Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Intrauterin trykmåling

 

Formål

At beskrive anvendelsen af intrauterin trykmåling til monitorering af veaktiviteten i aktiv fødsel.

 

Baggrund

Veregistrering under fødslen kan foretages på flere måder. Der kan gøres manuel palpation af uterus eller foretages ekstern registrering af veer med en tokograf placeret over fundus uteri. Begge metoder tillader en grafisk kvalitativ registrering af veerne, som dog er noget begrænset af tykkelsen af subcutis. Man kan også registrere veerne ved hjælp af et trykkateter placeret intrauterint. Denne metode tillader en kvantitativ måling af veernes hyppighed og styrke uafhængigt af patientens adipositas. Således er intra-uterint trykkateter særdeles velegnet til veregistrering hos adipøse patienter med behov for sikker veregistrering.

Forudsætninger for anvendelse:

  • • Vandafgang.

  • • Insufficient ekstern veregistrering.

  • • Dilatation af cervix, så kateteret kan indføres.

Kontraindikationer er følgende:

  • • Placenta praevia/vasa praevia.

  • • Uafklaret vaginal blødning.

  • • Intakte hinder.

  • • Gemelli (relativ).

  • • Fostermisdannelser (relativ).

En relevant bekymring ved anvendelse af intrauterin trykmåling er intrauterin infektion, der er dog ikke påvist en sådan sammenhæng i litteraturen. Der er beskrevet kasuistiske komplikationer, som uterus- perforation og abruptio placenta pga. ekstra-membranøs placering. Men sådanne komplikationer forekommer uhyre sjældent, idet kateterets spids er rund og blød.

 

Procedure

Anvendelsen skal altid konfereres med afdelingsjordemoder. Kateteret kan anlægges ved jordemoder ved steril procedure.

Kvinden kan ligge på fødelejet med bøjede ben eller i GU-leje.

Der eksploreres, og det mest egnede sted at indføre kateteret identificeres, oftest langs fostrets nakke eller kinder. Indføringshylster føres ind til den ledende finger og IKKE længere. Trykkateteret føres ind gennem indføringshylstret til 45 cm mærket.

Der må ikke forceres, hvis man mærker modstand. I stedet trækkes kateteret tilbage, og man ændrer indføringsretningen eller finder et andet sted at indføre kateteret. Ved korrekt placering vil man kunne se fostervand i lumen af kateteret. Kateteret ligger nu med spidsen i fundus uteri, hvor der er beskrevet størst udslag i måling. Man beder den fødende hoste. Det skal fremkalde en hurtig stigning (spike) på tokokurven. Indføringshylstret trækkes forsigtigt tilbage, mens kateteret med den anden hånd holdes på plads. Hvis der kommer blod i kateteret, skal det fjernes, idet man må mistænke, at placeringen er forkert. Ved korrekt placering kan indføringshylstret nu trækkes af kateteret. Hvis kateteret krøller lige indenfor orificium, kan man forsøge at flytte indføringshylsteret til en anden lokalisation. I pakningen findes klæbende plade med velcrobånd på ydersiden. Den klæbes fast på indersiden af låret (eller på abdomen, hvis det passer bedre). Kateteret kan nu, ved hjælp af velcrobåndet, fastgøres, så det ikke glider ud.

 

Nulstilling

Ved behov kan trykregistreringen nulstilles igen. Den blå glidekontakt sættes på lukket position. Der nulstilles på CTG-apparatet. Glidekontakten stilles atter på åben.

 

Tolkning

Vekurven tolkes som ved ekstern veregistrering. Ud over hyppighed og varighed af veer og vepauser, kan man dog nu også direkte aflæse veintensitet og hviletonus. Det har dog sjældent nogen betydning. Ved tvivl skal CTG-kurven konfereres med afdelingsjordemoder eller vagthavende læge.

 

Reference

DSOG guideline om Intrauterin tryk måling (link)

https://clin.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologisk-obstetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/Sandbjerg_2014/131219_IUP_2014_endelig_UC_-_Kopi.pdf