Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Behandling af kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling

 

 

Indledning

Den antiemetiske behandling som beskrives i denne retningslinje, er hovedsageligt en profylaktisk behandling, og gives før/samtidig med den medicinske kræftbehandling, med det formål, at patienterne skal undgå at opleve kvalme og opkast under og efter den medicinske kræftbehandling.

Medicinsk kræftbehandling omfatter både kemoterapi, immunterapi og biologiske stoffer. Kvalme er primært en klinisk problemstilling ved flere typer kemoterapi og kombinationer heraf, mens den for andre typer medicinsk kræftbehandling ikke er en dominerende bivirkning. Kvalme udledt af kemoterapi benævnes med det faglige udtryk kemoinduceret kvalme/opkastning (CINV).

Denne retningslinje følger principperne i guidelines udarbejdet af MASCC og ESMO, og yderligere oplysning om kvalmebehandling kan findes i denne (1). 

 

Inddeling af kvalme i forbindelse med medicinsk kræftbehandling

Akut kvalme og opkast (0-24 timer efter medicinsk kræftbehandling)

Senkvalme og opkast (24 – 120 timer efter medicinsk kræftbehandling)

Forventningskvalme og opkast (før medicinsk kræftbehandling)

 

Risikofaktorer for kemoinduceret kvalme og opkastning

De stærkeste individuelle risikofaktorer for CINV:

  • • Kvindekøn

  • • Ung alder

  • • Opkastning ved tidligere behandling

 

Til patienter, der tidligere har haft kvalme og opkastning i forbindelse med medicinsk kræftbehandling, bør antiemetika behandling justeres i forhold til tidligere.

 

Primære stofgrupper for antiemetisk profylakse

Grundlæggende anvendes tre stofgrupper som profylaktisk behandling til kvalme og opkastning.

Kortikosteroider (Prednisolon, dexamethason)

Serotonin3-receptorantagonister (5-HT3 receptorantagonister) (ondansetron, palonosetron)

Neurokininreceptorantagonist (NK1 receptor antagonist) (aprepitant, netupitant)

 

    • − Præparatet Akynzeo® er et kombinationspræparat bestående af en 5-HT3 receptor antagonist (palonosetron) og en NK1 receptor antagonist (netupitant)

 

Kombinationen af stoffer i den profylaktiske antiemetiske behandling afhænger af, om den medicinske kræftbehandling er høj, moderat, lav eller minimal emetogen.

I denne retningslinje beskrives standardkombinationerne i kvalmerammer, der anvendes som udgangspunkt, når en patient påbegynder en ny medicinsk kræftbehandling.

Disse kan modificeres, hvis patienten har gennembrudskvalme og -opkastning, eller hvis individuelle faktorer hos patienten indicerer det.

 

Ved behov for p.n. eller ved svigt af den profylaktiske antiemetika, anvendes nedenstående stofgrupper:

Dopamin-receptorantagonister (metoclopramide, domperidon)

Antipsykotikum (olanzapin)

 

Se endvidere: Sygepleje til kræftpatienter med kvalme og opkastning

 

Valg af antiemetisk behandling

 

Billede 1

 

 

Emetogene potentialer af medicinsk kræftbehandling

 

Tabel 1

Højemetogene stoffer eller –kure (> 90 % risiko)

Cisplatin

Cyclofosfamid (> 1500 mg / m2)

EC kure: Epirubicin og Cyklofosfamid

Carboplatina

 

Moderat emetogene stoffer (30-90 % risiko)

Intravenøse

Orale

Doxorubicin (adriamycin)

Epirubicin

Ifosfamid (Holoxan)

Irinotecan (CPT 11 / Campto)

Oxaliplatin (Eloxatin)

Cyclophosphamid <1500 mg/m2

CCNU/Lomustine

Cyclofosfamid

Ceritinib (Zykadia)

Imatinib (Glivec)

Vinorelbine (Navelbine)

 

Lavemetogene stoffer (10-30 % risiko)

Intravenøse

Orale

Cetuximab(Erbitux)

Eribulin (halaven)

Etoposid (Vepesid, VP 16)

Fluorouracil (5-FU)

Gemcitabin (Gemzar)

Liposomal Doxorubicin (Caelyx)

Methotrexat

Mitomycin

Panitumumab Pemetrexed (Alimta)

Vinflunin (Javlor)

Topotecan

Temozolomid (Temodal)

 

 

Minimalt emetogene stoffer (<10 % risiko)

Intravenøse

Orale

Atezolizumab h

Bevacizumab (Avastin)

Bleomycin

Cabazitaxel (jevtana)c,f

Docetaxel (Taxotere)c,f

Ipilimumab (Yervoy)b

Nab-paclitaxel c

Nivolumab (opdivo)h

Pembrolizumab (Keytruda)h

Pertuzumab (Perjeta) b

Vincristin (oncovin)

Vinorelbine (Navelbine)

Paclitaxel (Taxol)c,g

Topotecanb

Trastuzumab (Herceptin)

Traztuzumab emtansin (TD-M1, Kadcyla)b

Capecitabin (Xeloda)

Crizotinib (Xalkori)d

Erlotinib (Tarceva)

Gefitinib (Iressa)

Olaparib (Lynparza)

Procarbazine

Treosulfan

Lapatinib (Tyverb)

a Ifølge MASCC guideline behandles carboplatin som et højemetogent stof, da der er 82 % risiko for CINV.

b Disse stoffer kategoriseres jf. MASCC guideline som lav emetogene men behandles efter lokal instruks i Aalborg som minimalt emetogene.

c Taxanerne er lavemetogene stoffer jf. MASCC guideline, men der gives ikke antiemetika dag 1 da der gives prednisolon profylaktisk for hypersensibilitet. Hvis ingen hypersensibilitet ved paclitaxel, bortfalder prednisolon profylakse efter 2. behandling. Herefter skal man være opmærksom på eventuelle behov for antiemetika.

d Disse stoffer kategoriseres jf. MASCC guideline som moderat emetogene men behandles efter lokal instruks i Aalborg som minimalt emetogene.

e Disse stoffer kategoriseres jf. MASCC guideline som høj emetogene men behandles efter lokal instruks i Aalborg som minimal emetogene.

f Disse stoffer behandles med p.n. tbl. Domperidon 10 mg x 4 i max 4 dage til c. prostata patienter efter lokal instruks udarbejdet af specialeansvarlig overlæge Mette Moe Kempel.

g Paclitaxel/Xeloda til c. vesica patienter behandles med p.n. tbl. Domperidon 10 mg x 4 i max 4 dage efter lokal instruks udarbejdet af specielansvarlig overlæge Andreas Carus.

h Når disse stoffer gives til c. vesica patienter, må der ikke gives p.n. antiemetika før konsultation med speciallæge efter lokal instruks udarbejdet af specialeansvarlig overlæge Andreas Carus.

 

 

Behandlingsalgoritme for profylaktisk antiemetisk behandling - Kvalmerammer

 

Profylaktisk peroral antiemetika tages ca. 1 time før opstart med medicinsk kræftbehandling.

 

Kvalmeramme Højemetogen

 

Højemetogen

Lægemiddel

Dag 1

Kaps. Akynzeo

300mg/0,5mg

Tabl. Prednisolon

50 mg

 

Højemetogen endags; Cisplatin

Lægemiddel

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Kaps. Akynzeo

300mg/0,5mg

 

 

 

Tabl Prednisolon

50 mg

50 mg

50 mg

25 mg

 

Højemetogen flerdages; Cisplatin

2,3 og 4 dages behandling med højemetogen kemoterapi

Lægemiddel

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Kaps. Akynzeo

300mg/0,5mg

 

 

 

 

Tabl. Prednisolon

75 mg

50 mg

50 mg

50 mg

25 mg

 

 

Kvalmeramme Moderat emetogen

 

Moderat emetogen

Lægemiddel

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Tabl. Ondansetron

16 mg

 

 

Tabl. Prednisolon

50 mg

50 mg*

50 mg*

*kun evidens for Prednisolon dag 2-3 ved Doxorubicin og Cyclophosphamid < 1500 mg pga. senkvalme.

 

 

 

Moderat emetogen; Oxaliplatin

Lægemiddel

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Kaps. Palonosetron

500 mikrog

 

 

Tabl. Prednisolon

50 mg

50 mg

50 mg

 

 

Kvalmeramme Lav emetogen

 

Lav emetogen

 

Lægemiddel

Dag 1

Tabl. Ondansetron

16 mg

 

 

Kvalmeramme Minimal emetogen

 

Minimal emetogen

 

Ingen rutinemæssig profylakse

Her bruges p.n. ordinationen

 

 

Standard p.n. ordination til alle kvalmerammer

 

Lægemiddel

Dag 1

Tabl. Metoclopramide (første valg)

30 mg x 4, max 5 dage

Tabl. Domperidon

20 mg x 3, max 4 dage

Tabl. Ondansetron

8 mg x 2, max 3 dage

Tabl. Olanzapin1

 

5 mg x 1, i 4 dage

Tabl. Lorazepam (mod forventningskvalme)

1 mg dag -1 til natten og dag 1 kl. 08.00

Tabl. Granisetron

1 mg x 2 eller 2 mg x 1, max 5 dage

1 ekstra opmærksomhed ved patienter> 65 år og ved nedsat nyre og/eller leverfunktion.

 

 

Behandlingsalgoritme ved gennembrudskvalme og –opkastning

 

Nedenstående algoritme bruges til at opjustere profylaktisk antiemetika ved fremtidig medicinsk kræftbehandling til patienter, der oplever gennembrudskvalme og –opkastning op til 120 timer efter indgift af medicinsk kræftbehandling.

 

Inden brug af algoritmen sikres det, at patienten har anvendt p.n. antiemetika efter anvisning, og der optages en grundig anamnese i vurderingen af CINV, og/eller andre risikofaktorer, der kan være medvirkende til patientens kvalme og opkastning.

 

Billede 2

 

Definition af begreber

 

CINV: Den engelske forkortelse af kemoinduceret kvalme og opkastning (chemotherapy-induced nausea and vomiting). Det er en overordnet benævnelse for kvalme og opkastning ved kemoterapi.

Emetogen risiko: Risikoen for kvalme og opkastning defineres af den anvendte medicinske kræftbehandling.

Forventningskvalme og -opkastning: En betinget refleks efter tidligere medicinsk kræftbehandling med kvalme eller opkastning, som kan opstå inden en ny behandlingsserie.

Gennembrudskvalme og -opkastning: Kvalme som fremkommer på trods af profylaktisk antiemetika op til 120 timer efter indgift med medicinsk kræftbehandling.

Kvalmeramme: Et eller flere antiemetiske lægemidler i kombination til profylakse af kvalme og opkastning udløst af medicinsk kræftbehandling.

P.n. pro necessitate = efter behov. Recept- og journaludtryk, der bruges til at angive, at medicinen må tages/gives "efter behov". 

 

 

Målgruppe – modtagelse

 

Målgruppen er patienter, der modtager medicinsk kræftbehandling

 

Formål

Formålet er at beskrive den grundlæggende farmakologiske behandling ved kvalme og opkast i forbindelse med medicinsk kræftbehandling, så der sikres optimal antiemetisk behandling i forbindelse hermed.

 

Referencer

  1. 1. Roila F, Molassiotis A, Herrstedt J, et al. 2016 MASCC and ESMO guidline update for the prevention of chemotherapy- and radiotherapy-induced nausea and vomiting and of nausea and vomiting in advanced cancer patients. Annals of Oncology 2016; 27: 119-133

  2. 2. Clausager Petersen P, Ruhlmann C, Herrstedt J. Kvalme og opkastning induceret af medicinsk kræftbehandling. Ugeskrift for læger 2019; 181: 2-8