Beskrivelse

Retningslinjen er rettet mod patienter i psykiatrisk behandling på 18 år eller derover med følgende lidelse:

F43.10 Posttraumatisk Belastningsreaktion - Post Traumatic Stress Disorder (PTSD)

Udredning

Udredning foregår ved klinisk interview og grundig afdækning af de symptomer og den/de traumatiske begivenheder. Hertil kan anvendes et struktureret værktøj som supplement, som fx Harvard Trauma

Questionnaire (HTQ).

Diagnosen stilles i henhold til ICD-10 kriterierne.

Udredning skal sikre, at der ikke er øvrige diagnoser til grund for symptomerne.

Det skal sikres, at der er foretaget somatisk udredning i almen praksis, samt en vurdering af om der er brug for yderligere somatisk udredning. Se retningslinje om ”Fysisk helbredsvurdering, livsstil og forebyggelse hos mennesker, der behandles i Psykiatrien”: https://pri.rn.dk/Sider/19098.aspx

For identificering af misbrugsrelaterede problemstillinger aht. rette diagnosticering og behandling af patienten optages en misbrugsanamnese. Ved erkendt misbrug henvises til relevant misbrugsbehandling i kommunalt regi, og der skal etableres et samarbejde mellem psykiatrien og de kommunale instanser.

Se retningslinje om Misbrugsanamnese i Psykiatrien: https://pri.rn.dk/Sider/13511.aspx

Behandling

Psykoterapi er den primære behandling, og der kan være behov for at inddrage flere behandlingsmodaliteter, især kropslige behandlinger. Farmakologisk behandling af PTSD kan være indiceret ved svære tilfælde.

Aktuelle psykologiske behandlingsmetoder og øvrige behandlingstilbud i Psykiatrien i Region Nordjylland:

Aalborg, Ambulatorium for Angst og Tvang, Klinik Psykiatri Syd:

• • PE – Prolonged Exposure Therapy, individuel.

• • Traumefokuseret kognitiv terapi, individuel

• • Forventes implementeret i 2020: EMDR – Eye Movement Desensitization and Reprocessing, individuel.

Herudover kan tilbydes gruppeforløb med fokus på psykoedukation og nedregulering, samt

supplerende fysioterapi i et behandlingsforløb.

I Brønderslev, Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel, Klinik Psykiatri Nord:

• • PE – Prolonged Exposure Therapy, individuel.

• • EMDR – Eye Movement Desensitization and Reprocessing, individuel.

• • ISTDP, Intensive Short-Therm Dynamic Psychotherapy, individuel.

Behandlingen tilrettelægges i samarbejde med patienten, ud fra klinisk vurdering sammenholdt med patientens præferencer.

Faktorer vedr. traumekarakter og personlighedskarakteristik har indflydelse på valg af behandlingsmetode, herunder om behandlingen udføres individuelt og eller i gruppe.

Farmakologisk:

Der er evidens for behandling med sertralin, paroxetin, venlafaxin og fluoxetin.

• • Der tilstræbes at undgå at tilbyde behandling der omfatter benzodiazepiner i behandlingen af PTSD.

• • Behandlingen bør følges og reguleres regelmæssigt.

• • Behandling med antipsykotika som fx risperidon, sammen med psykoterapi, kan være nødvendig til behandling af symptomer hvis:

  • o Hvis patienten har invaliderende/hæmmende symptomer, som fx alvorlig hyperarousal, eller andre alvorlige symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab, psykotiske symptomer, eller

  • o Såfremt patientens symptomer ikke har responderet på anden farmakologisk eller psykologisk behandling.

Indikation for, og opstart af, antipsykotisk behandling bør gennemføres af speciallæge i psykiatri.

Definition af begreber

Posttraumatisk Belastningsreaktion som også er kendt med den engelske betegnelse ”Post Traumatic Stress Disorder” og forkortelsen PTSD. PTSD klassificeres i WHO’s ICD-10 klassifikationssystem under hovedkategorien F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande.

PTSD er en tilstand, der opstår som forsinket eller protraheret reaktion efter udsættelse for en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed), og som er af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver.

PTSD optræder inden for seks måneder efter den traumatiske oplevelse. Kan i mere komplekse tilfælde optræde senere. Karakteristisk er genoplevelse af den katastrofale hændelse i form af mareridt og eller påtrængende minder, og eller flash backs. Genoplevelsen er ubehagelig med ledsagesymptomer som kan være angst og fysiske spændinger. Der er ofte udtalt undgåelsesadfærd fra situationer, og alt andet, der minder om traumet. Ofte ses generel øget vagtsomhed, hypervigilitet og de kognitive funktioner kan være påvirkede.

I svære tilfælde kan der optræde en vedvarende personlighedsændring svarende til F 62

Målgruppe – modtagelse

Klinisk retningslinje for voksne patienter på 18 år eller derover, med PTSD – Posttraumatisk Belastningsreaktion, F 43.1, og som hører til psykiatriens målgruppe.

Formål

Formålet med retningslinjen er at sikre at skabe ens retningslinjer for behandling af angsttilstande i Psykiatrien på tværs af Region Nordjylland med henblik på sikring af høj faglighed og ensartet behandling, samt sikre at behandlingen er i overensstemmelse med den foreliggende evidens.

Anbefalingerne af denne kliniske retningslinje skal, som anden evidensbaseret faglig viden, indgå i beslutningsgrundlaget for patientbehandlingen. Den endelige beslutning om tilrettelæggelse af behandlingen er altid baseret på triaden bestående af gældende evidens, klinisk vurdering og patientens præferencer.

Problemstilling

Patienter med PTSD udgør en stadig større andel af ambulante patienter, såvel i primærsektoren som i sygehuspsykiatrien. Ubehandlet PTSD påvirker i højt grad patienternes funktionsniveau og livskvalitet. I sygehuspsykiatrien behandles patienter med PTSD som ikke har responderet på relevant behandling i primær sektoren, eller hvor sværhedsgraden er betydelig, og/eller der er komorbid psykiske lidelse som vanskeliggør behandling. Hyppig comorbiditet er depression, angstlidelser og misbrug, som bør forsøges afklaret og behandlet. Det er hensigtsmæssigt, hvis der kan etableres et samarbejde omkring misbrugsproblematik imellem psykiatrien og den kommunale misbrugsbehandling.

Evt. misbrugsomfang og de anvendte psykoaktive stoffer (alkohol eller andre psykoaktive stoffer) som anvendes kan være omfattende, og have indflydelse på, om der overhovedet kan gennemføres en valid og reliabel diagnosticering, samt gennemføres PTSD-behandling. Dette afgøres af klinisk vurdering, herunder om det er nødvendigt at gennemføre misbrugsbehandling, som forudsætning for efterfølgende traumebehandling, eller om det kan foregå samtidigt med terapien. Som udgangspunkt, trods misbrug, bør der gennemføres udredning og diagnosticering, som kan ligge til grund for evt. behandlingsplan for patienten.

Prædisponerende faktorer: Det er ikke alle mennesker, som har været udsat for exceptionel svær belastning, der reagerer med PTSD, og udviklingen af PTSD afhænger af flere faktorer ud over traumets karakter i sig selv.

Metode

Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser, juni 2013, samt ”Reference program for angstlidelser hos voksne” 2007. Herudover henvises til nedenstående referencer, som også har været anvendt.

Referencer

WHO ICD-10, Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, 1. udgave, 22. reviderede oplag 2018. https://doi.org/10.1080/20008198.2017.1418103

Behandling af PTSD hos veteraner Anbefalinger for fremtidig planlægning i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen 2010.

National Institute for Health and Care Excellence, Post-traumatic stress disorder, NICE guideline, 2018

Cæcilie Böck Buhmann & Henrik Steen Andersen, Diagnosing and treating post-traumatic stress disorder, Ugeskr Læger

European Journal of Psychotraumatology, 2018, VOL 8, 1418103, PTSD and Complex PTSD: ICD-11 updates on concept and measurement in the UK, USA,