Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Neonatal hørescreening , region Nordjylland

 

Definition af begreber

TEOAE: TransientEvokedOtoacousticEmissions

aABR: AutomaticAuditoryBrainstemResponse

WIN: Well Infant Nursery

NICU: Neonatal Intensive Care Unit
Refer: Henvist, ikke bestået

Pass: Bestået

VRA: Visual Reinforcement Audiometry

CPA: Conditioned Play Audiometry

ANSD: Auditory Neuropathy Spectrum Disorder

Konnectomer: Kort over neurale forbindelse i hjernen.

 

Indikatorer og tærskelværdier

Der tilstræbes følgende tærskelværdier i hørescreeningsprogrammet

>98% af alle nyfødte hørescreenes9

≈4% af alle børn der bliver screenede henvises til audiologisk follow-up9

95% af børn der får diagnosticeret behandlingskrævende høretab opstartes i relevant behandling indenfor 1 måned9

Loss to follow-up (LFU) minimeres.

 

Målgruppe – modtagelse

Nyfødte børn i Region Nordjylland

Formål

Formålet med nærværende retningslinie er, at ensrette hørescreeningen i region Nordjylland. Desuden skal retningslinien fremme et effektivt hørescreeningsprogram, hvor ovenstående tærskelværdier overholdes.

 

Problemstilling

Høretab udgør en stor sundhedsmæssig og økonomisk belastning for samfundet og den enkelte. Omkring 466 millioner i verden har behandlingskrævende høretab. Heraf udgør børn 34 millioner. WHO estimerer, at ubehandlede høretab har en årlig global omkostning på 750 milliarder dollars. 1 Permanente høretab har en incidens på 1-3/1000 fødsler. 2 Udiagnosticerede høretab vil potentielt have alvorlige konsekvenser for barnet, og vil kunne påvirke den sproglige, emotionelle, kognitive og sociale udvikling. Desuden vil høretabet kunne påvirke barnets akademiske muligheder senere i livet.

Man taler om en kritisk periode tidligt i livet, hvor forbindelsen mellem den primære og sekundære auditive cortex etableres, og hvor der udvikles såkaldte konnectomer. Hvis ikke barnet så tidligt som muligt eksponeres for hørbar lyd (og tale), kan ovenstående kobling irreversibelt beskadiges, hvilket vil påvirke udviklingen. 3,4 Hørescreeningen og efterfølgende diagnostiske tests er derfor vigtige, for at kunne opstarte behandling af høretab så tidligt som muligt. Det anbefales, at hørescreeningen er færdiggjort indenfor 1 måned efter fødslen, at diagnostiske test er udført indenfor 3 måneder, og at eventuel høreapparatsbehandling er opstartet inden barnet er 6 måneder. Høretab skal udredes og behandles hurtigst muligt 2,5,6,7,8

Sundhedsstyrelsen lavede retningslinie for den nationale hørescreening i 2004, der ikke er opdateret siden.8 Denne retningslinie læner sig derfor op af større internationale retningslinier for hørescreening. 2,5,6,9

Metode

Der findes mange forskellige hørescreeningsprogrammer, hvor udstyr, metode og udførelse varierer. 4,5,6,9

I region Nordjylland anvendes 2 stadie screening baseret på risikofaktorer. Ved risikobørn anvendes ”2 teknologi” screening5,6,9

 

Raske børn uden risikofaktorer (WIN) skal bestå enten TEOAE eller aABR. Der startes med TEOAE. Ved refer på et eller begge ører, laves aABR på de(t) pågældende øre. Er der herefter pass på de(t) relevante øre(r) afsluttes barnet uden yderligere behov for audiologisk follow-up. Er der fortsat refer på et eller begge ører, skal der udføres re-screening indenfor 1 uge eventuelt ved tidspunktet for hælblodprøven. Her skal begge ører re-screenes med aABR uafhængigt af udfaldet af første screening. Er der fortsat refer på et eller begge ører, skal barnet henvises til diagnostisk audiologisk udredning. Det anbefales kun at foretage 2 screeninger med tidsmæssigt mellemrum inden henvisning. Jo flere gange der screenes, desto større er risikoen for falsk negative resultater, (pass hvor der i virkeligheden er hørenedsættelse). Husk på at hørescreeningsapparaturet baserer resultatet på statistiske algoritmer.

Børn med risikofaktorer som fremgår af tabel 15 skal bestå TEOAE og AABR. Her skal der også udføres re-screening indenfor 1 uge, hvis der er refer. Ved at lave denne anbefaling på børn med risikofaktorer vil mindre høretab kunne diagnosticeres i forhold til anvendelse udelukkende med aABR. Desuden sikres, at man vil opdage børn med ANSD der er hyppigere i risikopopulationen.5 Denne metode anvendes også i England.10

 

Et billede, der indeholder tekst, avis, skærmbillede

Automatisk genereret beskrivelse

Børn, hvor en eller flere af ovennævnte risikofaktorer for medfødt eller progressivt høretab er identificerede, skal uafhængigt af screeningsresultatet henvises til yderligere kontroller på audiologisk afdeling. Er der identificeret minimum 1 risikofaktor, anbefales opfølgende adfærdshøreprøve (VRA/CPA). Bliver barnet genindlagt indenfor den første levemåned grundet tilstande, der er associeret til høretab, skal der foretages re-screening påny med aABR uafhængigt af den primære hørescreening. Desuden skal ovenstående omkring risikofaktorer følges.

Det er meget vigtigt, at der udføres løbende kvalitetssikring af hørescreeningsprogrammet med henblik på om de fremsatte mål (tærskelværdier) overholdes.7,5 Hver gang et barn hørescreenes, skal der registreres med procedurekode for TEOAE (ZZ7305) eller procedurekode for aABR (ZZ1450A). Desuden påføres følgende tillægskoder til procedurekoderne: ZPR01A=pass eller ZPR00A=refer i PAS. Det er vigtigt at resultatet af hørescreeningen registreres på begge ører. Ved henvisning til audiologisk afdeling med henblik på re-screening eller yderligere udredning/behandling skal resultatet af den samlede primære screening noteres i hørescreeningsmodulet i Clinical Suite med dato for udførelse. Der kan eksempelvis stå TEOAE: refer/pass, aABR refer/pass. Dette betyder at højre øre ikke er bestået, da højre øre nævnes først.

På denne måde videregives informationen til lægen/audiologiassistenten på sygehuset.

Ved henvisning til audiologisk afdeling (sekretær/hørescreeningskoordinator) på mail: beskrives

  1. 1. Resultat af screening ( der skal være forsøgt aABR i henhold til ovenstående).

  1. 2. Hvilke risikofaktorer der er identificerede.

Det tilstræbes at holde årlig undervisning for screeningspersonale på alle fødestederne med deltagelse af personale fra audiologisk afdeling og personale fra firma, der leverer screeningsudstyr. Denne undervisning skal sikre vedligeholdelse af kompetencerne for erfarent hørescreeningspersonale samtidig med at nyt hørescreeningspersonale bliver sat grundigt ind i hørescreeningsprogrammet.

 

Referencer

1Deafness and hearing loss-WHO. httpswww.who.intnews-roomfact-sheetsdetaildeafness-and-hearing-loss. 2020; : 1–10.

2Universal Newborn Hearing Screening in Canada. 2019; : 1–9.

3Betty H, TR Risley. The Early catastrophe: The 30 million word gap by age 3. Am Educ 2003; : 1–6.

4Madell JR, Flexer C, Wolfe J, Schafer EC. Pediatric Audiology, Third Edition. Thieme.

5Year 2019 Position Statement: Principles and Guidelines for Early Hearing Detection and Intervention Programs. 2020; : 1–44.

6Joint Committee on Infant Hearing of the American Academy of Pediatrics, Muse C, Harrison J, et al. Supplement to the JCIH 2007 position statement: principles and guidelines for early intervention after confirmation that a child is deaf or hard of hearing. Pediatrics. 2013; 131: e1324–49.

7Yoshinaga-Itano C, Sedey AL, Wiggin M, Chung W. Early Hearing Detection and Vocabulary of Children With Hearing Loss. Pediatrics 2017; 140: e20162964–12.

8Sundhedsstyrelsens retningslinier af 12. august 2004 for neonatal hørescreening. 2019; : 1–18.

9ASHA- Newborn Hearing Screening. ASHA-Newborn Hearing Screening. https://www.asha.org/PRPSpecificTopic.aspx?folderid=8589935234&section=Key_Issues (accessed March 20, 2020).

10 NHSP- Newborn Hearing Screening Programme, England, https://www.gov.uk/government/publications/newborn-hearing-screening-care-pathways