Fatigue hos patienter med behov for palliation
Fatigue, kan defineres som en subjektiv følelse af træthed, svaghed og manglende energi, og er et af de hyppigste symptomer hos patienter med palliative behov både ved cancer og andre livstruende sygdomme.
Fatique er karakteriseret ved ikke at bedres ved hvile, tværtimod kan øget hvile forværre følelsen af fatique.
Fatigue påvirker livskvaliteten i høj grad og er rapporteret, som det symptom, der påvirker dagligdagen mest. For mennesker med f.eks. kræft kan træthed opleves som et kronisk og ubehageligt fænomen, der begrænser daglig aktivitet og vækker bekymring og som har en betydelig indflydelse på mennesket fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.
Primær fatique opstår som en konsekvens af den tilgrundliggende sygdom og patofysiologien er endnu ikke klarlagt.
Sekundær fatique skyldes komorbiditet og andre samtidige symptomer.
Årsag
Årsagerne er ofte multifaktorielle, men kan være
• Anæmi
• Infektion
• Dehydratio
• Hjertesvigt
• Lunge- og neurologisk sygdom
• Smerte
• Medicinpåvirkning
• Kemo- og stråleterapi
• Søvnforstyrrelser
• Psykologisk stress
• Psykiatrisk overbygning
• Kakeksi
• Inaktivitet med nedsat muskelstyrke og kondition som følge
I det terminale stadie betragtes fatique som en naturlig kropslig reaktion, der kan beskytte patienten mod lidelse og lette overgangen til døden.
Undersøgelse
Til at vurdere graden af fatique og dennes indflydelse på patientens hverdag, kan man anvende tre enkle spørgsmål:
Er træthed et problem i din hverdag?
Hvis ja, hvor alvorlig har den gennemsnitlig været i den sidste uge på en skala fra 0-10, hvor 10 er værst tænkelige træthed?
Hvorledes påvirker trætheden din evne til at fungere i hverdagen?
Graden af fatique og betydningen for patienten er afgørende for evt. yderligere udredning og planlægges i samråd med patienten.
Udredning og vurdering bør fokusere på identifikation og prioritering af de forskellige årsagsfaktorer (eks. som ovenfor nævnt) for den enkelte patient.
Det er vigtigt at klarlægge hvilke faktorer der udløser, forværrer eller lindrer fatique.
Behandling
Behandlingsstrategierne for fatique inddeles i grupper, der typisk stiler mod at behandle de underliggende årsager til fatique og de, der stiler mod at behandle symptomet fatique direkte:

Behandling af tilgrundliggende årsager til fatique
Principielt behandles den mest sandsynlige og/eller den mest alvorlige årsag først, hvorefter fatique revurderes og effekt af intervention vurderes.
Det kan være nødvendigt at sætte flere interventioner i gang på én gang- dog under forudsætning af at de ikke repræsenterer væsentlige belastninger for hverken patient eller pårørende:
• Reducere eller eliminere ikke-nødvendig medicin (opioider, sedativa o. lign)
• Behandle infektion
• Korrigere skæve væsketal, hyperkalcæmi og dehydrering
• Behandle smerte og depression
• Behandle søvnforstyrrelser
• Behandle anæmi
Direkte behandling af fatique
Hvis behandlingen af underliggende potentielt reversible årsager ikke forbedrer patientens fatique, rettes behandlingen specifikt mod trætheden, både i form af farmakologisk som non-farmakologiske behandling.
Farmakologisk behandling må overvejes.
Denne er dog begrænset til to forskellige præparater, som kan gives enkeltvis eller kombineres:
1. Psykostimulantia (Metylfenidat)
Denne behandling virker opkvikkende og energigivende i en kortere periode.
Er ofte effektivt ved opoidinduceret træthed.
Kan eksempelvis gives op til en større begivenhed.
Den anbefalede startdosis er 5-10 mg pn. eller fast 2 gange dagligt (morgen og middag), hvilket derefter kan øges gradvist til effekt eller bivirkninger indtræder. Dosisøgning kan foretages ca. hver 2.-3. dag op til 40-50 mg dagligt.
Præparatet kan forværre hjertebanken og åndenød og nedsætte krampetærskelen.
2. Glukokortikoider (Prednisolon)
Kan reducere fatique, effekten synes dog at være tidsbegrænset og forbundet med ikke ubetydelige bivirkninger (atrofi af muskler, osteoporose, diabetes og øget infektionsrisiko).
Bivirkninger må derfor opvejes mod den mulige lindring af fatique.
Til patienter med kort forventet restlevetid kan det være et relevant middel til lindring af fatique. Anbefalet startdosis 25 - 50mg.
Ved effekt af behandlingen bør dosis reduceres hurtigst muligt til laveste virksomme dosis. Hvis der igen opstår fatique, kan dosis øges igen.
Ved manglende effekt indenfor en uge bør behandlingen seponeres.
Non-farmakologiske behandlinger kan lindre trætheden.
Det er vigtigt at støtte patienten i fortsætte med hverdagsaktiviteter og fysisk bevægelse generelt. Prioritering ud fra hvad der giver den enkelte livskvalitet.
Aktiviteter kan udføres en ad gangen, skemalægges til, når der er mest energi og mindre betydningsfulde opgaver kan uddelegeres:
Det anbefales at starte med lette og lidt belastende aktiviteter, der gradvist kan øges ud fra den enkeltes formåen – tag evt. fysioterapeut med på råd. Kan hjælpemidler gøre en forskel?
• Massage – her kan pårørende med fordel inddrages og oplæres til at give massage.
• Psykosociale intervention i form af at lytte og spejle patientens erfaringer og opfattelser af besværet med træthed. Patienter og pårørende bør informeres om symptomet, og om at fatique ikke nødvendigvis er ensbetydende med progression af sygdommen.
• Ernæringsrådgivning – det er væsentligt at sikre at patienten kender vigtigheden af så energirig kost som muligt, da kalorier er den primære kilde til energi
Målgruppe – modtagelse
Patienter med behov for palliation, der oplever fatigue
Metode
Dette dokument er et erfaringsbaseret/”best practice” dokument med ringe evidens. Dokumentet bygger på procedurer, kliniske retningslinjer, instrukser og erfaringer fra palliative enheder/hospices.
Formål
Formålet er at komme med anbefalinger for identifikation og behandling af fatique hos patienter med behov for palliation, således at patienten oplever en lindring som kan give en bedre livskvalitet.
Referencer
Center for kliniske retningslinjer- Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatique (CRF)
Helle Nordestgaard Matthiesen, Lotte Brøndum. Den palliative indsats- en patientcentreret tilgang. Munksgaard, s.41, 75-76.107-108
Mette Asbjørn Neergaard og Henrik Larsen, Palliativ medicin -en lærebog. Munksgaard, s. 237-247
Robert Twycross, Andrew Wilcock, Paul Howard: Palliative Care Furmulary, Sixth Edition