Definition dagurininkontinens:

Ufrivillig vandladning i dagstiden i en alder hvor kontinens burde være opnået.

 Langt de fleste børn opnår kontinens inden 4- års alderen og i praksis vil det sige, at man først betegner tilstande som patologisk når barnet er fyldt 5 år.

Daginkontinens er en almindelig lidelse med en estimeret prævalens på 2-10% ved 7-årsalderen.

Til trods for en høj helbredelsesrate persisterer sygdommen i et betydeligt omfang ind i teenage/ voksenalderen.

Hvis barnet har været kontinent om dagen i minimum 6 mdr., er der tale om sekundær daginkontinens

Daginkontinens kan optræde alene eller i kombination med f.eks. enuresis, urinvejsinfektion og obstipation/fækal inkontiens.

I mange familier er urininkontinens tabubelagt. En del forældre og børn undgår at tale om emnet med andre. De er bange for en stigmatisering af barnet. Urininkontinens påvirker barnets selvopfattelse og kan give ringere livskvalitet. En stor del har oplevet mobning og undgår sociale arrangementer.

Børn og unge der henvises til uroterapi i Dagafsnittet er fulgt i “Videnscenter for Urininkontinens” i Børneambulatotiet Aalborg Universitetshospital. Her vurderes behovet for højtspecialiseret uroterapi. 

Formål:

At optimere patientforløbet for børn og unge med urininkontinens, som kræver yderligere uroterapi med oberservation samt vejledning og motivation.

Målgruppe:

Sundhedsfagligt personale

Før forløb:

1-2 dages Uroterapi koordineres af Uro-nefroteamet sammen med Dagsafnittet. Ved behov for psykolog sendes henvisning inden således at samtaler er i forbindelse med forløbet.

Finde kontaktperson fra Uro-nefroteamet.

Skoleudtalelse indhentes til de forløb, hvor det skønnes nødvendigt. Der skal indhentes skriftlig samtykkeerklæring forinden.

Ved uroterapiforløb gøres følgende:

• • Modtagelse af barn og forældre, hvor der informeres yderligere om indholdet af forløbet.

• • Aktuel anameseoptagelse og forventningsafstemning.

Undersøgelser:

• • Transabdominal rektal ultralysscanning (UXUD12)

• • Uroflowmåling (ZZ1280)

• • Residualurinmåling (ZZ1291)

• • Urinstix (ZZ1285) evt. urin D/R (ZZ1281)

• • Væske – og vandladningsskema (ZZ1295)

Behandlingsprincipper:

• • Standard uroterapi. Der foretages gentagne uroflow og residualturinmåling.

• • Vejledningen er aldersvarende og tilpasset til videre forløb i barnets vanlige miljø.

• • Undervisning i blærens og tarmens funktion.

• • Motivation og støtte af børn og forældre.

• • Der laves en væske- og vandladningsplan sammen med familien.

Toiletstilling og gode toiletvaner

• • Tisser ca. hver 2. – 3. time, dvs. 5-8 gange om dagen.

• • Tisser om morgenen og inden sengetid

• • Sidder godt og afslappet på toilettet. Hvis barnet ikke kan nå gulvet bruges en fodskammel, således at der er god støtte til fødderne.

• • Sidder med let spredte ben.

• • Sidder med let forovebøjet krop.

Husk at være opmærksom på følgende:

• • Både drenge og piger tisser bedst, når de sidder ned.

• • Blæren skal tømmes helt hver gang barnet tisser

• • Det kan hjælpe, at skabe tryghed om situationen – barnet skal kunne sidde i fred og ro uden at blive forstyrret.

• • Piger skal tørre sig forfra og bagud for at undgå at føre bakterier fra endetarmen op i urinrøret.

• • Hvis barnet har obstipation, kan det nogle gange være svært at tømme blære helt og barnet kan føle hyppig vandladningstrang. Såfremt at der fækale problemer eller tegn på UVI behandles dette først.

Se bilag (god toiletstilling)

Blæretræning:

Hvis blærens rummelighed er for lille, kan den ikke indeholde den normale mængde urin. Barnet skal tisse ofte, og der er større risiko for urininkontinens.

Man kan træne blære op til at kunne rumme noget mere.

Ved blæretræning skal barnet drikke en normal mængde væske i løbet af dagen (dvs. ikke væskebegrænsning). Samtidig skal barnet have faste toilettider (klokkeslæts-vandladning).

Væskeråd

Det er vigtigt, at alle børn indtager rigeligt væske hver dag. Væsken skal hovedsaligt indtages i dag-

timerne. Dette er en del af blæretræningen, som sikrer, at blæren gradvis kan rumme mere urin.

• • For børn under 10 kg. er det daglige væskebehov ca. 1 liter.

• • For børn over 10 kg. er det daglige væskebehov ca. 1,5 liter.

Klokkeslets-vandladning

Formålet er at træne viljebestemt igangsætning af vandladning, så barnet igen oparbejder egenkontrollen over vandladningen.

Klokkeslets-vandladning giver ro og øger afslapningen af blæremusklen, hvilket gør, at mange helt kan undgå medicinsk behandling.

Klokkeslets-vandladning er altså en del af træningen af blæren, og ikke kun et middel til at undgå våde bukser.

Ud fra væske- og vandladningsskema, barnets alder og dagligdag planlægges faste toilettider ca. hver 2 time.

Der er vigtigt, at toilettiderne bliver passet ind i barnets daglige rutiner, så barnet selv kan huske det.

Hvis barnet er modent og motiveret anbefalet brug af ur.

Ved brug af ur:

Almindeligt digitalt armbåndsur som har min. 5 daglige alarmer med vibrator. Der findes mange forskellige ure, men det er vigtigt at der vælges armbåndsur som barnet er glad for. Det kan være et aktivitets ur med mulighed for indstilling af alarmer. Alternativt hos større børn kan mobiltelefon med påmindefunktion benyttes.

Start med interval på 2 timer (hyppigere stresser barnet)

Barnet må gerne tisse i intervallet mellem 2 påmindelser fra uret, men skal altid ud og prøve at tisse når uret ringer hvis der er gået >10 min. siden sidste vandladning.

Efter 14 dage uden uheld øges interval med ½ timer

Stop påmindelse når kontinent 14 dage med 3 timers interval

Ca. 60% af børnene som ikke blev tørre ved klokkeslætsvandladning uden alarm, opnår kontinens når ur tillægges.

Dobbeltvoiding:

Hvis undersøgelserne viser, at der residualurin efter vandladning anbefales dobbeltvoiding. Princippet er at lade vandet igen umiddelbart efter 1.vandladning f.eks. før og efter tandbørstning.

Dette skal gøres morgen og aften. 

Ved afslutning af Uroterapiforløb på Dagafsnittet:

• • Status på 2 dages forløb, vejledning omkring fremtidig uroterapi.

• • Evt. opstart af medicinsk behandling, ændring af nuværende behandling eller start af TENS behandling.

• • Plan for opfølgning telefonisk eller ambulant.

• • Evt. Kontakt til Børnehave, skole og Fritidsordning (Hust skriftlig samtykke fra forældre)

Links: PRI-dokument Dag-urininkontinens

Links: Gode råd til at undgå forstoppelse