Brug af apparatur på Plastik OP
Formål:
At sikre korrekt brug samt rengøring af apparatur som anvendes på plastik OP
Gammaprobe:
Gammaprobe anvendes til at lokalisere sentinel node ved MM
OBS! Proben skal håndteres meget forsigtigt. Den er meget følsom og kan gå i stykker, hvis den udsættes for stød.
• Skærmen til proben placeres modsat operatøren, så det sikres at skærmen kan ses tydeligt. Start skærmen ved at trykke på knappen på den ene side. Det tager nogle minutter før der kommer billede frem.
• Selve proben afsprittes før brug. Dette kan gøres med en wetwipe klud eller hospitalssprit på en ren serviet.
• Når dette er gjort, gives proben videre til den sterile sygeplejerske som bruger en probepose til afdækning. Posen ”klippes” af den sterile sygeplejerske, som laver en knude på posen for at lukke ind til proben. Der sidder elastikker på probeposen, som kan bruges til at lukke yderligere med.
• Proben tændes ved at trykke i toppen af den og den vil efter et øjeblik blinke grøn på den ene side. For at sikre, at tæller registreres, skal du pege på den trådløse gammaprobe mod en radioaktiv kilde.
• Proben og skærmen tilsluttes ved at trykke på skærmen. Tryk på ikonet "Gamma Probe
Serial Number" for at starte hovedprogrammet. Den grønne LED skal nu begynde at
blinke med en højere hastighed.
• Efter brug gives proben til den usterile sygeplejerske, som fjerner probeposen og rengør proben med wetwipe eller hospitalssprit. Derefter lægges proben tilbage i skabet i beskyttelsescover.
• For at slukke for Node Seeker, vælg den røde "shutdown" og vælg derefter "yes" fra
berøringsskærmen.
Gamma Finder (den gamle probe uden skærm):
• Selve proben afsprittes før brug. Dette kan gøres med en wetwipe klud eller hospitalssprit på en ren serviet.
• Når dette er gjort, gives proben videre til den sterile sygeplejerske som bruger en probepose til afdækning. Posen ”klippes” af den sterile sygeplejerske, som laver en knude på posen for at lukke ind til proben. Der sidder elastikker på probeposen, som kan bruges til at lukke yderligere med.
• Tænd proben ved at tænde på en vilkårlig knap
• Proben slukker automatisk efter brug
• Anvend wetwipe eller hospitalssprit til rengøring efter brug og pak den væk i medfølgende kasse
Centrifuge mediLite 220V:
• Afsprit centrifugen inden brug – dette kan gøres med en wetwipe klud eller hospitalssprit på en ren serviet. HUSK at tage den sorte ”ramme” inde i centrifugen op og afsprit også den
• ”Sorte rør” placeres sterilt i den sorte ”ramme” – HUSK at der skal være et lige antal af sorte rør og at de skal placeres overfor hinanden under centrifugeringen
• Steril sygeplejerske placerer sprøjter uden stempel i de sorte rør og usteril sygeplejerske lukker låget
• Indstil uret til to minutter (hvis ikke andet er ønsket fra kirurgen)
•
• Når de to minutter er gået, vil centrifugen selv stoppe og låget kan åbnes.
• Steril sygeplejerske tager nu sprøjterne op af centrifugen
• Processen gentages indtil den ønskede mængde fedt er opnået
• Centrifugen og den sorte ”ramme” afsprittes efter brug med en wetwipe klud eller hospitalssprit på en ren serviet
• HUSK AT TAGE DE SORTE RØR UD AF CENTRIFUGEN EFTER BRUG
Huntleigh doppler:
• Doppleren afsprittes inden brug med wetwipe klud eller hospitalssprit på en ren serviet
• Steril sygeplejerske bruger en probepose til afdækning
• Derefter klippes et meget lille hul i spidsen af probeposen, så probens spids kommer til syne. Derefter placeres probens spids i en kop med hospitalssprit i 20minutter
• Inden brug skylles probens spids i sterilt NaCl
• Doppleren tændes på selve probeholderen – her kan der også reguleres på lydstyrken
• Under operationen skal doppleren anvendes sammen med ultralydsgel
• Doppleren rengøres efter operationen med wetwipe klud eller hospitalssprit på en ren serviet.
OBS! Vær opmærksom på batteriskift inden doppleren pakkes sterilt ind
Dominant 50 fedtsugningsapparat:
• Afsprit maskinen med wetwipe eller hospitalssprit inden brug
• Der anvendes specielle sugeslanger, sugeposer og fedtsugnings/infusions-kanyler – disse findes i instrumentdepotet
• OBS! Der skal fortrinsvist anvendes 1 liters sugepose, da det giver et bedre vakum. Der skal fuld styrke på vakum ved sugning
• Efter brug udskiftes sugeposer og fedtsugningskanylerne skylles igennem med NaCl inden de sendes i steri.
• Rengør maskinen med wetwipe eller hospitalssprit
Pandelampe ledningsfri (MedLED headlight)
• Er placeret i beskyttelseskasse som også indeholder oplader
• Tjek batteri ved at se på de 5 LED indikatorer på venstre side af lampen. Det er aftalt at tjekke dette hver mandag og eventuelt sætte lampen til opladning.
• Lampen skal rengøres skånsomt – med en blød klud tilført lidt sprit
• OBS! I afdelingen findes også pandelampe som skal tilsluttes lyskilde – rengøringsproceduren for denne er den samme som anført ovenfor.
Lyskilde:
• Afsprittes med wetwipe eller hospitalssprit på en ren klud
• Tilsluttes strøm hvorefter lysledning eller pandelampe tilkobles til ”stortz” indgangen på kassen
• Lyset kan reguleres i styrke og må først skrues op på fuld styrke efter et par minutter (den skal lige varme op)
• Afsprittes efter brug med wetwipe eller hospitalssprit på en ren klud