Pleje og behandling af indlagte børn og forældre med anden etnisk baggrund
Formål
Sundhedsloven fastsætter, at alle skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæsenet. For at leve op til dette i forhold til familier med anden etnisk baggrund, er det vigtigt at identificere de særlige udfordringer, der er forbundet med denne gruppe patienters møde med sundhedsvæsenet og finde relevante løsningsmodeller.
Formålet med denne instruks er at højne kvaliteten af pleje og behandling til børn og forældre med anden etnisk baggrund i Børneafdelingen.
Beskrivelse
Selvom patienter med anden etnisk baggrund er en mindre del af det samlede antal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever vi ofte som ansatte inden for sundhedsvæsenet, at patienter med anden etnisk baggrund er en særlig udfordrende patientgruppe.
Dette skyldes en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt, i høj grad, de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund.
Mødet mellem personale og patienter med anden etnisk baggrund kan være præget af forestillinger og usikkerhed fra begge parter, som blandt andet bunder i forskellige forventninger til mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet.
Hertil kommer, at mange med anden etnisk baggrund har et dårligere udgangspunkt for at anvende og få gavn af det danske sundhedsvæsen, fx på grund af manglende kendskab til sundhedssystemet, manglende sprogkundskaber samt problemer med at finde rundt. Dette kan bevirke, at de ikke i alle situationer får fuldt udbytte af råd og vejledning om sundhed, sygdom, pleje og behandling.
Udfordringer omkring sproglige barrierer og tolkeanvendelse er helt centrale i mødet med forældre og børn med anden etnisk baggrund. Diskussionerne – og frustrationerne – over ikke at kunne kommunikere tilfredsstillende med hinanden er en stor udfordring for både hos patienter og sundhedsprofessionelle.
Patienter med anden etnisk baggrund er ikke en homogen gruppe. De er lige så forskellige som alle andre (alder, køn, beskæftigelse, religion, livsopfattelse, forhistorie etc.). Man kan dermed ikke opsætte standarder eller generalisere/stigmatisere, at mennesker er ens, fordi de kommer fra et bestemt sted.
Hvilke barrierer kan påvirke mødet?
Mange patienter med anden etnisk baggrund har været udsat for svære traumer og kan eksempelvis lide af posttraumatisk belastningsreaktion. Familier med anden etnisk baggrund kan have flere sygdomme af både fysisk og psykisk karakter og kan have vanskeligere ved at vurdere symptomer på sundhed og sygdom. Foruden et anderledes sygdomsmønster ses også en atypisk præsentation af almindelige sygdomme. I praksis betyder det, at almindelige symptomer udtrykkes på en måde, som er fremmedartet for de sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen.
Krigstraumer kan forstyrre hukommelsen og koncentrationsevnen, så fysiske og psykiske symptomer blandes sammen, og patienter med anden etnisk baggrund kan have svært ved beskrive deres – og deres børns - symptomer på grund af begrænset skolegang og sproglige barrierer. Det medvirker til, at det kan være vanskeligt for sundhedsprofessionelle at forstå, hvad patienterne reelt fejler, og dermed finde frem til den rette diagnose og behandling.
Vær derfor opmærksom på:
• Sprogbarriere
• PTSD
• Psykisk påvirkning/eftervirkning
• Krigstraumer, voldtægter og tortur
• Uddannelsesniveau
• Kulturbarrierer, forskelligt syn på sundhed og sygdom
Forældreevnen kan udfordres
Der skal være øget opmærksomhed på at forældre med anden etnisk baggrund kan være påvirkede af tidligere oplevelser fra krig og flugt. Fraværet af deres familie og sædvanligt netværk kan vanskeliggøre forældrenes mulighed for at få råd og vejledning ift. pasning og pleje af deres syge barn. Samtidig kan forældrene befinde sig i en usikker livssituation pga. langvarig asylansøgningsproces, medfølgende dårlig økonomi og lav social status. Forhold som tilsammen kan nedsætte/besvære forældrenes evne i at passe og pleje deres syge barn, hvorfor den sundhedsfaglige indsats skal forsøge at understøtte/styrke denne.
Tolkning
Tolkning og brug af tolk er essentiel for at sikre forståelse og accept af pleje og behandling. Når der er en sprogbarriere mellem den sundhedsprofessionelle og patienten skal der ALTID rekvireres tolk. En tolk rekvireres som udgangspunkt til telefontolkning – eller videotolkning, såfremt dette er muligt. Der kan i særlige tilfælde rekvireres tolk med personligt fremmøde.
Tolk rekvireres – følg anvisningerne i det regionale pri-dokument Fremmedsprogstolkning.aspx
• Før brug af tolk skal der indhentes accept fra patienten eller de pårørende. Hvis tolkning ikke ønskes, skal det altid være under hensyns tagen til patientens tarv jf. sundhedsloven.
• Brug sundhedsprofessionelle tolke. Kun i nødsituationer kan man bruge familiære tolke efter samtykke med patienten. Det er uetisk og fagligt uacceptabelt at børn under 16 år tolker.
• Tolken er neutral.
• Tolken har tavshedspligt.
• Tolken skal oversætte alt, hvad der bliver sagt
• Tolken skal opfordres til at spørge ved tvivl om forståelse af fagspecifikke begreber.
Tolkesamtalens indhold:
• Tal kort med tolken inden der skal tolkes med patienten/de pårørende. Hvad er dagsordenen? Indhold af samtalen? Det er vigtig at være opmærksom på, at tolken også kan have brug for tid til at forberede sig på f.eks. ”Den svære samtale”. Dette vil samlet højne kvaliteten af tolkningen.
• Under tolkning er det vigtigt, at der holdes øjenkontakt mellem den sundhedsprofessionelle og patienten/de pårørende. Dermed sikres at dialogen bliver mellem den sundhedsprofessionelle og patienten/de pårørende.
• Afslut tolkningen med at opsummere indholdet af samtalen – bed evt. patienten/de pårørende om at gøre dette, så der er sikkerhed for gensidig forståelse og samtykke til plan for pleje og behandling.
• I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at der tages en kort debriefing med tolken
Tolkesamtalens rammer:
Start med at spørge patienten/de pårørende om de ved hvorfor de er kommet på hospitalet. Kender de dagsordenen?
• Skab øjenkontakt og brug det non-verbale sprog til at møde patienten og skabe tillid.
• Vær nysgerrig
• SPØRG – gæt aldrig!
• Sørg for at angst, vrede, bekymring, stress etc. er italesat inden du kan starte med samtalens egentlige formål.
• Identificer hvilke problematikker der er.
• Identificer hvad kendt norm er.
• Identificer kompetencer, handlemuligheder og netværk.
• Få patienten/de pårørende til at forklare/uddybe ved at de beskriver hvordan det ville være hvis de var i deres eget hjemland.
• Gennem længere indlæggelsesforløb anbefales det, at der er tolkning jævnligt fx x 3 ugentligt. Planlæg gerne samtaler med den samme tolk og på bestemte tidspunkter.
Pleje og behandling af børn/unge med anden etnisk baggrund
Pleje og behandling af familier med anden etnisk baggrund bygger på børneafdelingens værdier faglighed, respekt, tillid, omsorg og engagement. Vi arbejder ligeledes familiecentreret jævnfør instruks. Familiecentreret sygepleje i Døgnafsnittet.docx
Plejen til familier med anden etnisk baggrund tilrettelægges ligeledes så vidt muligt ud fra disse principper.
• Der planlægges tolkesamtaler til stuegang dagligt ved svært syge eller hver 2 dag i mere stabile forløb. Der benyttes altid tolk ved indlæggelse og udskrivelse.
• Der aftales til stuegang om både lægen og sygeplejersken skal benytte tolken. Sygeplejerskerne i vagterne skriver evt. op hvis der er nogle plejemæssige emner som skal tages op.
• Afsøg mulighed for evt. støtte til familien, brug af tværfaglige samarbejdspartner (evt indberetning ved bekymrende forhold)
• Prøv så vidt det er muligt at skabe forudsigelighed for familien i forhold til hvad der skal ske. (Blodprøver, medicin, stuegang, mad, samtaler mm)
Samarbejde med asylcenter
Pleje og behandling af børn og unge som opholder sig på asylcentrene foregår i samarbejde med personalet på centrene. Der er ofte ansat sygeplejefagligt personale som eventuelle indlæggelser, opfølgende medicin, ambulante kontroller mm. kan koordineres med.
Se endvidere regional instruks om erstatnings cpr, transportmuligheder mm. Når patienten er asylansøger
Målgruppe – modtagelse
Sundhedsprofessionelle ansatte ved Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital
Metode
Instruks er udarbejdet på baggrund af deltagelse i tværfaglige temaeftermiddage ved børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital: Indlagte børn og forældre med anden etnisk baggrund. Ved Morten Sodemann, Sisi Buch og Arndis Svabo fra Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital
Referencer:
