Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Attest arbejde i Psykiatrien – udfærdigelse af erklæringer

Beskrivelse

1. Pligtmæssige erklæringer:

Sygehuse og autoriserede sundhedspersoner har en særlig forpligtelse til at udarbejde erklæringer til offentlige myndigheder. Det fremgår af autorisationslovens § 20, stk. 2, som fastsætter:

  • ➢ En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.

 

Forpligtelsen gælder oplysninger som sygehuset allerede har fra aktuel eller tidligere undersøgelse og behandling af patienten – og er begrænset til de for kommunens sagsbehandling nødvendige oplysninger. Der er delegationsforbud, hvilket vil sige, at udfærdigelse af pligtmæssige erklæringer til offentlig brug i henhold til autorisationslovens § 20 stk. 2 ikke kan delegeres til en medhjælp.

 

2. Frivillige erklæringer

Erklæring om en persons helbredsforhold anvendes i mange sammenhænge. Rekvirenten kan være en offentlig myndighed eller andre, fx forsikringsselskab, arbejdsgiver, faglig organisation, domstolene mv.

Frivillige erklæringer er også fx speciallægeerklæringer, som fordrer en aktuel undersøgelse af patienten og erklæring på baggrund heraf (erklæringen kan ikke laves ud fra de som led i sygehusbehandlingen allerede foreliggende oplysninger).
 

3. Krav til udfærdigelse af erklæringer.

Autoriserede sundhedspersoner skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer.

Der må ikke afgives erklæring om forhold, som man ikke har tilstrækkeligt fagligt kendskab til. Oplysningerne skal opfylde formålet med erklæringen, og det skal fremgå, hvorfra oplysningerne stammer. En erklæring skal være dateret og underskrevet (eller på anden måde entydigt kunne henføres til sundhedspersonen) – og skal afgives indenfor rimelig tid efter at anmodningen er modtaget.

 

Lægeerklæringer til brug for behandling af klager over tvang ved Det Psykiatriske Patientklagenævn, skal underskrives af overlægen, som dermed har ansvar for attestens indhold.

 

En erklæring er sundhedsfaglig virksomhed, og en patient kan derfor klage til Styrelsen for Patientklager over en erklæring (fx indhold eller tidsforbrug), når de almindelige betingelser for Styrelsens kompetence er opfyldt (at klagen er indgivet indenfor 2 års klagefristen, at erklæringen er udfærdiget som led i et sundhedsperson/patient-forhold og at der ikke er fastsat en anden særlig klageadgang).

 

4. Kommuners behov for pligtmæssige erklæringer

Kommunernes behov for helbredsmæssige oplysninger til brug for sagsbehandling i sociale sager vil som oftest være i form af journaloplysninger (LÆ101/105) eller en lægestatus (LÆ 121/125 - udfærdiges af læger i Psykiatrien på baggrund af patientjournalen).
 

Når en kommune anmoder om fx en statusattest, skal kommunen i anmodningsblanketten (LÆ 121) bl.a. oplyse, hvad helbredsoplysningerne skal anvendes til og særligt ønsker belyst samt oplyses om lovhjemmel eller samtykke til indhentning af helbredsoplysninger.

Besvarelsen til kommunen sker ved blanket LÆ 125 og er en kort beskrivelse af de helbredsforhold som kommunen har anmodet om belysning af (sygehistorie, diagnoser, igangværende behandling og prognose). Samt en vurdering af helbredstilstandens betydning for funktionsevnen, herunder eventuelle skånebehov, særligt i forhold til det sociale tema, kommunen ønsker belyst. Lægen kan inddrage kommunens eventuelle konkrete spørgsmål, men er ikke forpligtet til at besvare spørgsmål specifikt.

Lægen skal ikke vurdere en eventuel social ydelses art og omfang.

 

4.1 Frist for afgivelse af pligtmæssige erklæringer:

Når en kommune anmoder Psykiatrien om oplysninger (pligtmæssige erklæringer), er det en ledelsesmæssig opgave at sikre, at kommunens anmodning besvares hurtigst muligt og senest 8 uger efter at sundhedspersonen har modtaget anmodningen.

I aftalen om socialt-lægeligt samarbejde er der for fx en lægestatus (LÆ 121/125) aftalt en 14 dages frist. Er det af den ene eller den anden grund ikke muligt at overholde denne frist, bør kommunen kontaktes for nærmere aftale om tidshorisont.
 

4.2 Vedrørende honorar for udfærdigelse af pligtmæssige erklæringer
Der sondres mellem, om en erklæring udarbejdes i arbejdstiden eller i fritiden. Udfærdiges fx en statusattest i arbejdstiden, tilfalder et honorar klinikken. Varetages opgaven udenfor arbejdstid kan honorar oppebæres af lægen/sundhedspersonen.

 

5. Attestarbejde i fritiden - erklæringsskrivning som privat aktivitet
Ansatte medarbejdere i Psykiatrien må gerne påtage sig attestarbejde i fritiden. Læger og overlæger har en overenskomstmæssig fastsat ret til attestarbejde (yngre lægers overenskomst § 31, overlægers overenskomst § 30). Der er ikke tilsvarende overenskomstfastsatte regler for øvrige faggrupper.

Eksempler på frivilligt attestarbejde i fritiden er når en læge påtager sig at udfærdige fx en speciallægeerklæring (LÆ 131/135) eller når en psykolog påtager sig at udfærdige en psykologattest i henhold til aftale mellem Dansk Psykolog Forening og KL, som gælder for privatpraktiserende psykologer og følgelig ikke kan anvendes, når en kommune anmoder sygehuset om en erklæring.

Det er ofte meget vigtigt for patienterne, at kommuner får de nødvendige helbredsmæssige oplysninger til brug for myndighedsafgørelser på det sociale område. Medarbejdere i psykiatrien, fx læger og psykologer kan påtage sig attestarbejde i deres fritid, men har ikke pligt til det.

 

Følgende skal iagttages ved attestarbejde i fritiden:

  • • Der er tale om privat og selvstændig aktivitet, som er psykiatrien uvedkommende, hvilket patienten informeres om og det skal klart fremgå, at erklæringen ikke er fra psykiatrien

  • • Der må ikke anvendes dataadgang til regionens IT-systemer, herunder patientjournaler og øvrige helbredsoplysninger. Sundhedspersonen må således ikke slå op i EPJ for at varetage en funktion, som ikke er en del af arbejdet for Region Nordjylland. Dette gælder uanset patientens samtykke.

  • • Journalisering, herunder opbevaringspligt og aktindsigt er en personlig forpligtelse. Erklæring skal således ikke journaliseres i Clinical

  • • Der er selvstændigt ansvar og oplysningspligt i forhold til skattepligt mv.

  • • Det kan være relevant at tegne en ansvarsforsikring

 

Hvis den attestudstedende sundhedsperson konkret vurderer, at det til brug for aktuel behandling af patienten i psykiatrien vil være hensigtsmæssigt, at en speciallægeerklæring eller psykologattest er tilgængelig i patientens journal i Psykiatrien, fordrer det patientens informerede samtykke til at erklæringen tillige tilgår patientjournalen i Psykiatrien. Der skal følges samme procedure, som når psykiatrien rekvirerer oplysninger fra fx primær sundhedssektor eller andre sygehuse. Det skal fremgå af journalnotat, at patienten har samtykket til at den pågældende attest indhentes af Psykiatrien og journaliseres i patientens journal i Psykiatrien.

6. Brug af psykiatriens faciliteter – kun efter tilladelse og konkret aftale

Ved anvendelse af psykiatriens lokalitet til private formål kan patienten let få det indtryk, at der er tale om en sygehusydelse. Derfor skal privat konsultation med patienten forud for afgivelse af erklæring normalt ikke holdes i psykiatrien.

Psykiatriledelsen kan ud fra et konkret og individuelt skøn give tilladelse til, at en sundhedsperson anvender psykiatriens lokaler til private konsultationer. Eventuelle aftaler skal normalt være skriftlige. Regionen er gerne behjælpelig med udformning og opstilling af aftale (kontakt Specialkonsulent Dorte Thorsø Hansen i Center for Administration).

 

Hvis der alene er tale om brug af lokale opkræves normalt ikke betaling.

 

7. Bibeskæftigelse

Se nærmere: her

Læger har oplysningspligt vedrørende bibeskæftigelse, se nærmere: her

 

Definition af begreber

En attest og en erklæring er udtryk for det samme. Der er tale om et juridisk/retsligt dokument, som defineres som ”et skriftligt udsagn om en persons sundhedstilstand eller dødsårsag som er bestemt til at skulle anvendes i retsforhold (offentligretlige eller private), hvor der er behov for helbredsmæssige oplysninger om en person”

 

Målgruppe – modtagelse

Sundhedspersoner i psykiatrien

Formål

Orientere om regler i forbindelse med afgivelse af erklæringer og medvirke til at sikre at psykiatrien leverer pligtmæssige erklæringer til offentlige myndigheder indenfor rimelig tid

 

Referencer

Autorisationsloven (lovbek. nr. 731 af 8/7 2019) (§ 20)

 

Bekendtgørelse nr. 908 af 18/8 2011 om afgivelse af erklæringer

 

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (§ 2, delegationsforbud)

 

Vejledning nr. 9552 af 10/8 2020 om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien (afsnit 13)

 

Socialministeriets skrivelse nr. 9118 af 21/3 2003, Orientering om lægers rolle i sager om førtidspension

 

Socialt- lægeligt samarbejde (aftale mellem Lægeforeningen og KL - LÆ attester)

 

Det socialt-psykologiske samarbejde (aftale mellem Dansk Psykolog forening og KL - omfatter privatpraktiserende psykologer)

 

Den administrative håndbog: Overlægers private konsultationer i Psykiatriens lokaler

Praksissammenfatning om lægeerklæringer