Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Pleuradrænage – sygepleje

 

Generelt

Pleuravæske er defineret som væske i pleurahulen som overstiger det normale (15-20ml). Væsken kan dræneres ved hjælp af et ultralyd-vejledt kateter. Hvis pleuravæsken gendannes ofte, kan det blive nødvendigt at anlægge et permanent pleuradræn, se Permanent ascites-/pleuradræn.

 

Inden anlæggelse

Ved konstatering af pleuravæske, sendes der en henvisning til røntgen, se Ultralydsvejledt ascites og pleuradrænage. Patienten skal være iført OP-skjorte, se i øvrigt Forberedelse til UL og intervention id. nr. 21721 herunder bl.a. blodprøver inden anlæggelse, vurdering af den henvisende læge om patienten har normal eller abnorm blødningsanamnese samt tromboserisiko ved evt. pausering af AK-behandling.

 

Efter anlæggelse

Efter anlæggelse af drænet kommer patienten tilbage til sin stamafdeling.

 

Observationer

  • Straks efter anlæggelsen skal drænet tilses, da for hurtig udtømning kan påføre patienten smerter og ubehag, og der kan forekomme ”krillerhoste”. Hvis patienten oplever ubehag, kan drænet afklemmes ved trevejshanen for en periode

  • Smerter ved indstiksstedet. Det er vigtigt, at patienten tilbydes relevant smertebehandling, så der kan opretholdes et normalt aktivitetsniveau

  • Infektionstegn observeres omkring indstiksstedet. Indstiksstedet er adgangsport for mikroorganismer og skal derfor observeres for tegn til infektion

Drænet skal tilses mindst 1 gang i hver vagt. Der dokumenteres i Clinical under fanen “adgange” under “vedligehold af invasive og noninvasive adgange”.

 

Tømning af drænagesystem

Pleuradrænet er tilkoblet et lukket posesystem med en tre-vejshane. Posen skal tømmes, når den er ¾ fyldt (5.7).

 

Procedure

  • Der udføres håndhygiejne (2.1) og anvendes engangshandsker

  • Drænposen åbnes ved hanen i bunden af posen og pleuravæsken tømmes i en kande eller kolbe

  • Studsen aftørres med sugende papir

  • Mængden af væske noteres på væskeseddel i skyllerum eller i Clinical

 

Drænagesystemet skal så vidt som muligt holdes samlet, da der ellers er infektionsrisiko. Hvis drænagesystemet skulle gå fra hinanden gøres følgende (Informationsmateriale om infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn. April 2018 (ssi.dk)):

 

  • Luk trevejshanen, ved at dreje den, så der ikke er adgang ind til patienten

  • Udfør håndhygiejne og anvend aseptisk teknik

  • Der anvendes sterile engangshandsker

  • Der desinficeres med swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin eller klorhexidinsprit 0,5% ved drænsamlingen

  • Drænet tilkobles en ny, steril drænpose

  • Det noteres i Clinical at drænet har været skilt ad under “adgange” - “vedligeholdelse af invasive og noninvasive adgange”

 

Forbindingsskift

Et pleuradræn producerer ofte ikke mere efter 24 timer og bliver derfor seponeret. Derfor er skift af forbindingen ofte ikke nødvendigt, men hvis forbindingen omkring drænet bliver løs, fugtig eller forurenet skal den skiftes.

Hvis drænet mod forventning er anlagt mere end 72 timer skal forbindingen ligeledes skiftes. Der skal anvendes aseptisk eller non-touch teknik (5.7).

 

Remedier

  • Handsker (alt efter om man anvender aseptisk eller non-touch teknik, skal der bruges hhv. sterile eller engangshandsker)

  • Skiftesæt

  • 2 styk sterilt kompres 5x5 cm

  • 1 styk sterilt Y-kompres. Hvis disse ikke findes i afdelingen, kan der klippes en slids i et sterilt kompres med en steril saks

  • FLEXI-TRAK (fikseringsklæb)

  • Tegaderm 10x12 cm

  • NaCl

  • Swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin eller klorhexidinsprit 0,5%

 

Procedure

  • Hvis der er væske i drænposen, tømmes denne (se procedure tidligere beskrevet)

  • Der foretages håndhygiejne (2.1) og anvendes engangshandsker

  • Forbindingen fjernes forsigtigt. Obs ikke at trække i drænet

  • Der foretages håndhygiejne (2.1) og skiftes til nye handsker. Hvis der anvendes aseptisk teknik, skal man bruge sterile handsker. Hvis man anvender non-touch teknik, anvendes engangshandsker

  • Indstiksstedet soigneres med NaCl og efterfølgende desinficeres med swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin eller klorhexidinsprit 0,5%

  • Y-kompres placeres under drænet ved indstiksstedet. Den anden kompres ligges ovenpå drænet, så drænet ligger imellem de to stykker kompres

  • Der fikseres med tegaderm

  • FLEXI-TRAK løsnes og skiftes. Denne placeres gerne et andet sted på slangen, for at undgå skader på patientens hud

 

Skylning af dræn

Det kan være nødvendigt at skylle på et pleuradræn, hvis der mistænkes tilstopning.

 

Remedier

  • Engangshandsker

  • Sprøjte med tempereret NaCl 0,9%.

  • Steril prop til trevejshane

 

Procedure

  • Der udføres håndhygiejne (2.1). Der anvendes engangshandsker

  • Hanen på trevejshanen drejes, så der er lukket ind til patienten

  • Proppen på trevejshanen skrues af og studsen desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum fem sekunder

  • Sprøjte med NaCl skrues på og trevejshanen drejes, så der er adgang op mod patienten

  • Der skylles med NaCl

  • Trevejshanen drejes, så NaCl løber ned i drænageposen og der er lukket ind mod patienten

  • Der påsættes ny steril prop på trevejshanen

 

Seponering af dræn

Pleuradrænet seponeres, når det ikke producerer længere. Patienten forberedes på, at det godt kan gøre ondt lige, når drænet seponeres, men at det er en kortvarig smerte. Patienten lejres liggende på den ene side eventuelt med en pude mellem benene, så drænet er opad.

 

Remedier

  • Engangshandsker

  • Sugende steril forbinding

  • Evt. remedier til soignering af indstikssted (se under procedure)

  • Evt. stomipose

 

Procedure

  • Dræposen tømmes (se procedure tidligere beskrevet)

  • Der udføres håndhygiejne (2.1) og anvendes engangshandsker

  • Forbindingen løsnes forsigtigt omkring drænet

  • Patienten instrueres i Vasalvas manøvre: patienten skal tage en dyb indånding, holde vejret og presse, mens drænet seponeres i et jævnt hurtigt træk.

  • Hvis der er blod eller sekret ved indstiksstedet aftørres dette med NaCl. Hvis der soigneres ved indstiksstedet, skal der anvendes aseptisk teknik eller non-touch

  • Der påsættes en sugende steril forbinding

 

Det er en lægefaglig vurdering om der skal tages røntgen af thorax efter seponering af pleuradrænet.

 

Referencer

  1. 1. Infektionshygiejnen - Håndhygiejne: (2.1)

  2. 2. Infektionshygiejnen – Infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn: (5.7)

  3. 3. Statens Serums Institut – Informationsmateriale om infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn: Informationsmateriale om infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn. April 2018 (ssi.dk)