlægges – og overflyttes som hovedregel til den somatiske afdeling, men er fortsat formelt indlagt på den psykiatriske afdeling. Ved subakut/elektiv behandling (fx nødvendig medicinsk behandling af diabetes, hjertesygdom og lignende) træffes aftale om patientens fysiske placering på psykiatrisk afdeling eller somatisk afdeling

  6. 6. Under patientens indlæggelse i somatikken har den psykiatriske afdeling tilsynsforpligtelse overfor patienten og varetager den psykiatriske behandling. Tilsynsforpligtelsen består selvom patienten eventuelt senere i behandlingsforløbet accepterer frivillig behandling

  7. 7. Er der under opholdet på somatisk afdeling behov for at anvende tvang, kan det kun ske efter reglerne i psykiatriloven og efter den psykiatriske og den somatiske overlæges bestemmelse. Iværksættelse af sådanne tvangsforanstaltninger foretages af plejepersonale fra psykiatrisk afdeling i samarbejde med personale fra den somatiske afdeling

  8. 8. Den psykiatriske afdeling har ikke forpligtelse til at stille plejepersonale til rådighed i forbindelse med patientens behandling på den somatiske afdeling, med mindre der er tale om fast vagt efter psykiatrilovens regler

  9. 9. Så snart patientens tilstand og den somatiske behandling tillader det, skal patienten flyttes til psykiatrisk afdeling. Beslutning og aftale herom træffes af den psykiatriske og den somatiske overlæge

  10. 10. Tvangsprotokol vedrørende frihedsberøvelsen forbliver i den psykiatriske afdeling

  11. 11. Tvangsprotokol vedrørende tvangsbehandling følger patienten

 

8.2 Patient er indlagt på somatisk sygehus – afviser på psykotisk baggrund behandling

 

  1. 1. Psykiatrien anmodes normal om akut tilsyn til patient indlagt på somatisk sygehusafdeling

  2. 2. Den somatiske sygehuslæge udarbejder erklæring om tvangsindlæggelse på farekriteriet (røde papirer)

  3. 3. Den psykiatriske overlæge afgør, om betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt. Indlæggelse på røde papirer kræver den psykiatriske overlæges/vagthavendes tilsyn i somatikken

  4. 4. Når den psykiatriske overlæge har truffet beslutning om tvangsindlæggelse, har patienten status som tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling (selv om patienten befinder sig på somatisk afdeling)

  5. 5. Da patienten allerede er indlagt på den somatiske afdeling, hvor tvangsbehandlingen skal foregå, er det ikke nødvendigt at involvere politiet i tvangsindlæggelsesproceduren

  6. 6. Det kan være nødvendigt at tilkalde politiet i perioden indtil tvangsindlæggelsen er gennemført, hvis patienten er voldsom eller vil forlade sygehuset

  7. 7. I øvrigt følges procedure for beslutning og dokumentation

 

8.3 Patient kommer/indbringes til somatisk skadestue – afviser på psykotisk baggrund behandling

Når en patient kommer frivilligt til somatisk skadestue, og accepterer indlæggelse, men efterfølgende ikke ønsker nødvendig behandling for en legemlig lidelse, fx mod medicinforgiftning, delir mv., følges proceduren som anført under 7.2.

 

Hvis patienten umiddelbart efter ankomst til somatisk skadestue afviser indlæggelse og behandling, kan tvangsindlæggelse kun gennemføres som efter almindelig procedure med involvering af politi.


8.4 Patient indlagt på somatisk sygehus – der tilstøder behandlingskrævende psykisk sygdom

Hvis en patient under indlæggelse på somatisk sygehus udvikler en behandlingskrævende psykotisk tilstand, som patienten ikke frivilligt vil modtage behandling for, skal der tages stilling til, om patienten skal behandles på psykiatrisk eller somatisk sygehus.

 

Vurderes det at patienten skal tvangsindlægges og overflyttes til psykiatrisk afdeling med henblik på behandling for den psykiatriske lidelse, skal den sædvanlige fremgangsmåde for tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling følges. Der skal således udfyldes røde eller gule tvangsindlæggelsespapirer, og politiet skal træffe bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yde bistand hertil. Det er i denne situation alene politiet, der har beføjelse til med magt at føre patienten fra den somatiske til den psykiatriske afdeling.

 

8.5 Behandling af somatisk sygdom ved retslige patienter

Afsnit under udarbejdelse

 

 

9. Blodprøvetagning med tvang som element i tvangsbehandling

 

  1. 1. I forbindelse med beslutning om tvangsbehandling (jfr procedure ovenfor) tages der stilling til, om der skal udtages blodprøve med tvang

  2. 2. Beslutning om tvangsmæssig udtagelse af blodprøve kan ske som led i tvangsbehandlingen, når der er nødvendigt for at indstille og følge tvangsbehandlingen

  3. 3. Beslutningskompetencen ved psykiatrisk tvangsbehandling er ved den behandlingsansvarlige psykiatriske overlæge

  4. 4. Beslutningskompetencen ved somatisk tvangsbehandling kræver, at der træffes beslutning af psykiatrisk og somatisk overlæge i fællesskab

  5. 5. Journalføring: der skal beskrives og anføres begrundelse i journalen.

  6. 6. Tvangsprotokol: ved udfyldelse af tvangsprotokolskema 2 om tvangsbehandling, skal det fremgå, at der som led i behandlingen skal foretages blodprøver, ligesom det skal fremgå, hvis der må anvendes fysisk magt for at gennemføre tvangsbehandlingen (blodprøven). Der skal ikke udfyldes et selvstændigt skema for blodprøve eller fysisk magtanvendelse og det har ingen betydning, at der kan være tale om tidsmæssigt adskilte tiltag (da den beskrevne magtanvendelse er en forudsætning for gennemførelsen af tvangsbehandlingen)

 

10. Procedure - Udskrivningsaftale og koordinationsplan

Psykiatriloven § 13 a. Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som overlægen er bekendt med modtager støtte i henhold til afsnit V i lov om social service som følge af nedsat psykisk funktionsevne, inden udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling og de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Stk. 2. Hvis det må antages, at en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, ikke selv vil søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, har overlægen ansvaret for, at der inden udskrivning indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling og de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud.

 

Psykiatriloven § 13 b. Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

 

Det er ikke en tvangsmæssig foranstaltning – men en forpligtelse overfor målgruppen af patienter.

Jf. PRI instruks: Procedure for udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

 

11. Procedure – Beslutning om tvangsfiksering

 

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

Bek. § 13. Tvangsfiksering må kun anvendes i det i lovens § 14, stk. 2, nævnte omfang.

Stk. 2. Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker.

Stk. 3. Forud for den konkrete anvendelse af tvangsfiksering skal der foreligge en lægelig ordination, efter at overlægen har tilset patienten.

Stk. 4. Det er en forudsætning for den lægelige ordination, at overlægen på grundlag af patientens aktuelle tilstand har vurderet nødvendigheden af tvangsfiksering, og at anvendelse af andre midler, for eksempel øget tilsyn, har vist sig utilstrækkelig eller uigennemførlig som følge af patientens tilstand.

Stk. 5. Beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, træffes af overlægen. I overlægens fravær kan beslutning træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.


Bek. § 14. I ganske særlige akut opståede situationer, hvor det af hensyn til patientens eller andres sikkerhed ville være uforsvarligt at udsætte beslutningen, kan sygeplejepersonalet på egen hånd gøre brug af tvangsfiksering med bælte.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af ansvarshavende sygeplejerske eller dennes stedfortræder, eller undtagelsesvist af den sygeplejerske eller andet plejepersonale, der er til stede.

Stk. 3. Den ansvarlige overlæge skal tilkaldes straks efter, at tvangsfiksering med bælte er taget i anvendelse, og træffe afgørelse om, hvorvidt det fortsat er påkrævet at anvende tvangsmidlet.


Bek. § 15. En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt.

Stk. 2. En fast vagt er en hertil udpeget sygeplejerske, plejeperson eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den eller de bæltefikserede patienter.

Stk. 3. Tilsynet skal udføres under hensyntagen til patientens ønsker og med respekt for dennes værdighed og selvfølelse.

Stk. 4. Patienten skal have ret til et vist privatliv, når dette ikke er uforeneligt med hensynet til patientens sikkerhed.


11.1 Forud for beslutning om tvangsfiksering


Plejepersonalet tilkalder overlæge og orienterer om patientens psykiske tilstand og adfærd

  1. 1. Overlægen tilser patienten og træffer beslutning om anvendelse af tvangsfiksering

  2. 2. I overlægens fravær tilkaldes en anden læge, som træffer beslutning. Overlægen skal efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen. Overlægens stillingtagen kan ske telefonisk på baggrund af telefonisk forelæggelse af oplysninger om præmisserne for tvangsfiksering. Ved tvangsfiksering i vagttid indhentes overlægens stillingtagen vidt muligt næste dag.

  3. 3. Anvendelse af remme er en særskilt tvangsbeslutning af overlæge, som kræver særskilt begrundelse. Der kræves ikke ny tvangsbeslutning, hvis de(n) første rem(me) efterfølgende suppleres med flere remme, men ny tvangsbeslutning, hvis alle anlagte remme har været taget af samtidig og ikke kun helt kortvarigt, og der igen anlægges rem(me)

  4. 4. Overlægen vurderer, om patienten skal kropsvisiteres i forbindelse med bæltefikseringen, herunder om dette skal foretages, hvis patienten ikke samtykker

  5. 5. Plejepersonalet tilkalder om nødvendigt ekstra personale - efter konkret skøn har dette evt. fundet sted samtidig med tilkaldelse af læge

  6. 6. Overlægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om baggrund og formål med at anvende den påtænkte tvang. Patienten orienteres om klageadgang til patientklagenævnet og beskikkelse af eller orientering til allerede beskikket patientrådgiver

  7. 7. Plejepersonale sikrer orientering til patientrådgiver og udleverer skriftlig information til patienten

  8. 8. Hvis situationen er akut kan anførte orientering undlades, men begrundelse og klagevejledning skal gives, når fikseringen er gennemført

  9. 9. Plejepersonalet tilrettelægger og gennemfører fikseringen så nænsomt som muligt

 

11.2 Iværksættelse af tvangsfiksering (under og umiddelbart efter)

 

  1. 1. Overlægen tager stilling til behov for supplerende beroligende medicin, evt. givet med tvang. Når der gives akut beroligende medicin, og medicinen har effekt, skal der foretages en ny vurdering af, om den fare, som patienten udviser, stadig er aktuel

  2. 2. Plejepersonale beskikker/orienterer patientrådgiver og udleverer patientinformation om tvangsfiksering

  3. 3. Der etableres fast vagt ved den tvangsfikserede patient

  4. 4. Plejepersonalet fører observationsskema under fikseringen

  5. 5. Overlægen udfærdiger journalnotat og tvangsprotokol skema 3. Fysisk fastholdelse i forbindelse med fiksering anføres ikke på tvangsprotokol, men beskrives i journal

  6. 6. Er tvangsfiksering besluttet af læge, orienterer denne bagvagten

  7. 7. Journal og tvangsprotokol skal forelægges overlæge til stillingtagen snarest i dagtid, så vidt muligt næste dag eller senest indenfor 2 dage. Er det ikke muligt at indhente overlægens stillingtagen indenfor 2 dage, skal det beskrives i journalen, hvad der begrunder udsættelsen. Hvis der har været en anden overlæge til stede på afdelingen er denne forpligtet til uden ophold at tage stilling til tvangsfikseringsbeslutningen

  8. 8. Førstkommende hverdag er stuegangsgående læge ansvarlig for at kontrollere, at beslutningen har været forelagt overlæge, og at overlægens stillingtagen er noteret i tvangsprotokol og journal

 

11.3 Når tvangsfiksering opretholdes i mere end 2-4 timer

 

  1. 1. Tvangsfiksering må som hovedregel kun anvendes kortvarigt. Tvangsfiksering kan kun opretholdes, hvis det er nødvendig af hensyn til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed

  2. 2. Læge skal indenfor de første 2-4 timer tilse patienten og vurdere, om patienten fortsat skal være tvangsfikseret. Dog skal patienten aldrig vækkes, for at der kan gennemføres en revurdering

  3. 3. Hvis patienten sover udskydes revurderingen, som i den situation skal foretages umiddelbart efter at patienten er vågnet. Plejepersonale skal tilkalde læge, så snart patienten vågner.

  4. 4. Lægen skal i journalen dokumentere og godtgøre, hvorfor det anses for væsentligt at opretholde tvangsfikseringen under henvisning til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed. Journalnotat skal beskrive lægens subjektive vurdering samt objektiv beskrivelse af patientens adfærd og ytringer under tvangsfikseringen. Patientens tidligere adfærd har kun undtagelsesvis betydning

  5. 5. Lægen skal vurdere og dokumentere vedrørende mindstemiddelsprincippet

  6. 6. Den ansvarshavende sygeplejerske sikrer, at læge tilkaldes og at læge kommer på tilsyn indenfor 2-4 timer

  7. 7. Hvis en tvangsfikseret patient ikke er tilset og vurderet af læge efter maksimalt 4 timer skal tvangsfikseringen ophæves – medmindre der er tale om at tilsynet er udskudt på grund af at patienten sover. I så fald skal den faste vagt straks tilkalde vagthavende læge, når patienten vågner. Hvis vagthavende læge har andre akutte opgaver og som følge deraf ikke har mulighed for at komme på tilsyn indenfor en tidshorisont på ca. ½ time efter tilkald, skal tvangsfikseringen normalt ophæves.

11.4 Revurdering af en længerevarende tvangsfikseret patient

 

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

Bwk. § 16. Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst 3 gange i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet. Lægens vurdering skal tilføres journalen.

Stk. 2. Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 24 timer, skal en læge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underordnelsesforhold til den behandlende læge, foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering. Vurderingen må ikke foretages af en læge, der i øvrigt er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningslovens § 3.

Stk. 3. Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal en læge, der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet finder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underordnelsesforhold til den behandlende læge, foretage en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering efter 48 timer samt på fjerdedagen efter iværksættelse af indgrebet, jf. § 21, stk. 6, i lov om tvang i psykiatrien m.v. Vurderingen må ikke foretages af en læge, der i øvrigt er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som i forvaltningslovens § 3.

Stk. 4. Vurderingen, der skal foretages efter stk. 2 og 3, skal efterfølgende gentages én gang om ugen, så længe tvangsfikseringen pågår, jf. § 21, stk. 7, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

Stk. 5. Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fodremme, skal der ved vurderingerne, jf. stk. 1-4, tages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler.

Stk. 6. Vurderingen, jf. stk. 2-4, skal foretages af en læge, der er speciallæge i psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri. Vurderingen skal foretages på baggrund af lægens egen undersøgelse af patienten. Lægens vurdering skal tilføres patientens journal.

Stk. 7. Den læge, der foretager vurderingen, jf. stk. 2-4, kan udtale sig om forhold, som ligger ud over den snævre sundhedsfaglige vurdering af patienten, herunder om forhold i afdelingen, som patienten oplever som uhensigtsmæssige, arbejdstilrettelæggelsen m.v.

Stk. 8. Ved uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen er den behandlende læges vurdering afgørende. Uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen skal dog mundtligt og skriftligt oplyses over for patienten og patientrådgiveren.

Stk. 9. Den behandlende læge skal umiddelbart efter udløbet af de frister, der fremgår af stk. 2-4, sikre sig, at der tilkaldes en læge, der kan foretage de vurderinger, der er nævnt i bestemmelserne.

Stk. 10. Det tilkommer dog til enhver tid plejepersonalet at bringe en tvangsfiksering til ophør, når der ikke længere er behov for at opretholde denne.

 

  1. 1. Læge skal tilse en tvangsfikseret patient mindst 3 gange i døgnet, jævnt fordelt - samt når plejepersonalet ønsker en lægelig vurdering af, om en fiksering kan bringes til ophør. Tilsyn, når patienten sover, regnes ikke med i de 3 revurderinger

  2. 2. Lægen skal vurdere, om fortsat tvangsfiksering nødvendig af hensyn til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed – herunder vurdere, om mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes i stedet.

  3. 3. Lægen skal dokumentere vurdering og begrundelse for fortsat fiksering i journalen. Det skal udførligt beskrives, hvori den konkrete og aktuelle fare består, samt hvorfor der ikke kan anvendes mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. yderligere medicin eller personlig skærmning (se nedenfor krav til dokumentationen)

  4. 4. Ved fiksering ud over et døgn vurderes om der er indikation for tromboseprofylakse. Jf.: Tromboseprofylakse ved tvangsfiksering m.v.

  5. 5. Ved en langvarig tvangsfiksering skal der foretages vurdering af ekstern speciallæge efter 24 timer, efter 48 timer, på 4 dagen, på 7. dagen og derefter 1 gang om ugen, så længe tvangsfikseringen udstrækkes

  6. 6. Den behandlingsansvarlige overlæge skal umiddelbart efter udløb af fristerne sikre, at der tilkaldes en speciallæge til at foretage ekstern revurdering. Det eksterne tilsyn skal foretages af en læge, der ikke er ansat på samme sengeafsnit, som ikke har ansvaret for patientens behandling og som ikke står i et underordnelsesforhold til den behandlende læge

  7. 7. Den eksterne speciallæges vurdering skal foretages på baggrund af lægens egen undersøgelse af patienten og vurdering af indikation for opretholdelse af tvangsfikseringen, mindste middels princippet (om mindre indgribende foranstaltninger kan træde i stedet) samt særskilt vurdering, hvis der er anlagt hånd- eller fodremme. Den eksterne læges vurdering skal tilføres patientens journal og tvangsprotokol

  8. 8. Ved uenighed mellem behandlingsansvarlig overlæge og den eksterne speciallæges vurdering er den behandlende læges vurdering afgørende. Patienten skal mundtligt og skriftligt oplyses herom

  9. 9. Plejepersonalet skal bringe en tvangsfiksering til ophør, når tvangsfiksering ikke længere skønnes nødvendig. Lægen orienteres. Ansvarshavende sygeplejerske dokumenterer tidspunkt for ophævelse i journalen under ”tvangsnotat” og påfører afslutningstidspunkt på tvangsprotokol skema 3

  10. 10. Plejepersonalet kan, evt. efter konference med læge, forsøgsvis løsne en fikseret patient i højst 1 time ad gangen, fx i forbindelse med toiletbesøg. Forsøgsvis løsning af bæltet foretages under tilstedeværelse af tilstrækkeligt personale, så bæltet kan genanlægges, hvis det viser sig, at indikationen fortsat er til stede. Har patienten været løsnet i mere end 1 time, vil genanlæggelse af bælte være en ny bæltefiksering, som kræver lægelig vurdering og beslutning

  11. 11. Ved kortvarig løsning af bælte og rem(me), fx til toiletbesøg, kan personale genanlægge både bælte og remme efter en sådan kortvarig løsning, forudsat det samtidig dokumenteres i journalen, hvorfor remme) fortsat er nødvendigt – fx at patienten straks forsøger selvskade på ny

  12. 12. Hvis patienten er løsnet til bad eller følges til rygning kan personale ikke genanlægge rem(me), bortset fra hvor der er tale om én fodrem begrundet i patientens kropsform)

  13. 13. Ved ekstraordinært farlige patienter bør det fremgå af en journalført risikovurdering/ suicidalvurdering, hvis særlige forhold i forbindelse med løsning af bælte gør sig gældende. Der kan ligeledes være særlige forhold, der skal tages i betragtning, hvis en patient uventet udviser ekstraordinær farlighed

  14. 14. Overlægen er ved arbejdstids/vagtens ophør ansvarlig for at videregive oplysninger om fikserede patienter og tidspunkt for næste tilsyn/revurdering af læge

  15. 15. Hvis en frivilligt indlagt patient er fikseret i mere end 5 timer, skal patienten vurderes af overlæge/læge med henblik på tvangstilbageholdelse uanset, at den pågældende ikke har forlangt sig udskrevet. Hvis patienten ikke opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse bør en tvangsfiksering ikke opretholdes, men patienten eventuelt i stedet udskrives. Der konfereres med overlæge i dagtid, med bagvagt i vagttid

 

11.5 Procedure ved ophør af tvangsfiksering
 

  1. 1. Ved ophør af tvangsfiksering udfyldes tvangsprotokol skema 3 af læge eller ansvarshavende sygeplejerske. Lægen udfærdiger journalnotat og plejepersonalet afslutter observationsskema ved bæltefiksering

  2. 2. Plejepersonalet orienterer patientrådgiver om ophør af tvangsfikseringen

  3. 3. Patienten skal tilbydes en eller flere eftersamtaler efter ophør af tvangen.

 

 

11.6 Dokumentation i journalen i forbindelse med tvangsfiksering

11.6.1. Dokumentation ved iværksættelse af tvangsfiksering

Baggrunden for beslutning om tvangsfiksering skal fremgå af journalen. Beskrivelsen skal dokumentere, at der i den konkrete situation var tale om en aktuel, konkret og påviselig fare/ulempe/hærværk. Det skal således klart og tydeligt belyses, at patienten er til fare for sig selv eller andre, at patienten forulemper medpatienter eller at patienten udøver hærværk af væsentligt omfang.

Det er ikke tilstrækkeligt at anføre, at patienten er ”udadreagerende”, ”vredladen”, ”truende” ”anspændt” eller ”direkte verbalt truende”. Det skal beskrives, på hvilken måde patienten var ”udadreagerende”, ”vredladen”, ”truende” osv. Ved verbale trusler gerne med direkte citat af patientens udtalelse.

Det skal beskrives at mindste middels princip er iagttaget forud for og i forbindelse med beslutning om tvangsfiksering. Dette kræver beskrivelse i journalen af følgende:

  1. a) At personalet inden tvangsfikseringen har forsøgt tale patienten til ro

  2. b) At personale har forsøgt at begrænse og korrigere patientens aktivitet (skærme patienten)

  3. c) At personale/tilkaldt læge har tilbudt patienten beroligende medicin til frivillig indtagelse

Hvis det i en akut situation ikke er muligt at følge denne fremgangsmåde, skal det beskrives i journalen, hvorfor a, b og c ikke har kunnet lade sig gøre.

11.6.2. Dokumentation ved opretholdelse af tvangsfiksering i mere end få timer

Det skal klart og tydeligt belyses i journalen, hvorfor det er nødvendigt at opretholde tvangsfikseringen på grund af hensyn til patientens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed. Det vil ofte være begrundet i, at patienten vurderes fortsat at udsætte sig selv eller andre for nærliggende fare. Lægens subjektive vurdering skal fremgå samt en objektiv beskrivelse af patientens adfærd og ytringer under tvangsfikseringen.

 

Lægen skal vurdere og dokumentere vedrørende mindstemiddelsprincippet (herunder a, b og c)

11.6.3. Dokumentation ved revurdering af tvangsfiksering

Alle revurderingsnotater skal indeholde oplysning om tidspunkt for tilsyn og den lægelige vurdering af behovet for fortsat fiksering. Det skal udførligt beskrives, hvori den konkrete og aktuelle fare består, samt hvorfor der ikke kan anvendes mindre indgribende foranstaltninger som fx skærmning eller beroligende medicin.

Lægen skal vurdere og dokumentere vedrørende mindstemiddelsprincippet (herunder a, b og c). Også i situationer, hvor der ikke er indikation for beroligende medicin fx grundet forudgående misbrug med stort indtag af psykoaktive stoffer mv. skal det beskrives i journalen, at beroligende medicin i den konkrete situation er kontraindiceret.

 

Har der foruden bælte er anlagt en eller flere remme skal der særskilt tages stilling ved alle revurderinger til den fortsatte anvendelse af remme. Begrundelse for remme dokumenteres i journalen. Hvis f remme udelukkende er dikteret af patientens kropsbygning, kan løbende særskilt stillingtagen dog udelades.

 

Hvis patienten ikke er frihedsberøvet og en tvangsfiksering opretholdes i mere end 5 timer skal det vurderes, at patienten opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse for at en tvangsfiksering er lovlig, hvilket beskrives i journalen

11.6.4. Dokumentation ved ekstern speciallæges vurdering af tvangsfiksering

Den eksterne speciallæge skal beskrive sin vurdering, både vedrørende betingelserne for den fortsatte tvangsfiksering og om mindste middels princippet i form af en vurdering af, om tvangsfikseringen bør afløses af andre mindre indgribende tvangsindgreb eller om tvangsfikseringen helt bør ophæves.

11.7 Procedure ved langvarig tvangsfiksering – over 30 dage


Indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed

  1. 1. Når en tvangsfiksering udstrækkes ud over 30 dage skal den behandlingsansvarlige overlæge sikre, at der foretages indberetning til Styrelsen for Patientsikkerhed

  2. 2. Indberetning skal foretages senest 3 dage efter, at tvangsfikseringen er ud over 30 dage

  3. 3. Indhold i indberetningen: en redegørelse over forløbet, kopi af patientjournal og tvangsprotokoller

  4. 4. Opretholdes tvangsfikseringen indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed for hver 30. dag.

 

Orientering til Psykiatriledelsen

Psykiatriledelsen skal orienteres, når en patient har været bæltefikseret i mere end 30 dage

(Ledelsesbeslutning, jfr. referat fra møde i psykiatriledelsen den 28. maj 2019).

 

12. Procedure for iværksættelse af beskyttelsesfiksering

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

Bek. § 21. Ved beskyttelsesfiksering forstås ethvert middel, som det er nødvendigt at bringe i anvendelse for at beskytte en person imod utilsigtet at udsætte sig selv for væsentlig fare.

Bek. § 22. Forud for anvendelse af beskyttelsesfiksering skal foreligge en lægelig ordination, efter at lægen har tilset patienten.

Stk. 2. Den lægelige ordination af beskyttelsesfiksering skal angive, i hvilket omfang og i hvilke bestemte situationer et vist middel til beskyttelsesfiksering må anvendes.

Stk. 3. Administrationen af den ordinerede beskyttelsesfiksering kan overlades til plejepersonalet i det enkelte tilfælde.

Bek. § 23. Midler til beskyttelsesfiksering omfatter stofbælter og lignende, der på hensynsfuld måde bruges for at forhindre patienten i at komme til skade ved at falde ned fra seng eller stol eller ved at vandre omkring i forvirret tilstand.

Stk. 2. Valg af middel træffes efter et skøn over, hvad der bedst opfylder beskyttelsesformålet og ud fra en vurdering af, hvad den pågældende patient befinder sig bedst med.

 

  1. 1. Plejepersonalet tilkalder lægen og orienterer om patientens tilstand og adfærd

  2. 2. Lægen tilser patienten og træffer beslutning om i hvilket om fang i i visse bestemte situationer et bestemt middel til beskyttelsesfiksering må anvendes, evt. efter konference med bagvagt

  3. 3. Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om baggrunden for og formålet med anvendelsen af beskyttelsesmidlet. Patienten orienteres om klagemulighed og om, at der vil blive beskikket patientrådgiver

  4. 4. Lægen udfylder tvangsprotokol skema 4 og udfærdiger journalnotat, hvor det anføres, at journal skal forelægges overlæge til orientering førstkommende hverdag

  5. 5. Plejepersonalet beskikker patientrådgiver og udleverer skriftlig patientinformation

  6. 6. Plejepersonalet administrerer beskyttelsesforanstaltningen og fører observationsskema ved bæltefiksering. Tidspunkter for iværksættelse og ophør samt de nærmere omstændigheder dokumenteres på skema og i journal

  7. 7. Lægen vurderer berettigelsen af opretholdelse af beskyttelsesforanstaltningen så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at beslutning blev truffet og herefter mindst hver 4. uge. Med maksimum samme interval noteres i journal, hvornår og under hvilke omstændigheder beskyttelsesforanstaltningen har været anvendt. Tvangsprotokol skema 4 udfyldes.

  8. 8. Lægen udfylder tvangsprotokol og udfærdiger journalnotat ved ophør af foranstaltningen.

  9. 9. Plejepersonalet orienterer patientrådgiver.

  10. 10. Efter ophør af fikseringen skal patienten tilbydes eftersamtaler.

 

13. Procedure for iværksættelse af frivillig bæltefiksering

 

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

§ 17. Iværksættelse af fiksering af patienter, der af tryghedsgrunde selv anmoder herom, må kun ske med samtykke fra en læge.

Stk. 2. Patienter, der fikseres i henhold til stk. 1, skal have tilbud om fast vagt.

Stk. 3. Anmodningen samt den eventuelle fiksering skal noteres i patientjournalen og tvangsprotokollen, jf. §§ 1 og 9 i bekendtgørelse om tvangsprotokoller.

 

  1. 1. Plejepersonalet tilkalder lægen og orienterer om patientens tilstand og ønske om bælterfiksering af tryghedsgrunde

  2. 2. Lægen tilser patienten og skal foretage en konkret og aktuel vurdering og ordination før frivillig bæltefiksering iværksættes

  3. 3. Lægen dokumenterer i patientjournalen, herunder patientens anmodning og lægens ordination. Der skal udfyldes tvangsprotokol (skema 3)

  4. 4. Plejepersonale etablerer fast vagt ved patienten (iht ledelsesbeslutning)

  5. 5. Anmoder patienten om at komme fri af en bæltefiksering skal dette ønske imødekommes straks. Lægen orienterer patienten herom

  6. 6. Frivillig bæltefiksering af en patient skal overlægegodkendes og løbende revurderes på samme vis som ved tvangsfiksering. Dette i henhold til ledelsesbeslutning, da det er vigtigt, at det løbende vurderes, om fikseringen er frivillig. Revurdering 3 gange i døgnet sikrer, at der foretages vurdering af ordinationen. Revurdering dokumenteres i journalen

  7. 7. Der foretages ikke ekstern revurdering ved frivillig bæltefiksering i over 24 timer osv.

 

14. Procedure for anvendelse af fysisk magt og beroligende medicin med tvang

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

Bek. § 18. Når betingelserne for anvendelse af tvangsfiksering er opfyldt, kan en person, der er indlagt, i stedet fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset.

Stk. 2. Afgørelsen af, hvilket middel, der skal anvendes i det enkelte tilfælde, træffes under iagttagelse af det mindste middels princip, jf. lovens § 4, ligesom betingelserne for anvendelse af fysisk magt skærpes, jo mere indgribende en foranstaltning, der er tale om.

Bek. § 19. Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt, jf. § 18, stk. 1, ikke er til stede, kan der over for personer, der er frihedsberøvede, jf. lovens kapitel 3, anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.

Bek. § 20. Når det er af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen som en mindre indgribende foranstaltning beslutte, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

Stk. 2. Lægen skal være til stede, mens det beroligende middel gives.

 

  1. 1. Plejepersonalet tilkalder læge og orienterer om patientens psykiske tilstand og adfærd

  2. 2. Forud for anvendelse af fastholdelse eller beroligende medicin med tvang, skal der forsøges mindre indgribende foranstaltninger. I den forbindelse skal følgende forsøges:

    1. a. Læge/personale skal forsøge at tale patienten til ro

    2. b. Der skal forsøges at skærme patienten (begrænse og korrigere patienten adfærd og aktivitet)

    3. c. Patienten skal tilbydes beroligende medicin til frivillig indtagelse

  3. 3. Lægen tilser patienten og vurderer under iagttagelse af mindste middels princippet, om patienten befinder sig i en så urolig tilstand, at det er nødvendigt at indgive et beroligende medicin eller om fysisk fastholdelse er nødvendigt. Patientens eventuelle forhåndstilkendegivelser inddrages i den konkrete lægelige vurdering.

  4. 4. Lægen træffer beslutning om anvendelse af det nødvendige tvangsindgreb

  5. 5. I akutte situationer kan plejepersonalet fysisk fastholde/føre patienten til egen stue med magt før lægens ankomst/tilkaldelse

  6. 6. Lægen orienterer mundtligt og skriftligt patienten om beslutning, herunder begrundelse for og formålet med at anvende tvang

  7. 7. Patienten orienteres om klagemulighed og om, at en patientrådgiver vil blive beskikket

  8. 8. Lægen planlægger og gennemfører i samarbejde med plejepersonale den nødvendige tvang

  9. 9. Lægen skal være til stede, mens det beroligende middel gives

  10. 10. Lægen udfærdiger journalnotat og orienterer evt. bagvagt. Det skal beskrives grundigt i journalen, at de mindre indgribende tiltag a), b) og c) er forsøgt uden fornøden effekt. Hvis en eller flere af de mindre indgribende tiltag ikke er mulig i den konkrete situation journalføres, hvorfor det ikke var muligt

  11. 11. Lægen udfylder tvangsprotokol skema 3, herunder oplysning om tidspunkt, begrundelse for tvangen samt navn på ordinerende læge og tilstedeværende personale

  12. 12. Plejepersonalet beskikker/orienterer patientrådgiver

  13. 13. Plejepersonalet udleverer skriftlig patientinformation til patienten

  14. 14. Patienten skal tilbydes en eller flere eftersamtale efter ophør af tvangen

 

 

15. Procedure - Personlig skærmning

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

§ 39. Personlig skærmning, som patienten ikke har givet samtykke til, må kun benyttes for at afværge, at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres helbred for betydelig skade eller for at afværge, at en patient forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller andre.

Stk. 2. Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Umiddelbar nærhed skal forstås således, at patienten til stadighed er under opsyn, herunder ved badning og toiletbesøg, og at der dermed er mulighed for hurtig indgriben fra personalets side.

Stk. 3. Beslutningen om personlig skærmning træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. Beslutningen skal noteres i patientens journal, jf. § 21 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor den personlige skærmning uafbrudt varer mere end 24 timer, kan der klages over beslutningen om skærmning til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus, jf. lovens § 35.

 

  1. 1. Plejepersonalet tilkalder læge og orienterer om patientens psykiske tilstand og adfærd.

  2. 2. Lægen tilser patienten og træffer beslutning om anvendelse af personlig skærmning, evt. efter konference med bagvagt. Desuden træffes beslutning om, hvorvidt patienten skal visiteres i forbindelse med skærmningen, herunder om dette skal foretages, hvis patienten ikke samtykker.

  3. 3. Lægen underretter mundtligt og skriftligt patienten om sin beslutning, herunder om baggrunden for og formålet med at anvende tvang.

  4. 4. Lægen udfærdiger journalnotat.

  5. 5. Plejepersonalet iværksætter uafbrudt skærmning.

  6. 6. Ved uafbrudt skærmning i mere end 24 timer skal lægen udfylde tvangsprotokol skema 4 og udfærdige journalnotat.

  7. 7. Lægen skal ved skærmning i mere end 24 timer orientere patienten om mulighed for at klage og om, at der vil blive beskikket en patientrådgiver.

  8. 8. Plejepersonalet beskikker patientrådgiver og udleverer skriftlig patientinformation til patienten

  9. 9. Patienten skal tilbydes en eller flere eftersamtale efter ophør af tvangen.

 

16. Procedure - Aflåsning af døre

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

§ 40. Der kan foretages aflåsning af døre i afdelingen, dog ikke af døre til patientstuer, over for patienter, der er frihedsberøvede efter lovens kapitel 3 og over for patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare, jf. § 21.

Stk. 2. Der kan endvidere træffes beslutning om, at der skal aflåses døre, dog ikke af døre til patientstuer over for en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten selv anmoder herom. På patientens anmodning skal aflåsningen straks ophæves.

Stk. 3. Beslutning om aflåsning af døre i afdelingen træffes af en læge.

Stk. 4. De enheder, hvortil der kan aflåses døre, skal som minimum indeholde spise-, bade- og opholdsfaciliteter m.v. Der skal endvidere være mulighed for, at patienter, der befinder sig i disse enheder, kan have socialt samvær med medpatienter, der opholder sig i samme enhed.

Stk. 5. Patienter, der ikke er omfattet af en beslutning om aflåsning af døre i afdelingen, jf. stk. 1, skal ved henvendelse til afdelingens personale straks tilbydes mulighed for at kunne forlade afdelingen, hvis de anmoder herom.

Stk. 6. Alle patienter på afdelingen skal straks efter, at en beslutning om aflåsning er truffet, underrettes herom, herunder om muligheden for at kunne forlade afdelingen, jf. stk. 5.

Stk. 7. Patienten skal i forbindelse med indlæggelsen på afdelingen orienteres om afdelingens indretning, herunder om forekomsten af mindre enheder på afdelingen, hvortil døren kan aflåses, hvis sådanne mindre enheder findes på afdelingen

 

  1. 1. Plejepersonalet tilkalder lægen og orienterer om patientens tilstand og adfærd.

  2. 2. Lægen tilser patienten og træffer efter konference med overlæge (i dagarbejdstid) eller bagvagt (i vagttid) beslutning om aflåsning.

  3. 3. Lægen orienterer mundtligt og skriftligt patienten om baggrunden for beslutningen og formålet hermed. Patienten oplyses om klagemuligheder og beskikkelse af patientrådgiver.

  4. 4. Lægen beslutter i samarbejde med plejepersonalet, hvordan afdelingens øvrige patienter umiddelbart orienteres om aflåsningen. Informationen dokumenteres.

  5. 5. Lægen udfylder tvangsprotokol skema 4 og udfærdiger journalnotat. Hvis der er konfereret med bagvagt iht. punkt 2 noteres, at journal og tvangsprotokol skal forelægges overlæge til orientering førstkommende hverdag

  6. 6. Lægen vurderer berettigelsen af opretholdelse af beskyttelsesforanstaltningen så ofte, som forholdene tilsiger dette, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at beslutning blev truffet og herefter mindst hver 4. uge. Beslutningen forelægges umiddelbart overlægen til godkendelse på hverdage. I vagttiden konfereres med bagvagt og det noteres, at journal og tvangsprotokol skal forelægges overlæge til godkendelse førstkommende hverdag

  7. 7. Lægen udfylder tvangsprotokol og udfærdiger journalnotat ved ophør af foranstaltningen

  8. 8. Plejepersonalet orienterer patientrådgiver

 

17. Procedure – Personlig hygiejne med tvang

Bek. 1075 af 27/10 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

§ 41. Der kan foretages personlig hygiejne under anvendelse af tvang over for en patient, der på grund af sin sindslidelse ikke selv er i stand til at varetage den nødvendige personlige hygiejne, hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller personale.

Stk. 2. Beslutningen om, at en patient skal have foretaget personlig hygiejne under anvendelse af tvang, træffes af overlægen på baggrund af en aktuel undersøgelse og vurdering af patientens hygiejniske tilstand. Overlægens beslutning og begrundelsen herfor skal tilføres journalen, jf. § 21 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 3. Personlig hygiejne under anvendelse af tvang kan f.eks. omfatte badning, hårvask, tandbørstning, skiftning af bleer og bind hos f.eks. demente patienter, tøjskift m.v.

Stk. 4. Personlig hygiejne, der foretages under anvendelse af tvang, skal i overensstemmelse med det mindste middels princip i lovens § 4 udføres så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 5. Eventuelle klager over personlig hygiejne under anvendelse af tvang rettes til sygehusmyndigheden.

 

  1. 1. Lægen tilser patienten og vurderer, om der er indikation for personlig hygiejne med tvang

  2. 2. Lægen konfererer med overlæge i dagtid, med bagvagt i vagttid.

  3. 3. Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om baggrunden for og formålet med tvangsanvendelsen. Patienten orienteres om mulighed for at klage til sygehusmyndigheden.

  4. 4. Lægen udfærdiger journalnotat. Hvis der er konfereret med bagvagt noteres, at beslutningen skal forelægges overlæge snarest i dagtid, senest førstkommende hverdag.

  5. 5. Førstkommende hverdag er stuegangsgående læge ansvarlig for at kontrollere, at beslutningen har været forelagt overlæge, og at overlægens godkendelse er noteret i journal.

  6. 6. Patienten skal tilbydes en eller flere eftersamtale efter ophør af tvangen.

 

18. Procedure: Kropsvisitation og undersøgelse af post, patientstuer og ejendele

§ 19 a. Ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, kan overlægen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden retskendelse beslutte,

1) at en patients post skal åbnes og kontrolleres,

2) at en patients stue og ejendele skal undersøges, eller

3) at der skal foretages kropsvisitation af en patient.

Stk. 2. Ved mistanke som nævnt i stk. 1 kan overlægen med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, beslutte, at der skal anvendes kropsscannere ved undersøgelse af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Stk. 3. Kravet om mistanke efter stk. 1 gælder ikke for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, i forbindelse med anvendelse af kropsscannere, jf. stk. 2.

Stk. 4. Åbning og kontrol af patientens post og undersøgelse af patientens stue og ejendele skal så vidt muligt foretages i patientens nærvær.

Stk. 5. Kropsvisitation efter stk. 1, nr. 3, omfatter ikke undersøgelse af kroppens hulrum.

Stk. 6. Overlægen kan ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske afdelings udearealer, beslutte, at der kan anvendes narkohunde ved undersøgelse af disse arealer.

Stk. 7. Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6, tages i forvaring. Overlægen skal overlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben m.v.

Stk. 8. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om åbning og kontrol af patienters post, undersøgelse af patientstuer og patienters ejendele, kropsvisitation af patienter, anvendelse af kropsscannere og anvendelse af narkohunde

 

18.1 Fælles bestemmelser for alle indgreb efter psykiatriloven § 19 a


Den grundlæggende betingelse for indgreb efter § 19 a: at der opstår mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen. Ved mistanke forstås, at der er rimelig grund til at formode dette. Ved en sådan mistanke kan overlægen beslutte de anførte indgreb, forudsat det vurderes som en nødvendig foranstaltning for at sikre, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen.

Der skal foretages en konkret vurdering i den aktuelle situation. Der kan ikke etableres faste rutiner.

Mindstemiddelprincippet skal iagttages.
 

18.2 Fælles procedureregler for alle indgreb efter psykiatriloven § 19 a
 

Beslutningskompetence:

Overlægen. Ved overlægens fravær kan en anden læge træffe beslutning. Overlægen skal snarest muligt tage stilling til beslutningen. Lægen forelægger og konfererer lægen med overlægen i dagtid og med bagvagt i vagttid. Hvis bagvagten ikke er overlæge, skal beslutningen forelægges for overlæge ved førstkommende lejlighed, fx telefonisk. Forelæggelse for og overlægens beslutning journalføres. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at overlægens stillingtagen er tilført journalen.

Orientering til patienten:

Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om baggrunden for og formålet med indgrebet. Patienten orienteres om mulighed for at klage til sygehusmyndigheden.

Evt. orientering til Patientrådgiver

Journalføring:

Begrundelsen for beslutningen, herunder beskrivelse af baggrunden for mistanke (hvad er der mistanke om at patienten er i besiddelse af, hvilke konkrete forhold bygger mistanken på).

Forløb af indgrebet og om patienten overværende indgrebet (hvis ikke, anføres årsag/begrundelse herfor) og patientens holdning til indgrebet, herunder om patienten ønsker at klage

Om der blev fundet medikamenter, rusmidler eller farlige genstand.

Klageadgang

En patient kan klage over overlægens beslutning efter psykiatriloven § 19 a til sygehusmyndigheden (Klinikledelsen, Sygehusledelsen, Regionen)

 

18.3 Procedure: åbning og kontrol af indgående post og pakker til en patient
 

  1. 1. Kun indgående post til patienten kan undersøges. Breve og pakker, som patienten afsender som post ud af sengeafsnittet må ikke undersøges

  2. 2. Åbning og kontrol af patientens post skal foretages af 2 personalemedlemmer efter lægelig ordination. Kontrollen består i en konstatering af, om posten indeholder medikamenter, rusmidler eller farlige genstande. Det er ikke tilladt at læse det skriftlige indhold i posten

  3. 3. Patienten skal normal være tilstede, når posten åbnes og kontrolleres. Indgreb kan kun foretages uden patientens tilstedeværelse i situationer, hvor patientens tilstand er af en sådan karakter, at patienten ikke er i stand til at være tilstede og overvære kontrollen. Hvis patienten har udgang, skal kontrollen afvente, at patienten er tilbage på sengeafsnittet.

  4. 4. Overlægen beslutter håndtering af fund af medikamenter, rusmidler eller farlige genstande og sikrer grundig journalføring (jfr. fælles procedureregler)


18.4 Procedure: kontrol undersøgelse af patientens stue og ejendele
 

  1. 1. Undersøgelse af patientens stue og ejendele skal foretages af 2 personalemedlemmer og med patienten til stede. Indgreb kan kun foretages uden patientens tilstedeværelse i situationer, hvor patientens tilstand er af en sådan karakter, at patienten ikke er i stand til at være tilstede og overvære kontrollen. Hvis patienten har udgang, skal kontrollen afvente, at patienten er tilbage på sengeafsnittet

  2. 2. Overlægen beslutter håndtering af fund af medikamenter, rusmidler eller farlige genstande og sikrer grundig journalføring (jfr. fælles procedureregler)

 

18.5 Procedure: kropsvisitation
 

Overlægen beslutter, om der skal foretages kropsvisitation af patienten, - herunder form for kropsvisitationen (visitation af patienten tøj eller om afklædning ifm kropsvisitation)

Patienten orienteres om, hvordan kropsvisitationen gennemføres

Kropsvisitationen skal udføres så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, herunder religiøse og kulturelle forhold

Ved visitation af patientens krop skal der altid være 2 personaler tilstede og minimum det ene personale skal være af samme køn som patienten. Det personale, som varetager fysisk berøring af patienten skal være af samme køn som patienten. Der bruges handsker ved visitationen. Ved mistanke om at der kan være kanyler anvendes svære handsker.

Undersøgelse af kroppens hulrum er ikke tilladt. Ved kroppens hulrum forstås mundhule, endetarm og vagina. Armhuler er ikke omfattet af kroppens hulrum

Overlægen beslutter håndtering af fund af medikamenter, rusmidler eller farlige genstande og sikrer grundig journalføring (jfr. fælles procedureregler)

18.6 Procedure ved fund af medikamenter, rusmidler eller farlige genstande

 

  1. 1. Lovlige medikamenter, rusmidler eller farlige genstande, som kan være til fare for patientsikkerheden: Personale registrerer fund, som derefter tages til opbevaring. Blanketten med registreringen underskrives af to personaler og om muligt af patienten. Fundene opbevares forsvarligt i sengeafsnittet eller i klinikken og udleveret til patienten når det skønnes forsvarligt

  2. 2. Ulovlige medikamenter, rusmidler eller farlige genstande: Personale registrerer fund, som derefter tages til opbevaring. Blanketten med registreringen underskrives af to personaler og om muligt af patienten

  3. 3. Overlægen skal overlade til politiet af afgøre, om medikamenter, rusmidler, og farlige genstande besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben m.v.

  4. 4. De ulovlige medikamenter, rusmidler eller farlige genstande skal opbevares forsvarligt i enheden eller i klinikken, indtil de ulovlige fund overdrages til politiet

  5. 5. Patienten orienteres om at de ulovlige fund overdrages til politiet.

 

Se instruks ”Opbevaring og overdragelse af fund af medikamenter, rusmidler og farlige genstande”.

 

19. Beskikkelse af patientrådgivere

Psykiatriloven § 24. Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen efter § 18 f, stk. 1, nr. 2, samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, jf. dog § 40, stk. 4.

Stk. 2. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. Patientrådgiveren skal endvidere bistå patienten med iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være til stede ved klagens behandling i Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus.

§ 25. Nævnenes Hus antager efter ansøgning et antal patientrådgivere. En fortegnelse over disse fordeles mellem de enkelte psykiatriske afdelinger i regionen.
Stk. 2. Beskikkelse sker i det enkelte tilfælde ved, at den vagthavende sygeplejerske hurtigst muligt underretter patientrådgiveren om tvangsindgrebet og beskikkelsen. Patientrådgiverne beskikkes efter tur i den rækkefølge, hvori de er optaget på fortegnelsen.
Stk. 3. Patienten skal have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse. Fremsætter patienten anmodning om at få beskikket en anden patientrådgiver, som er optaget på fortegnelsen, skal anmodningen så vidt muligt imødekommes. Afgørelsen kan påklages til Nævnenes Hus, der træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 4. Fremsætter patienten anmodning om beskikkelse af en person, som ikke er optaget på fortegnelsen, sker der foreløbig beskikkelse af den person, der står for tur efter stk. 2. Nævnenes Hus træffer bestemmelse om, hvorvidt den af patienten foreslåede person kan beskikkes. Patientens anmodning skal imødekommes, medmindre dette er utilrådeligt.

§ 26. Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskikkelsen besøge patienten og til stadighed holde sig i forbindelse med denne. Første besøg skal aflægges inden 24 timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov.
Stk. 2. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten.

§ 28. Beskikkelsen som patientrådgiver bortfalder samtidig med, at tvangsindgrebet bringes til ophør. Patientrådgiveren bistår dog patienten i forbindelse med klager, som allerede er iværksat, eller som samtidig iværksættes.

 

Jf.: Bekendtgørelse nr. 1078 af 27/10 2019 om patientrådgivere.

 

Hvilke patienter skal have beskikket en patientrådgiver

  • • Alle for patienter, som undergives en tvangsforanstaltning efter psykiatriloven, undtagen i tilfælde, hvor overlægen beslutter personlig hygiejne under anvendelse af tvang samt hvor overlægen beslutter undersøgelse af en patients post, patientstue og ejendele eller kropsvisitation

  • • Der beskikkes normalt ikke en patientrådgiver for en retslig patient, som har en bistandsværge

 

Hvornår beskikkes patientrådgiver

  • • Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse: i forbindelse med at frihedsberøvelsen iværksættes

  • • Påtænkt tvangsbehandling: inden der træffes endelig beslutning om tvangsbehandling, således at patienten får mulighed for at drøfte den påtænkte tvangsbehandling med patientrådgiveren i løbet af betænkningstiden (motivationsfasen)

  • • Personlig skærmning: når skærmningen uafbrudt varer mere end 24 timer.

  • • Øvrige tvangsindgreb: når beslutning om tvangsindgreb er truffet.

 

Hvordan beskikkes patientrådgiver

  • • Ansvarshavende sygeplejerske skal hurtigst muligt sikre, at der beskikkes patientrådgiver

  • • Patienten orienteres om påtænkt beskikkelse af den patientrådgiver på listen, som står for tur til at blive beskikket. Har patienten tidligere under den aktuelle indlæggelse haft en patientrådgiver, beskikkes dog normalt samme patientrådgiver igen

  • • Ønsker patienten beskikket en anden patientrådgiver fra listen, imødekommes det så vidt muligt Ønsker patienten beskikket en ikke professionel patientrådgiver, besluttes det af Nævnenes Hus. Der beskikkes en patientrådgiver fra listen i perioden indtil Nævnenes Hus har truffet afgørelse

  • • Ansvarshavende sygeplejerske kontakter patientrådgiveren telefonisk og orienterer om beskikkelsen. Patientrådgiveren oplyses om patientens navn, hvor patienten er indlagt og tvangens art. Opnås der ikke kontakt med patientrådgiveren eller kan vedkommende ikke møde indenfor 24 timer, kontaktes og beskikkes den næste patientrådgiver på listen

 

Information mv. til patientrådgiveren under beskikkelsen

  • • Patientrådgiveren skal snarest muligt besøge patienten. Første besøg skal ske inden 24 timer efter beskikkelsen og derefter mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov.

  • • Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten

  • • Patientrådgiveren har ret til de oplysninger, som er nødvendige for at patientrådgiveren kan varetage sin opgave. Oplysninger, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives til patientrådgiveren

  • • Patientrådgiveren har ret til at se oplysningerne i tvangsprotokollen. Patientrådgiveren har også ret til at se patientens journal forudsat patienten selv har ret til aktindsigt og forudsat patienten samtykker til, at patientrådgiveren får adgang til journalen

  • • Patientrådgiveren skal informeres – gerne både mundtligt og via sikker mail eller sms uden fortroligt indhold - hvis der anvendes yderligere tvang overfor patienten eller hvis patienten overflyttes til et andet sengeafsnit

  • • Patientrådgiveren skal underrettes om tvangsindgrebets ophør, hvorefter beskikkelsen bortfalder

 

Papirarbejde i forbindelse med beskikkelse af patientrådgiver

  • • Patientrådgivere aflønnes af Regionen, som derfor skal orienteres

  • • Afsnitsledende sygeplejerske sikrer, at den elektroniske blanket udfyldes og sendes med e-mail til Regionen. Blanketter og vejledning: Personalenet – beskikkelse af patientrådgiver

  • • Korterevarende beskikkelser: Blanketten skal først sendes til Regionen, når både start- og slutdato er udfyldt, idet rette takst først kan beregnes og udbetales, når slutdatoen kendes

  • • Længerevarende beskikkelser over 30 dage: blanketten kan indsendes med startdato og oplysning om, at det er en lang beskikkelse. Første udbetaling af honorar kan ske når beskikkelsen har varet i 30 dage, og dækker de første 3 måneder. Hvis beskikkelsen efter 3 måneder stadig er gældende, kan der udbetales honorar de næste 3 måneder og så fremdeles.

  • • Patientrådgivere har ret til at få kørselsgodtgørelse med høj kørselstakst efter faktisk antal kørte kilometer. Der kan ikke udbetales kørselsgodtgørelse for hver patient, hvis patientrådgiveren har besøgt flere patienter ved samme lejlighed.

  • • Kørsel skal underskrives af afsnitsledende/ansvarshavende sygeplejerske, som dermed attesterer kørslen (herunder at blanketten er korrekt udfyldt med bilens registreringsnummer mv.)

 

Ophør af beskikkelse

  • • Beskikkelse som patientrådgivere bortfalder, når tvangen ophører eller hvis den beskikkede patientrådgiver udskiftes med en anden.

  • • Ved kortvarige tvangsindgreb, der er ophør inden patientrådgiverens første besøg, bortfalder beskikkelsen dog først, når besøget har fundet sted

  • • Den ansvarshavende sygeplejerske skal sikre, at patientrådgiveren mundtligt og eventuelt via sikker mail eller sms uden fortroligt indhold orienteres om at beskikkelsen er ophørt.

  • • Når beskikkelsen er ophørt, indsendes den afsluttede blanket til Regionen. Blanketten sendes med e-mail til patientrådgivere@rn.dk.
     

20. Procedure for eftersamtaler

Psykiatriloven § 4, stk. 5. Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
 

Psykiatriloven § 4 stk. 6. Mindreårige under 15 år, hvis forældre har givet samtykke til behandlingen, skal tilbydes en opfølgende samtale efter ophør af indgrebet. Det samme gælder den mindreåriges forældre. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.

 

Bekendtgørelse om samtaler efter ophør af tvangsforanstaltning og magtanvendelse på psykiatriske afdelinger

 

20.1 Ansvar for afholdelse af eftersamtale

Den behandlingsansvarlige overlæge skal sikre, at patienter tilbydes en eller flere samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning.

En eftersamtale er et tilbud til patienten, og samtalen er således frivillig for patienten. Det skal fremgå af journalen, hvis patienten ikke ønsker en eftersamtale.

 

Den afsnitsledende sygeplejerske er ansvarlig for at samtalen afholdes. Samtalen gennemføres af personale på den afdeling, hvor tvangsforanstaltningen har fundet sted og skal afholdes snarest muligt efter ophør af tvangsforanstaltningen. Ved længerevarende tvangsforanstaltning bør samtale holdes i forløbet, almindeligvis senest efter en uge.

 

Ved overflytning til andet afsnit/ambulant enhed skal der formidles, om der har været afholdt eftersamtale. Er dette ikke tilfældet bør det overtagende afsnit/ambulante enhed tage opgaven.


Den behandlingsansvarlige overlæge skal udpege en person blandt afdelingens ansatte til at gennemføre samtalen. Hvis patienten ønsker eftersamtalen varetaget af en bestemt medarbejder i afdelingen, skal overlægen så vidt muligt imødekomme patientens ønske.

 

Patienter under 15 år, hvor der har været anvendt magt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, skal tilbydes en eller flere samtaler efter samme retningslinjer som eftersamtaler. Forældrene til disse patienter under 15 år skal også tilbydes en eller flere samtaler efter ophør af magtanvendelse.

 

Eftersamtalen skal så vidt muligt gennemføres af personale, der har særlig viden om børn og unge med psykiatriske lidelser. Den behandlingsansvarlige overlæge skal anbefale forældrene, om det er hensigtsmæssigt, at de deltager i eftersamtalen sammen med patienten under 15 år, eller om en eventuel eftersamtale med forældre skal tilbydes gennemført separat

 

20.2 Gennemførelse af eftersamtale

 

  1. 1. Patienten orienteres om formålet med samtalen og tidspunkt aftales

  2. 2. Følgende forhold skal gennemgås under samtalen:

    1. a. Hvordan patienten opleverede tvangsforanstaltningen og måde, den blev gennemført på

    2. b. Patientens opfattelse af årsag til og formål med tvangsforanstaltningen

    3. c. Patientens vurdering af hvordan tvang kunne have været undgået i den konkrete situation, og i givet fald hvordan patienten og personalet skulle have forhold sig

    4. d. Patientens forslag til hvordan tvang og eventuelle fremtidige situationer kan forebygges

    5. e. Information om hvordan personalet opfattede årsagen til og formålet med tvangsforanstaltningen

  3. 3. Virkning og eventuelle bivirkninger ved tvangsforanstaltningen, fx ved medicinering

  4. 4. Patienten/personalet kan inddrage andre forhold knyttet til tvangsforanstaltningen i samtalen

  5. 5. Patient og personale beslutter, om der er behov for at afholde flere eftersamtaler og patienten oplyses om muligheden for supplerende samtale på patientens anmodning

  6. 6. Efter samtalens afslutning, skal der skrives et referat, som udleveres til patienten. Patienten skal have mulighed for at kommentere referatet. Det endelig referat skal indgå i patientjournalen

  7. 7. Eftersamtaler dokumenteres i patientjournalen

 

20.3 Dokumentation for eftersamtale

Eftersamtalen dokumenteres i CCS i den specifik skabelon for eftersamtaler. Denne vises og udfyldes og vises i oversigten ”Tvang” (jfr. skærmbillede af skabelon i CCS)

 

Billede 2

 

 

Eftersamtale med forældre/myndighedsindehavere

Billede 3