Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Holdbeskrivelse for armhold - Neuroenhed Nord Brønderslev

Beskrivelse

Instruksen omhandler træning af patienter på armhold ved Neuroenhed Nord, Brønderslev. Patienter på armholdet har lammelser, påvirket sensibilitet og/ eller ”non use” problematik svarende til armen efter stroke og anden erhvervet hjerneskade.

Definition af begreber

  • • Patienter: Tilbuddet gælder for patienter indlagt på Neuroenhed Nord, Brønderslev.

  • • Terapeuter: Ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat på Neuroenhed Nord, Brønderslev.

  • • Armhold: Holdtræning efter individuelle programmer udarbejdet af terapeuter, hvor fokusområdet i træningen er OE. Øvelserne kan være unilaterale og/eller bimanuelle. Nogle øvelser kan være til styrke af truncus som forudsætning for armfunktion.

  • • Træningen baseres på Evidencebased training of upper limb, Schurr og Mckluskey, Australien 2017.

  • • ARAT-test: Action Research Arm test. Udarbejdet af Yozbatiran & Cramer 2008(1)

  • Bruges til at vurdere patienternes funktionsniveau ved start og slut.

  • Bruges som måleredskab der visualiserer eventuelle fremskridt for patienterne.

  • • Fugl Meyer OE test: Udarbejdet af Steven S. Cramer 2013. Oversat af C. Lundquist 2017(2)

  • Bruges til at vurdere patienternes funktionsniveau ved start og slut.

  • Bruges som måleredskab der visualiserer eventuelle fremskridt for patienterne

 

Målgruppe – modtagelse

Instruksen anvendes af ergoterapeuter og fysioterapeuter der varetager funktionen armholdstræning ved Neuroenhed Nord, Brønderslev samt af husets ergo- og fysioterapeuter der henviser patienter til armhold.

Formål

At sikre patienter målrettet, intensiv og opgavespecifik armtræning mod målet: Forbedret armfunktion i relation til opstillede mål

 

Gennem:

  • • At sikre et individuelt træningsforløb til patienterne med nedsat armfunktion med mulighed for ydre styring og med udgangspunkt i tests samt klinisk undersøgelse

  • • Tydelig henvisningsprocedure for terapeuter der skal henvise patienter til armholdet

  • • Tydelige kriterier for patienters deltagelse i armholdstræning

  • • At optimere terapeutressourcer så behov hos flest muligt patienter tilgodeses.

  • • Holdtræning som en motiverende faktor samt som del af patienternes indsigtsarbejde i form af udveksling af erfaringer med andre patienter.

  • • At give ideer til træningsforslag til videre træning efter udskrivelse

 

Problemstilling

Halvsidig lammelse er et af kardinal symptomerne ved stroke. Op til 80% af patienter med stroke oplever delvis eller total lammelse af armen (3). Den oplevede svaghed svarende til den lammede arm skyldes oftest skade svarende til intracebrale dele af den kortikospinale ledningsbane. Dette i højrere grad end skader svarende til de kortikale områder der er ansvarlig for den motoriske funktion (4). Derfor vil patienter med lammelse efter stroke ofte vise aktivering i motor cortex svarende til ikke ramte personer når de visualiserer motorisk relaterede opgaver(4).

 

 

 

Reetablering af funktion og muskelstyrke efter stroke antages at skyldes flere mekanismer: Funktionsfremgang med baggrund i kropslig kompensation og læring baseret på bedre anvendelse af tilbageværende funktion (5) og reel genetablering af tidligere funktion( true recovery) hvor hjernen har reorganiseret sig så ikke skadede områder af hjernen overtager skadede områders funktion- også benævnt neuroplastiske forandringer

 

Genoptræning af muskulær funktion efter stroke tilpasses patientens specifikke motoriske og kognitive dysfunktion afdækket ved anvendelse af klinisk undersøgelse og standardiserede tests.

Metode

Såvel terapeuter med ansvar for armholdstræning som patientens faste terapeuter har opgaver i relation til armholdet. Disse er beskrevet i procedure herunder. Kun patienter der kan opfylde særlige kriterier kan deltage på armholdet. Kriterier beskrives herunder. Rammesætning vedrørende terapeutressourcer og kompetencer fremgår sidste i dette afsnit.

Procedure

  • • Inden der sendes henvisning til armholdet, udreder de faste terapeuter deres patienter i forhold til sensibilitet og smerter. Ligeledes aftaler de faste terapeuter og patient ønsket mål for træningen på armholdet.

  • • Patienten henvises til armholdet ved at den faste ergoterapeut udfylder en henvisningsblanket, som afleveres i henvisningsbakken på armholdet. Henvisningspapirer findes på k-drev eller i dueslag på armholdet.

  • • Inden for de første 3 træninger på armhold laver armholdsterapeuter analyse med udgangspunkt i Evidenced based upper limb kursusmaterialet ift. ”transport”, ”pre-shaping” og ”grasp” suppleret med klinisk undersøgelse samt standardiserede tests.

  • • Pt. bliver løbende vurderet ift. deltagelse på hold og udvikling. Det er ikke givet at pt. bliver på armholdet, indtil han/hun bliver udskrevet.

  • • Alle pt. skal testes med ARAT test ved start og slut. Hvis ikke det er muligt at teste afficerede arm gives scoren 0 og mindst-afficerede arm testes. Dette giver mulighed for valid re-test.

  • • Alle pt. skal testes med Fugl Meyer ved start og slut. Her testes kun afficerede arm.

  • • Pt. der er i CIMT-forløb gives automatisk en plads på armholdet

  • • Procedure for venteliste: datoangivelse på henvisning bestemmer opstart af næste pt. ud fra ”først henvist”. Ugentlig evaluering mhp. vurdering af evt. afslutning af igangværende pt. til fordel for ny-henviste.

  • • Der er mulighed for transport til og fra armhold via portør. Portørseddel udfyldes efter ugeskema-lægning af terapiassistent

  • • Daglig journalføring i papirform, ved afslutning på armhold dokumenteres hele forløbet via Clinical Suite. SKS kodes via. sekretær.

 

Kriterier for patienter der deltager på armholdet

  • • Pt. skal have begyndende funktion over mindst et led i OE.

  • • Pt. skal kunne opretholde siddende balance i kørestol under øvelser. Fortrinsvis arbejder pt. siddende på briks.

  • • Pt. skal fysisk og kognitivt være i stand til at følge et program i 1 time samt klare sig med let supervision af terapeut.

  • • Pt. skal kunne agere hensigtsmæssigt i holdrelation

  • • Pt. skal kunne følge holdet alle dagene, dog er det ok, at tage på hjemmebesøg eller deltage i hjerneklasse, men pt. kan ikke være fast på et andet hold i armholdstiden

 

 

 

Kriterier for terapeutressourcer/kompetencer ved armhold

 

  • • Armholdet kan max bestå af 5 patienter. Der gives dispensation med 6 deltagere ved pt. i CIMT-forløb.

  • • Armholdstræning foregår 4 gange om ugen (tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) i tidsrummet fra 9-10.

Der ydes supervision og støtte til tilrettelæggelse af terapeuterne til de enkelte patienter under armholdstræningen .

  • • For at sikre kvalitet, kontinuitet og udvikling for patienterne skal der være 2 terapeuter til max 5-6 patienter på armholdet hver gang.

  • • Ergoterapeutstuderende tilkobles armhold i praktikperioden, således at der i de perioder er 3 terapeuter på armhold.

  • • Pt. kommer som udgangspunkt på armholdet efter ventelisten ud fra dato. Armholdsterapeuterne er i dialog med de faste terapeuter, hvis det skønnes at en pt. har behov for hurtig opstart (fx ved kort indlæggelse)

  • • Der skal afholdes armholdsmøde 1 time ugentligt til korrigering og tilrettelæggelse af patientprogrammer. Aktuelt afholdes koordineringsmøde for armholdsterapeuter hver tirsdag kl. 12-13

  • • Det prioriteres at terapeutsammensætningen på armholdet skal bestå både af ergoterapeuter og fysioterapeuter.

  • • Som udgangspunkt er det terapeuter, der har deltaget på Evidenced Upper Limb kursus, der er tilknyttet armholdet(7).

 

Referencer

1.Yozbatiran N, Der-Yeghiaian L. Cramer S C.A Standardized Approach to Performing the Action Research Arm Test. Neurorehabilitation and Neural Repair 22(1):2008

2. Biering Lundquist C. Oversat efter version af See J, Der-Yeghiaian L, Chou C, Chan V, Cramer SC 2013. Fugl-Meyer Arm Motorik Manual 2017. www.fysio.dk, Måleredskaber

3. WHO. World health report. Geneva: WHO; 2010

4. Cramer SC et al. 2002. Motor Cortex Activation Is Preserved in Patients with Chronic Hemiplegic Stroke, Ann Neurol 2002;52:607–616

5.Lang, C.E., Wagner, J.M., Edwards, D.F., Sahrmann, S.A., Dromerick, A.W., 2006. Recovery of grasp versus reach in people with hemiparesis poststroke. Neurorehabil. Neural Repair 20, 444–454.

6. S.C. Cramer. Repairing the human brain after stroke. II. Restorative therapies, Ann.Neurol., vol. 63, pp. 549-560, 2008.

7. Mckluskey A, Schurr K ,2017. Evidence-based Upper limb retraining after stroke. Prereadning and coursematerial