Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hickmann - Fremgangsmåde ved anlæggelse, pleje og seponering af Hickmann kateter hos voksne – Aalborg Universitetshospital

Beskrivelse 1

Indikation for anlæggelse af Hickmann 2

Kontraindikation 2

Bestilling af anlæggelse 2

Forberedelse af patienten på stamafdelingen 2

Fremstilling og forberedelse på OP 2

Dokumentation og journalføring 3

Forholdsregler efter anlæggelse 3

Vær opmærksom på 3

Komplikationer 3

Brug af Hickmann-kateter 4

Åbning af kateter 4

Pulserende teknik 5

Lukning af kateter 5

Lokal antibiotisk behandling i kateter 5

Fjernelse af kateter 6

Blodprøvetagning 6

Skift af forbinding 6

Skift af nålefri membran 7

Definition 8

Målgruppe – modtagelse 8

Formål 8

Referencer 8

Relaterede dokumenter 8

 

Beskrivelse

Hickmann kateter er et centralt venekateter med en eller to lumina. Kateteret er via en hudtunnel indlagt i en central vene, ofte vena subclavia, med spidsen ført til ca. 2 cm før hjertes højre atrium. Kateteret har en cuff, der vokser fast til subcutis lige indenfor exit-site. Cuffen forebygger tunnelinfektioner og fikserer kateteret. Den synlige del af kateteret er forholdsvis lang. Dette af hensyn til patientens mulighed for selv at håndtere kateteret.

 

Indikation for anlæggelse af Hickmann

Anvendes primært til langvarig/livslang intravenøs ernæring, væsketerapi eller medicinsk behandling.

Enkeltløbet Hickmann: Silikone. Tåler ikke højt tryk. Må ikke anvendes til kontrast.

Dobbeltløbet Power Hickmann: Polyuretan. Tåler højt tryk. Må anvendes til kontrast.

 

Kontraindikation

Ved blodfortyndende behandling kræves pause forud for anlæggelse jf. PRAB1. Er pause uhensigtsmæssig konfereres med port-læge.

Pågående systemisk eller lokal infektion i operationsfeltet.

 

Bestilling af anlæggelse

Anlæggelse må kun foretages af dertil uddannet personale

Nogle afdelinger har som udgangspunkt faste pladser til rådighed på OP. Derudover kan TV-Op kontaktes på 64692, hvis der behov for ekstra plads.

Ved behov for lægefaglig konsultation:

I dagtid på hverdage fra 7.15-15.00 på tlf. 66659.
Øvrige tidspunkter på tlf. 66172

 

Forberedelse af patienten på stamafdelingen

  • • Ordination af Hickmann-kateter er altid en lægefaglig ordination, der journalføres

  • • Patienten informeres mundtligt og skriftligt om Hickmann, og der indhentes samtykke fra patienten

  • • Rekvirerende læge bestiller kontrol røntgen af thorax til umiddelbart efter anlæggelse

  • • Blodprøver i form af: Hæmatologi (hgb≥ 6,0mmol/l, Lck≥2,0 mmol/l, Trc≥ 50X109/l), Væsketal, INR (≤ 1,5)

  • • Indgreb foregår som udgangspunkt i lokal anæstesi. Skal indgrebet foretages i generel anæstesi skal patienten være fastende

  • • På anlæggelsesdagen går patienten i bad og vasker hele kroppen omhyggeligt med sæbe. Patienten skal være iført OP-skjorte, men må gerne have egne bukser, strømper og sko på

  • • Patienten skal have identifikationsarmbånd på

  • • Patienten tilskyndes toiletbesøg inden transport til operationsstue

  • • Patienten transporteres i seng, kørestol eller gående

  • • Medsend labels (5-7 stk.)

 

Findes det nødvendigt med præmedicin, da ordineres det af læge fx tabl. Apozepam 5-10 mg eller tabl. Temestra 1-2 mg.
 

Fremstilling og forberedelse på OP

Der henvises til disse instrukser:

 

Dokumentation og journalføring

Ved anlæggelse af Hickmann dokumenteres indikation for anlæggelse, katetertype, eventuelle komplikationer, om der er afgivet informeret samtykke og anlæggelsesdato ”Dokumentation, Invasive og noninvasive adgange, Hickmann” i EPJ.

 

Hvis der har været noget specielt i forbindelse med anlæggelse, vil det blive journalført. Glat anlæggelse betyder, at der er stukket under 3 gange, og at der IKKE er mistanke om nerveskade, punktur af arterie eller blødningskomplikationer, samt at røntgenbilledet viser velplaceret kateterspids.

 

Når Hickmann seponeres, dokumenteres indikation for seponering og seponeringsdato i ”Invasive og noninvasive adgange” i EPJ.

 

Forholdsregler efter anlæggelse

Kateteret kan bruges umiddelbart efter, at patienten kommer fra OP. Kontrol røntgen af thorax er set af opererende læge umiddelbart efter anlæggelse. Må katetret ikke anvendes, telefoneres der besked herom til afdelingen.

Observeres i 1 time for blødning, smerter og dyspnø.

 

Sårsmerter behandles med tbl. Paracetamol eller lign.

 

Indstikssted dækkes med forbinding, der kan fjernes efter 24 timer, forudsat der ikke er sivning.

 

Alle ikke-holdende suturer fjernes efter 10 dage.

 

På exit site, hvor kateter kommer ud af huden, skal forbinding forblive indtil fikseringssuturer eller ekstern fikseringsplade skal fjernes.

 

Enkeltløbet silikone Hickmann kateter fikseres til huden med holdesuturer omkring katetret.
Dobbeltløbet Power Hickmann kateter fikseres enten ved hjælp af suturer i katetrets vinger eller ved ekstern fikseringsplade (Statlock).

 

Cuffen vokser fast til subcutis, og holdesutur omkring katetret eller ekstern fikseringsplade kan fjernes efter 3-6 uger, på baggrund af en vurdering af patientens evne til at hele. For at give ro til denne proces, skal kateteret være godt fikseret til huden i denne periode.

 

Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand. Patienten må ikke gå i badekar og svømmehal.

 

Vær opmærksom på

Hvis der er lækage på den yderste og synlige del af kateteret, kan denne del udskiftes i sengeafsnittet. Skiftning foretages af læge/sygeplejerske i afdelingen. OBS! Dette gælder kun for enkeltløbede (silikone) Hickmann katetre.

 

Komplikationer

Sepsis
Symptomer: Kulderystelser, høj feber, influenzalignende symptomer

Behandling: IV-antibiotika og evt. lokal antibiotisk behandling i kateteret efter ordination

 

Luft i/lækage ved kateteret
Symptomer: Trykken for brystet, åndenød, hoste

Behandling ved luft i slangen: Afklem straks kateteret. Patienten lejres på venstre side med hoved nedad. Symptomerne forsvinder af sig selv igen ellers kontakt læge.

Behandling af lækage ved kateter: Luk kateteret tættere mod kroppen end lækagen er. Brug lukkeklemmen og en pean. Tilkald læge, eller sygeplejerske, der er oplært i at reparere Hickmann kateter.

Infektion omkring kateteret
Symptomer: Rødme, hævelse, varme, pus.

Behandling: Hyppig rensning. Ved pus: podning. Læge afgør om kateteret må bruges eller ej, og om der skal opstartes antibiotisk behandling.

Tilstopning af kateter
Der sprøjtes med let tryk 5 ml NaCl i en 10 ml sprøjte ind i kateteret (max. 2 x katetrets volumen). Er der fortsat ikke frit indløb kontakt til læge.

 

Brug af Hickmann-kateter

Kateteret skal tilses eller palperes dagligt og observeres for:

  • • Hævelse, rødme, varme og sivning af væske ved indstikssted/tunnel

  • • Hudirritation
     

Åbning af kateter

Hænderne vaskes/desinficeres, evt. tages usterile handsker på.

 

Infusionssæt med væske/medicin/ernæring klargøres.

 

Hætteglas med NaCl desinficeres mekanisk med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i min. 5 sek. x 1. Sprøjte og kanyle samles, og der trækkes 10 ml isotonisk NaCl op.

 

Desinficér yderste ende af kateter og nålefri membran/prop mekanisk med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum 5 sekunder.

 

Proppen fjernes (obs at kateteret er lukket).

 

Kateteråbningen desinficeres mekanisk med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum 5 sekunder.

 

Kateteret skylles igennem med 10 ml isotonisk NaCl.

 

Før indløb af vævstoksiske medikamina kontrolleres tilbageløb med minimum 10 ml sprøjte/luer lock sprøjte, skyl med 20 ml NaCl.

 

Infusionsslange og kateter forbindes, og der åbnes for kateter og infusionssæt.

 

Anvend som minimum 10 ml sprøjter.

 

Rekvisitter:

  • • Ernæringsvæske/Infusionsvæske

  • • Infusionssæt

  • • Swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin, 8 stk.

  • • 10 ml sprøjte

  • • 1 kanyle

  • • NaCl isotonisk

  • • Handsker

  • • Klorhexidinsprit

Pulserende teknik

Først skylles der med 10 ml. NaCl.
Derefter skylles med yderligere 10 ml. NaCl, der pumpes ind med pulserende bevægelser. Dette gøres også ved at lave undertryk med sprøjten, dvs. trække stemplet tilbage.
Det er lettest med en luer lock sprøjte.

 

Proceduren kan medføre en mekanisk rengøring af katetrets vægge for blod og medicinrester.


Lukning af kateter

Når katetret ikke anvendes dagligt, anbefales gennemskyl med 20 ml NaCl, – mindst hver 7. dag.
Er kateteret med flerlumina, skal alle indløb skylles og lukkes på samme måde.

 

Hænderne vaskes.

Hætteglas med isotonisk NaCl desinficeres mekanisk med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum 5 sekunder. Sprøjte og kanyle samles, og der trækkes 10 ml isotonisk NaCl op.

 

Der lukkes for kateter og infusionsslange.

 

Desinficer yderste ende af kateter og infusionsslange med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum 5 sekunder.

 

Infusionsslangen fjernes.

 

Kateteråbning desinficeres med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum 5 sekunder.

 

10 ml isotonisk NaCl sprøjtes i kateteret efter det igen er åbnet.

 

Luk for kateteret.

 

Sprøjten fjernes, kateterstudsen desinficeres med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin og prop sættes på.

 

Lokal antibiotisk behandling i kateter

Efter lægeordination kan anvendes

 

Genta-lock
5 ml Gentamycin (1 mg/ml) sprøjtes ind i kateteret efter gennemskylning med 10 ml isotonisk NaCl. Blandingen efterlades i kateteret i stedet for NaCl-prop. Genta-lock skiftes dagligt.

Vancomycin-lock
500 mg Vancomycin opløses i 10 ml isotonisk NaCl. 1 ml af denne opløsning blandes med 9 ml isotonisk NaCl. 4 ml af denne opløsning sprøjtes ind i kateteret efter gennemskylning med 10 ml isotonisk NaCl. Blandingen efterlades i kateteret i stedet for NaCl-prop. Vancomycin-lock skiftes dagligt.

 

Fjernelse af kateter

Kateter fjernes efter endt behandling eller ved komplikationer.

 

Fjernelse må kun foretages af dertil uddannet personale.

 

Nogle afdelinger har som udgangspunkt faste pladser til rådighed på OP. Derudover kan TV-Op kontaktes på 64692, hvis der behov for ekstra plads.

 

I dagtid på hverdage fra 7.15-15.00 på 66659.
Øvrige tidspunkter på tlf. 61721

 

Blodprøvetagning

Blodprøver udtaget fra Hickmann-kateter skal begrænses, da risikoen for infektion og thrombosedannelse øges herved. Blodprøvetagning må kun udføres af sygeplejerske, der er oplært i at håndtere Hickmann-kateter.


Bioanalytiker er ansvarlig for at kontrollere patientens navn og CPR nr.

Før blodprøvetagning fjernes proppen, og der tilkobles en 10 ml luer lock sprøjte. 5 ml spildblod udtrækkes langsomt, hvorefter relevant blodprøvetagningssæt påsættes.
Der skylles efter med mindst 20 ml. NaCl pulserende teknik, og ny nålefri membran påsættes.

Der henvises til afsnittene for åbning og lukning af kateter.
 

Skift af forbinding

Forbinding skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag.

 

Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sivning fra exit-site.

 

Forbinding af steril gaze skiftes minimum hver 2. dag.

 

Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver 7. dag.

 

Ekstern fikseringsplade skiftes min. hver 7. dag. Det anbefales at fæstne kateteret med tape for ekstra sikkerhed ved skift af den eksterne fikseringsplade. Der henvises i øvrigt til producentens anvisninger (bilag).

 

Fremgangsmåde

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksation af katetret

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved forbindsskift desinficeres huden 1 gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i et område svarende til minimum plastrets størrelse. Hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet

  • • Patienter med Hickmann-kateter (tunnelerede katetre) må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstiksstedet med forbinding, adgangsport og tilkoblinger dækkes af et vandtæt plaster


Forslag til materialer, der anvendes til forbindsskift

  • • Rene handsker

  • • Sterile handsker

  • • Klorhexidinsprit

  • • Sterilt afdækningsstykke

  • • Swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin

  • • 2 engangspincetter

  • • Transparent semipermeabel forbinding str. 10 x 12 cm

  • • Evt. klorhexidin shunt salve

  • • Affaldsposer

 

Procedure

  • • Hænderne vaskes og evt. usterile handsker tages på

  • • Bordplade afsprittes og rekvisitterne gøres klar på sterilt afdækningsstykke. Forbindingen løsnes fra alle hjørner mod indstiksstedet og fjernes ved hjælp af strækketeknik

  • • Handsker tages af, og der udføres hånddesinfektion

  • • Proceduren udføres med sterile handsker/non-touch teknik

  • • Hold kateteret løftet med steril pincet og afvask huden og kateteret med swabs indeholdende ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin x 2

  • • Begynd ved indstiksstedet og vask udad i cirkelbevægelser

  • • Afvask kun en gang med hver serviet

  • • Lad huden tørre før og efter 2. afvaskning. Evt. smøre klorhexidin shuntsalve på exit-site

  • • Påsæt forbinding og sørg for, at den slutter tæt hele vejen rundt om kateteret

  • • Bortskaf affald

 

Fjernelse/skift af ekstern fikseringsplade

    • • Non-touch teknik anvendes

    • • Fjern forsigtigt den overliggende forbinding ved hjælp af strækketeknik

    • • Frigør kateter/slange fra den eksterne fikseringsplades sikringsanordnings holder

    • • Opløs hæftemidlet med klæbefjerner serviet samtidig med at ekstern fikseringsplades pude løftes

    • • For påsætning af ny ekstern fikseringsplade henvises til Dobbeltløbet Power Hickmann, anlæggelse, samt producentens anbefaling (bilag)

 

Skift af nålefri membran

  • • Den nålefri membran skiftes minimum hver 4. dag

  • • Skift altid nålefri membran, når den er blevet fjernet fra katetret, hvis der er synlig forurening, hvis den er beskadiget, lækker, eller der er synligt blod i membranen

  • • Ved blodtransfusion skiftes minimum hver 6. time eller efter endt transfusion

  • • Der må ikke sættes prop på den nålefri membran, da det vil holde injektionsmembranen åben

 

Definition

Billede 2Hickmann-kateter

Et tunneleret cuff kateter, der via en hudtunnel er indlagt til de centrale vener. En cuff/manchet er placeret på katetret under huden nær exit-site, hvor den vokser fast til huden, og derved lukker for mikroorganismernes vandring langs ydersiden af katetret, og samtidig fikserer katetret. Den synlige del af katetret er forholdsvis lang. Dette af hensyn til patientens mulighed for selv at kunne håndtere katetret.

 

StatLock

Ekstern (udvendig) fikseringsplade med lås, hvori katetret fikseres ved at lukke "vingerne" 

Non-touch teknik

Procedure, hvor hænderne ikke må berøre det sterile område 

 

Målgruppe – modtagelse

Patienter med klinisk behov for permanent central intravenøs adgang.

 

Formål

Patienten skal have kateteret i en lang periode - op til livstid, og bliver oplært til, at håndtering skal forgå på en bestemt måde for at undgå komplikationer og hermed indlæggelse. Sundhedspersonale skal behandle kateteret på samme måde med henblik på at sikre katetrets funktionalitet og reducere kateterrelateret infektion samt anden tilstødende komplikation.

 

Referencer

1 Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af central venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre

Intravaskulære katetre (5.1)

 

Dokumentsamling - Intravaskulære katetre (voksne) - Aalborg Universitetshospital

 

Producentens (BARD) vejledning vedr. StatLock https://www.bardaccess.com/assets/literature/BAW2403101_Statlock-IV-Plus.pdf

 

Power Hickmann Brochure (bilag)

 

Relaterede dokumenter

Enkeltløbet silikone Hickmann katheter, anlæggelse

Enkeltløbet silikone Hickmann katheter, fjernelse

Dobbeltløbet Power Hickmann, anlæggelse

Power Hickmann katheter, fjernelse