Beskrivelse

Det er afdelingens læger, der på opfordring videregiver oplysninger til politiet. Det bør være en speciallæge eller bagvagt som videregiver oplysninger.

Telefonisk henvendelse fra politiet

I forbindelse med efterforskningen af en forbrydelse kan det være relevant for politiet at spørge sig for på sygehuset eller hos den praktiserende læge, hvis en eller flere mistænkte formodes at have brug for akut lægehjælp.

Som udgangspunkt har lægen tavshedspligt om patientens forhold uanset dennes eventuelle kriminelle status. Det er vigtigt for fortrolighedsforholdet mellem lægen og en patient, at patienten altid trygt kan søge lægehjælp, uden at lægen viderebringer oplysninger om den pågældende. Dette gælder også, hvis patienten er efterlyst af politiet. Det er således vigtigt, at man som læge ikke lader sig skræmme eller overtale til at videregive oplysninger. Lægen kan eventuelt forklare politiet, at man som læge kan risikere en straffesag, hvis man uberettiget bryder sin tavshedspligt.

I situationer hvor lægen skal udlevere oplysninger til politiet - fx når patienten har givet samtykke - skal lægen kun besvare præcise spørgsmål. Politiet skal således angive tid og sted for en forbrydelse. Der skal endvidere gives en god beskrivelse af patienten, så der nemt kan ske en identifikation. Diffuse forespørgsler som fx "indlagte mandlige patienter lørdag aften" skal afvises.

Henvender politiet sig telefonisk, skal man som læge ikke umiddelbart besvare spørgsmål eller give oplysninger. Det er klogt at sikre sig, at det er politiet, man taler med, hvilket kan ske ved et genopkald til politistationen. Når fortrolige oplysninger udleveres, er det en god idé at journalføre navnet på den, man har udleveret de fortrolige oplysninger til. Ønsker lægen ikke selv at tale med politiet, kan han eller hun henvise til afdelingens ledende overlæge. Fastholder politiet, trods manglende samtykke fra patienten, ønsket om fortrolige oplysninger, har politiet mulighed for at bede domstolene om at pålægge lægen at udlevere de ønskede oplysninger. Finder lægen, at kendelsen åbenbart strider mod tavshedspligten, kan kendelsen kæres til Landsretten. I sådanne tilfælde skal man kontakte Lægeforeningen.

Ønsker politiet blod- eller urinprøve fra en patient for at undersøge for alkohol, kræver det skriftligt samtykke, eller overværelse af vidner. Prøvetagninger formidles som regel gennem skadestuelægerne, og kan dette ikke lade sig gøre henvises til embedslægen

Ni råd til lægen vedrørende samarbejde med politiet

1. Få politiets identitet bekræftet ved genopkald.

2. Spørg altid politiet, hvad de ønsker oplysninger om.

3. Udlever aldrig oplysninger om en patient, medmindre patienten har givet samtykke, gerne skriftligt, eller du har til pligt det (ved ”særlige” dødsfald, hvor lægen kan afværge fare, ved mistanke om vanrøgt).

4. Journalfør altid patientens samtykke.

5. Besvar kun præcise spørgsmål fra politiet om en patient.

6. Skal du afhøres i en klagesag med en sigtets retsstilling, så kontakt Lægeansvarsudvalget forinden (så vil du normalt få stillet en advokat til rådighed).

7. Hvis du er blevet afhørt, så sørg for altid at læse referatet igennem, når du har talt med politiet.

8. Henvis til nærmeste overordnede, hvis du bliver usikker på situationen, og sørg for, at den ledende overlæge orienteres snarest.

9. Skriv ned, hvem du har talt med.

Anmodning om politiattest/lægelige udtalelser

Afdelingens KBU-læger forestår, efter aftale, udarbejdelse af politiattester/lægelige udtalelser.

Målgruppe

Læger

Referencer

https://www.laeger.dk/laegers-samarbejde-med-politiet