Helicobacter pylori
Baggrund (1-2)
Helicobacter pylori (H. pylori) er en spiral-formet, micro-aerob gram negativ bakterie, associeret med kronisk gastritis, gastroduodenale ulcus og ventrikelcancer. H. pylori er den mest udbredte kroniske bakterielle infektion i verden, men langt fra alle udvikler symptomer. Epidemiologiske studier indikerer at kolonisering med bakterien sker allerede i barndommen, og mennesket er den primære reservoir. Transmission formodes at være fæcal/oral eller oral/oral, men kendes ikke præcist.
Diagnostik og prøvetagning
Indikationer for test (3-4)
Absolutte indikationer | Relative indikationer |
Nuværende eller tidligere ulcussygdom | Atrofisk gastritis |
MALT lymfom | Forud for langtidsbehandling med NSAID |
Cancer ventriculi | 1. grads slægtninge til pt. med ventrikelcancer |
| Uforklaret jernmangelanæmi, ITP, B12 mangel |
| Funktionel dyspepsi |
| Dyspepsi (”test and treat” strategi) |
Undersøgelser (3)
PPI-behandling skal helst pauseres ≥ 14 dage før testning, antibiotika skal pauseres ≥ 7 dage før testning.
Ikke-invasive undersøgelser:
1. Ureapusteprøve (UBT) (sensitivitet 95-100%, specificitet 91-98%)
2. H. pylori antigen test i fæces (FAT) (sensitivitet 91-98%, specificitet 94-99%)
Invasive undersøgelser:
Biopsi fra ventriklen til:
1. Histologi (sensitivitet 95-100%, specificitet 100%)
2. Urease-aktivitet (RUT) (sensitivitet 93-97%, specificitet > 90%)
3. Dyrkning (sensitivitet 70-80 %, specificitet 100 %)
Negative ureapusteprøver og fæces antigen test bør konfirmeres med kontrol test ved fortsat mistanke om H. pylori infektion. Re-infektion med H. pylori i voksenalder er meget sjælden, recidiv af infektion skyldes formentlig vedvarende smitte med samme H. pylori stamme.
Ved behandlingssvigt og recidiv efter behandling er der indikation for mikrobiologisk dyrkning og resistensundersøgelse.
Serologiske undersøgelser kan ikke bruges til påvisning af pågående H. pylori infektion, da de kan være positive længe efter eradikation.
Behandling
Behandlingsregimer (4-6)
Der findes forskellige kombinationsregimer til eradikation af H.pylori. De hyppigste regimer består af kombinationer af 2-3 slags antibiotika og PPI. Prævalensen af H. pylori resistens varierer i forhold til geografi og lokale antibiotikaforbrug og deraf følgende lokalt selektionspres. Som for de fleste bakterielle infektioner, er antibiotikaresistens for H. pylori et stigende problem, især for clarithromycin, hvor resistens nogle steder angives op til 50% (i Europa 9-13 %).
Ved recidiv af infektion efter eradikationskur skal altid overvejes behandlingssvigt grundet resistens.
I Danmark anbefales følgende regimer:
| Varighed | Behandling |
1. Valgsbehandling (3) | 7 dage | PPI (standarddosis x 2) OG clarithromycin (500 mg x 2) OG amoxicillin 1 g x 2 ELLER metronidazol 500 mg x 2 |
2. Valgsbehandling eller ved behandlingssvigt (3) | 14 dage | PPI (standarddosis x 2) OG bismuthsubsalicylat (124 mg x 4) OG tetracyclin (250-500 mg x 4) OG metronidazol (250 mg x 4) |
Alternativt 2. valg ved behandlingssvigt (3) | 14 dage | PPI (standarddosis x 2) OG amoxicillin (1 g x 2) ELLER tetracyklin (500 mg x 2) OG metronidazol (500 mg x 2) |
* 3. valg ved behandlingssvigt x flere (7) | 14 dage 1 dag 10 dage 10 dage 10 dage | PPI (40 mg x 2) OG doxycyklin (100 mg x 2), herefter doxycyklin (100 mg x 1) OG levofloxacin (500 mg x 2) OG rifabutin (150 mg x 2) |
* 3. Valgsbehandling varetages af Infektionsmedicinsk Afdeling, da levofloxacin og rifabutin er tilladelsespræparater. Patienter kan henvises til Infektionsmedicinsk Ambulatorium til opstart af behandling og udlevering af medicin, kontrol efter eradikation skal varetages af henvisende læge/afdeling. Dyrkning og resistensundersøgelse bør foreligge ved henvisning.
Bivirkninger
For de fleste antibiotika er de hyppigste bivirkninger gastrointestinale (mavesmerter, kvalme, diarré). Doxycyclin er fotosensibiliserende, og soleksponering bør begrænses under behandling.
Rifabutin medfører rødlig farvning af kropsekreter, som er ufarligt, men som pt. bør orienteres om.
For rifabutin er der desuden risiko for interaktioner med andet medicin, herunder antikoagulantia og antikonceptiva, og risiko for påvirkning af knoglemarven, der dog oftest først ses ved langvarige behandlinger (måneder).
For samlet oversigt over bivirkninger henvises til pro.medicin.dk.
Referencer
(1) Burucoa et al, Epidemiology of Helicobacter pylori infection, Helicobacter. 2017;22(suppl.1):e12403.
(2) UpToDate: https://www.uptodate.com/contents/bacteriology-and-epidemiology-of-helicobacter-pylori-infection?search=helicobacter%20pylori&topicRef=18&source=see_link
(3) Dansk Selskab for Gastroenterology og Hepatology (DSGH): https://dsgh.dk/index.php/ovre-gi/helicobacter-pylori-infektion-diagnostik-og-behandling
(4) Chey et al. ACG Clinical Guidelines: Treatment of Helicobacter pylori infection. Am J Gastroenterology 2017;112-212.
(5) Flores Treviño et al., Helicobacter pylori drug resistance: Therapy changes and challenges. Expert Rev Gastroenterol Hepatol. 2018;12:819-827
(6) Malfertheiner et al., Management of Helicobacter pylori infection-the Maastricht IV/ Florence Consensus Report. Gut 2017; 66:6-30.
(7) C Y Tay et al., Helicobacter pylori Eradication in Western Australia Using Novel Quadruple Therapy Combinations. Aliment Pharmacol Ther 2012;36:1076-83
