Obstipation hos børn og unge i behandling for kræftsygdom
Beskrivelse
Børn og unge som behandles for kræftsygdom har en stor risiko for at udvikle obstipation. I modsætning til raske børn er årsagen til obstipation organisk i hovedparten af tilfældene, sjældent funktionel.
Behandling af kræft indeholder mange forskellige slags medikamenter, som påvirker tarmens naturlige funktion. Dermed bliver næsten alle børn og unge desværre forstoppede under behandlingen. Obstipation kan påføre barnet eller den unge meget smerte og frustration og kan medføre udsættelse af den ellers livsvigtige kemoterapi
Behandlingen med kemoterapi og anden medicin kan give mange bivirkninger og særligt lavt immunforsvar. Hvis barnet eller den unge får forstoppelse, kan afføringen blive hård og lave rifter ved endetarmsåbningen, medførende risiko for sepsis.
Målet er derfor ALTID en daglig, lind, blød afføring.
På grund af denne hyppige og komplekse problemstilling, er der udarbejdet et forskningsprojekt, som har dannet baggrund for en interventionsguide, som sikrer forebyggelse og øget fokus fra såvel patient som sundhedspersonale.
Alle patienter som modtager kemoterapi skal modtage mundtlige informationer understøttet af udarbejdede pjecer om forebyggelse samt brug af afføringsdagbog. (Se link).
Risikofaktorer og hyppigste årsager til obstipation hos børn og unge i kemoterapi
Risikofaktorer
• Tidligere obstipation
• Tidl. behov for behandling med laksantia
• Fødemiddelallergi (mælkeprotein)
• Behandling/bivirkning til medicin under behandling af kræftsygdom
Hyppigste årsager
Nedsat fysisk aktivitet
Nedsat væskeindtagelse
Ændret kost (proteinrig)
Større fødeindtag (steroidbivirkning)
Hospitalsomgivelser
Toiletforhold
Psykologiske faktorer
Nedsat motilitet/peristaltik
Stomatit, mucosit, rifter i endetarm
Vincristin, (samt oxaliplatiner, taxaner, thalidomid)
Opioider
Ondansetron, palonosetron, granisetron
Symptomer
Manglende afføring
Afføring Bristol type 1-3
Mavesmerter, ofte kolikagtige
Opdrevet abdomen
Dårlig appetit
Kvalme, opkastninger
Tristhed
Behandling
Afførings anamnese (Bristol skala) optages daglig under indlæggelse eller ved ambulant besøg.
Ved manglende eller hård afføring (Bristol 3,2,1)
• Objektiv undersøgelse med palpation af abdomen og stetoskopi (tarmlyde i forhold til peristaltik)
• Evt. oversigt over abdomen (OOA) ved mistanke om komplikationer (ultralyd er ikke anvendelig til påvisning af obstipation hos disse børn og unge)
Forebyggelse og understøttende behandling
• Generelt er målet med behandlingen afføring af type 4 på Bristol skala, dvs. blød, lind daglig afføring.
• Sufficient væskeindtag - oralt
• Fiberrig kost /fibertilskud, hvis muligt (plads i forhold til energitæt kost)
• Ved større fødeindtag OBS tilsvarende mængder afføring
• Faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet, når tilstanden tillader
• God siddestilling ved toilet besøg
• Sikre sufficient laksantia indtag. Tal med patient og evt. pårørende om det.
• Lav aftaler og dokumenter, hvordan patienten bedst kan støttes.
• Laksantia dosering og virkning ændrer sig hurtigt og det kræver motivation at få det indtaget.
Medicinsk behandling
Behandlingen justeres efter risikogruppe til Bristol skala 4-6 , dvs. blød, lind, daglig afføring.
Risikogruppe sammensættes af disposition til obstipation, risikofaktorer og symptomer på obstipation.
1. Lav risiko: tidl. obstipation, uregelmæssigt afføringsmønster, ingen disponerende faktorer
2. Høj risiko: Ingen afføring < 2 dage, disponerende og risikofaktorer.
3. Refraktær obstipation: Ingen afføring i > 2 dage.
1. Lav risiko | 2. Høj risiko | 3. Refraktær obstipation |
Tidl. obstipation Uregelmæssigt afføringsmønster Ingen disponerende faktorer | Tidl. obstipation Aktuel obstipation i max 2 dage Disponerende faktorer (opioider, vincristin m.fl) | Obstipation Ingen afføring > 2 dage Obstipation |
• Fysisk aktivitet • Gode toiletforhold • Drikke (sufficient) fx vand, frugtjuice, te, andet • Spise fiberrig kost (sufficient) • Tilskyndes til at have faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet Tidlig start af laxantia, justeret til risikofaktorer Immobilitet og nedsat væske-indtagelse Osmotiske præparater + væske Peristaltikhæmmende medicin Suppl. med peristaltikfremmende præparater | • Fysisk aktivitet • Gode toiletforhold • Drikke (sufficient) fx vand, frugtjuice, te, andet • Spise fiberrig kost (sufficient) • Tilskyndes til at have faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet Tidlig start af laxantia, justeret til risikofaktorer • Brug af osmotisk og peristaltikfremmende laxantia • Forsøg evt med microlax (lille klyx) eller glycerol supp. | • Fysisk aktivitet • Gode toiletforhold • Drikke (sufficient) fx vand, frugtjuice, te, andet • Spise fiberrig kost (sufficient) • Tilskyndes til at have faste toilettider daglig, gerne på potte/toilet • Brug af osmotisk og peristaltikfremmende laxantia • Ved manglende effekt, hvis barnet har en sonde: ”Movicol skyl” 4-8 breve movicol i juice over 4-6 timer • Hvis ingen effekt heraf tillægges rektal isoton NaCl og evtrektal olieklyx OBS: Cave mucosit og thrombopeni. Høj klyks kræver thrombocyttal på min 30 mia/l |
Der anvendes laksantia, gerne som kombination af osmotisk virkende og peristaltik fremmende.
Ved obstipation skal der opstartes eller øges i nuværende dosis, af osmotisk virkende laksantia (ex. movicol) og ofte suppleret med peristaltik fremmende (ex. Laxoberal) – dette særligt ved brug af opioider.
Ved meget svær, behandlingsresistent obstipation kan følgende være indiceret:
Opioidantagonister eller serotoninantagonister, begge gives oralt. Disse behandlinger skal varetages af læger og sygeplejersker med særlig erfaring herfor.
Det er vigtigt at både sundhedsfagligt personale og forældre, er opmærksomme på, at der under obstipation kan forekomme tynde afføringer (en form for overløbs-diarre, hvor knolden endnu ikke er opløst, men der kommer tynd afføring forbi alligevel). Med det på tanke er det vigtigt at den opstartede og optimerede laksantiabehandling ikke stoppes.

Målgruppe – modtagelse
Sygeplejersker og læger som varetager pleje og behandling af børn og unge i behandling for kræftsygdom.
Metode
Instruks er udarbejdet på baggrund af forskningsprojekt og nationalt samarbejde i DAPHO.
Referencer
1. http://dapho.dk/sites/default/files/forebyggelse_og_behandling_af_obstipation_-_dapho_retningslinier_-5.6.2018.pdf
2. http://dokumentcenter.rn.dk/pub/PDFCenter2/Aalborg%20UH/Ydelsesinformation/KBUA04-137_KBUA04-137.pdf
3. http://dokumentcenter.rn.dk/pub/PDFCenter2/Aalborg%20UH/Ydelsesinformation/KBUA04-137_KBUA04-137.pdf