Fysioterapi til patienter med lateral scapula alata
1. Formål
2. Definition af begreber
3. Beskrivelse
3.1. Patientgruppe
3.2. Overordnet fremgangsmåde
3.3. Før patientkontakt
3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
3.3.2 Specielle forholdsregler
3.4. Fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse
3.4.1. Formål
3.4.2. Indhold
3.4.3. Konklusion
3.5. Fysioterapeutisk behandling
3.5.1. Formål
3.6. Relevant tværfagligt samarbejde
3.7. Vedrørende afslutning af behandlingsforløbet
4. Referencer
1. Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til patienter med lateral scapula alata med henblik på at
• sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet
• sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser
• sikre, at alle fysioterapeuter i afdelingen, med særlig fokus på fysioterapeuter i det ortopædkirurgiske område, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter med scapula alata
2. Definition af begreber
Omotrain- bandage: En skulderbandage, der løfter og retraherer skulderen for at bedre hvilestillingen over scapula og gleno-humeralleddet
3. Beskrivelse
3.1. Patientgruppe
Instruksen retter sig mod patienter, der er henvist til fysioterapi til undersøgelse og behandling af lateral scapula alata.
Patientgruppen er kendetegnet ved, at den ene skulder står væsentlig deprimeret i hvile, og der ses betydelig atrofi af m. trapezius (1). Under elevation af armen nedadroterer og adducerer scapula af armen specielt i abduktion. Derved ændres den scapulohumerale rytme. Dette medfører nedsat aktiv bevægelse af armen, og patienten kan få smerter fra glenohumeralleddet eller bløddelene omkring leddet ved bevægelse af armen. Paresen af m. trapezius skyldes påvirkning af n. accessorius. Paresen opstår oftest på baggrund af traume/træktraume eller som sequela efter kirurgi i halsregionen.
3.2. Overordnet fremgangsmåde
Patienterne henvises dels fra Ortopædkirurgi Nordjylland og dels fra andre offentlige eller private sygehuse til ambulant fysioterapeutisk behandling. Den fysioterapeutiske behandling foregår på Aalborg Universitetshospital som det eneste sted i Region Nordjylland.
Patienten indkaldes til individuel fysioterapeutisk undersøgelse og behandling. Fysioterapeuten undersøger skulderen med henblik på at tilpasse det fysioterapeutiske tilbud, og vurderer om der er behov for at tilbyde patienten en omotrain-bandage.
Ved behov for en bandage bestiller fysioterapeuten denne efter aftale med henvisende læge.
Eventuel tilpasning af bandage varetages af Bandagist.
Fysioterapeuten udarbejder på baggrund af sin undersøgelse et individuelt træningsprogram til patienten. Patienten skal udføre øvelser dagligt og ses jævnligt af fysioterapeuten – hyppigst i starten, med henblik på progression af øvelserne. Et behandlingsforløb er ofte langvarig og prognosen er usikker i forhold til remission af nerven
3.3. Før patientkontakt
Fysioterapeuten indhenter oplysninger om:
• Notat fra henvisende læge
• Evt. ENG
• Røntgenbeskrivelse hvis relevant
• Patientens tidligere helbredstilstand og evt. øvrige diagnoser på krops- aktivitets- og deltagelsesniveau samt omgivelsesfaktorer
3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Såfremt der er udført halskirurgi, indhentes oplysninger fra operationsbeskrivelsen.
3.3.2 Specielle forholdsregler
Fysioterapeuten er særlig opmærksom på at vurdere patientens ressourcer og samarbejdsevne, da behandlingen er en langvarig og ressourcekrævende proces for patienten.
Ved behandling med omotrain-bandage informeres patienten om langsom tilvænning samt om at inspicere huden ved forreste axil bilateralt, da bandagen kan genere her.
3.4. Fysio- eller ergoterapeutisk undersøgelse
3.4.1. Formål
Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere patientens helbredstilstand specielt med henblik på holdning, muskelfunktion, smerte og bevægelighed i skulder og nakkeregionen. Desuden er formålet at vurdere patientens ressourcer, samarbejdsevne til træning og evt. forløb med bandage.
Derudover vurderes behovet for evt. yderligere udredning eller verificering af diagnosen via eks. ENG/EMG
3.4.2. Indhold
Til denne patientgruppe er indholdet i den fysioterapeutiske undersøgelse som følger:
3.4.2.1. I anamnesen klarlægges
• Hvordan problematikken opstod
• Funktionsniveau
• Smerter, herunder intensitet, smertens karakter, døgnrytme, provokerende og aflastende faktorer etc.
• Eventuelle symptomer fra thoracal columna eller cervikalcolumna
• Patientens forventninger til fysioterapi og mål med behandlingen
• Erhvervssituation
3.4.2.2. Funktionsundersøgelser
3.4.2.3. Inspektion i stående stilling
3.4.2.4. Ledbevægelighed
3.4.2.5. Muskelfunktion
• Isometrisk og dynamisk muskeltest af m. trapezius I, II,III i stående, knæ-4-stående og fremliggende (2, 3)
3.4.2.6. Specifikke test
3.4.2.7. Yderligere undersøgelser
Funktion over Rotatorcuffen:
Stabilitet over columna og pelvis:
Evt. måltagning til – og afprøvning af Omotrain-bandage
I forbindelse med undersøgelsen vurderes patientens motivation og ressourcer.
3.4.3. Konklusion
Der konkluderes på den fysioterapeutiske undersøgelse. Med baggrund heri vurderes behovet for behandling med bandage og den fysioterapeutiske intervention tilrettelægges. Patienter der udredes til diagnosegruppen lateral scapula alata tilbydes ofte behandling med omotrain-bandage.
Patienter der udredes til anden diagnosegruppe behandles efter den fysioterapeutiske instruks for den relevante diagnose. Differentialdiagnoser kan være et plexus brachialis syndrom, FSH (Fasio-scapulohumeral-muskeldystrofi) eller scapula alata
3.5. Fysioterapeutisk behandling
Den fysioterapeutiske behandling indeholder:
3.5.1. Formål
Formålet med øvelsesterapien er dels at genoptræne m. trapezius i takt med evt. remission af nerven, dels at sikre optimal funktion af øvrige muskulatur omkring scapula og gleno-humeralleddet.
Formålet med bandagen er at løfte og aflaste skulderen og bringe m. trapezius i en mere hensigtsmæssig udgangsstilling, så hvilestillingen bedres og eventuelle smerter mindskes. Derudover er formålet, at patienten kan bruge sin arm så funktionelt som muligt.
3.5.1.1. Information
Information har til formål at give patienten viden om og forståelse for baggrunden for behandlingen samt at motivere patienten til at tage ansvar for selvtræning.
Fysioterapeuten informerer patienten om
Informationen har særligt fokus på
• Diagnosen lateral scapula alata
• Anatomi omkring scapula og skulderled
• Musklernes funktion, herunder konsekvensen af nedsat eller ophævet funktion af m. trapezius og heraf følgende dysfunktion.
• Holdningskorrektion
• At den overvejende del af behandlingen er selvtræning 2-3 gange dagligt ud fra et specifikt tilrettelagt øvelsesprogram
• At normalisering af den scapulohumerale rytme er en langvarig proces, og at prognosen er usikker
• At daglig brug af bandage kan være en del af behandlingen
3.5.1.2. Øvelsesterapi
Øvelserne har til formål at genvinde normal muskelbalance og scapulohumeral rytme, med henblik på at patienten opnår normalt funktionsniveau.
Det vigtigste ved alle øvelser er, at de udføres med god kvalitet dvs. med scapula i rette udgangsstilling. Dette kræver en grundig instruktion/guidning i udførelsen af den specifikke øvelse.
Fysioterapeuten instruerer i og afprøver øvelserne i samarbejde med patienten:
• Øvelser for m. trapezius I, II og III og andre relevante muskler samt holdningskorrektion. Fysioterapeuten guider patienten i øvelserne samt afprøver og tilpasser udgangsstillinger med fokus på kontrol og kvalitet af scapulas stilling og bevægelser. Spejle anvendes, således at patienten kan se sit scapula, for at opnå større forståelse for og fornemmelse for scapulas stilling.
• Den enkelte øvelse gentages til udtrætning, det vil sige til scapula begynder at nedadrotere, deprimere eller vinge. Dette sker i starten efter ganske få gentagelser med meget lille bevægeudslag. Øvelserne laves 2-3 gange dagligt.
• Øvelser for m. trapezius progredieres i takt med bedring i muskelfunktionen i forhold til antal gentagelser, bevægeudslag, samt ændring af udgangsstilling. Øvelser for den øvrige muskulatur kan ofte progredieres hurtigere i udgangsstilling, der tager hensyn til trapeziusparesen
Øvelsesterapi bygger på viden fra elektromyografiske studier på raske personer samt konsensus blandt specialiserede fysioterapeuter (3, 5-7) (L4 og L5).
3.6. Relevant tværfagligt samarbejde
Fysioterapeuten samarbejder med den ordinerende læge om eventuelle differentialdiagnoser, der kræver handling fra lægens side.
Fysioterapeuten samarbejder med bandagist fra Bandagist-Centret om tilpasning af bandagen.
3.7. Vedrørende afslutning af behandlingsforløbet
Når patienten er færdigbehandlet, dvs. når patienten formår at stabilisere scapula under aktivitet, der involverer belastning af armen, eller hvis det vurderes at yderligere funktion af m trapezius ikke kan forventes, afsluttes patienten til selvtræning.
4. Referencer
1. Sneppen Oea. Ortopædisk kirurgi. In: forlag F, editor. 8 udgave2014.
2. Berckmans K, Castelein B, Borms D, Palmans T, Parlevliet T, Cools A. Analysis of Scapular Kinematics and Muscle Activity by Use of Fine-Wire Electrodes During Shoulder Exercises. Am J Sports Med. 2020;48(5):1213-9.
3. Cools AM, Dewitte V, Lanszweert F, Notebaert D, Roets A, Soetens B, et al. Rehabilitation of scapular muscle balance: which exercises to prescribe? Am J Sports Med. 2007;35(10):1744-51.
4. Kibler WB, Ludewig PM, McClure PW, Michener LA, Bak K, Sciascia AD. Clinical implications of scapular dyskinesis in shoulder injury: the 2013 consensus statement from the 'Scapular Summit'. Br J Sports Med. 2013;47(14):877-85.
5. Maenhout A, Benzoor M, Werin M, Cools A. Scapular muscle activity in a variety of plyometric exercises. J Electromyogr Kinesiol. 2016;27:39-45.
6. Maenhout A, Van Praet K, Pizzi L, Van Herzeele M, Cools A. Electromyographic analysis of knee push up plus variations: what is the influence of the kinetic chain on scapular muscle activity? Br J Sports Med. 2010;44(14):1010-5.
7. Ludewig PM, Hoff MS, Osowski EE, Meschke SA, Rundquist PJ. Relative balance of serratus anterior and upper trapezius muscle activity during push-up exercises. Am J Sports Med. 2004;32(2):484-93.