Blod - og trombocyt transfusion til børn med onkologiske, hæmatologiske sygdomme

Formål1

Definition af begreber1

Metode1

Beskrivelse2

Ordination og indikation2

Indikation for Blodtransfusion2

Indikation for trombocyttransfusion2

Forberedelse3

Blodtype3

BAC-test3

Ordinationsmængde3

Bestilling og afhentning af blodprodukter3

Bestråling og leucocytfiltrering3

Observation og administration4

Opsætning af erytrocyt- og trombocytsuspension4

Observationer før-, under- og efter transfusion4

Transfusionskomplikationer4

Håndtering og indberetning af transfusionskomplikationer4

Oversigt over transfusionskomplikationer5

Ansvar og dokumentation6

Referencer6

Formål

Give sundhedspersonalet information, så der opnås bedst mulig patientsikkerhed ved transfusioner af blodkomponenter.

Definition af begreber

• • Blodkomponent: Betegnelse for erytrocytsuspension, frisk frosset plasma (FFP) og/eller trombocytsuspension (1).

• • Blodprodukter: Samlet betegnelse for både blodkomponenter og blodderivater.

• • Transfusionsforløb: Sekventiel behandling med flere blodkomponenter.

• • Transfusionsjournal: Dokumentet som følger med blodkomponenten (1).

• • Transfusionskomplikation: Reaktion eller komplikation som følge af blodtransfusion.

• • Transfusionsskema: Skema i patientjournal til at klistre etikette fra blodkomponent i. Sikrer overblik over hvilke og hvor mange blodkomponenter, patienten har fået transfunderet.

• • SAG-M: Saltvand, Adenin, Glucose og Mannitol. Opbevaringsvæske til erytrocytter.

Metode

Denne retningslinje er baseret på overordnede retningslinjer fra Transfusionsrådet i Region Nordjylland (1), Klinisk Biokemisk afdeling, Aalborg Sygehus instrukser i PRI (2), Laboratorievejledning (3), samt ud fra lokale læge- og sygeplejefaglige retningslinjer (4), der knytter sig til behandling og pleje af børn og unge med kræft eller hæmatologiske sygdomme.

Beskrivelse

Når et barn er i kemoterapi betyder den hæmmende virkning på knoglemarven, at barnet ofte har brug for blod – og trombocyttransfusioner.

Ordination og indikation

Blodkomponenter kan sidestilles med andre lægemidler, og må kun ordineres af en læge. Ordination og indikation skal journalføres.

Indikationskriterier angivet på transfusionsskemaets bagside er vejledende og kan anvendes.

Inden behandling med blodkomponenter skal der altid:

• - udføres en klinisk vurdering af patientens symptomer.

• - sammenholdes symptomer med relevante laboratoriesvar.

• - vurderes om der findes alternativer til transfusion.

Hos børn og unge i kemoterapi er det forventeligt, at de bliver anæmiske eller får trombocytopeni i behandlingsforløbet, men man bør alligevel altid klarlægge årsagen til anæmi og trombocytopeni.

Barnet og/eller forældrene skal forinden en transfusion give samtykke til transfusionsbehandling (1, 4).

Indikation for Blodtransfusion

En tommelfingerregel er, at der gives blodtransfusion når:

• - Barnets hæmoglobin er under 4,5 mmol/L

• - Barnet har symptomer på anæmi. Fx hovedpine, svimmelhed, træthed og nedsat aktivitetsniveau.

• - Profylaktisk inden fx invasive procedurer eller strålebehandling.

Hos børn og unge i kemoterapi stiles mod hæmoglobin niveau omkring 4,5 – 5 mmol/l før transfusion overvejes. Der kan dog være børn uden symptomer trods en hæmoglobin under 4,5 mmol/l, eller hvis forløb eller reticulocyttal antyder, at der snart sker en spontan stigning, hvorved man kan undgå en transfusion. Modsat vil især større børn (teenagere), hvor normalværdien er højere, tit have symptomer allerede når hæmoglobin falder til under 6,0 mmol/l og det kan derfor være indikation for blodtransfusion.

Hos børn der modtager strålebehandling stiles mod at holde hæmoglobin over 6,0 mmol/l. Strålebehandlingen er dog ikke mindre virksom, hvis hæmoglobinniveauet et par dage er under dette niveau.

Indikation for trombocyttransfusion

Der gives profylaktisk trombocyttransfusion ved:

• - våde blødninger som ikke stopper spontant, uanset hvor lavt tallet er.

• - trombocyttal < 10 mia/L gives altid trombocyttransfusion. Tærsklen ligger lidt højere hos børn med hjernetumor.

• - trombocyttal < 20 mia/L overvejes transfusion, hvis der er mange friske petekkier/ blå mærker – eller som profylakse, hvis barnet skal hjem og en hurtig stigning ikke kan forventes.

• - trombocyttal < 20 mia/L og temperaturforhøjelse til mere end 38,5(feber).

• - mindre kirurgiske indgreb, fx lumbalpunktur eller anlæggelse af nasalsonde, bør trombocyttallet være mindst 20 mia/l. Der er ingen krav til trombocyttallet ved knoglemarvspunktur.

• - større kirurgiske indgreb, som fx ved anlæggelse af subclavia kateter, tunneleret kateter, Port á kat. (PAC) og PEG-sonde bør trombocyttallet være mindst 50 mia/L.

Da trombocytter, modsat erytrocytter, har relativ kort levetid, tilstræbes det, at en profylaktisk transfusion finder sted så tæt på indgrebet som muligt. Eksempelvis kan der før anlæggelse af tunnelleret kateter/PAC tages fremskyndet trombocyttal kl. 6, hvorefter en transfusion kan gennemføres, hvis der findes indikation herfor.

Patienter, der er blevet refraktære (dvs. ingen betydelig stigning i trombocyttal 1 time efter transfusion), har ikke gavn af profylaktisk transfusion og skal kun have på ovennævnte indikationer.

OBS: Patienten kan respondere forskelligt på den enkelte trombocytsuspension, idet kvaliteten/effekten kan være forskellig.

Forberedelse

Blodtype

Der skal foreligge et blodtypesvar fra blodbanken for at der kan gives blodtransfusion (2).

Ved start på behandlingsforløb og i forbindelse med diagnose og behandlings- afklaring medtages prøve for blodtype.

Blodtypeanalyse er også nødvendigt på børn, der modtager primærbehandling i andre regioner, idet der skal foreligge typesvar taget i Region Nordjylland.

BAC-test

Der skal altid forud for erytrocytsuspension foreligge en gyldig BAC-test (1).

En BAC-test er gældende i 3 døgn ud over det indeværende døgn, hvori prøven er taget. BAC-test tages altid sammen med hæmatologisk status, hvis det forventes, at barnet er anæmisk.

BAC-test taget på et andet sygehus i Region Nordjylland er brugbart, idet blodbankerne kører samme analysesystem.

Ved påviste antistoffer i patientens blod, skal der foreligge en BF-test. Hvis behov for BF-test vil det fremgå i journalen og ellers vil der kommer besked fra Blodbanken om behov for BF-test.

Blodprøveglasset til analyse af blodtype og/eller BAC-test afleveres til bioanalytikerne som sender prøven afsted til ASS, hvor den analyseres. Analysen kan rekvireres Livsvigtig (ved akut behov for transfusion), fremskyndet (hvis blodet skal bruges inden for 2-3 timer) eller som rutinemæssigt (hvor der skal bruges blod indenfor 4-8 timer).

OBS: hvis analysen bestilles som livsvigtig, skal prøvetager selv sørge for hurtigst mulig forsendelse med Tempus. Der skal ringes til blodtypelaboratoriet (65550) og oplyses navn på patienten. Blodtypelaboratoriet henter straks prøven i klinisk biokemisk på ASS.

Ordinationsmængde

Som hovedregel gives 10-15 ml pr. kg.legemsvægt. Gælder både for erytrocyt- og trombocytsuspension.

I praksis betyder det følgende mængder og indløbshastigheder for erytrocytsuspension:

Ved meget lav Hgb kan volumen opjusteres.

Bestilling og afhentning af blodprodukter

Bestilling af blodprodukter sker altid i Blodtypelaboratoriet på Syd på lokal tlf. nr. 65550. Blodprodukter kommer herefter med taxa fra Syd. Indimellem kan erytrocytsuspension afhentes på Nord, dette aftales med Blodtypelaboratoriet ved bestilling.

Blodprodukter bestilles altid som bestrålet og leucocytfiltreret (1).

Bestråling og leucocytfiltrering

Det blodprodukt der gives, skal altid være leukocytfiltreret, for at undgå dannelsen af antistoffer og overførsel af vira. Produktet skal også bestråles hvis barnet er i kemoterapi eller kan blive kandidat til knoglemarvstransplantation. Ved livsvigtige situationer kan man se bort fra bestrålingen. Ved bestråling fjernes den rest af leukocytter, som ikke fjernes ved filtrering (1).

Umiddelbart efter udlevering af blodkomponenten startes transfusionen.

Observation og administration

Opsætning af erytrocyt- og trombocytsuspension

Ved opsætning af blodkomponenter følges overordnede retningslinjer for kontrol og aflæsning (1). Opsætning bør ske hurtigst muligt efter blodkomponenten er modtaget i afdelingen.

1. 1. Forberedelse:

   1. a. Blodkomponenten aflæses med kollega før opsætning. Ifølge overordnet instruks sker dette inde ved patienten, men af hensyn til at dette er børn, kan aflæsning fint finde sted i medicinrum.

      1. i. Den ene aflæser højt fra den medfølgende transfusionsjournal, mens den anden tjekker blodkomponenten. Efterfølgende byttes, så den med blodkomponenten aflæser højt og kollegaen tjekker med transfusionsjournalen.

         1. 1. Fra transfusionsjournal aflæses: Fulde navn, CPR.nr, Blodtype, Komponentnummer, Produktnummer og Vægt.

         2. 2. Fra blodkomponent aflæses: Fulde navn, CPR.nr, Blodtype, Oplyse om det er bestrålet og leukocytfiltreret, komponentnummer, Produktnummer, Vægt og Udløbs dato.

            1. a. Fulde navn + CPR.nr står ikke på blodkomponenten, men skal alligevel siges.

      2. ii. Begge underskriver transfusionsjournalen.

   2. b. Blodkomponenten kobles til sæt. Alle blodkomponenter gives på RØDT sæt og gerne med Isot. NaCl som hoveddrop, så det er nemt ved evt komplikationer at skifte til NaCl.

   3. c. Etikette tages af blodkomponenten og sættes på transfusionsskema i patientens journal.

   4. d. Blodkomponenten er nu klar til opsætning ved patienten.

2. 2. På stuen:

   1. a. Patienten/ forælder oplyser patientens fulde navn + CPR.nr.

   2. b. Blodkomponenten kobles til.

   3. c. Vejledende indløbshastighed:

      1. i. Erytrocytsuspensioner gives over 3-4 timer.

      2. ii. Trombocytsuspensioner gives over 1 timer.

Observationer før-, under- og efter transfusion

Transfusionskomplikationer

Transfusionskomplikationer kan opstå af forskellige årsager (1). Til sidst i dette afsnit ses en samlet oversigt over transfusionskomplikationer og vejledende klinisk behandlingsplan herfor.

Håndtering og indberetning af transfusionskomplikationer

Ved alle komplikationer udtages blodprøver på patienten. Undtagelsen er ved lettere allergiske reaktioner samt ved temperaturstigning, hvor det vurderes at stigningen skyldes kendt sepsis (1).

Sundhedspersonalets umiddelbare håndtering på det kliniske afsnit:

1. 1. Stands transfusionen. Drop holdes åbent med fx isot. NaCl.

2. 2. Tilkald vagthavende læge. Denne kan evt konferere med vagthavende læge på klinisk immunologi på tlf 97665550.

3. 3. Mål vitale værdier: puls, BT, temperatur og SAT.

4. 4. Begynd behandling. Behandlingen afhænger af patientens symptomer. Det kan være nødvendigt at påbegynde behandlingen, inden vagthavende læge er til stede.

5. 5. Underret Klinisk Immunologi (blodtypelaboratoriet). Transfusionskomplikationen registreres på transfusionsjournalen og i patientens journal. Komplikation meldes til Klinisk Immunologi på tlf 97665550.

6. 6. Blodprøve: Analysen ”Transfusionskomplikation” bestilles via labka. Blodprøverne afleveres til Klinisk Immunologi sammen med den blodpose, der gav anledning til reaktionen, samt den udfyldte transfusionsjournal.

7. 7. Besvarelse af oplysninger vedrørende transfusionskomplikation. Den transfusionsansvarlige sygeplejerske bliver kontaktet af vagthavende bioanalytiker for uddybende spørgsmål om bl.a. symptomer, begrundelse for transfusion, oplysninger vedrørende transfusionen og efterfølgende behandling af patienten. Dette tager ca 10 min.

Yderligere transfusion bør ikke indledes før Klinisk Immunologi har udført en transfusionskomplikationsundersøgelse på det indsendte materiale.

Indberetning af utilsigtet hændelse (UTH) til Dansk Patient Sikkerhedsdatabase (DPSD) varetages af det kliniske personale (1).

Oversigt over transfusionskomplikationer

Der er i oversigten kun medtaget komplikationer i det akutte forløb (komplikationer under eller få timer efter transfusionen) (1).

Ansvar og dokumentation

Lægen: ordinerer og laver notat i journal om blodtransfusion.

Sygeplejersken:

• - Håndtering af blodkomponenten ud fra nævnte retningslinjer i dette dokument.

• - Udfylder medfølgende transfusionsjournal som sendes til Klinisk Immonulogi (Blodbanken).

• - Sætter etikette fra blodkomponenten på transfusionsskemaet i patientens fysiske journal og udfylder desuden transfusionsskemaet med efterspurgte oplysninger (1).

Referencer

1. 1. Transfusionsrådet i Region Nordjyllands retningslinjer i PRI; Blodtransfusion, gældende for Region Nordjylland, Karakteristik af blodprodukter, Transfusionskomplikationer

2. 2. Klinisk Biokemisk Afdelings instruks i PRI; Blodprøvetagning – klinisk biokemi

3. 3. Laboratorievejledning for Region Nordjyllands sygehusvæsen

4. 4. Børneafdelingens PRI dokument; Blodtransfusioner, Afvisning af transfusion, Trombocyttransfusion på afd. 303B