Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hjemmeiltbehandling – Iltrekvisition

 

 

Kriterier for kontinuerlig iltbehandling i hjemmet2

Titrering af iltdosis2

Kontraindikationer for iltbehandling2

Valg af iltkateter2

Iltbehandling og bilkørsel3

Det praktiske før patienten udskrives med ilt3

Refusion af elektricitet3

Iltleverandør3

Region Nordjylland3

Kompliance med iltterapi og udendørsaktivitet3

Kontrol af patient4

Hvad skal kontrolleres4

Information/undervisning4

Patienten informeres om4

Komplikationer4

Rygeophør5

Farmakologisk behandling5

Ernæring5

Yderligere information5

Tabel 1. Iltsaturation og a-punktur ved start af kontinuerlig iltbehandling og ved kontrol (revurdering)5

Tabel 2. Iltsaturation og a-punktur efter 1. revurdering af kontinuerlig iltbehandling6

Formål6

Referencer6

 

 

 

 

Randomiserede undersøgelser har vist, at kontinuerlig iltterapi (15-24 timer/dag) til patienter med KOL og svær hypoksæmi forlænger overlevelsen og synes at have gavnlig effekt på det pulmonale arterielle tryk, erytrocyt volumen fraktionen, livskvalitet (dyspnø, træthed, søvn og fysisk formåen) og risikoen for hospitalisering. Iltbehandling ved kronisk hypoksæmi til patienter uden KOL er ikke undersøgt, men skønnes at have samme positive effekt som til patienter med KOL.

Kriterierne for iltbehandling skal være opfyldt, mens patienten er optimalt behandlet og i stabil tilstand. Patienter, der findes hypoxiske ved indlæggelse, udskrives ofte med hjemmeilt. Det anbefales, at disse patienter ses i iltambulatorium efter 2-3 mdr. til kontrol af A-punktur uden ilttilskud, idet mange ved førstegangs iltbehov i akut fase ofte kan undvære iltbehandlingen, når stabil fase nås

 

Kriterier for kontinuerlig iltbehandling i hjemmet

 

  • • PaO2 ≤ 7.3 kPa i klinisk stabil og optimal behandlet tilstand eller PaO2 ≤ 8.0 kPa (ved tegn på cor pulmonale eller hæmatokrit >55%) påvist via A-punktur

  • • Stigning i PaO2 efter ilttilskud (optimalt 8.0-9.0 kPa) uden fald i arterielle pH (>0.03) påvist via A-

  • • punktur

  • • Ilten anvendes mindst 15 timer dagligt (optimalt 24 timer dagligt)

  • • Ikke kun patienter med KOL men alle lidelser med kronisk hypoksæmi

  • • KOL patienter og patienter med lungekræft uden iltmangel (SaO2>90 %) bør kun tilbydes palliativ

  • • iltbehandling ved svær invaliderende åndenød, og når anden palliativ behandling er forsøgt. Effekt

og gener skal vurderes efter 3-4 ugers behandling

 

Titrering af iltdosis

 

  • • A-punktur tages efter minimum en halv time uden ilt

  • • Hvis de overstående kriterier er opfyldt, gives der ilt 1 l pr. minut

  • • Der tages fornyet A-punktur efter en halv time

  • • Ved utilstrækkelig stigning i PaO2, øges med 1 l pr. minut ad gangen. De fleste patienter opnår god stigning i PaO2 ved iltdosis på 1-2 l pr. minut. Der stiles mod PaO2 > 8 kPa eller SaO2 > 90 %. Se også tabel 1 nederst i dokumentet

 

Kontraindikationer for iltbehandling

 

  • • Svær stigning i CO2, der påvirker pH og medfører respiratorisk acidose (stigning oftest > 2 kPa). Hyperkapni i sig selv udgør ingen kontraindikation

  • • Generelt er rygning en kontraindikation for iltbehandling. I tilfælde med svær hypoksæmi (PaO2 (luft) <6,7 kPa ), beskedent tobaksforbrug og forståelse for at adskille ild og ilt kan iltbehandling overvejes

 

Valg af iltkateter

 

  • • Binasalt iltkateter som næsebrille bør være førstevalg

  • • Forstøvermaske med 2 åbne huller til ventilation er måske egnet til patienter, der trækker vejret gennem munden

  • • Iltmaske bruges når der er behov for mere end 5 liter ilt. Under 5 liter giver altid risiko for CO2 ophobning på grund af genånding

  • • Iltmaske med reservoirpose anvendes ved behov for over 8 liter ilt/min. Reservoirposen skal altid være helt fyldt med ilt

 

 

Iltbehandling og bilkørsel

 

  • • Ved PaO2 <7,3 kPa skal en lungemedicinsk specialist eller embedslægen vurdere om patienten er egnet til at føre bil

  • • Ved PaO2 ≥7,3 kPa skal ilttilskud anvendes ved førelse af bil. Den transportable ilt skal være forsvarlig fastspændt under bilkørsel

 

Det praktiske før patienten udskrives med ilt

 

Før patienten udskrives skal iltordinations-blanket udfyldes elektronisk via VitalAires hjemmeside

Der SKAL endvidere sendes en henvisning til lungemedicinsk afdeling på lokalsygehuset, så de ved at de skal indkalde patienten til iltkontrol

Patienten informeres om, at det er et privat firma, der leverer ilten

Dagen før udskrivelsen kontaktes iltleverandøren. Der træffes aftale om installering af ilt i hjemmet, koordineret med patientens udskrivelse og/eller med patientens pårørende. Der oplyses, hvor meget ilt samt hvilket udstyr, patienten skal have (der anvendes hovedsageligt iltkoncentrator samt iltflasker ved iltbrugere der færdes udenfor hjemmet). Der kan efter aftale med iltleverandør aftales lån af transportflasker i forbindelse med hjemtransport

Leverandøren sørger for korrekt installation, giver patienten vejledning i brugen samt sørger for vedligehold. Leverandøren er ansvarlig for at aflevere alt udstyr/tilbehør til iltbehandling, og sikre at brugeren er i stand til at håndtere udstyret. Tilbehøret er vederlagsfrit for patienten

 

Refusion af elektricitet

 

Iltkoncentratoren bruger elektricitet. El-forbruget refunderes automatisk fra Regionen og indsættes på patientens NEM konto. VitalAire aflæser iltkoncentratorens forbrug hver 3. måned og patienten får refunderet beløbet hver 3. måned

Iltleverandør

 

Region Nordjylland

Bestilling og ændring af ilt skal ske i henhold til nedenstående

Alt iltbestilling skal venligst ske via:

VitalAires hjemmeside: www.vitalaire.dk

via telefon på:  44 92 35 44

via fax på: 44 92 72 07

 

 

Kompliance med iltterapi og udendørsaktivitet

 

De mest mobile patienter tilbydes bærbart iltudstyr i form af små flasker eller flydende ilt. Patienterne vejledes til brug af rollator eller indkøbsvogn ved problemer med at løfte iltudstyret. Ved anvendelse >3 timer dagligt anbefales små cylindre (evt. med iltsparrer)


Patienter, der kun sjældent kommer udendørs, har mulighed for at få lejlighedsvis ilt, som afhentes efter brug

 

Kontrol af patient

 

En nyopstartet iltpatient skal kontrolleres efter tre måneder med henblik på mulighed for seponering eller regulering af iltbehovet

Iltpatienter kontrolleres 1-2 x årligt

 

Hvad skal kontrolleres

  • • Ved ankomst til ilt-ambulatoriet måles perifer saturation med eller uden ilt

  • • Regulering af ilt til en perifer saturation > 90 %

  • • Herefter A-punktur efter ½ times hvil med ilt (obs PCO2)

  • • Ved seponering af ilt laves A-punktur efter ½ times hvil uden ilt

  • • Gangtest med måling af saturation obs PO2 > 90 %

 

Information/undervisning

 

Patienten informeres om

  • • antal liter ilt frem til næste kontrol

  • • antal timers behov for ilt (min. 16 timer, optimalt 24 timer)

  • • altid at anvende ilten om natten

  • • ikke selv at regulere ilttilførsel (med mindre det er aftalt i forbindelse med fysisk træning)

  • • grundig udluftning (på grund af iltophobning i tekstiler)

  • • Der udleveres skriftligt materiale om iltbehandling i hjemmet. Patientvejledning fra Danmarks lungeforening findes på www.lungeforening.dk

  • • Ved behov udleveres skriftligt materiale om motion og træning

  • • Ved behov udleveres skriftligt materiale om ernæring

 

Komplikationer

 

Der kan ved brug af ilt opstå gener i form af tørre slimhinder. Patienten anbefales at købe NaCl-næsespray på apoteket og indsnuse dette ved behov

Næsekateteret kan give hudirritation, her anbefales skift til en anden type kateter

Der kan komme tryksår ved ørerne. Ved begyndende trykmærker skal aflastes med et lille plaster, vat eller gaze, så der ikke opstår egentlig sår

Iltkateteret bliver med tiden stift og uhygiejnisk. Det skal derfor udskiftes ved behov

Nye iltkatetre rekvireres ved ilt leverandøren

Ved et højt iltflow, som kan være generende for patienten, kan man få en fugter, som er ordineret af læge. Bestilles ved AGA A/S Linde Healthcare

 

Rygeophør

 

Rygning er relativ kontraindiceret i forbindelse med iltbehandling. Patienterne tilbydes rygestopundervisning. Patienterne informeres om brandrisiko og eksplosionsfare i forbindelse med rygning

 

Farmakologisk behandling

 

  • • Inhalationsteknikken kontrolleres

  • • Patienten undervises i korrekt anvendelse af inhalator, evt. skiftes devices

  • • Patienten får information om anvendelse af medicine

 

Ernæring

 

Patienten vejledes om ernæring i forhold til BMI

Der kan medgives recept på proteinrig drik ved for lav BMI. (Mål er BMI >25)

 

Yderligere information

Med henblik på flere informationer vedr. hjemmeiltbehandling henvises venligst til lungemedicinsk selskabs guidelines på: www.lungemedicin.dk (se også bilag)

 

 

 

Tabel 1. Iltsaturation og a-punktur ved start af kontinuerlig iltbehandling og ved kontrol (revurdering)

SaO2

Vurdering

A-punktur

uden ilttilskud

A-punktur

med ilttilskud

< 88%

(+/- ilttilskud)

Iltbehandling indiceret

Nej

Ja, mhp PaCO2

88-91%

(-ilttilskud)

Iltbehandling

evt. indiceret

Ja, mhp PaO2

Ja, hvis PaO2

(-ilttilskud) er lav*

≥ 92%

Iltbehandling

ikke indiceret

Nej

Nej

 

* ≤ 7,3 kPa eller ≤ 8,0 kPa ved tegn på cor pulmonale eller hæmatokrit > 55%

 

 

 

Tabel 2. Iltsaturation og a-punktur efter 1. revurdering af kontinuerlig iltbehandling

SaO2

Vurdering

A-punktur

uden ilttilskud

A-punktur

med ilttilskud

≥ 92%

(-ilttilskud)

Overvej stop iltbehandling, men revurdering nødvendig

Nej

Nej

< 92%

(-ilttilskud)

Fortsæt iltbehandling

Nej

Nej

> 96%

(+ilttilskud)

Overvej reduceret

Iltflow

Nej

Nej

< 92%

(+ilttilskud)

Overvej øget

Iltflow

Nej

Ja, hvis øget iltflow mhp. PaCo2

92-96%

(+ilttilskud)

Overvej reduceret iltflow

Nej

Nej

 

 

 

Formål

 

At sikre en optimal iltbehandling og kontrol af patienter, der har behov for hjemmeiltbehandling.

 

 

Referencer

 

Iltbehandling: Iltbehandling i hjemmet. Guidelines fra Dansk Lungemedicinsk Selskab, november 2017 https://www.lungemedicin.dk/fagligt/55-iltbehandling.html

www.lungeforening.dk