Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til præmature børn med gestationsalder < 32 uger ved korrigeret alder 1, 9 og 18 måneder i ambulant forløb

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1. Patientgruppe2

3.2. Overordnet fremgangsmåde2

3.3. Før patientkontakt3

3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

3.4. Fysioterapeutisk undersøgelse3

3.4.1. Formål3

3.4.2. Indhold3

3.4.3. Konklusion4

3.5. Fysioterapeutisk behandling5

3.5.1. Formål5

3.5.2. Indhold5

3.6. Relevant tværfagligt samarbejde5

3.7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling6

4. Referencer6

5. Bilag6

 

  1. 1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske undersøgelse og indsats til præmature børn ved korrigeret alder 1, 9 og 18 måneder med henblik på at

  • • sikre, at forældre oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i forløbet

  • • sikre, kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter i Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på fysioterapeuter i Pædiatrisk team, har kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for fysioterapeutisk undersøgelse og indsats til præmature børn med gestationsalder < 32 uger

 

  1. 2. Definition af begreber

Opfølgning: I denne instruks betyder opfølgning den tilbagemelding der er til forældre og eventuelt andre relevante parter af undersøgelsesresultater og eventuelle behov for yderligere tiltag, der tilbydes på baggrund af undersøgelsesfund. Derudover henviser opfølgning til det ambulante opfølgningsforløb på Aalborg Universitetshospital, som tilbydes præmature børn og deres forældre.

 

Gestationsalder (GA): Den uge som barnet er født i.

 

Korrigeret alder: Barnets kronologiske alder minus de uger, barnet er født for tidligt (1).

 

Kronologisk alder: Det antal måneder eller år der er gået siden fødselstidspunktet.

 

Psykomotorisk udvikling: Grovmotorik, finmotorik, perception, kognition samt adfærd i forhold til barnets alder.

 

Sansemotorisk udvikling: I denne instruks defineres sansemotorisk udvikling som barnets evne til sansebearbejdning samt grov- og finmotorisk udvikling.

 

Test of Infant Motor Preformance(TIMP-test): Testen angiver en samlet score, hvor barnet indplaceres i gennemsnitlig præstation, lavt i gennemsnitlig præstation, under gennemsnitlig præstation og langt under gennemsnitlig præstation vurderet ud fra korrigeret alder.

 

Skalascore for Bayley III test: Når børn testes med Bayley III test, udregnes en skalascore. En score på 1-5 angiver vanskeligheder indenfor området, 6 angiver usikkerhed indenfor området, mens 7-19 angiver alderssvarende færdigheder indenfor området (2).

 

  1. 3. Beskrivelse

    1. 3.1. Patientgruppe

Instruksen retter sig mod præmature børn med GA < 32 uger, der har været indlagt på Neonatalafdeling, Aalborg Universitetshospital samt deres forældre. Børnene tilbydes efter udskrivelse ambulant opfølgning i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Aalborg Universitetshospital ved korrigeret alder ca. 1, 9 og 18 måneder.

 

Børnene er kendetegnet ved, at de er født med et umodent centralnervesystem, en umoden sanseintegration og et umodent bevægemønster. De er sarte overfor sansepåvirkninger fra omgivelser, og de kan have specifikke behov i form af eksempelvis ro, tryghed, struktur og forudsigelighed. Cirka 50% af børnene har en udvikling inden for normalområdet, mens cirka 50% får vanskeligheder i større eller mindre grad indenfor deres psykomotoriske udvikling (3,4).

 

    1. 3.2. Overordnet fremgangsmåde

Læger på Neonatalafdelingen henviser børn med GA < 32 til ambulant fysioterapi med henblik på rutinemæssig undersøgelse og opfølgning efter udskrivelse. Fysioterapeuten undersøger barnet første gang, når det er ca. 1 måned korrigeret alder.

 

Med baggrund i undersøgelsen videregiver fysioterapeuten sine observationer til forældrene og vejleder dem omkring indsatser i forhold til barnets udvikling og trivsel. Fysioterapeuten informerer om den videre ambulante opfølgning og forældrenes mulighed for at ringe, hvis de har spørgsmål omkring barnets udvikling og trivsel. Yderligere fysioterapeutisk indsats iværksættes ved behov evt. i form af ekstra opfølgning eller udarbejdelse af genoptræningsplan.

 

Præmature børn med en GA < 32 uger tilbydes yderligere ambulante rutinemæssige opfølgninger ved korrigeret alder 9 og 18 måneder samt ved 3 år og evt. 5 år. (Ambulant ergoterapi og fysioterapi til præmature børn med en gestationsalder < 32 uger ved 3 og 5 år).

 

    1. 3.3. Før patientkontakt

      1. 3.3.1. Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter oplysninger fra barnets journal om

  • • fødsels- og neonatale forløb, herunder fødselsvægt og GA samt andre væsentlige forhold

  • • forældre/barn-relation

  • • observationer fra plejepersonale

 

    1. 3.4. Fysioterapeutisk undersøgelse

      1. 3.4.1. Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at vurdere det præmature barns sansemotoriske udvikling samt eventuelle andre problemstillinger som eksempelvis foretrukken hovedrotation eller behov for øget kropslig. Her ud over at igangsætte en positiv proces i barnets dagligdag til støtte for barnets udvikling, eksempelvis ekstra støtte i dagpleje.

Undersøgelsen bidrager til at vurdere behov for andre tiltag som eksempelvis ekstra opfølgning ved fysioterapeut eller visitering til Neuropædiatrisk Team.

Undersøgelsen består af observation, test og oplysninger fra forældrene.

 

      1. 3.4.2. Indhold

Ved første ambulante undersøgelse, når barnet er ca. 1 måned korrigeret benytter fysioterapeuten TIMP-testen til undersøgelse af det præmature barns bevægelser og kropsstillinger. Testen er i flere studier og systematiske reviews fundet valid til vurdering af det præmature barns funktionsevne (level 1) (5–8).

 

Inden undersøgelsen orienterer fysioterapeuten forældrene om formålet med testen og om deres rolle under udførelse af testen.

I anamnese klarlægger fysioterapeuten

  • • barnets trivsel

  • • spise- og soverytme

  • • barnets udvikling og kontakt

  • • forældrenes oplevelse af barnets neonatale forløb

 

3.4.2.1 TIMP

Testen indeholder to dele, hvor fysioterapeuten indledningsvis observerer barnets spontan motorik og efterfølgende håndterer barnet under udførelse af de enkelte items i testen. Testen vurderer blandt andet

barnets evne til

  • • postural kontrol

  • • selektiv kontrol

  • • midtlinje alignment

  • • kvalitet af bevægelse

 

Under udførelse af testen er fysioterapeuten opmærksom på barnets

  • • hoved- og kropsfacon med fokus på symmetri

  • • sansereaktioner, signaler og samspil

  • • kontakt, opmærksomhed, tolerancetærskel og klarhed i signaler

 

Ved undersøgelsen, når barnet er korrigeret 9 og 18 måneder tages udgangspunkt i TIMP-testen: ”Bayley Scales of Infant and Toddler Development, Third Edition” (Bayley III). (2) Testen er standardiseret ift. alsidig vurdering af spædbørns og mindre børns udvikling. Fysioterapeuten udregner barnets korrigerede alder og startpunktet i testen bestemmes herudfra. I undersøgelsen er der primært fokus på de grovmotoriske færdigheder, som scores systematisk på skalascoren for Bayley lll. Desuden vurderes kvaliteten af barnets bevægelser ved de grovmotoriske færdigheder og aktiviteter samt barnets balance, koordination og evne til motorisk planlægning.

 

Finmotorik, kognition og sprog vurderes ud fra observationer ud fra udvalgte items fra Bayley lll testen samt fra oplysninger fra forældre. Der laves ingen score (bilag 1 og 2).

Inden undersøgelsen orienterer fysioterapeuten forældrene om formålet med testen.

I anamnesen klarlægger fysioterapeuten barnets

  • • udvikling siden sidste undersøgelse

  • • trivsel, spise- og soverytme, reaktionsmønstre

  • • sansebearbejdning

  • • ressourcer og begrænsninger

  • • deltagelse i vuggestue / dagpleje

 

I undersøgelsen har fysioterapeuten fokus på barnets opmærksomhed, kontakt, nysgerrighed og forståelse i henhold til alder. Endvidere er der fokus på barnets reaktion på håndtering og sansepåvirkning.

 

      1. 3.4.3. Konklusion

Fysioterapeuten konkluderer på undersøgelserne og testene, og med baggrund heri vurderes behovet for

  • • vejledning til forældre i henhold til barnets behov

  • • opfølgning ved fysioterapeut udover de rutinemæssige ambulante opfølgninger

  • • deltagelse af fysioterapeut ved kontrol i Neonatalambulatoriet

  • • udarbejdelse af genoptræningsplan

  • • anden tværfaglig indsats eksempelvis kontakt til kommune vedrørende dobbeltplads i dagpleje

  • • henvisning til Neuropædiatrisk Team i samarbejde med børnelæge

 

Den fysioterapeutiske indsats retter sig mod børn, hvor der ved den forudgående undersøgelse og samtale med forældre ses tegn på forsinket udvikling, modtager fysioterapeutisk som beskrevet i afsnit 3.5

 

 

    1. 3.5. Fysioterapeutisk behandling

      1. 3.5.1. Formål

Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at inddrage barnets forældre og eventuelt andre voksne i håndtering og stimulation af barnet i henhold til at

  • • styrke barnets sansemotoriske udvikling

  • • forebygge uhensigtsmæssige bevægemønstre

  • • understøtte barnets ressourcer

 

      1. 3.5.2. Indhold

Ud fra den ambulante undersøgelse ved korrigeret 1, 9 og 18 måneder vejleder fysioterapeuten barnets forældre i forhold til individuelle stimulationsforslag rettet mod barnets ressourcer og vanskeligheder. Fysioterapeuten kan desuden udarbejde stimulationsforslag, hvor der med tegninger og tekst vises specifikke ideer til, hvordan forældrene kan understøtte barnet motoriske udvikling.

 

3.5.2.1 Individuel fysioterapeutisk behandling

Fysioterapeuten kan tilbyde individuel behandling af børn med betydelige problemstillinger i et kortere forløb som en del af udredningen på Aalborg Universitetshospital.

Behandlingen kan indeholde

  • • stimulation af motorisk og sansemotorisk funktion eksempelvis bevægeovergange og støttefunktion

  • • udspænding af kontrakt muskulatur

 

Ved behov for længerevarende og hyppig behandling hos specialiserede fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital kan fysioterapeuten udarbejde specialiseret genoptræningsplan.

Kan behandlingen varetages i kommunalt regi, kan fysioterapeuten udarbejde en almen genoptræningsplan.

 

Litteraturstudier påpeger vigtigheden af tidlig intervention til patientgruppen, helst startende inden børnene er 6 måneder gamle, med fokus på motorisk udvikling (Level 1) (4). Den bedste effekt i forhold til barnet

udviklingsmuligheder er, når interventionen tager udgangspunkt i barn-forældre relation samt barnets udvikling (Level 1) (9).

 

    1. 3.6. Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med

  • • læge og plejepersonale omkring udredning, indsats og opfølgning.

  • • neuropædiatrisk team i forhold til børn med forventet varig funktionsnedsættelse

  • • dagplejer, pædagog eller sundhedsplejersken om information og vejledning med henblik på fælles indsats

  • • kommunal ergoterapeut eller fysioterapeut

 

    1. 3.7. Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Indlagte børn, som overflyttes til Regionshospital Nordjylland, kan fortsætte ambulant opfølgning ved fysioterapeut på Aalborg Universitetshospital.

 

  1. 4. Referencer

1. Videnscenter for tidligt fødte børn. [Internet]. Rigshospitalet. 2017. Available from: Videnscenter for tidligt fødte børn, Rigshospitalet. Definitioner [Internet]. 2017 [cited 2017 Nov 27]. Available from: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-tidligt-foedte-boern/om-tidligt-foedte/Sider

2. Bayley N. Bayley Scales of Infant and Toddler Development® Third edition. Pearson. 2006.

3. Fjørtoft T, Evensen KAI, Øberg GK, Songstad NT, Labori C, Silberg IE, et al. High prevalence of abnormal motor repertoire at 3 months corrected age in extremely preterm infants. Eur J Paediatr Neurol [Internet]. 2016 Mar [cited 2021 Apr 21];20(2):236–42. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26786751

4. Hughes AJ, Redsell SA, Glazebrook C. Motor Development Interventions for Preterm Infants: A Systematic Review and Meta-analysis. Pediatrics. 2016 Oct;138(4).

5. Craciunoiu O, Holsti L. A Systematic Review of the Predictive Validity of Neurobehavioral Assessments During the Preterm Period. Phys Occup Ther Pediatr. 2017 Aug;37(3):292–307.

6. Ustad T, Helbostad JL, Campbell SK, Girolami GL, Jørgensen L, Øberg GK, et al. Test-retest reliability of the Test of Infant Motor Performance Screening Items in infants at risk for impaired functional motor performance. Early Hum Dev. 2016 Feb;93:43–6.

7. Campbell SK, Kolobe THA, Wright BD, Linacre JM. Validity of the Test of Infant Motor Performance for prediction of 6-, 9- and 12-month scores on the Alberta Infant Motor Scale. Dev Med Child Neurol. 2002 Apr;44(4):263–72.

8. Torgersen J, Strand K, Bjelland TW, Klepstad P, Kvåle R, Søreide E, et al. Cognitive dysfunction and health-related quality of life after a cardiac arrest and therapeutic hypothermia. Acta Anaesthesiol Scand. 2010 Jul;54(6):721–8.

9. Spittle A, Orton J, Anderson PJ, Boyd R, Doyle LW. Early developmental intervention programmes provided post hospital discharge to prevent motor and cognitive impairment in preterm infants. Cochrane database Syst Rev. 2015 Nov;(11):CD005495.

 

  1. 5. Bilag

Bilag 1: Præmatur 9 mdr. Bayley grovmotorik + obs.

Bilag 2: Præmatur 18 mdr. Bayley grovmotorik + obs.