CT vejledt dænage fra abdomen

CT – Vejledt drænage fra abdomen

Gældende for dræn der anlægges i Radiologisk Afdeling, AAUH

Se særskilt vejledning til CT-vejledte biopsier fra abdomen

Se særskilt vejledning til CT-vejledt lungebiopsi

Formål

At beskrive forberedelse, procedure og observation af patienter til CT-vejledt drænage af ansamlinger og abscesser i abdomen, så patientforløb og svarafgivelse bliver så sikkert og hurtigt, som muligt.

Definition af begreber

Henvisning	Elektronisk afsendt rekvisition af en radiologisk ydelse, indskrevet enten i PAS eller WebPAS, og indeholdende de oplysninger, der er nødvendige for visitering, planlægning, gennemførelse og beskrivelse.
Forprøver	Blodprøver og tests, som henvisende afdeling får taget på patienten, for at minimere risiko for komplikationer ved indgrebet.

Forberedelse

Der henvises til CT-vejledt drænage i de tilfælde, hvor det ikke lykkes at dræne, eller anlægge dræn. ultralyd-vejledt. Undersøgelsen udføres udelukkende når der foreligger informeret samtykke fra patienten, og når alle forprøver og test er i orden. Se LABKA, journal, NordEPJ og evt. kommentarer i RIS.

Henvisende læge skal tage stilling til om patienten kan tåle at få komplikationer ifm. indgrebet.

Forprøver

Tjekkes af radiolog.

Hæmoglobin, trombocytter, INR, APTT og evt. lungefunktionstest i særlige tilfælde, hvor læsionen ligger tæt på diafragma.

APTT-screening foretages ikke rutinemæssigt, men er vigtig hvis intravenøs heparin behandling ikke er pauseret, ved patienter med kendt koagulopati, eller ved sygdom med øget blødningsrisiko, fx svær lever- eller nyresygdom. Se Forberedelse til UL og intervention pkt.1 og 2 i første blå felt.

Gældende for alle patienter til drænanlæggelse i abdomen:

Blodprøver	Max 3 dage gamle
Blodprøver ved Marevan® eller Marcoumar® behandling	Max 1 dag gammel
Blodprøve ved injektion af jodholdigt kontraststof	Max 7 dage gammel

Indgrebet kan foretages hvis:

P-koagulation, vævsfaktor-induceret	INR ≤ 1,4
P-koagulation, overflade-induceret	APTT < 40 sekunder
B-trombocyttal	> 40 x 10⁹/l
Evt. eGFR	> 30 ml/min

Detaljeret liste over pausering af blodfortyndende medikamenter inden anlæggelse af dræn i abdomen findes her.

Forberedelse på undersøgelsesdagen

Patienter til CT-vejledt drænage, skal være indlagte på undersøgelsesdagen. De skal faste i minimum 4 timer inden biopsien, men de må gerne drikke tynde væsker ind til 2 timer før, dog ikke mælkeprodukter. Sengeafdeling vurderer om der er behov for beroligende medicin.

Pårørende må ikke være tilstede under selve indgrebet, men er velkomne til at følge med til Radiologisk Afdeling (RTG) og opholde sig i ventearealer til undersøgelsen er overstået.

Patienter hentes og bringes i egen seng, og personale i Radiologisk Afdeling bestiller portør.

Procedure - radiograf

Hent biopsiskab, hvis dette ikke er på stuen. Aftal med radiolog hvilket kateter, der evt. skal findes frem. Forbered undersøgelsen ved at åbne henvisningen i RIS, slå patienten op i LABKA, find patient og protokol på CT skanner. Brug PRI efter behov.

Hent patienten ind og foretag sikker patientidentifikation med Closed Loop. Informer om undersøgelsen.

Tjek at CPR på alle skærme er korrekte, og konferer med radiologen hvordan patienten skal lejres. Husk at vælge korrekt lejring på CT-skanner, så højre- og venstremarkering på billederne bliver korrekt.

Anlæg venekateter, hvis der er behov for intravenøs kontrast. Der assisteres til drænanlæggelse. Undgå støj og uro i betjener rum.

Bestil returkørsel i portørsystemet. Journal skal følge patienten. Vær obs. på om der skal sendes spidsglas/prøve med på afdelingen til dyrkning.

Samtlige billeder overføres til PACS efter endt undersøgelse, som dokumentation for indgrebet.

Procedure - radiolog

Der indledes altid med en CT-skanning uden intravenøs kontrast over det aktuelle område for at lokalisere den aktuelle proces, og for at finde det bedst mulige indstikssted. Ved dårlig visualisering af ansamling eller absces, gives intravenøs kontrast. I henhold til retningslinjer for intravaskulær anvendelse af jodholdigt kontraststof, skal der i så fald foreligge en eGFR der max er 7 dage gammel.

Efter omhyggelig lejring og instruktion af patienten, placeres en målepind i det interessante område. Ud fra denne, findes indstiksstedet vha. CT-skannerens laserlys og måleredskaber.

Der anlægges kateter i absces eller ansamling efter at der er givet lokalbedøvelse ad modum Seldinger. Dette gøres stepvis, med kontrolskanninger ind i mellem, for at sikre, at nålespidsen rammer i processen, men udenom kritiske strukturer, som fx tarme og store kar.

Abscesser tømmes ved langsom aspiration på drænet til der kommer modstand, på dette tidspunkt kommer der ofte blodtilblanding. Herefter skylles kaviteten med sterilt saltvand med et volumen lidt mindre end det aspirerede, der fortsættes til skyllevandet klarer op. Kateteret fikseres med plaster.

Der vurderes i de enkelte tilfælde, om der afslutningsvis CT-skannes over området for at kontrollere for komplikationer.

Håndtering af prøver

OBS: Vent med at sætte labels på prøverør til der er taget væske fra!

Radiologen er ansvarlig for at indgrebets art anføres som præliminært notat og endelig beskrivelse i RIS.

Til dyrkning og resistens

• 1 – 2 spidsglas fyldes med minimum 5 ml væske.

Husk hospitals CPR-label med stregkode på prøveglasset. Afstem mundtligt CPR på prøven sammen med patienten.

• Radiograf lægger prøverør i klar plastpose, og sender prøven med patienten op på sengeafdelingen.

Fjern alle overskydende labels fra betjener rum, skannerrum og biopsibakke inden den næste patient.

Observation generelt

Efter tømning og skylning af overfladisk absces, følges observation og efterbehandling efter individuel ordination fra radiolog.

Hvis der aftales, at der skal skylles på drænet efterfølgende, gøres dette som hovedregel 4 – 6 gange dagligt, med samme væskevolumen, som ved tømning i Radiologisk Afdeling. Se retningslinjer for abscesdrænage i abdomen.

Observation efter dræn fra lever, nyrer og galdeblære (transhepatisk)

Efter CT-vejledt drænage fra lever, nyre og galdeblære transhepatisk, observeres og behandles patienter efterfølgende, som beskrevet i Forberedelse til UL og intervention, se Drænage, Absces og Efterbehandling i første skema.

Almindeligt forekomne komplikationer

Den mest forekomne komplikation ved drænage, eller kateteranlæggelse, fra abdomen er blødning eller perforation af de nærliggende organer.

Ved indgreb på forandringer, der ligger på tæt på lungerne, kan der opstå pneumothorax. I disse tilfælde skal patientens vejrtrækning observeres nøje, og den første time efter indgrebet skal patienten opholde sig hvor det er muligt at få fat i sundhedspersonale.Forværring af en pneumothorax kan reduceres ved at undgå kraftig hoste og fysisk anstrengelse. Kontakt straks en læge, hvis patienten får dyspnø.

Når lokalbedøvelsen aftager kan der opstå smerter ved indstiksstedet.

Alvorlige komplikationer

Ved behandlingskrævende pneumothorax ifm. indgrebet på CT-stuen, tilkalder radiologen Thorax kirurgisk bagvagt på tlf.: 64 681.T bagvagt anlægger pleuradræn.