Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Granuloma inguinale/donovanose

Formål

At understøtte ensartet udredning og behandling af patienter med granuloma inguinale/donovanose.

Problemstilling

Granuloma inguinale/donovanose er en genital ulcerativ sygdom forårsaget af infektion med bakterien Klebsiella granulomatis (tidligere kaldt Calymmatobacterium granulomatis). Klinisk ses højrøde, uømme, langsomt voksende sår på genitalia uden regional lymfadenopati. Der kan ses subkutane granulomer (pseudobubos).

Infektionen kan sprede sig til pelvis eller disseminere til indre organer, knogler og/eller mund.

 

Inkubationstid: 50 dage

Metode

Diagnostik:

  • Biopsi fra sårkant til undersøgelse for Donovanlegemer ved Giemsafarvning.

  • Podning/biopsi fra sårkant til mikrobiomanalyse hos SSI (R-nr. 1008, Mikrobiom 165/18S). Undersøgelsen udføres kun én gang om ugen.

Konferér evt. med SSI.

 

Behandling:

  1. 1. Tbl. azitromycin 500 mg dagligt i mindst 3 uger og indtil alle læsioner er komplet ophelede.

  2. 2. Tbl. doxycyklin 100 mg x 2 dagligt i mindst 3 uger og indtil alle læsioner er komplet ophelede ELLER tbl. Erythromycin 500 mg x 4 dagligt i mindst 3 uger, og indtil alle læsioner er komplet ophelede ELLER trimethoprim-sulfamethoxazol 160 mg/800 mg tbl. X 2 dagligt i mindst 3 uger, og indtil alle læsioner er komplet ophelede.

 

Alle patienter med påvist donovanose bør tilbydes screening for HIV.

 

Der kan tilbydes behandling til alle seksuelle kontakter inden for 60 dage inden symptomdebut.

Referencer

O’Farell N. 2016 European guideline on donovanosis. IUSTI.

Granuloma inguinale (Donovanosis). Sexually transmitted infections treatment guidelines, 2021. Centers for Disease Control and Prevention.