Håndtering af implantater
Formål:
Med implantater forstås i denne forbindelse brystproteser, strattice, meso, tigr-mesh, tutomesh og ekspander
• Sikre at det korrekte implantat anvendes
• Sikre sterilitet, dato, og emballagen om implantatet er intakt.
Præoperativt:
Den assisterende operationssygeplejerske skal sikre sig:
• At de implantater, der står i Clinical eller på bestillingsseddel i journalen, er på operationsstuen inden operationen påbegyndes.
• At implantaterne er sterile, tjekke udløbsdato, emballagen er intakt
Den person der udfører kontrollen af implantatet har ansvaret for at den er udført korrekt og dokumenteret i Clinical suite. Ved implantatkirurgi skal der altid anvendes indikatorhandsker. Der skal være lukket stue under operationen samt til udpakning af instrumenterne
Peroperativt:
• Ved udpakning tjekkes implantatet kirurg og gulvpersonalet
• Implantatet modtages af kirurgen/sygeplejersken med rene handsker
• Implantatet opbevares så vidt muligt i den sterile indpakning
• Implantatet kontrolleres om det er intakt.
• Ved protese/ekspander injiceres Hexamycin/NaCL blanding gennem den sterile papirbarriere på pakken. Dette gøres i det ene hjørne af pakken for at undgå at lave hul på protesen. En kompressor med Hexamycin blanding bruges til afvaskning af eventuelle instrumenter, samt omkring cikatricen inden protesen indsættes.
Postoperativt:
• Efter brug af specifikke proteser skal ansvarshavende sygeplejerske have protese mærkater samt stregkoder udleveret
• Opføre dokumentation i form af labels i Clinical suite under punktet ”Indgrebet” og ”Implantater” og labels fra implantatet lægges i den medfølgende patientjournal.
• Ved blivende implantater udfyldes patientkort/protesekort med relevante oplysninger. Dette placeres i journalen.