Beskrivelse
Retningslinjen er rettet mod patienter på 18 år eller derover med følgende lidelse:
F42 - OCD
Udredning
Udredning foregår ved klinisk interview og grundig afdækning af de symptomer, der definerer tilstanden.
Diagnosen stilles i henhold til ICD-10 kriterierne.
Udredning kan suppleres med kliniker administreret tests. (Eks. Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale, Y-BOCS, ADIS- IV)
Udredning skal sikre, at der ikke er øvrige diagnoser til grund for symptomerne.
Det skal sikres, at der er foretaget somatisk udredning i almen praksis samt en vurdering af, om der er brug for yderligere somatisk udredning. Se retningslinje om ”Fysisk helbredsvurdering, livsstil og forebyggelse hos mennesker, der behandles i Psykiatrien”: https://pri.rn.dk/Sider/19098.aspx
For identificering af misbrugsrelaterede problemstillinger aht. rette diagnosticering og behandling af patienten optages en misbrugsanamnese. Ved erkendt misbrug henvises til relevant misbrugsbehandling i kommunalt regi, og der skal etableres et samarbejde mellem psykiatrien og de kommunale instanser.
Se retningslinje om Misbrugsanamnese i Psykiatrien: https://pri.rn.dk/Sider/13511.aspx
Behandling
Patienter med OCD bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af psykoterapi, medicinsk behandling eller en kombination af disse behandlingsmetoder. Behandlingen varetages hovedsageligt ambulant.
Som udgangspunkt er psykoterapi altid første valg, idet psykoterapi har dokumenteret mere holdbare virkninger end farmaka og er uden medicinbivirkninger.
Sygehuset skal anvende behandlingsmetoder, der er teoretisk velfunderede og empirisk evidente.
Kognitiv adfærdsterapi vil oftest være førstevalg. Ved komplicerede tilstande med f.eks. mange belastninger, behandlingsresistens, komorbiditet, eller med mange relationelle problemer, kan det være hensigtsmæssigt med en bredere terapeutisk tilgang eller en andet terapiretning. Eksponering bør indgå i hvert behandlingsforløb.
Forskellige elementer af psykoterapi kan kombineres enten som gruppebehandling eller individuel behandling.
Alle patienter skal vurderes med henblik på behov for medikamentel behandling. Såfremt dette findes indiceret, skal behandling påbegyndes, og patienten skal informeres om dennes art, omfang og mulige bivirkninger.
Som første valg anbefales SSRI.
De forskellige SSRI præparater kan anses for ligeværdige ved behandling af OCD. De har dog forskellige bivirknings- og interaktionsprofiler, hvilket skal inddrages i valg af det konkrete præparat.
Ved utilstrækkelig effekt efter 6 - 8 uger på sufficient dosis, overvej præparat skift til antidepressivum med anden virkningsmekanisme.
Det kan i særlige tilfælde være behov for supplerende behandling med atypiske antipsykotika (eks. risperidon eller aripripazol).
Alle patienter tilbydes som udgangspunkt psykoedukation. Denne tilbydes særskilt, ligesom den kan integreres i det psykoterapeutiske forløb.
Pårørende skal i videst mulige omfang tilbydes at deltage i psykoedukation.
Behandlingstilbuddet kan suppleres med andre behandlingsmodaliteter som eksempelvis psykiatrisk ergoterapi, hvor der er fokus på eksponering.
I visse tilfælde kan det være behov for at vurdere sociale forhold. Der kan være behov for en plan i samarbejde med kommunen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Hvis patienten har børn, skal man forholde sig til deres behov eksempelvis via børnesamtaler, familiesamtaler eller andre støttende foranstaltninger.
Definition af begreber
OCD kaldes også tvangslidelser og er karakteriseret ved tilbagevendende obsessioner (tvangstanker) og kompulsioner (tvangshandlinger). Ved obsessioner er der gentagne uønskede og påtrængende tanker, som eksempelvis kan indeholde frygt for snavs, smitte eller frygt for ulykker eller død.
Der kan være tanker om at skade andre eller forvolde sig selv skade. Kompulsioner er gentagne handlinger, som skal gentages mange gange, ofte på ritualiserede måder som f.eks. vaskeritualer, tjekkeritualer og gentagelsesritualer. Indholdet af obsessionerne og kompulsionerne er individuelt forskellige. Ofte og afhængig af sværhedsgrad bruger den enkelte person meget tid på at udføre kompulsionerne, og involverer typisk andre i dem.
Symptomerne ledsages af angst og ubehag medførende nedsat livskvalitet og social funktionsevne. Ved OCD er der en stor komorbiditet med øget forekomst af alle typer af psykiske lidelser. OCD-symptomer kan optræde sekundært til eksempelvis depression.
Målgruppe – modtagelse
Patienter over 18 år med behov for udredning og behandling af én eller flere tvangslidelser eller problematikker.
Formål
Formålet med retningslinjen er at sikre ens retningslinjer for behandling af OCD i Psykiatrien på tværs af Region Nordjylland med henblik på sikring af høj faglighed og ensartet behandling samt sikre, at behandlingen er i overensstemmelse med den foreliggende evidens.
Anbefalingerne af denne kliniske retningslinje skal, som anden evidensbaseret faglig viden, indgå i beslutningsgrundlaget for patientbehandlingen. Den endelige beslutning om tilrettelæggelse af behandlingen er altid baseret på triaden bestående af gældende evidens, klinisk vurdering og patientens præferencer.
Problemstilling
Patienter med OCD behandles oftest ambulant såvel i primærsektoren som i sygehuspsykiatrien. OCD begynder ofte i de tidligste ungdomsår, men kan dog bryde ud i barnealderen eller senere i livet. Ubehandlet OCD påvirker i høj grad patienternes funktionsniveau og livskvalitet. I sygehuspsykiatrien behandles patienter med svær OCD, som ikke har responderet på relevant behandling i primær sektoren, eller hvor der er komorbide psykiske lidelse, som vanskeliggør behandling.
Metode
Retningslinjen er udarbejdet på baggrund af
1. ”Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser” Danske regioner juni 2013
2. ”Referenceprogram for angstlidelser hos voksne” 2007.
Referencer
• ”Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser”, Danske Regioner 25-06-2013. (Se HER )
• ”Referenceprogram for angstlidelser hos voksne”. Sundhedsstyrelsen. 2007. (Se HER )
