Cytostatica administration og håndtering i pædiatrisk speciale
Beskrivelse og formål
Omgang med cytostatika varetages af nøje oplærte sygeplejersker og læger i børneafdelingen.
Retningslinien skal sikre, at omgang med cytostatika foregår på en ensartet, sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde dvs. - beskytte læger, sygeplejersker og andet personale for risici ved omgangen med cytostatika.
Den beskriver forholdsregler for det kliniske arbejde med børn og unge, som er i cytostatikabehandling i pædiatrisk speciale.
Cytostatika er medikamenter som virker celledræbende. Personer, der i deres arbejde har omgang med cytostatika, kan være udsat for en risiko for denne virkning, hvis der sker en optagelse i kroppen. Ved omgang med cytostatika skal man derfor tilstræbe at vælge et præparat, som kræver mindst mulig håndtering, samt sikre at personalet ikke kommer i berøring med cytostatika i forbindelse med administrationen.
Cytostatika og deres omdannelsesprodukter udskilles i urin og afføring og vil også i mindre mængde kunne findes i spyt, sved, opkast og andre legemsvæsker. Patientens sekreter og ekskreter kan indeholde cytostatika og omdannelsesprodukter fra cytostatika i op til 5 døgn efter sidste indgift.
Risikoen, for at personalet kommer i kontakt med cytostatika, består i den direkte kontakt mellem ekskreter og plejepersonalets hud eller ved aerosoler og støvdannelse fra forurenede partier på tøj og sengelinned.
Det er derfor vigtigt, at personalet beskytter sig både ved håndtering af stofferne og ved kontakt med patientens udskillelser samt tøj og linned, der er forurenet med cytostatika.
Administration af cytostatica til børn og unge
Der gives i et behandlingsforløb cytostatica ad forskellige administrationsveje.
Behandling og dosering
Behandling planlægges og ordineres ud fra internationale protokoller. Der udarbejdes individuelle behandlingskemaer (kryds og bolleskemaer), der benyttes som et fælles arbejdsredskab for læger, sygeplejersker og familier. Skemaet anvendes i forbindelse med al ordination, administration, dokumentation og planlægning af næste behandling.
Dosering af cytostatica afhænger af m2 for børn over 1 år og vægt for børn under et år.
Udregning af dosis i forhold til overflade udfra formel:
Patientens overflade målt i m2 x mg/m2
Ordineres af læge på cytostatica bestillingsseddel, som sendes via fax/mail til cytostatica apoteket.
De hyppigste anvendte stoffer i pædiatrien er:
Gruppe | Præparat | Bivirkninger |
Plantealkaloider Mitosehæmmere Hæmmer celledelingen i mitosefasen | Vincristin Vinblastin | • Obstipation og neurotoksisitet • Ben-knogle-og-kæbe-smerter • Stærkt vævs irriterende • Vævsnekroser (hvis det løber subcutan)
Håndteres med VARME |
Etoposid | |
Antimetabolitter Forstyrrer opbygningen af normal DNA/RNA | Methotrexate | • Knoglemarvstoksisk • Nefrotoksisk ved HD behandling, hvorfor der gives hydrering med NaHCO3 for at alkalinisere urinen. • Moderat kvalmefremkaldende • Neurotoksisk med risiko for kramper ved HD og intratekal injektion. • Slimhindeløsning (stomatit)
|
Cytosar | |
Puri-Nethol 6-MP (tbl.) | |
Lanvis 6-TG (tbl.) | |
Alkylerende stoffer Binder sig direkte til og beskadiger DNA | Cyclofosfamid | • Irritation af blæreslimhinden medførende hæmaturi • Risiko for infertilitet (ved høje doser) • Øger risikoen for senere at få en sekundær kræftsygdom
|
Ifosfamid |
Antracykliner Tumorhæmmende antibiotika ”Skyder” sig ind i mellem DNA strengene | Doxorubicin | Håndteres med kulde |
Daunorubicin |
Idarubicin |
Platiner Binder sig direkte til og beskadiger DNA | Cisplatin | |
Carboplatin |
Asparginase Et enzym som nedbryder aminosyren asparagin og dermed frarøver cellerne asparagin til metabolismen. Maligne lymfoide celler kan ikke producere asparagin selv og har brug for det udefra. Bruges derfor udelukkende i behandling af ALL. | Oncaspar Erwinase | • Allergi • Pancreatit • Tromboser
|
Glykokortikoider Virker cytotosisk på lymfoide neoplasmer (svulster). Indgår som basismedikament i induktionsfasen for ALL. Har immunsupprimerende og antiinflamatorisk effekt | Prednison/prednisolon Dexamethason | • Øget appetit, vægtøgning • Ændret fedtfordeling, Cushing • Sure opstød, mavesår • Hyperglykæmi • Hypertension • Osteoporose • Humørforandringer
|
Opsætning og administration af cytostatica
Cytostatika ankommer til afdelingen i svejset pose i forsejlet gul kasse.
• Posen med cytostatika tages med ind i medicinrummet i ubrudt emballage.
• Cytostatikaposen kontrolleres af 2 personale med behandlingsskema for dosis, dato, crp nummer.
• Ved tegn på væskeudtrængning/fugt i posen kontaktes apoteket.
• Handsker påtages inden posen brydes og cytostatika opsættes.
• Cytostatika leveres med forfyldt sidegren med Nacl.
• Der medfølger Nacl og Braun cyto-set dropsæt, som skal samles og hermed fungerer som hoveddrop hvorpå cytostaticaen påsættes. (se bilag)
Ved patienten:
• Cytostatica administreres altid over infusionspumpe.
• CPR nummer kontrolleres med cytostaticaposen sammen med patienten.
• Cytostatica kobles til patientens iv adgang, hvor der forinden er sikret korrekt placering, indløb og tilbageløb.
• Der lukkes for Nacl drop og åbnes for cytostaticaposen.
• Braun cyto-set har en priming volume på 23,1 ml, hvorfor der startes med at infudere Nacl som er i slangen først. Dette gøres med en hastighed på 500 ml/t og limit på 20 ml.
• Når limit er nået og pumpen skriver END, indstilles den angivne hastighed for det enkelte cytostatica præparat.
• Når cytostaticaposen er tom, sikres at den sidste mængde medicin er tømt fra pose og sidegren. Der kan evt. klemmes/drejes på posen for at trykke det sidste ned i hoveddroppet.
• Det sidste cytostatica i hoveddroppet skylles ind med Nacl, som nu åbnes for og der sættes en limit på 30 ml for at sikre, at alt medicin er givet.
Nedtagning af cytostatika
• Handsker anvendes
• Efter indgift af cytostatika er der ”skyllet” efter med Nacl, så dropsæt er fyldt hermed.
• Venflon (hvis den skal fjernes), dropsæt og infusionsposer må ikke skilles ad, før det sammen med øvrigt affald lægges i sort plastpose, som lukkes, inden den anbringes i gul cytostatikaspand (i skab i skyllerum) og destrueres som klinisk risikoaffald.
Ophældning af cytostatika i tabletform
• Ved håndtering af tabletter / kapsler bruges handsker eller pincet.
• Tabletter / kapsler må så vidt muligt ikke deles eller knuses. Ved behov for korrekt dosering brug mixtur. Hvis ikke deling af tbl. kan undgås, kan opslæmning i lukket sprøjte med vand med fordel anvendes.
• Patienterne skal så vidt muligt selv administrere peroral cytostatikabehandling.
Generelle hygiejne forholdsregler
Idet præparation af cytostatika foregår på sygehusapoteket, er der en minimal risiko for kontakt med cytostatika.
Handsker (nitril) anvendes
• Hvor der er risiko for kontakt med cytostatika, blod, kraftig svedafsondring eller ekskreter
• Ved håndtering af tabletter og kapsler
• Ved opsætning og nedtagning af drop med cytostatika
• Ved håndtering af dropsæt og pumper i forbindelse med indgift af cytostatika
• Ved håndtering af injektioner og blæreskylning
• Ved seponering af drop, venflon, gripper
• Ved optørring af cytostatikaspild
• Ved håndtering af sengetøj
• Ved bortskaffelse af ekskreter
Håndvask med vand og sæbe og desinficering
• Efter hver medicingivning (cytostatika)
• Kontakt med cytostatikaholdigt materiale eller utensilier
• Kontakt med potentielt forurenet materiale f.eks. klemskrue på dropsæt
Kittel anvendes
(Kittel, der lukkes bagpå og har lange ærmer, der slutter tæt ved håndled og som er vandafvisende/væsketæt minimum foran og ved ærme)
Hvor der er stor på risiko for kontakt med cytostatika, blod, kraftig svedafsondring eller ekskreter på hud og tøj.
Forholdsregler under patientplejen
Forholdsregler er gældende under cytostatica kur og 5 dage efter sidste cytostatikaindgift.
• Hvor personalet vurderer, der er risiko for at få blod, kraftig svedafsondring eller ekskreter på hud og tøj, skal der bruges overtrækskittel og handsker.
• Toiletlåg skal altid være lukket ved udskylning. Forældre og patienter oplæres heri.
• Patienterne skal have luk bar opkastningspose frem for kapsel.
• Bleer lukkes i separat pose med knude.
• Diureseopsamling de 5 første døgn skal videst muligt (helst) undgås eller alternativt minimeres til et absolut minimum– ved behov for diuresemåling eller stiks af urin fra patient i behandling med cytostatika, skal opsamling foregå i lukkede beholdere. Urinkolbe, bækken eller ble anbringes i udsugningen i forbindelse med stix, og urinen kasseres i bækkenkogeren umiddelbart efter stix’en er foretaget.
• Ved behov for urinanalyser til Klinisk Biokemi skrives i PTB Rekvisitionskommentaren: Patient i cytostatika behandling
Urinen mærkes ”Patient i cytostatika behandling”
• Urinkolber skal være forsynet med låg og bækken eller ble skal i en pose. Tømning skal ske hurtigst mulig.
• Sengetøj og kateterposer skiftes altid på 5. dagen.
• Patienterne opfordres til omhyggelig hygiejne, specielt håndhygiejne
• Forurenet patienttøj må ikke vaskes i hånden
• Ved behov for anvendelse af sterile handsker skal der anvendes Gammex PF (latex) eller Dermaprene Ultra (neopren)
Håndtering af affald og vasketøj
Affald anses for forurenet, hvis det har været i direkte kontakt med eller på anden måde kan være forurenet med cytostatika fx bleer, engangshandsker, brugte kanyler, sprøjter, urinposer, infusionsudstyr, håndteres og bortskaffes som klinisk risikoaffald.
Transport af forurenet affald fra sengestue og ud til skyllerum bør ske med mindst mulig risiko for spredning af aeorosoler.
Derfor medbringes egnet beholder til klinisk risikoaffald på stuen. Alternativt samles affald (dropsæt, kapsler, urinposer, katetre m.v.) i sort plastpose, som lukkes på stuen og efterfølgende kasseres som klinisk risiko affald i affalds – eller skyllerum.
Affaldshåndtering på Aalborg Universitetshospital
Patienttøj og linned der er forurenet med spild af cytostatika, kraftig sved, blod, opkast mv. hvor tøjet er vådt kommes i en pose før det puttes i vasketøjsposen. Dette er ikke nødvendigt ved almindelig brug af linned med patientens minimale sved.
Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2)
Retningslinier ved spild
Mindre spild (dråber)
• Ved spild på overflader optørres med cellestof, og der vaskes med vand og sæbe.
• Ved spild på hud skylles med rigeligt vand, hvorefter der vaskes med vand og sæbe.
• Ved stænk i øjet skylles med rigeligt isotonisk saltvand i mindst 15 minutter og læge kontaktes (I afsnit/specialer der har spildkit findes øjenskyllesæt som en del af spildkit).
Større spild
Hvis personalet får cytostatika på sig, f.eks hvis dråbesættet er defekt.
• Der vaskes straks med vand, bliv på stuen og kald hjælp.
• Stedet rengøres af andet personale som ifører sig udstyr fra ”spildkit”. Spildkit findes i skyllerummet
Vasketøj og linned, der er forurenet med koncentreret cytostatika (dvs. cytostatika opblandet i NaCl eller glucose, men endnu ikke injiceret i patienten) destrueres som klinisk risiko affald.
Vær opmærksom på at det ved spild på seng er afsnittets opgave at rengøre seng. Først herefter kan sengen sendes i sengeredningen.
Personen anmelder hændelsen som arbejdsmiljøskade i samarbejde med arbejdsmiljø repræsentant/leder. For nærmer information om anmeldelse se PersonaleNet - Arbejdsulykker
Målgruppe – modtagelse
Personale i pædiatrisk speciale som arbejder med cytostatica.
Referencer
Cytostatika – Forholdsregler ved omgang med og pleje af patienter i cytostatikabehandling
https://pri.rn.dk/Sider/23517.aspx
Generelt om behandling. Barn med kreft - en medisinsk og sygeplejefaglig utfordring. Bringager, Hellebostad & Sæter
Medicinsk behandling. Klinisk onkologi. Specht, L., Herrstedt, J., Storm, H. H., & Rørth, M. (2015). Kapitel 8
