Dette dokument er et erfaringsbaseret/best-practice dokument med ringe evidens. Dokumentet bygger på procedurer, kliniske retningslinjer, instrukser og erfaringer fra palliative enheder/hospices.

Subkutan medicinering anvendes i palliation til patienter i den terminale fase. Medicingivning beror på den lægelige og sygeplejemæssige faglige vurdering af patientens behov for symptomlindring.

Indikation for subkutan medicinering

• • Anvendes ved patienter, der ikke er i stand til, eller har svært ved at indtage medicin peroralt

• • Ved patienter med kvalme og opkast

• • Ved patienter med behov for gentagne injektioner

• • Ved mistanke om reduceret optagelse af peroral medicin

Fordele ved subkutan injektion

• • Der kan gives forskellige præparater i samme kanyle

• • Kan anvendes til både bolus og kontinuerlig indgift

• • Skånsom for patienten

Anlæggelse af subkutan kanyle

• • Personale, der anlægger og håndterer subkutane kanyler, skal have gennemgået er særligt uddannelsesprogram, Kravene til uddannelsesprogrammet skal defineres lokalt og foreligge skriftligt

• • Der anvendes subkutan kanyle i form af ”tegnestift” eller ”sommerfugl” med slange og injektionsstuds i henhold til regionens eller den enkelte kommunens indkøbsaftaler

• • Kanylen placeres subkutant et sted på kroppen, som er let tilgængeligt, og hvor blodgennemstrømningen skønnes god. Kanylen lægges ofte øverst på overarmen, abdomen eller ydersiden af låret.

Kanylen må ikke anlægges i ødematøse områder eller områder med behåring, udslæt, sår og infektion. Ligeledes bør man undgå thorax forflade ved kakektiske patienter (risiko for pneumothorax)

• • • Huden desinficeres i et område på 5 x 5 cm. Hudområdet desinficeres to gange og skal tørre mellem hver desinfektion og inden huden perforeres

  • • Før indstik fyldes kanyle og slange med den medicin, som skal gives første gang

  • • ”Tegnestiftens” indstiksvinkel er 90 grader eller den kan justeres efter subkutis tykkelse.

”Sommerfuglen” anlægges med en indstiksvinkel på ca. 45 grader eller tilpasse subkutis tykkelse.

• • • Efterfølgende påsættes steril transparent forbinding, således at indstiksstedet kan observeres

  • • Medicinen injiceres gennem adgangsporten (kateterstuds eller nålefri membran). Adgangsporten desinficeres før og efter anvendelse i minimum 5 sekunder. Når medicin er givet proppes med steril prop eller nålefri injektionsmembran. Den sterile prop skiftes efter hver medicinindgivelse. Injektionsmembranen skiftes efter 5 dage eller ved kanyleskift.

  • • Datoen for anlæggelse af kanylen dokumenteres

Injektionsteknik

Injicer langsomt.

Ved ét præparat: Samme præparatet kan gives i kanylen uden efterskyl (eks. Morfin, Oxycodon). Der skylles med NaCl, hvis præparatet opleves som vævsirriterende (eks. Metadon, Solumedrol).

Ved flere præparater: Flere injektioner må gerne gives efter hinanden i samme nål, hvis de er blandbare. Skyl til slut med den mængde NaCl, som foreskrives på emballagen for den pågældende subkutane kanyle.

4 ml. er ofte maximal volumen for en enkelt injektion. Ved større mængder afventes 10-15 min inden indgift af næste injektion, eller der kan anlægges en ekstra kanyle.

Medicin, der kan gives subkutant

Næsten al medicin, der kan gives intramuskulært, kan også gives subkutant.

Medicin, der kan gives i samme kanyle eller er blandbare I pumpe:

Oxycodon (Oxycodone, Lindoxa)

Morphin (Morfin)

Methadon (Metadon)

Midazolam (Midazolam, Dormicum)

Haloperidol (Serenase)

Glycopyrron (Robinul)

Hyoscinbutylbromid (Buscopan)

Levomepromazin (Nozinan)

Diazepam (Stesolid)

Medicin som skal gives i særskilt kanyle:

Binyrebarkhormon, Methylprednisolon (Solu-medrol, Solu-cortef)

Relistor

Stesolid emulsion

Esomeprazol

Olanzapin (Zyprexa)

Metoclopramid (Primperan)

Furosemid (Furix)

Til skylning anvendes inj. NaCl isot. DAK, hætteglas a 10 ml.

Observation

Indstiksstedet observeres ved hver injektion eller mindst 1 gang i døgnet. Ved rødme, større hævelse, sivning, pus og ved tilbageløb i slangen skiftes kanylen og anlægges et andet sted på kroppen.

Nogle præparater er mere lokalirriterende end andre (eks. Metadon og Nozinan), hvilket kan give anledning til hyppigere skift. Hvis indstiksstedet er reaktionsløst må kanylen ligge samme sted i op til 5 dage.

Subkutan væskeindgift

Subkutan væskeindgift kan være et godt alternativ til intravenøs væskeindgift, så patienten kan forblive i eget hjem eller udskrives til eget hjem. Det er vigtigt at vurdere om væskeindgift er relevant i det konkrete tilfælde, da det kan være til mere gene end gavn. Der kan anvendes isotonisk NaCl 0,9% og/eller isotonisk glukose 5% (glukose max. 500 ml/døgn). Pga. den neutrale pH-værdi bør NaCl 0,9% foretrækkes. Langsomt indløb over 12 – 24 timer.

• • Ved subkutan væsketerapi anvendes en ”Sommerfugl”, da den har et større lumen end ”Tegnestiften”.

Kontinuerlig infusion / pumpebehandling

Man kan vælge at anvende en infusionspumpe i forbindelse med medicin administration via subkutan nål. Kontinuerlig subkutan infusion på pumpe er oftest komplikationsfri. Det er en enkel måde at håndtere og administrere medicingivning, når virkning af bolusinjektioner ikke er sufficient, eller man ikke ønsker at forstyrre patienten flere gange dagligt i forbindelse med bolusinjektioner.

Pumpebehandling administreres og iværksættes altid af det lokale Team for Lindrende Behandling / Hospital / Hospice.

Definition af begreber

Subkutan kanyle: En kort kanyle der anlægges, så den kun når ind i det subkutane væv

Målgruppe – modtagelse

Patienter med behov for palliation, som ikke kan/eller har svært ved at indtage peroral medicin, eller hvor optagelsen af peroral medicin er nedsat.

Formål

• • At patienten med behov for palliation, kan modtage subkutan relevant lindrende medicin/væske på en skånsom og oftest komplikationsfri administrationsmåde.

• • At anlæggelse og pleje af subkutan kanyle foregår ensartet og lever op til de nationale hygiejniske retningslinier

Referencer

Bredsdorff, Hanne ”Fastliggende kanyle til subkutan medicinering”. Artikel i Sygeplejersken 24/2002

Aarhus Universitetshospital, Det Palliative Team: ”Anlæggelse og anvendelse af subcutan nål”. Information til sundhedspersonale 2010

Sjøgren, Per et al ”Håndbog i Palliativ Medicin”. Gyldendals Akademiske Bogklubber 2002

Dansk Selskab for Almen Medicin, 2014 ”Palliation”, Klinisk vejledning for almen praksis

Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer vedr. intravaskulære katetre