Hos nogle døende patienter forekommer det, man kalder for dødsrallen (sekretraslen). Der er støjende vejrtrækning, som opstår hos bevidstløse eller bevidsthedssvækkede patienter i deres sidste dage eller timer, når de ikke længere er i stand til at hoste eller synke slim fra luftvejene. Det er den lyd, der opstår når luft passerer over eller igennem ophobet sekret i svælget eller bronkierne. Dødsrallen er hyppigt et forekommende symptom ved livets afslutning og hyppigheden angives at variere fra 23-92% de sidste 48 timer af patienternes liv. Der foreligger ingen dokumentation af patienternes oplevelse af dødsrallen, men det kan være en meget ubehagelig oplevelse for de pårørende.

Årsag

Dødsrallen er et hyppigt forekommende symptom ved livets afslutning. Det kan opstå på baggrund af dysfunktion af det mucocilliære transportsystem, der består af cilier, som er placeret i trachea. Disse er normalt i konstant bevægelse og sikrer, at slim og fremmedpartikler fjernes fra lunger og luftveje. Dødsrallen kan yderligere forværres af, at patienten har svag eller ingen hostekraft eller synkerefleks på grund af det vigende bevidsthedsniveau. Den døende patient ligger desuden oftest i fladt rygleje, hvilket kan besværliggøre bortskaffelsen af sekret. En anden årsag til dødsrallen er, at mange af patienterne ikke er i stand til at synke (dysfagi) på grund af fatique eller svækket bevidsthed.

Konsekvenser

Den rallende respiration, som kaldes dødsrallen, kan være en meget ubehagelig oplevelse, primært for de pårørende, som sidder ved sengekanten. Når patienterne er bevidsthedssvækkede og ikke længere har hoste- eller synkerefleks, er det ikke sandsynligt, at de er generede af de oscillerende bevægelser af sekret i de øvre luftveje. Der foreligger ingen dokumentation om patienternes oplevelse af problemstillingen. Efterladte kan dog stå tilbage med en ubehagelig erindring om deres pårørendes sidste levedøgn, hvor der opstod dødsrallen. De kan have fået opfattelsen af, at deres pårørende led meget, druknede eller blev kvalt. Det er derfor meget vigtigt med god information til de pårørende. Dødsrallen kan også udfordre sygeplejersker og læger på deres faglighed i deres forsøg på at give patienten en fredfyldt og værdig død.

Anbefalinger ud fra ”best practice” til personale om kommunikation med pårørende til en patient med dødsrallen

Anbefalinger til personale om kommunikation med pårørende om dødsrallen er, at de skal:

• • Have fokus på at afklare hvordan de pårørende påvirkes af og opfatter dødsrallen.

• • Give professionel støtte og information til pårørende for at dæmpe deres bekymring.

• • Være omkring patienten og de pårørende.

• • Være opmærksom på dødsrallen når den opstår, selv i minimal grad med henblik på at iværksætte eventuel tidlig intervention.

• • Forklare nænsomt hvorfor rallende respiration opstår, og fremhæv det som en normal del af dødsprocessen, som indikerer at døden er uafvendelig.

• • Indgå i dialog med de pårørende og tydeliggør, at personalets observationer af patienten anvendes til at vurdere, om patienten er generet af dødsrallen.

Desuden inddrages de pårørendes oplevelser i vurderingen af, om patienten er generet af sekretet i svælget. På baggrund af personalets og de pårørendes vurderinger, besluttes, om der skal iværksættes interventioner. Udlever eventuelt relevant skriftligt materiale, som kan underbygge det talte ord.

Behandling

Der er sparsom evidens for, at der er forskel på non-farmakologisk og farmakologisk behandling af dødsrallen men følgende kan forsøges.

Non-farmakologisk:

Det kan i nogle tilfælde hjælpe at lejre den døende anderledes.

Der er ikke evidens for, at det hjælper at blive suget, eller at lejringsændringer hjælper, men findes hjælpsomt for nogen.

Farmakologisk:

Injektion glycopyrroniumbromid (Robinul) 0,2-0,4 mg sc. max x 6 dagligt. Der er erfaring for, at præparatet skal gives kort tid efter at dødsrallen indtræder, hvis der skal gøres forhåbninger om at det hjælper. Hvis første dosis ikke har været effektfuld, skal det gentages indenfor 1 time. Opnås der fortsat ikke effekt, er det tvivlsom at fortsat behandling vil give resultater.

Injektion hyoscinbutylbromid (Buscopan) 20 mg sc. max x 6 dagligt, som kan anvendes hvis patienten af anden årsag får hyoscinbutylbromid, som fx ved ileus.

Injektion midazolam 1,25-2,5 mg kan gives for at lindre patienten med dødsrallen således, at denne ikke oplever ubehag herved.

Målgruppe – modtagelse

Den døende patient hvor der forekommer dødsrallen (sekretraslen) - en støjende vejrtrækning, som opstår hos bevidstløse eller bevidsthedssvækkede patienter i deres sidste dage eller timer, når de ikke længere er i stand til at hoste eller synke slim fra luftvejene.

Metode

Dette dokument er et erfaringsbaseret/”best practice” dokument med ringe evidens. Dokumentet bygger på procedurer, kliniske retningslinjer, instrukser og erfaringer fra palliative enheder/hospices.

Formål

Formålet er at opstille kliniske anbefalinger for behandling og pleje af uafvendeligt døende patienter med dødsrallen således, at symptomet lindres.

Desuden at tage hånd om den/de pårørende og den oplevelse de har sammen med nære i de sidste timer.

Referencer

DMCG-PAL – kliniske retningslinjer for lindring af dødsrallen hos voksne uafvendelige døende kræftpatienter over 18 år (Godkendt 2013)

Ottesen, Saalbach Svend et al. ”Symptomkontrol i palliativ medicin” – en quickguide. Fadl`s forlag 6. udg. 2019