Ergoterapi til indlagte patienter på Afsnit for Lindrende Behandling, Aalborg Universitetshospital i Farsø

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske behandling til patienter, der er indlagt på Afsnit for Lindrende Behandling, som følge af uhelbredelig sygdom med henblik på

• at sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet
• at sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser
• at sikre, at alle ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital, Farsø, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for undersøgelse og behandling af indlagte patienter, der er indlagt som følge af uhelbredelig sygdom.

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation(1).

Palliativ patient: Patient hvor al kurativ behandling er udsigtsløs, og som er afsluttet i kurativt forløb.
Patientgruppen modtager behandling i lindrende øjemed(2).

Terminal delir: Tilstand med motorisk uro, svært ved at finde hvile, usammenhængende tale og tankegang. Nedsat hukommelse, ændret bevidsthedsniveau eller klagende lyde. De delirøse symptomer er en naturlig del af dødsprocessen(3).

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Patientgruppen på Afsnit for Lindrende behandling karakteriseres ved patienter med uhelbredelig og progredierende sygdom, hvor der er behov for en palliativ indsats. Der er hovedsageligt tale om cancerdiagnoser. Ofte er patienten præget af fysiske symptomer i form af dyspnø, hoste, synkebesvær, smerter, træthed, ødemer, lymfødem og eventuelt kvalme og opkastninger. Derforuden kan der være central eller perifer nerveskade med neurologisk udfald, frakturer eller fare for frakturer pga. metastaser, obstipation, diarré og generel muskelsvaghed. De kan være præget af psykiske faktorer i form af manglende motivation, fortvivlelse, depression, angst, svækket livsmod og sociale forandringer(4). Disse faktorer kan have en negativ effekt på den fysiske aktivitetsformåen.
Et australsk studie fra 2011 peger desuden på, at døende patienter ofte oplever forandring i deres roller og daglige aktiviteter, hvilket har betydning for deres oplevelse af egen identitet(5). Ergoterapeut Jesper Mærsk Larsens nye ph.d. viser blandt andet, at kræftsyge mennesker risikerer at miste en del af deres identitet og selvopfattelse, fordi de ikke er i stand til at udføre aktiviteter som hidtil(6).

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for den palliative indsats” og beskrives således, ifølge WHO:

Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art(7).

Via den ergoterapeutiske indsats er der særligt fokus på at støtte patienten i at fremme livskvaliteten ved at leve så aktivt og meningsfuldt som muligt - dette kan være gennem bibeholdelse af aktivitetsformåen i forhold til oplevelsen af at kunne deltage i meningsfulde aktiviteter(8).

Når patienten henvises og indlægges på Afsnit for Lindrende Behandling, selvvisiterer ergoterapeuten patienten. Det tilstræbes, at ergoterapeuten igangsætter indsatsen en af de første dage fra patientens indlæggelse mhp. at vurdere det aktivitetsmæssige potentiale samt det eventuelle behov for hjælpemidler. Det første møde med patienten vil normalt omfatte et interview med henblik på udredning af tidligere funktions- og aktivitetsniveau, hvoraf den videre intervention kan planlægges. Den ergoterapeutiske intervention vil tage udgangspunkt i meningsfulde aktiviteter med henblik på at hjælpe patienten tilbage til tidligere aktivitetsniveau. Her arbejdes der især med patientens motivation, gradueringsmulighederne for aktiviteten samt vurderingen af behovet for hjælpemidler.

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten holder sig dagligt opdateret vedrørende indlæggelser af nye patienter, som derfra selvvisiteres. Ergoterapeuten orienterer sig bl.a. i patientens anamnese med henblik på at få overblik over sygdomsforløbet, behandlingsforløbet og gældende diagnose. Ergoterapeuten deltager ligeledes i tavlemøder med henblik på at sikre det tværfaglige samarbejde for den samlede indsats.

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ergoterapeuten har for øje, hvordan det forgangne døgn har været, da der kan være meget stor variation i denne patientgruppes vekslende almene tilstand – fysik, psykisk, socialt, åndeligt og eksistentielt.
Ergoterapeuten forhører sig om patientens almentilstand hos sygeplejerskerne og/eller lægerne forud for interaktionen. Der tages hensyn til patientens behov for hvile, søvn eller lignende. Her er der også særlig opmærksomhed på eventuel delir. Ved delir er det vigtigt at give ro og skærme patienten. Hvis der tale om terminal delir, gøres der fra ergoterapeutisk side normalt ikke yderligere tiltag.
Ergoterapeuten er desuden særligt opmærksom på patienter med dysfagi og/eller decubitus. Her er det tværfaglige samarbejde vigtigt, og ergoterapeuten kan medvirke til udredning og vurdering vedrørende mad- og væskeindtag samt lejring/forflytning(9,10).

3.4. Ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Den ergoterapeutiske indsats på palliative afdelinger, her Afsnit for Lindrende Behandling, Aalborg Universitetshospital, Farsø, er karakteriseret ved en specialiseret palliativ indsats, der retter sig mod patienter med et komplekst behov, jævnfør Kompetenceprofil på det palliative område(8).

3.4.2 Indhold

Ergoterapeuten benytter den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel The Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) for at planlægge og implementere en klientcentreret og aktivitetsbaseret tilgang(11). Klientcentrering er et af nøgleordene, og det vægtes højt, at patienten bliver og føler sig inddraget i videre plan. Patient og evt. pårørende inddrages i et semistruktureret interview, hvor ergoterapeuten forsøger at afdække aktuelle aktivitetsformåen, meningsfulde aktiviteter, ressourcer, begrænsninger samt hjælpemidler og boligforhold. Formålet med dette er at undersøge og klarlægge, hvilke(n) videre undersøgelse(r), observation(er), intervention(er), der er behov for. Der kan fx være ADL-vurdering eller aktivitetsanalyse.

3.4.3 Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på de undersøgelser, der er foretaget og planlægger det videre forløb med fokus på klientcentrering og patientens mål.

3.5 Ergoterapeutisk behandling

Omdrejningspunktet er aktivitet og livskvalitet (patientens tilstand taget i betragtning), og formålet med den ergoterapeutiske indsats er, at nødvendige og ønskede aktiviteter bibeholdes i hverdagslivet på bedst mulig vis efter patientens ønske.

Den ergoterapeutisk behandling består bl.a. af:

Semistrukturerede interviews

Dette interview har til formål at klarlægge det tidligere funktions- og aktivitetsniveau ift. at vurdere det aktivitetsmæssige potentiale. Derudover bruges interviewet også til at klarlægge de boligmæssige rammer ift. at kunne vurdere tilgængeligheden i boligen i relief til patientens nuværende funktions- og aktivitetsniveau.

ADL-træning
Ergoterapeuten kan lave aktivitetsanalyse bl.a. ved hjælp af ADL-træning. Her er et centralt fokus, at patienten skal kunne være så selvhjulpen som muligt jævnfør egne ønsker herfor. Igennem ADL træning kan ergoterapeuten hjælpe patienten med vurdering af kompenserende foranstaltninger i form af bl.a. hjælpemidler og arbejdsstillinger. Der kan ligeledes være tale om hensigtsmæssig indretning af eksempelvis badeværelse/bruseniche, fx sæbedispenser i hensigtsmæssig højde, badebænk ved behov, udluftning for at undgå for megen damp, som besværer vejrtrækningen, arbejdsstilling ved påklædning bagefter og lignende.

Vurdering af hjælpemidler
Under indlæggelsen vurderer ergoterapeuten, hvorvidt der er behov for hjælpemidler. Ergoterapeuten kan bl.a. vejlede patienten om hensigtsmæssig siddestilling, idet den kan have betydning for fx vejrtrækning, smerter, hvilestilling og lignede. Der kan justeres med fx lændepude eller andre ergonomiske siddepuder for at opnå en god siddestilling. Derudover kan ergoterapeuten også tilbyde interne udlån af småhjælpemidler, som kan omfatte gribetang, strømpepåtager, skohorn og lignende. Disse hjælpemidler kan medvirke til større selvstændighed for patienten ift. bl.a. nedre af- og påklædning.
I takt med at udskrivelse nærmer sig, vil ergoterapeuten ligeledes skulle vurdere patientens videre hjælpemiddelbehov. Dette vil oftest deles op under kategorierne APV-hjælpemidler (eksempelvis bækkenstol, lift, plejeseng), GOP-hjælpemidler (eksempelvis ganghjælpemidler) og permanente hjælpemidler (eksempelvis badebænk, toiletforhøjer, rollator). Disse hjælpemidler skal bestilles hos patientens hjemkommune. Leveringen af hjælpemidlerne kan koordineres med pårørende til patienten, således de kan være behjælpelige på adressen i forbindelse med modtagelsen heraf.

Dysfagiscreening
Ved patienter, hvor plejepersonalet har observeret fejlsynk hos en patient, skal ergoterapeuten udrede dette yderligere med henblik på at kunne lave anbefalinger for kost og væskeindtag. Er der observeret tegn på dysfagi, skal ergoterapeuten tilse patienten samme dag. Fejlsynk kan forårsage lungebetændelser samt underernæring og dehydrering. På baggrund af dysfagiscreeningen (evt. ved brug af GUSS-testen) kan ergoterapeuten vejlede i hensigtsmæssige siddestillinger i forbindelse med indtagelsen af måltider, vurdere rette konsistens for mad og væskeindtag, instruere i øvelser for mund og svælg samt vurdere behov for yderligere udredning (evt. FEES undersøgelse eller Fiberskopi(12)).

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

På Afsnit for Lindrende Behandling anses det tværfaglige samarbejde for yderst vigtigt.

Ergoterapeuten samarbejder med læge, sygeplejerske, andet plejepersonale samt fysioterapeut.

Derudover kan der være samarbejde med præst, psykolog og socialrådgiver. I Afsnit for Lindrende Behandling afholdes der dagligt tavlemøder. Her gennemgås kort planerne for patienterne. Ergoterapeuten koordinerer tidspunkter for behandling med øvrige samarbejdspartnere, da patientgruppen, som tidligere nævnt, ofte er påvirket på udholdenhed, træthed, smerter og lignende.

Patientens tilstand kan altid ændre sig, så et tæt samarbejde med plejepersonalet vægtes højt.

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning eller efterbehandling

Ergoterapeuten afklarer i samarbejde med pårørende, fysioterapeut, læge, sygeplejerske og kommune, om patienten skal videre til eget hjem, hospice eller aflastningsplads.
Der afvikles familiesamtaler i Afsnit for Lindrende Behandling, hvilket plejen indkalder til. Såfremt der er behov for deltagelse af ergoterapeuten, aftales dette inden.
Ifm. udskrivelse til hjemmet eller aflastningsplads, bidrager ergoterapeuten efter behov med kontakt til patientens hjemkommune ved anmodning om evt. hjælpemidler eller ved at arrangere evt. hjemmebesøg, hvor kommunal ergoterapeut besøger hjemmet. Ergoterapeuten opretter anmodningen via TSM i Clinical Suite.

3.7.1 Overflytning

Ved overflytning til anden afdeling sender ergoterapeuten et overførelsesnotat samt mail til ergoterapeuter på pågældende afdeling med relevant information.

3.7.2 Genoptræningsplan

Ved udskrivelsen vurderer ergoterapeuten patientens genoptræningsbehov. En almen genoptræningsplan kan udarbejdes, hvis ergoterapeut finder det relevant, og patienten er motiveret for videre genoptræning. Udarbejdelsen sker ofte i samarbejde med fysioterapeuten.

4. Referencer

1. Törnquist K, Sonn U. ADL Taxonomi. En bedömning av aktivitetsförmåga. FSA. 2001;
2. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats [Internet]. 2017. Available from: https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx
3. Klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af patienter med delirium, Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe — for Palliativ Indsats.
4. Helle Nordestgaard Matthiesen. Den palliative indsats – en patientcentreret tilgang. 1st ed. Munksgaard Damark; 2010.
5. Keesing S, Rosenwax L. Is occupation missing from occupational therapy in palliative care? Aust Occup Ther J. 2011 Oct;58(5):329–36.
6. Ergoterapeuten. No Title.
7. Videnscenter for rehabilitering og palliation(REPHA). Definitioner af palliation [Internet]. [cited 2020 Jun 30]. Available from: https://www.rehpa.dk/professionelle/palliation/om-palliation/
8. WHO. WHO Definition of Palliative Care.
9. Nordjylland R. Tryksårsscreening og revurdering [Internet]. 2018 [cited 2020 Feb 20]. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/18432.aspx
10. Nordjylland R. Tværfaglig basal indsats til tidlig opsporing af patienter med øvre dysfagi på Aalborg Universitetshospital og den efterfølgende indsats til disse patienter [Internet]. 2019 [cited 2020 Jun 30]. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/31569.aspx
11. Fisher,A. G. OTIPM: A model for implementing top-down, client-centered, and occupation-based assessment, intervention, and documentation [Internet]. [cited 2019 May 15]. Available from: https://www.innovativeotsolutions.com/wp-content/uploads/2018/06/otipmCourseHandouts.pdf
12. Lungerehabilitering F selskab for. KOL og synkebesvær [Internet]. 2019 [cited 2020 Jun 30]. Available from: https://www.etf.dk/uploads/uploads/public/documents/Faglige_selskaber/EFS-Lungerehabilitering/efs_pjece_om_kol_og_dysfagi_final_print_a4.pdf

// <![CDATA[ _spBodyOnLoadFunctionNames.push("setupPageDescriptionCallout"); // ]]>