Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Angst (voksen)

Beskrivelse

Retningslinjen er rettet mod patienter 18 år eller derover med følgende lidelser:

 

F40.0 Agorafobi – med og uden panikangst.

F40.1 Socialfobi

F40.2 Enkeltfobi

F41.0 Panikangst

F41.1 Generaliseret angst

 

Udredning

Udredning foregår ved klinisk interview og grundig afdækning af de symptomer, der definerer angsttilstande.

Diagnosen stilles i henhold til ICD-10 kriterierne.

Udredning kan suppleres med kliniker administreret tests. (Eks. ADIS IV).

Udredning skal sikre, at der ikke er øvrige diagnoser til grund for symptomerne.

 

Det skal sikres, at der er foretaget somatisk udredning i almen praksis samt en vurdering af, om der er brug for yderligere somatisk udredning. Se retningslinje om ”Fysisk helbredsvurdering, livsstil og forebyggelse hos mennesker, der behandles i Psykiatrien”: https://pri.rn.dk/Sider/19098.aspx

 

For identificering af misbrugsrelaterede problemstillinger aht. rette diagnosticering og behandling af patienten optages en misbrugsanamnese. Ved erkendt misbrug henvises til relevant misbrugsbehandling i kommunalt regi, og der skal etableres et samarbejde mellem psykiatrien og de kommunale instanser.

Se retningslinje om Misbrugsanamnese i Psykiatrien: https://pri.rn.dk/Sider/13511.aspx
 

Behandling

Patienter med angsttilstande bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af psykoterapi, medicinsk behandling eller en kombination af disse. Behandlingen varetages hovedsageligt ambulant.

Som udgangspunkt er psykoterapi første valg, idet psykoterapi har dokumenteret mere holdbare virkninger end farmaka og er uden medicinbivirkninger.

 

  • Psykoterapi

Sygehuset skal anvende behandlingsmetoder, der er teoretisk velfunderede og empirisk evidente.

Kognitiv adfærdsterapi vil oftest være førstevalg. Ved komplicerede tilstande med f.eks. mange belastninger, behandlingsresistens, komorbiditet, eller med mange relationelle problemer, kan det være hensigtsmæssigt med en bredere terapeutisk tilgang eller en andet terapiretning. Eksponering bør indgå i hvert behandlingsforløb.

Forskellige elementer af psykoterapi kan kombineres enten som gruppebehandling eller individuel behandling.

  • Farmakologisk behandling

Alle patienter skal vurderes med henblik på behov for medikamentel behandling. Såfremt dette findes indiceret, skal behandling påbegyndes, og patienten skal informeres om dennes art, omfang og mulige bivirkninger.

Som første valg anbefales SSRI.

De forskellige SSRI præparater kan anses for ligeværdige ved behandling af angsttilstande. De har dog forskellige bivirknings- og interaktionsprofiler, hvilket skal inddrages i valg af det konkrete præparat.

Ved utilstrækkelig effekt efter 6 - 8 uger på sufficient dosis, overvej præparat skift til antidepressivum med anden virkningsmekanisme.

Det kan være behov for supplerende behandling med atypiske antipsykotika (eks. quetiapin, risperidon), eller antiepileptica (pregabalin) samt andre anxiolytica eksempelvis buspiron. Benzodiazepiner bruges som udgangspunkt ikke eller kun kortvarigt.

 

  • Psykoedukation

Alle patienter skal som udgangspunkt have psykoedukation. Denne tilbydes særskilt, ligesom den kan integreres i det psykoterapeutiske forløb.

Pårørende skal tilbydes at deltage i information ved mindst ét møde.

 

  • Andet

Behandlingstilbuddet kan suppleres med andre behandlingsmodaliteter som eksempelvis psykiatrisk fysioterapi til patienter.

I visse tilfælde kan der være behov for at vurdere sociale forhold. Der kan være behov for en plan i samarbejde med kommunen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Hvis patienten har børn, skal man forholde sig til deres behov, eksempelvis via børnesamtaler, familiesamtaler eller andre støttende foranstaltninger.

 

Definition af begreber

Angstlidelser er en gruppe af forstyrrelser, hvor angst enten optræder i visse veldefinerede situationer (ved agorafobi, social angst, enkelfobi) eller er ikke begrænset til særlige situationer (ved panikangst, generaliseret angst). Hvis angsten kommer i visse veldefinerede situationer, kan det medføre, at patienten undgår disse situationer eller udholder dem med angstsymptomer til følge. Angsten ledsages af forskellige somatiske symptomer (eksempelvis hjertebanken, sveden, trykken på brystet, og rysten).

 

Målgruppe – modtagelse

Patienter over 18 år med behov for udredning og behandling af én eller flere angstlidelser eller problematikker.

 

Formål

Formålet med retningslinjen er at sikre ens retningslinjer for behandling af angsttilstande i Psykiatrien på tværs af Region Nordjylland med henblik på sikring af høj faglighed og ensartet behandling samt sikre, at behandlingen er i overensstemmelse med den foreliggende evidens.

 

Anbefalingerne af denne kliniske retningslinje skal, som anden evidensbaseret faglig viden, indgå i beslutningsgrundlaget for patientbehandlingen. Den endelige beslutning om tilrettelæggelse af behandlingen er altid baseret på triaden bestående af gældende evidens, klinisk vurdering og patientens præferencer.

 

Problemstilling

Patienter med angstlidelser udgør en væsentlig del af ambulante patienter såvel i primærsektoren som i sygehuspsykiatrien. Ubehandlede angstlidelser påvirker i højt grad patienternes funktionsniveau og livskvalitet. I sygehuspsykiatrien behandles patienter med angstlidelser, som ikke har responderet på relevant behandling i primær-sektoren, eller hvor der er komorbide psykiske lidelser, som vanskeliggør behandling.

 

Metode

Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser, juni 2013, samt ”Reference program for angstlidelser hos voksne” 2007.

 

Referencer

  • • ”Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser hos voksne”, Danske Regioner 25-06-2013. Se HER

  • • ”Reference program for angstlidelser hos voksne” 2007. Se her HER

  • • Der er en ny national klinisk retningslinje i høring i sommeren 2020. Der vil blive linket til den, når den er endelig.