Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Obstipation hos børn og unge i behandling for kræftsygdom

Beskrivelse

Børn og unge som behandles for kræftsygdom har en stor risiko for at udvikle obstipation. I modsætning til raske børn er årsagen til obstipation organisk i hovedparten af tilfældene, sjældent funktionel.

Behandling af kræft indeholder mange forskellige slags medikamenter, som påvirker tarmens naturlige funktion. Dermed bliver næsten alle børn og unge desværre forstoppede under behandlingen. Obstipation kan påføre barnet eller den unge meget smerte og frustration og kan medføre udsættelse af den ellers livsvigtige kemoterapi

Behandlingen med kemoterapi og anden medicin kan give mange bivirkninger og særligt lavt immunforsvar. Hvis barnet eller den unge får forstoppelse, kan afføringen blive hård og lave rifter ved endetarmsåbningen, medførende risiko for sepsis.

Målet er derfor ALTID en daglig, lind, blød afføring.

På grund af denne hyppige og komplekse problemstilling, er der udarbejdet et forskningsprojekt, som har dannet baggrund for en interventionsguide, som sikrer forebyggelse og øget fokus fra såvel patient som sundhedspersonale.

Alle patienter som modtager kemoterapi skal modtage mundtlige informationer understøttet af udarbejdede pjecer om forebyggelse samt brug af afføringsdagbog. (Se link).

Risikofaktorer og hyppigste årsager til obstipation hos børn og unge i kemoterapi

Risikofaktorer

  • • Tidligere obstipation

  • • Tidl. behov for behandling med laksantia

  • • Fødemiddelallergi (mælkeprotein)

  • • Behandling/bivirkning til medicin under behandling af kræftsygdom

Hyppigste årsager

Nedsat fysisk aktivitet

Nedsat væskeindtagelse

Ændret kost (proteinrig)

Større fødeindtag (steroidbivirkning)

Hospitalsomgivelser

Toiletforhold

Psykologiske faktorer

Nedsat motilitet/peristaltik

Stomatit, mucosit, rifter i endetarm

Vincristin, (samt oxaliplatiner, taxaner, thalidomid)

Opioider

Ondansetron, palonosetron, granisetron

Symptomer

Manglende afføring

Afføring Bristol type 1-3

Mavesmerter, ofte kolikagtige

Opdrevet abdomen

Dårlig appetit

Kvalme, opkastninger

Tristhed

Behandling

Afførings anamnese (Bristol skala) optages daglig under indlæggelse eller ved ambulant besøg.

Ved manglende eller hård afføring (Bristol 3,2,1)

  • • Objektiv undersøgelse med palpation af abdomen og stetoskopi (tarmlyde i forhold til peristaltik)

  • • Evt. oversigt over abdomen (OOA) ved mistanke om komplikationer (ultralyd er ikke anvendelig til påvisning af obstipation hos disse børn og unge)

Forebyggelse og understøttende behandling

 

  • • Generelt er målet med behandlingen afføring af type 4 på Bristol skala, dvs. blød, lind daglig afføring.

  • • Sufficient væskeindtag - oralt

  • • Fiberrig kost /fibertilskud, hvis muligt (plads i forhold til energitæt kost)

  • • Ved større fødeindtag OBS tilsvarende mængder afføring

  • • Faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet, når tilstanden tillader

  • • God siddestilling ved toilet besøg

  • • Sikre sufficient laksantia indtag. Tal med patient og evt. pårørende om det.

  • • Lav aftaler og dokumenter, hvordan patienten bedst kan støttes.

  • • Laksantia dosering og virkning ændrer sig hurtigt og det kræver motivation at få det indtaget.

Medicinsk behandling

 

Behandlingen justeres efter risikogruppe til Bristol skala 4-6 , dvs. blød, lind, daglig afføring.

Risikogruppe sammensættes af disposition til obstipation, risikofaktorer og symptomer på obstipation.

1. Lav risiko: tidl. obstipation, uregelmæssigt afføringsmønster, ingen disponerende faktorer

2. Høj risiko: Ingen afføring < 2 dage, disponerende og risikofaktorer.

3. Refraktær obstipation: Ingen afføring i > 2 dage.

 

1. Lav risiko

2. Høj risiko

3. Refraktær obstipation

Tidl. obstipation

Uregelmæssigt afføringsmønster

Ingen disponerende faktorer

Tidl. obstipation

Aktuel obstipation i max 2 dage

Disponerende faktorer (opioider, vincristin m.fl)

Obstipation

Ingen afføring > 2 dage

Obstipation

 

• Fysisk aktivitet

• Gode toiletforhold

• Drikke (sufficient) fx vand, frugtjuice, te, andet

• Spise fiberrig kost (sufficient)

• Tilskyndes til at have faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet

 

Tidlig start af laxantia, justeret til risikofaktorer

Immobilitet og nedsat væske-indtagelse

Osmotiske præparater + væske

Peristaltikhæmmende medicin

Suppl. med peristaltikfremmende præparater

 

• Fysisk aktivitet

• Gode toiletforhold

• Drikke (sufficient) fx vand, frugtjuice, te, andet

• Spise fiberrig kost (sufficient)

• Tilskyndes til at have faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet

 

Tidlig start af laxantia, justeret til risikofaktorer

• Brug af osmotisk og peristaltikfremmende laxantia

• Forsøg evt med microlax (lille klyx) eller glycerol supp.

 

 

• Fysisk aktivitet

• Gode toiletforhold

• Drikke (sufficient) fx vand, frugtjuice, te, andet

• Spise fiberrig kost (sufficient)

• Tilskyndes til at have faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet

 

• Brug af osmotisk og peristaltikfremmende laxantia

 

• Ved manglende effekt, hvis barnet har en sonde:

 

”Movicol skyl” 4-8 breve movicol i juice over 4-6 timer

• Hvis ingen effekt heraf tillægges rektal isoton NaCl og evtrektal olieklyx

 

OBS: Cave mucosit og thrombopeni. Høj klyks kræver thrombocyttal på min 30 mia/l

 

Der anvendes laksantia, gerne som kombination af osmotisk virkende og peristaltik fremmende.

Ved obstipation skal der opstartes eller øges i nuværende dosis, af osmotisk virkende laksantia (ex. movicol) og ofte suppleret med peristaltik fremmende (ex. Laxoberal) – dette særligt ved brug af opioider.

Ved meget svær, behandlingsresistent obstipation kan følgende være indiceret:

Opioidantagonister eller serotoninantagonister, begge gives oralt. Disse behandlinger skal varetages af læger og sygeplejersker med særlig erfaring herfor.

 

Det er vigtigt at både sundhedsfagligt personale og forældre, er opmærksomme på, at der under obstipation kan forekomme tynde afføringer (en form for overløbs-diarre, hvor knolden endnu ikke er opløst, men der kommer tynd afføring forbi alligevel). Med det på tanke er det vigtigt at den opstartede og optimerede laksantiabehandling ikke stoppes.

 

Billede 12

 

Målgruppe – modtagelse

Sygeplejersker og læger som varetager pleje og behandling af børn og unge i behandling for kræftsygdom.

Metode

Instruks er udarbejdet på baggrund af forskningsprojekt og nationalt samarbejde i DAPHO.

Referencer

  1. 1. http://dapho.dk/sites/default/files/forebyggelse_og_behandling_af_obstipation_-_dapho_retningslinier_-5.6.2018.pdf

  2. 2. http://dokumentcenter.rn.dk/pub/PDFCenter2/Aalborg%20UH/Ydelsesinformation/KBUA04-137_KBUA04-137.pdf

  3. 3. http://dokumentcenter.rn.dk/pub/PDFCenter2/Aalborg%20UH/Ydelsesinformation/KBUA04-137_KBUA04-137.pdf