Ergoterapi til patienter indlagt til udredning og behandling af hjernetumor og -metastaser i den akutte fase
1. Formål
2. Definition af begreber
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
3.2 Overordnet fremgangsmåde
3.3 Ergoterapeutisk vurdering
3.3.1 Formål
3.3.2 Indhold
3.4 Ergoterapeutisk intervention
3.4.1 Formål
3.4.2 Indhold
3.5 Relevant tværfagligt samarbejde
3.6 Vedrørende overflytning, udskrivelse og efterbehandling
3.6.1 Genoptræning eller rehabilitering under indlæggelse
3.6.2 Genoptræning ved udskrivelse
3.7.3 Øvrige
4. Referencer
Bilag
1. Formål
Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske vurdering og intervention til patienter med hjernetumor og –metastaser i den akutte fase med henblik på at
• sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet
• sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser
• sikre, at alle ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på ergoterapeuter i Neurokirurgisk og Neurologisk Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for vurdering og intervention af patienter med hjernetumor og -metastaser i den akutte fase
2. Definition af begreber
Hjernetumor og –metastaser: En hjernetumor er en primær intrakraniel proces, som udgår fra selve hjernevævet og hjernens kar, meninges, dura eller knogler i det intrakranielle rum. Metastaser er sekundære hjernetumorer, som er udgået fra en primær tumor andetsteds i kroppen (1).
Genoptræningsbehov og –potentiale: I denne instruks betyder dette, hvilket behov og potentiale patienten udviser for videre genoptræning eller rehabilitering. Vurderingen af genoptræningsbehov og -potentiale foretages på baggrund af sværhedsgraden og kompleksiteten af patientens symptomer, patientens tidligere aktivitetsformåen, prognose, komorbiditet og motivation.
Rehabilitering: Et målrettet og tidsbestemt forløb af koordinerende ydelser og tilbud på sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, som har til formål, at borgeren erhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så borgeren kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt (2).
Genoptræning: Omfatter træning af kroppens funktioner og træning af aktiviteter, dvs. træning af funktionsnedsættelser i relation til for eksempel bevægeapparatet og aktivitetsbegrænsninger. Genoptræning udgør ofte en del af en bredere rehabiliteringsindsats på linje med andre tilbud, som samlet har det formål at forbedre eller vedligeholde patientens funktionsevne (2).
3. Beskrivelse
3.1 Patientgruppe
Instruksen retter sig mod patienter med primær hjernetumor og/eller metastaser i hjernen indlagt på Neuro-, Hoved- og Halskirurgisk Sengeafsnit (NHH) eller Neurologisk Sengeafsnit. Derudover omfatter instruksen patienter indlagt på onkologisk afdeling til 6 ugers stråleterapi.
Patientgruppen er kendetegnet ved meget varierende symptomer afhængig af placering, størrelse og vækst af tumor/metastaser samt meget varierende sværhedsgrad af symptomerne. Symptomerne kan opstå på baggrund af selve tumor/metastase og/eller som følge af behandling i form af kirurgi, strålebehandling og/eller kemoterapi.
Hyppigt forekommende symptomer kan være motoriske udfald som ekstremitetsparese eller -paralyse samt påvirket styring, sensoriske udfald som påvirket overflade- og dybdesensibilitet, nedsat syn og nedsat balance. Derudover kan patienter opleve ændret kognitiv funktion som påvirket sprog, hukommelse, koncentration og opmærksomhed samt ændret personlighed (3–5). Dertil oplever en stor del af patienterne øget træthed, som ikke kan afhjælpes ved søvn/hvile og dette symptom fører til alvorlige begrænsninger i daglige aktiviteter og påvirket livskvalitet (6).
Flere studier viser, at symptomernes påvirkning af hverdagslivet er det patienterne oplever som værende det sværeste at håndtere og kan medføre depression, rastløshed og angst (6–8). Omkring en tredjedel af patienterne udvikler depression, og dette ses særligt hos patienter med invaliderende fysiske symptomer (3).
Flere patienter kan opleve generelle symptomer som hovedpine, kvalme og opkast. Epilepsi kan forekomme som følgesymptom grundet irritation af hjernevævet (1,7,8).
3.2 Overordnet fremgangsmåde
På Neurologisk afdeling henvises patienten til ergoterapi ud fra gældende henvisningsprocedure. Ergoterapeuten vurderer patienten i udredningsfasen med henblik på vurdering af behov for træning eller kompenserende tiltag.
På NHH henvises patienten til ergoterapi fra opererende eller stuegangsgående læge (se bilag 1: Flowchart for henvisningsprocedure på NHH). Hos patienter med primære tumorer som kræver efterbehandling i onkologisk regi, vurderer læge ved udskrivelse, om der er behov for opfølgning ved ergoterapeut i neuroonkologisk ambulatorium og henviser hertil ved behov.
Som udgangspunkt vurderer ergoterapeuten patienten post-operativt. I enkelte tilfælde undersøger ergoterapeuten patienten præ-operativt, hvis der er behov for vurdering af øvre dysfagi, hjælpemidler eller tvivl om, hvorvidt patienten kan udskrives til orlov i eget hjem inden videre behandling.
Ergoterapeuten vurderer patientens genoptræningsbehov i forhold til tidligere og nuværende aktivitetsformåen med særligt fokus på P-ADL og I-ADL, samt patientens oplevelse af styrker og svagheder ved aktivitetsudførelse. Ergoterapeuten vurderer patientens genoptræningspotentiale særligt med fokus på tidligere aktivitetsformåen samt patientens ønsker og motivation for deltagelse i et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb.
I de fleste tilfælde undersøger ergoterapeuten patienten én til to gange med fokus på vurdering af genoptræningsbehov og -potentiale. Størstedelen af patienterne forventes at kunne udskrives til egen bolig umiddelbart efter vurderingen.
Både nationale og internationale retningslinjer anbefaler, at patienter tidligt efter udredning og operation tilbydes en individuel og tværfaglig vurdering af genoptræningsbehov samt løbende opfølgning på ændringer i dette behov (3,5,9,10) (level 1). Dertil er det vigtigt med påbegyndelse af rehabiliteringsindsatsen så tidligt i forløbet som muligt (3,5).
3.3 Ergoterapeutisk vurdering
3.3.1 Formål
Formålet med den ergoterapeutiske vurdering i den akutte fase er via en klientcentreret og aktivitetsbaseret praksis at vurdere patientens genoptræningsbehov og -potentiale med henblik på hurtig iværksættelse af målrettet ergoterapeutisk intervention.
3.3.2 Indhold
Den ergoterapeutiske vurdering tager udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen The Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) (11) og består af:
• Klarlægning af den klientcentrerede udførelsessammenhæng
• Interview
• Observation og analyse af patientens aktivitetsudførelse
• Konklusion, herunder afklaring af aktivitetsproblemer samt vurdering af genoptræningsbehov og – potentiale
Det prioriteres, at ergoterapeuten udfører både interview og observation af patientens aktivitetsudførelse. Dette understøttes af to danske studier, der viser, at metoderne giver forskelligartede information og derfor nødvendiggør, at det er den samlede information, der danner grundlaget for vurderingen af patientens genoptræningsbehov og –potentiale (12,13).
Hvis det ud fra interview og observation af patientens aktivitetsudførelse ikke er muligt at vurdere patientens genoptræningsbehov, kan ergoterapeuten vælge at foretage supplerende undersøgelser.
3.3.2.1 Klarlægning af den klientcentrerede udførelsessammenhæng
3.3.2.1.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere
Ergoterapeuten indhenter oplysninger om patientens sygdomsforløb med fokus på:
3.3.2.1.2 Specielle forholdsregler
Ved behov for observation af aktivitetsudførelse ved komplekse aktiviteter uden for afdelingen, rådfører ergoterapeuten sig med læge, hvis der er tvivl om, hvorvidt patientens tilstand tillader undersøgelse væk fra afdelingen.
3.3.2.2 Interview
Interviewet udføres med henblik på at afdække patientens oplevelse af egen tidligere og nuværende aktivitetsformåen, herunder patientens oplevelse af hvad der udføres tilfredsstillende (styrker) og hvad der potentielt vil være problematiske (aktivitetsproblemer). Det tilstræbes, at interviewet ligger til grund for den aktivitet, som udvælges til observation af aktivitetsudførelse. Ved patienter der ikke kan medvirke til et interview, enten på grund af nedsat evne til at kommunikere eller kognitive problemstillinger, forsøger ergoterapeuten at inddrage de pårørende i interviewet.
Ergoterapeuten anvender ustruktureret interview (14) og aktivitetsfokuserede redskaber som ADL-taxonomien (14) eller Canadian Occupation Performence Measure (COPM) (15).
3.3.2.3 Observation og analyse af patientens aktivitetsudførelse
Ergoterapeuten observerer og analyserer patientens motoriske, processuelle og sociale interaktionsfærdigheder via aktivitet, som gradueres til patientens aktuelle aktivitetsformåen, indenfor
• Primære daglige aktiviteter (eksempelvis spisning, personlig hygiejne, bad, af- og påklædning, toiletbesøg, forflytning m.m.)
• Komplekse aktiviteter (eksempelvis madlavning, indkøb, håndtering af vasketøj, strygning, rengøring m.m.)
Ergoterapeuten analyserer aktivitetsudførelsens kvalitet i forhold til; anstrengelse, effektivitet, sikkerhed, selvstændighed, socialt hensigtsmæssig adfærd og patientens tilfredshed (11).
Vilkår, omstændigheder og patienttilstande kan nødvendiggøre, at ergoterapeuten ud fra en samlet vurdering beslutter hvilke aktiviteter, der potentielt vil være betydningsfuldt eller formålstjenligt for patienten, at der observeres på.
Ved observation af patientens aktivitetsudførelse har ergoterapeuten altid fokus på nedenstående kognitive færdigheder:
• Vågenhed
• Orientering i tid, sted og egne data
• Opmærksomhed og koncentration
• Organisering og planlægning
• Fleksibel problemløsning
• Initiativ
• Hukommelse
• Orientering og færden
• Sprogforståelse og sprogudtryksevne
• Indsigt i egen situation
• Social adfærd
• Opmærksomhed for afficeret kropsside og rum
• Praksis
Den ergoterapeutiske observation af patientens aktivitetsformåen er med inspiration i det standardiserede og validerede undersøgelsesredskab Assesment of Motor and Process Skills (AMPS) (16) eller uformelle ikke-standardiserede observationer af aktivitetsudførelse med beskrivelserne af de motoriske-, processuelle- og sociale interaktionsfærdigheder (11,17).
Ergoterapeuten er opmærksom på patientens syn og eventuelle synsvanskeligheder under udførelse af aktivitet. Ved behov kan ergoterapeuten supplere med undersøgelse af syn på kropsniveau eller henvise til relevante fagpersoner som øjenlæge eller optometrist.
3.3.2.4 Supplerende undersøgelser
Supplerende undersøgelser udføres hvis interview og observation af patientens aktivitetsudførelse ikke vurderes tilstrækkeligt for at vurdere patientens genoptræningsbehov og kan bestå af nedenstående undersøgelser.
3.3.2.4.1 Undersøgelse af kognitive færdigheder
Såfremt analysen af patientens aktivitetsudførelse ikke afdækker ovenstående kognitive færdigheder, kan det være relevant at supplere med Oxford Cognitive Screen (OCS) (18) Montreal Cognitive Assesment (MoCA) (19), Pakkeobservation og/eller mindre skrivebordsopgaver.
3.3.2.4.2 Undersøgelse af funktion i ansigt, mund og svælg
Hvis relevant undersøger ergoterapeuten patientens funktion i ansigt, mund og svælg herunder synkefunktion og hvilken konsistens mad og drikke patienten er i stand til at indtage per os (20).
Yderligere undersøger ergoterapeuten efter behov følgende:
• Ansigtsmimik og –sensibilitet
• Visuel undersøgelse af orale strukturer (i hvile)
• Tungemotorik
• Funktionen i den præorale, orale og faryngeale fase
• Mundhygiejne
• Respirationsdybde og -frekvens som forudsætning for synk
• Hoste– og stemmekraft
• Oral apraksi
Ergoterapeuten tager ved undersøgelsen udgangspunkt i undersøgelse og behandling efter Facio-Oral-Tract-Therapy (FOTT) (21). Ved behov for yderligere undersøgelse kan patienten henvises til en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion (FEES) (20,22)
3.3.2.4.3 Sanser og smerter
Hvis relevant undersøger ergoterapeuten patientens sanser og smerter med fokus på følgende:
3.3.2.5 Konklusion
Ergoterapeuten sammenfatter og afklarer årsagerne til patientens aktivitetsmæssige udfordringer. I konklusionen har ergoterapeuten fokus på kvaliteten af patientens aktivitetsudførelse, behovet for hjælpemidler samt omgivelsernes påvirkning eller begrænsning i forhold til aktivitetsudførelsen. Yderligere tages højde for patientens aktuelle aktivitetsformåen sammenlignet med tidligere aktivitetsformåen samt patientens ressourcer og motivation for genoptræning.
Med baggrund heri planlægger ergoterapeuten i samarbejde med patient, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere patientens videre forløb og eventuelle ergoterapeutiske intervention.
3.4 Ergoterapeutisk intervention
3.4.1 Formål
Formålet med den ergoterapeutiske intervention i den akutte fase er at fremme patientens mulighed for deltagelse i aktivitet samt fremme patientens evne til at udføre ønskede og/eller nødvendige daglige aktiviteter. Intervention er så vidt muligt aktivitetsbaseret med aktiv inddragelse af patienten i det omfang, det er muligt (11).
3.4.2 Indhold
Den ergoterapeutiske intervention er alt efter patientens behov rettet i mod at
• erhverve eller generhverve udførelsesfærdigheder via aktivitetsbaseret færdighedstræning
• genopbygge eller udvikle personlige faktorer og kropsfunktioner
• kompensere for nedsatte udførelsesfærdigheder
De tre interventionsmodeller kan udvælges i kombination eller afløse hinanden i løbet af et indlæggelsesforløb.
3.4.2.1 Erhverve eller generhverve udførelsesfærdigheder via aktivitetsbaseret færdighedstræning
Aktivitetsbaseret færdighedstræning har til formål at bedre patientens aktivitetsformåen igennem træning af den specifikke daglige aktivitet. Fokus er på træning af effektive og målrettede handlinger og færdigheder, der er nødvendige for at udføre aktiviteten og herved øge kvaliteten af aktivitetsudførelsen. Træning af aktivitet kan indeholde både motoriske-, processuelle- og sociale interaktionsfærdigheder.
Ergoterapeuten udvælger i samarbejde med patienten, hvilke aktiviteter der anvendes under træningen. Patientens tilstand kan være afgørende for hvilke aktiviteter der er mulige. Hos den sengeliggende kan ergoterapeuten observere patienten i P-ADL som vask af overkrop og ansigt, tandbørstning, brusebad, påklædning og lign. Hos patienter med højere aktivitetsformåen observerer ergoterapeuten patienten i mere krævende og komplekse aktiviteter inden for I-ADL som afprøvning af aktiviteter i køkkenet, håndtering af mobil eller computer og lign.
Ergoterapeuten graduerer kontinuerligt aktiviteten for at sikre, at patienten træner inden for nærmeste udviklingszone. I forbindelse med træning af aktivitet vil ergoterapeuten efter behov guide patienten verbalt og/eller fysisk alt efter patientens aktivitetsformåen. Ved fysisk guiding anvender ergoterapeuten blandt andet principperne fra Guidet Taktil Interaktions Terapi (G-TIT) (23).
Ergoterapeuten videregiver oplysninger til plejepersonalet om hensigtsmæssige måder at understøtte patientens aktivitetsudførelse.
Der er evidens (level 1) for træning i P-ADL, I-ADL og fritidsaktiviteter med henblik på forbedring af funktionsevne i relation til aktivitet og deltagelse (24). Konklusionen i den Nationale Kliniske Retningslinje omfatter patienter med erhvervet hjerneskade, men evidensen for træning i P-ADL, I-ADL og fritidsaktiviteter bygger udelukkende på studier med patienter med apopleksi. Træning af aktivitet til denne målgruppe bygger derfor også på konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter (level 5).
3.4.2.2 Genopbygge eller udvikle personlige faktorer og kropsfunktioner
Træningen har til formål at fremme personlige faktorer og kropsfunktioner, der danner grundlag for eller er nødvendige for kompetent aktivitetsudførelse (11).
Træningen foregår via aktiviteter, der er tilrettelagt, så der er fokus på de personlige faktorer og kropsfunktioner, som patienten har behov for at genopbygge, udvikle eller vedligeholde.
3.4.2.2.1 Træning af kognitive færdigheder
Formålet med træning af kognition i den akutte fase er, at give patienten begyndende indsigt i og forståelse for betydningen af sin ændrede kognitive formåen, samt at genopbygge tabte kognitive færdigheder for at patienten bliver så selvhjulpen som muligt (25).
Ergoterapeuten træner patientens kognitive færdigheder gennem aktivitet inden for både P-ADL og I-ADL. I tilfælde, hvor det er relevant og muligt, kan der trænes ved aktiviteter som eksempelvis at anvende kalender, mobiltelefon, computer, gætte kryds & tværs og spille spil (11,18). Ergoterapeuten anvender efter behov verbal eller fysisk guiding ud fra principperne bag G-TIT (23).
Ergoterapeuten informerer samarbejdspartnere om patientens kognitive problemstillinger, samt hvilken indflydelse det kan have på patientens aktivitetsformåen.
Ifølge klinisk retningslinje for patienter med gliom er der påvist positiv effekt af målrettet kognitiv rehabilitering for kognitive gener og mental træthed (3). Heri beskrives, at et større review ikke fandt entydig effekt men konkluderede, at patienter med hjernetumorer havde gavn af kognitiv rehabilitering (3) (Level 1).
3.4.2.2.2 Træning af funktion i ansigt, mund og svælg
Den ergoterapeutiske intervention til patienter med nedsat funktion i ansigt, mund og svælg har til formål at bedre patientens evne til at spise og drikke samt til at kommunikere såvel verbalt som nonverbalt (21). Derudover er det et mål i samarbejde med plejepersonalet at forebygge, at patienten fejlsynker og udvikler aspirationspneumoni.
Ergoterapeuten anvender eksempelvis mimiske øvelser, mundstimulering, terapeutisk tandbørstning, sensomotorisk træning af tunge, facilitering af synkebevægelse, specifikke synketeknikker og –øvelser samt terapeutisk spisning. Yderligere kan ergoterapeuten efter behov anvende Kinesiotape som led i behandlingen af facialisparese.
Ved behov udarbejder ergoterapeuten en spiseinformation, som skal være synlig og tilgængelig for patient, pårørende og personale. Ved behov udarbejder ergoterapeuten ligeledes et individuelt tilpasset øvelsesprogram for ansigt, mund og svælg.
Træning af nedsat funktion i ansigt, mund og svælg bygger på anbefalinger fra National Klinisk Retningslinje for Øvre dysfagi (19)(level 1) samt konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter (20) (level 5).
3.4.2.2.3 Forberedende intervention og øvelser/træning
Forberedende intervention (ødemprofylakse og sansestimulering) går ofte forud for at genopbygge kropsfunktioner og anvendes med det formål at forberede patientens senere aktive deltagelse i andre interventioner. Øvelser/træning er terapeutisk brug af repetitioner for at udvikle, genopbygge eller vedligeholde kropsfunktioner.
3.4.2.2.3.1 Ødemprofylakse og -behandling
Formålet med ødemprofylaktisk behandling er at mindske risiko for udvikling af ødematøse overekstremiteter (OE) således, at patienten kan bevare bedst mulig funktion. Ergoterapeuten fokuserer på lejring og inddragelse af afficerede OE i forbindelse med aktivitetstræning. Ved behov udleveres tilpasset øvelsesprogram. Ergoterapeuten kan supplere behandlingen med Isotoner handske og/eller håndledsskinne med henblik på at bevare håndleddets naturlige funktionsstilling.
Ødembehandling bygger på konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter (Level 5).
3.4.2.2.3.2 Sansestimulering
Formålet med sansestimulering er at give patienter med sanseforstyrrelser i form af nedsat kropsopfattelse, nedsat følesans, indre uro/rastløshed, neglect og ”sansesult” en vækkende og/eller beroligende stimulation, før der udføres en aktivitet. Formålet er endvidere at påvirke den taktile og proprioceptive sans for derigennem at genskabe funktioner på kropsniveau, som er nødvendige for, at patienten kan udføre aktivitet.
Ergoterapeuten stimulerer patientens taktile og proprioceptive sans ved eksempelvis at anvende LIN-lejring, kugledyne, taktil stimulering ved børstning eller håndklæde, ledapproximation og vægtbæring.
Der er konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter for at anvende sansestimulering, for at forberede til og/eller opnå funktion på kropsniveau, der på sigt muliggør aktivitet (level 5).
3.4.2.3 Kompensere for nedsatte udførelsesfærdigheder
Formålet er at kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen ved at guide patienten i kompenserende strategier for at opnå selvstændighed og tilfredshed i aktivitetsudførelsen. Brug af teknologiske hjælpemidler, kompenserende redskaber og/eller teknikker samt tilpasning af fysiske og/eller sociale rammer kan inddrages i interventionen (11).
3.4.2.3.1 Hjælpemidler
I den akutte fase sikrer og understøtter hjælpemidler patientens mulighed for at deltage i betydningsfulde og formålstjenlige aktiviteter samt bevarer en hensigtsmæssig aktivitetsudførelse med størst mulig selvstændighed.
Relevante hjælpemidler i den akutte fase er oftest komfort kørestol, specialbord, trykaflastende puder, bade/toiletstol, badebænk, forflytningshjælpemidler, specialbestik samt andre småhjælpemidler såsom nonslip eller skriveredskaber og lightwriter.
Ergoterapeuten vurderer kontinuerligt behovet for hjælpemidler, udvælger, tilpasser og afprøver, med fokus på hensigtsmæssig anvendelse, relateret til den enkelte patients aktivitetsformåen.
Litteraturen anbefaler brugen af hjælpemidler efter en vurdering af potentielle fordele og ulemper ved anvendelsen heraf ud fra patientens fysiske og kognitive formåen (26). Særligt at bibeholde selvstændighed i så lang tid som muligt er en prioritet for patienterne (6). Anvendelse af hjælpemidler bygger på konsensus blandt specialiserede ergoterapeuter (Level 5).
3.4.2.3.2 Alternative eller kompenserende teknikker
Ergoterapeuten træner patienten i at kompensere for nedsatte eller manglende motoriske, processuelle og sociale interaktionsfærdigheder, for at patienten bliver så selvhjulpen som muligt i daglige aktiviteter. Ergoterapeuten vejleder patienten i eksempelvis brug af kalender, tilpasset sidestilling ved aktivitetsudførsel, tilpasning af omgivelser afhængig af patientens behov og ønsker.
Anvendelsen af alternative eller kompenserende teknikker bygger på kvalitative studier der viser, at patienterne har behov for og i høj grad ønsker at lære kompensatoriske strategier for at håndtere deres symptomer samt udføre deres daglige aktiviteter (6,27).
3.5 Relevant tværfagligt samarbejde
Patientgruppen profiterer af en specialiseret, tværfaglig neurorehabiliteringsindsats og denne bør baseres på patientens præmorbide og postoperative aktivitetsformåen, langtidsprognosen og familiens ressourcer, behov, præferencer og forståelse for sygdommen (3).
Ergoterapeuten vurderer patientens behov for ergoterapeutisk genoptræning eller rehabilitering. Ergoterapeuten samarbejder med patient, pårørende og det tværfaglige team, typisk bestående af ergoterapeut, fysioterapeut, læge og sygeplejerske, om afklaring af patientens genoptræningsbehov og -potentiale. Ved behov for yderligere udredning af kognitive og sproglige formåen henvises til hhv. neuropsykolog og logopæd.
Derudover er der ved behov mulighed for henvisning til socialrådgiver, hvilket især kan være relevant ved den erhvervsaktive patient. Ifølge en ny klinisk retningslinje anbefales tidlig kontakt til socialrådgiver for støtte og rådgivning i forbindelse med ændret tilknytning til arbejdsmarkedet, sygemelding, sygeforsikring, eventuelle boligændringer eller boligskift (3).
3.6 Vedrørende overflytning, udskrivelse og efterbehandling
3.6.1 Genoptræning eller rehabilitering under indlæggelse
Når det tværfagligt vurderes, at patienten har behov for genoptræning eller rehabilitering under indlæggelse kan stuegangsgående læge, via Regional Visitation for Neurorehabilitering (RVN), henvise patienten til hovedfunktionsniveau (Neuroenhed Nord, Frederikshavn eller Aalborg Universitetshospital, Thisted, Medicinsk sengeafsnit M5), regionsfunktionsniveau (Neuroenhed Nord, Brønderslev) eller landsdelsniveau (Hammel Neurocenter) (28) afhængig af patientens genoptræningsbehov og -potentiale, diagnose og videre behandlingsforløb.
3.6.2 Genoptræning ved udskrivelse
For patienter med lette kognitive og/eller fysiske problemstillinger kan det i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset være aktuelt at udarbejde en genoptræningsplan til almen kommunal genoptræning.
Hos patienter som udskrives med eller uden en genoptræningsplan kan det være relevant at formidle kontaktoplysninger om hjerneskadekoordinator i bopælskommunen.
3.7.3 Øvrige
Patienter op til 30 år kan henvises til Ambulatorie for unge med erhvervet hjerneskade, hvor patienten minimum 3 måneder efter skaden indkaldes til ambulant udredningsforløb ved fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, læge og socialrådgiver.
4. Referencer
1. Hansen A. Symptomer, prognose, behandling og rehabilitering. Fysioterapeuten. 2019;47–52.
2. Sundheds- og Ældreministeriet. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner. Sundhedsloven. 2014;(08/10/2014):1–41.
3. Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe. Klinisk retningslinje: Gliomer hos voksne. 2018;6.
4. Afseth J, Neubeck L, Karatzias T, Grant R. Holistic needs assessment in brain cancer patients: A systematic review of available tools. Eur J Cancer Care (Engl). 2019;28(3):1–15.
5. Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe. Klinisk retningslinje: Meningeomer. 2019;
6. Piil K, Jakobsen J, Christensen KB, Juhler M, Guetterman TC, Fetters MD, et al. Needs and preferences among patients with high-grade glioma and their caregivers – A longitudinal mixed methods study. Eur J Cancer Care (Engl). 2018;27(2):1–13.
7. Sterckx W, Coolbrandt A, Dierckx de Casterlé B, Van den Heede K, Decruyenaere M, Borgenon S, et al. The impact of a high-grade glioma on everyday life: A systematic review from the patient’s and caregiver’s perspective. Eur J Oncol Nurs. 2013;17(1):107–17.
8. Sterckx W, Coolbrandt A, Clement P, Borgenon S, Decruyenaere M, De Vleeschouwer S, et al. Living with a high-grade glioma: A qualitative study of patients’ experiences and care needs. Eur J Oncol Nurs. 2015;19(4):383–90.
9. NICE. Brain tumours ( primary ) and brain metastases in adults. 2018;(July 2018).
10. NICE, National Institute for Health and Care Excellence. Brain tumours (primary) and brain metastases in adults. Evidence reviews for supporting people living with a brain tumor. 2018.
11. Fisher AG. OTIPM - En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentreret og aktivitetsbaseret interventioner. 1st ed. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard; 2012.
12. Nielsen KT, Wæhrens EE. Occupational therapy evaluation: Use of self-report and/or observation? Scand J Occup Ther. 2015;22(1):13–23.
13. Wæhrens EE, Bliddal H, Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Fisher AG. Differences between questionnaire-and interview-based measures of activities of daily living (ADL) ability and their association with observed ADL ability in women with rheumatoid arthritis, knee osteoarthritis, and fibromyalgia. Scand J Rheumatol. 2012;41(2):95–102.
14. Borg T, Runge U, Tjørnov J. Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udgave,. København: Munksgaard Danmark; 2003.
15. Hanson T. Fremme af menneskelig aktivitet - ergoterapi i et canadisk perspektiv. FADL’s forlag; 2002.
16. Fisher AG. Assessment of Motor and Process skilss, Volume 1: Development, Standardization and Administration Manual, Volume 2: User Manual. 7th ed. Three Star Press, Inc.; 2010.
17. Manual for anvendelse af den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel OTIPM ved vurdering, målsætning, intervention, revurdering samt dokumentation. Fysio- og Ergoterapiafdelingen. 2021.
18. Robotham R, Riis J, Demeyere N. A Danish version of the Oxford Cognitive Screen: a stroke-specific screening test as an alternative to the MoCA. Neuropsychol Dev Cogn B Aging Neuropsychol Cogn. 2019;11:1–14.
19. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne - hos voksne med erhvert hjerneskade. 2020. 1–30 p.
20. Sundhedsstyrrelsen. National Klinisk Retningslinje For Øvre Dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Sundhedsstyrrelsen; 2015.
21. Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. 1st ed. FADL’s forlag; 2005.
22. Madsen J. Dysfagiudredning af patienter i intensivt regi. PRI-instruks. 2018;
23. Andersen A, Lund L, Arentsen K. Om Affolter modellen – guidet interaktionsterapi. Regionshospitalet, Hammel Neurocenter; 2008.
24. Sundhedsstyrrelsen. National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi. 2014.
25. Kristensen H, Nielsen G. Ergoterapi og hjerneskade - aktiviteter i kognitiv rehabilitering. 2nd ed. FADL’s forlag; 2003.
26. SIGN. Management of patients with stroke or TIA: assessment, investigation, immediate management and secondary prevention - a national clinical guideline. Management. 2008;SIGN(June)
27. Molassiotis A, Wilson B, Brunton L, Chaudhary H, Gattamaneni R, McBain C. Symptom experience in patients with primary brain tumours: A longitudinal exploratory study. Eur J Oncol Nurs. 2010;14(5):410–6.
28. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade - apopleksi og transitorisk cerebral. 2020.
Bilag
Bilag 1: Flowchart for henvisningsprocedure på NHH
