Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Instruks for persondosimetri og kategorisering af stråleudsat personale, der arbejder med røntgenapparatur, der anvendes til diagnostisk brug

 

Formål

Formålet med instruksen er at sikre kategorisering af stråleudsat personale, der arbejder med røntgenapparatur, der anvendes til diagnostisk brug iht. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 669 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.

 

Definitioner

Stråleudsat personale: Personale som direkte er involveret i eller udfører et arbejde som medfører udsættelse for ioniserende stråling og hvis tilstedeværelse er nødvendig. F.eks. læger, radiografer, bioanalytikere, sygeplejersker, røntgensygeplejesker, anæstesipersonale o. lign.

 

Øvrigt personale: Personale som arbejder på et hospital, men som ikke direkte er involveret i patientundersøgelser hvor der anvendes ioniserende stråling. F.eks. administrativt personale, portører1, rengøringspersonale og evt. beskrivende læger o. lign.

 

Enkeltpersoner i befolkningen: Personer som ikke er ansat på hospitalet, men som befinder sig på eller i nærheden af hospitalets matrikler. F.eks. pårørende til patienter.

 

Strålebeskyttelsesekspert: Varetages af hospitalsfysiker ved Røntgenfysik. Strålebeskyttelsesekspertens opgave er at rådgive, organisere og sikre overholdelse af lovkrav i forhold til strålebeskyttelse af personale, patienter og pårørende.

 

Strålebeskyttelseskoordinator: Til alle røntgenapparater der anvendes til diagnostisk brug, er der lokalt på afdelingen tilknyttet en strålebeskyttelseskoordinator. Strålebeskyttelseskoordinatoren har skærpet opmærksomhed på strålebeskyttelse.

 

Afdelingsledelsen: Alle ledere, herunder ledende overlæger, med personaleansvar for stråleudsat personale.
 

1 Bemærk at portører på f.eks. akutmodtagelser og på billeddiagnostiske afdelinger også kan være stråleudsat personale, hvis de er involveret i røntgenundersøgelser (f.eks. hvis de holder en patient under eksponering).

 

Målgrupper

Instruksen gælder alt personale og alle personalegrupper, der arbejder med røntgenapparatur, der anvendes til diagnostisk brug i Region Nordjylland. Dvs. personale på afdelinger der anvender røntgen i forbindelse med CT, konventionel røntgen DR, intervention og fluoroskopi R/F, mobile C-buer, mammografi, dental røntgen, DXA skanner m.m.

Personale, der arbejder med røntgen på nuklearmedicinske afdelinger eller på onkologiske afdelinger, skal følge de lokale instrukser om kategorisering, hvis de i denne placeres i samme eller højere kategori.

Ved tvivl om korrekt kategorisering foretages en individuel vurdering af afdelingsledelsen, afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og hospitalets strålebeskyttelsesekspert.

 

Ansvar og organisering

a)

Afdelingsledelsen har ansvaret for kategoriseringen af stråleudsat personale og at denne ajourføres mindst én gang årligt.

 

b)

Kategoriseringen sker i praksis i samarbejde mellem afdelingsledelsen, afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og hospitalets strålebeskyttelsesekspert.

 

c)

Afdelingsledelsen har ansvaret for at der føres fortegnelser over dens stråleudsatte arbejdstagere med oplysninger om den enkeltes kategorisering og viden, færdigheder, oplæring i forhold til anvendelse af røntgenapparatet og strålebeskyttelse (f.eks. kursus i strålehygiejne, radiograf-uddannelsen o. lign.). Fortegnelsen skal være tilgængelig for afdelingens personale og hospitalets strålebeskyttelsesekspert. Se Sundhedsstyrelsens eksempel på en fortegnelse her.

 

d)

Afdelingen forestår selv kontakten til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med tilmelding og afmelding af dosimetre til dosisovervåget personale. Ved praktiske spørgsmål deromkring kontaktes Røntgenfysiks sekretær.

 

e)

Afdelingsledelsen skal sikre at de målte helkropsdoser for dosisovervåget personale overvåges og løbende vurderes. Dette kan gøres ved hjælp af de kvartalsvise/månedlige oversigter fra Sundhedsstyrelsen.

 

f)

Afdelingens strålebeskyttelseskoordinator har skærpet opmærksomhed på arbejdsgange og evt. ændringer i disse som kan påvirke dosis til personale, patienter og pårørende. Derfor bør strålebeskyttelseskoordinatoren løbende være bekendt med de målte personaledoser på afdelingen. Strålebeskyttelseskoordinatoren bør ligeledes vurdere det modtagne resultat og tage personlig kontakt til personer der ikke bærer dosimeteret korrekt eller på nogen anden måde har fået anmærkning til resultatet for at korrigere dette. Se hvordan man bærer persondosimeteret korrekt (se bilaget ”Sådan bæres persondosimeteret”).

 

g)

Afdelingsledelsen har ansvaret for, at dosisovervåget personale er bekendt med resultaterne af dosisovervågningen samt at resultaterne arkiveres i mindst 5 år. Personalet kan f.eks. gøres bekendt med resultaterne ved enten at sende en e-mail med information om at det nye resultat er modtaget eller ved at hænge resultaterne op på en fælles opslagstavle. Resultaterne kan f.eks. arkiveres elektronisk eller i et ringbind.

 

h)

Afdelingsledelsen har ansvaret for at sikre at en gravid stråleudsat arbejdstager individuelt dosisovervåges, hvis det ikke med sikkerhed kan udelukkes at fosteret modtager mere end 1 mSv i stråledosis fra moderens arbejde, regnet fra tidspunktet for underretning.

 

 

Beskrivelse

Kategoriseringen sker ved at vurdere og score farens alvorlighed samt hyppighed ved anvendelse af tabellerne i dette dokument. Der er indbygget en vis fleksibilitet i modellen og en individuel vurdering baseret på lokale erfaringer, identifikation, opklaring og råd fra strålebeskyttelseseksperten må forventes.

 

Noget røntgenudstyr giver højere personaledosis end andet. F.eks. giver røntgenundersøgelser hvor der anvendes gennemlysningsapparatur (mobile C-buer og intervention) typisk højere personaledoser end konventionelt røntgenudstyr. Anvendelsen og omgangen med røntgenudstyret har stor betydning i forhold til den risiko der er forbundet med brugen af det.

 

Dosishastigheden i det direkte strålefelt er ca. 1000 gange større i forhold til den spredte stråling. Derfor kan dosisbindingen for hud og ekstremiteter med stor sandsynlighed nås hvis hænderne placeres i dette. Derfor scorer f.eks. gennemlysningsundersøgelser typisk højt (3 eller derover) i tabel 2 omkring risiko. (Se bilaget ”4 gode strålebeskyttelsesråd”).

 

Der er i forbindelse med kategorisering ikke forskel på læger, anæstesipersonale, sygeplejersker, radiografer m.m. Alle stråleudsatte grupper skal kategoriseres på lige fod.

 

Administrativt personale som f.eks. kontorpersonale, sekretærer o. lign tilhører ikke den stråleudsatte gruppe, og skal derfor som udgangspunkt ikke kategoriseres.

Det anbefales, at nye afdelinger, eller afdelinger hvor der ikke foreligger en dosishistorik fra den individuelle dosisovervågning, kategoriserer deres stråleudsatte arbejdstagere i kategori B det første år, så afdelingen har en dosishistorik for helkropsdosis som baggrund for vurdering af den fremtidige kategorisering. Alternativt kan dosis individuelt vurderes i samarbejde med afdelingsledelsen, afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og hospitalets strålebeskyttelsesekspert. Personalet skal gøres bekendt med deres kategorisering.

 

For at vedligeholde kategoriseringen og for at sikre at kategoriseringen er retvisende over tid for Kategori C personale (som ikke dosisovervåges) anbefales det at udvælge en kontrolgruppe som dosisovervåges. Resultaterne fra dosisovervågningen for kontrolgruppen kan anvendes som et estimat for den større gruppe. Kontrolgruppen bør naturligvis udvælges så den repræsenterer afdelingens øvrige stråleudsattes arbejdsområder. Størrelsen på gruppen vil typisk være i omegn af 5-7 personer.

 

Det anbefales at afdelinger, hvor personalet har opgaver som nødvendiggør ophold tæt på patienten under røntgenundersøgelsen (f.eks. gennemlysningsundersøgelser ved reponering og intervention) skaber en dosishistorik for dosis til øjelinsen og hud/ekstremiteter. Det kan f.eks. ligeledes gøres ved at udvælge kontrolgruppe, som der måles på over en længere periode eller med jævne mellemrum.

 

På nogle afdelinger (f.eks. billeddiagnostiske afdelinger) kan der være stråleudsat personale som deltager ved undersøgelser ved forskellige modaliteter. I disse tilfælde skal der laves en risikovurdering for alle modaliteter. Personalet kommer i den kategori som scorer højest.

Data for dosisgrænser og tilhørende måleperioder er listet i tabel 1. Specielt bemærkes det at personale i Kategori C ikke skal dosisovervåges (og dermed ikke skal bære persondosimeter).

 

Personale, der arbejder på flere afdelinger eller matrikler, skal benytte ét persondosimeter og medbringe det til hver arbejdsplads. Bemærk hvis man arbejder i flere regioner og derfor benytter flere persondosimetre skal det sikres, at summen af doserne ikke overskrider dosisgrænserne eller medfører at vedkommende skal i en højere kategori. Dette koordineres lokalt på afdelingerne i samarbejde med strålebeskyttelseskoordinatoren.

 

Studerende

Lægestuderende, sygeplejerskestuderende, radiografstuderende m.m. skal kategoriseres på lige fod som det fastansatte personale.

 

Kategoriseringen afhænger i praksis af hvilke opgaver de har i deres praktik og hvor lang tid de er i praktik. Af principielle årsager skal der passes ekstra godt på dem der er under uddannelse. De har ikke nødvendigvis samme erfaring med røntgen som de fastansatte.

 

Hvis de udfører arbejde eller assisterer under supervision af erfarent personale i kategori B kan det i visse tilfælde give mening at placere dem i kategori C og lade det fastansatte personale fungere som kontrolgruppe.

 

Røntgenfysiks vurdering er, at grænsen for at overveje om de skal bære dosimeter eller ej går omkring 4 uger. Er de tilknyttet afdelingen i længere tid, og går det faste personale med dosimeter, så bør man også placere de studerende i kategori B.

 

Er de studerende i praktik i mere end 4 uger, og at afdelingsledelsen kan garantere (eller vil vurdere) at de får meget mindre stråling end det faste personale (evt. grundet en lav hyppighed), kan man også vælge at placere dem i kategori C.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler man bestiller dosimetre til studerende inden de starter i praktisk for at sikre at de er klar inden start. Bemærk at der kan gå op til 10 hverdage fra bestilling til modtagelse.

 

Hvordan måles personaledosis?

Den individuelle dosisovervågning af stråleudsat personale sker ved at måle dosis ved hjælp af forskellige typer af dosimetre. Fælles for dem alle er, at de skal bestilles gennem Sundhedsstyrelsens persondosimetri-laboratorium (SIS PL). Ved praktiske spørgsmål omkring bestilling af dosimetre kan Røntgenfysiks sekretær kontaktes.

 

Helkropsdosis (effektiv dosis) måles ved hjælp af et helkrops-persondosimeter. Dosimeteret placeres i hoftehøjde bag blygummiforklædet i den side hvor der forventes størst stråleudsættelse. Det er i praksis typisk den side som vender mod strålekilden (dvs. patienten). Information fra Sundhedsstyrelsen omkring helkrops-dosimeterets virkemåde og brug kan ses her.

 

Dosis til øjelinsen måles ved hjælp af et skulderdosimeter. Dosis i skulderhøjde betragtes som et estimat for øje-dosis. Skulderdosimetre adskiller sig ikke teknisk fra de dosimetre, der anvendes til at måle helkropsdosis; men ved anvendelse i skulderhøjde rapporteres resultatet som øjendosis (dosis til øjets linse). Information fra Sundhedsstyrelsen om måling af dosis til øjets linse kan ses her.

 

Dosis til hud og ekstremiteter (hænder) måles ved hjælp af et fingerdosimeter som er udformet som en lille fingerring. Information fra Sundhedsstyrelsen omkring fingerdosimetre kan ses her.

 

 

De årlige dosisgrænser og måleperioder kan ses i tabel 1 herunder.

 

Afrapportering til strålebeskyttelseseksperten

Ved unormalt høje doser, skal strålebeskyttelseskoordinatoren og strålebeskyttelseseksperten informeres hurtigst muligt, og årsagen til overskridelsen skal undersøges og om muligt elimineres.

 

Hvis der i resultaterne fra dosisovervågningen fra SIS fremgår en stråleudsat arbejdstager i Kategori B eller A, som modtager en dosis større end 3 mSv i løbet af et kvartal, skal dette meddeles til strålebeskyttelseseksperten og den ansatte. Strålebeskyttelseseksperten informeres om arbejdsgange og hvilke tiltag der gøres fremadrettet for at sænke dosis.

 

Hvis en stråleudsat arbejdstager skifter kategori i løbet af året, informeres strålebeskyttelseseksperten på mail med en kort redegørelse af hvorfor.

 

Ved en utilsigtet bestråling af personale, patienter eller pårørende indberettes dette via UTH (link). Gennem UTH-systemet modtager strålebeskyttelseseksperten/medicinsk fysisk ekspert automatisk besked.

 

 

Lovkrav for dosisgrænser og dosisbindinger

 

Kategori

Effektiv dosis

Øjelinse

Hud/ekstremiteter

Måleperiode

Persondosimeter

Stråleudsat personale

Kategori C

 

< 1 mSv/år

 

-

 

< 50 mSv/år

 

Ingen overvågning

Kategori B

1-6 mSv/år

-

50 - 150 mSv/år

Kvartalsvist

Kategori A

> 6 mSv/år

> 15 mSv/år

> 150 mSv/år

Månedlig

Øvre dosisgrænse for stråleudsat personale

 

 

20 mSv/år

 

20 mSv/år

 

500 mSv/år

 

-

Øvrigt personale
(f.eks. administrativt personale, portører og rengøringspersonale)

 

 

 

< 0,3 mSv/år

 

 

-

 

 

-

 

 

Ingen overvågning

Enkeltpersoner i befolkningen
(f.eks. pårørende)

 

< 0,1 mSv/år

 

-

 

-

 

-

Tabel 1: BEK 669 af 01/07/2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

 

Dosisbindinger for stråleudsat personale i Region Nordjylland

De lovmæssige krav i forbindelse dosisgrænser for stråleudsat personale er øvre grænser og der sigtes naturligvis mod lavere doser. Derfor har strålebeskyttelses-eksperten fastlagt acceptable dosisniveauer ved dosisbindinger2. En dosisbinding er helt overordnet det niveau af stråleudsættelse, som det anses som acceptabelt at en gruppe udsættes for. Dosisbindingerne anvendes i forbindelse med kategoriseringen og kan ses i tabel 1 herunder.

Det er sigtet at personaledoserne i region Nordjylland holdes under hver af de tre dosisbindinger gennem løbene vurdering, opfølgning og konstant fokus på adfærd i røntgenrum.

2 Dosisbinding: En øvre værdi for den individuelle dosis en strålekilde må kunne foranledige i en planlagt bestrålingssituation, og som er udgangspunkt for optimering af strålebeskyttelsen (BEK 669, §10, stk. 11). Røntgenfysik har fastlagt acceptable dosisniveauer for stråleudsat personale som dosisbindinger.

 

Sådan kategoriseres stråleudsatte arbejdstagere

Stråleudsatte arbejdstagere kategoriseres ved hjælp af tabellerne i dette afsnit. Først skal farens alvorlighed beregnes ved at vurdere hvor sandsynligt det er at en af de tre dosisbindinger for hhv. helkropsdosis, øjelinse og hus/ekstremiteter overskrides. Dette gøres ved først at score point i tabel 1, 2 og 3.

 

Tabel 1. Modalitet

Point

Modalitet

Dosisbinding for helkropsdosis

Dosisbinding for øjelinse

Dosisbinding for hud/ekstremiteter

1

DXA, Dental (Ultralyd og MR)

< 0,1 mSv/år

< 0,1 mSv/år

< 1 mSv/år

2

Mammografi

3

Konventionel røntgen

4

Mindre mobilt gennemlysningsudstyr/CT/CBCT/O-arm

< 0,5 mSv/år

< 1 mSv/år

< 50 mSv/år

5

Interventionsanlæg og større mobilt gennemlysningsudstyr til intervention

< 1 mSv/år

< 5 mSv/år

< 100 mSv/år

 

Tabel 2. Risiko

Point

Risiko

1

Usandsynligt at dosisbindingen overskrides og ubetydelige doser

2

Usandsynligt at dosisbindingen overskrides, men betydelige doser kan forekomme

3

Muligt at dosisbindingen overskrides

4

Sandsynligt at dosisbindingen overskrides

5

Sikkert: Stor sandsynlighed for at dosisbindingen (helkrop og hud/ekstremiteter) overskrides


Tabel 3. Beskyttelse

Point

Beskyttelse

1

Ophold uden for røntgen- og betjeningsrum

2

Ophold i skærmet betjeningsrum eller bag skærmet betjeningspult under eksponering

3

Ophold i røntgenrum, men med størst mulig afstand til patient og med passende værnemidler under eksponering.

4

Ophold i røntgenrum og tæt på patient med passende værnemidler

5

Ophold i røntgenrum og tæt på patient uden passende værnemidler

 

Derefter beregnes farens alvorlighed til ubetydelig, lille, moderat, stor eller meget stor ved at multiplicere (dvs. gange) point fra ovenstående tabeller og efterfølgende dividere med 15:

 

 

 

Afrund til nærmeste heltal og mindst 1 og højst 5. Vurder nu hyppigheden, dvs. hvor ofte personalet udfører denne undersøgelse eller opgave vha. tabel 4.

 

Tabel 4. Hyppighed

Point

Hyppighed

1

Sjældent:

< 1 eller færre undersøgelser pr måned

2

Nogle gange:

1 – 4 undersøgelser pr måned

3

Ofte:

4 – 20 undersøgelser pr måned

4

Mange gange:

20-30 undersøgelser pr måned

5

Altid:

> 30 undersøgelser pr måned

 

Kendes både farens alvorlighed og hyppigheden kan personalet kategoriseres i forhold til tabel 5.

 

Tabel 5. Kategorisering

F.eks. vil en person hvor farens alvorlighed er 3 (dvs. moderat) og hvor hyppigheden er 2 (dvs. 1 – 4 undersøgelser pr måned) blive kategoriseret i kategori B.

 

 

Farens alvorlighed

 

Hyppighed

Ubetydelig

1

Lille

2

Moderat

3

Stor

4

Meget stor

5

Sjældent

1

C

C

C/B

B

B

Nogle gange

2

C

C/B

B

B

B/A

Ofte

3

C

C/B

B

B

B/A

Mange gange

4

C

C/B

B

B

A

Altid

5

C/B

C/B

B

B/A

A

 

Det ses af ovenstående tabel at en stor hyppighed og en stor fares alvorlighed vil medføre en indplacering i en højere kategori. Felter med C/B eller B/A indikerer modellens fleksibilitet. I disse tilfælde skal man være ekstra omhyggelig med at indplacere personalet. Ved tvivl kontaktes hospitalets strålebeskyttelsesekspert.

 

 

Eksempler på kategorisering på afdelinger med CT, konventionel røntgen og mammografi

Røntgen-apparatur

 

CT, konventionel røntgen DR, mobilt DR, mammografi

Generelt

Alle læger og radiografer på billeddiagnostiske afdelinger o. lign. vil som udgangspunkt blive kategoriseret i Kategori B eller C. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at dosisovervåge øjelinsen eller hud/ekstremiteter.

 

Personale, som f.eks. beskrivende læger, som ikke er involveret i arbejde som medfører udsættelse for ioniserende stråling, betragtes som øvrigt personale, og skal derfor ikke kategoriseres.

Kategori C

Radiografer/røntgensygeplejersker/bioanalytikere
Radiografer der
mange gange eller altid arbejder med patientundersøgelser, hvor der ikke benyttes ioniserende stråling. F.eks. inden for MR, ultralyd, administration o. lign.

 

Radiografer som altid befinder sig i betjeningsrum og som aldrig har ophold ved patienten under røntgen.

 

Radiografer som sjældent udfører røntgenundersøgelser hvor patientens tilstand eller undersøgelsens art nødvendiggør ophold tæt på patienten3 (f.eks. ved børneundersøgelser og ældre) og hvor der anvendes konventionelt røntgenudstyr (fastmonteret og mobilt) samt mammografi.

 

Læger

Som for radiografer

 

Øvrigt personale
Portører (følger strålebeskyttelseskoordinatorens anvisninger)

 

Kategori B

Radiografer/røntgensygeplejersker/bioanalytikere

 

Radiografer som nogle gange udfører røntgenundersøgelser hvor patientens tilstand eller undersøgelsens art nødvendiggør ophold tæt på patienten. (f.eks. ved børneundersøgelser og ældre) og hvor der anvendes CT

 

Læger

Som for radiografer

 

Kategori A

Hvis dosisovervågningen af personale i Kategori B indikerer at dosisintervallet for effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed vil blive overskredet indenfor de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning i Kategori A.

 

Personalet gennemgår en obligatorisk lovbefalet lægeundersøgelse og afdelingen indhenter en attest vedrørende arbejde med ioniserende stråling.

 

Personalet undervises efterfølgende direkte ved røntgenapparaturet i konkret strålebeskyttelse og brug af relevante værnemidler til beskyttelse af spredt stråling.

Undervisningen varetages af afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og strålebeskyttelsesekspert eller andet personale med relevante kompetencer.

 

Hvis dosisovervågningen af personale i Kategori A herefter indikerer at dosisgrænsen effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed ikke overskrides indenfor de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning tilbage i Kategori B.

 

3 iført relevante værnemidler og med passende afstand

 

Eksempler på kategorisering på afdelinger med større gennemlysningsanlæg til interventionsundersøgelser

Røntgen-apparatur

 

Intervention og fluoroskopi R/F, CT-fluoroskopi, CBCT

Generelt

Alle læger, anæstesipersonale, operationssygeplejersker, radiografer på billediagnostiske og kardiologiske afdelinger vil som udgangspunkt blive kategoriseret i Kategori B eller C.

 

Det anbefales, at der udvælges en kontrolgruppe til overvågning af dosis til øjelinsen og hud/ekstremiteter for relevant kategori B personale.

 

Personale, som f.eks. beskrivende læger, som ikke er involveret i arbejde som medfører udsættelse for ioniserende stråling, betragtes som øvrigt personale, og skal derfor ikke kategoriseres.

 

Kategori C

Læger, anæstesipersonale, operationssygeplejersker, radiografer og andet personale som altid befinder sig i betjeningsrum ved gennemlysningsundersøgelser og som aldrig har ophold ved patienten under røntgen.

 

Kategori B

Læger, anæstesipersonale, operationssygeplejersker, radiografer m.fl.

 

Læger, anæstesipersonale, operationssygeplejersker, operationsteknikere, radiografer og andet personale, der sjældent eller hyppigere udfører eller assisterer ved røntgenundersøgelser hvor der anvendes større gennemlysningsanlæg til interventions-, hjerte- og karundersøgelser m.m.

 

Kategori A

Hvis dosisovervågningen af personale i Kategori B indikerer at dosisintervallet for effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed vil blive overskredet indenfor de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning i Kategori A.

 

Personalet gennemgår en obligatorisk lovbefalet lægeundersøgelse og afdelingen indhenter en attest vedrørende arbejde med ioniserende stråling.

 

Personalet undervises efterfølgende direkte ved røntgenapparaturet i konkret strålebeskyttelse og brug af relevante værnemidler til beskyttelse af spredt stråling.

Undervisningen varetages af afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og strålebeskyttelsesekspert eller andet personale med relevante kompetencer.

 

Hvis dosisovervågningen af personale i Kategori A herefter indikerer at dosisgrænsen effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed ikke overskrides indenfor de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning tilbage i Kategori B.

 

 

 

Eksempler på kategorisering på afdelinger med mindre mobilt gennemlysningsudstyr til gennemlysningsundersøgelser

Røntgen-apparatur

 

Mobile C-buer, O-arm

Generelt

Alle læger, anæstesipersonaler, sygeplejersker og radiografer på kirurgiske afdelinger vil som udgangspunkt blive kategoriseret i Kategori B eller C.

 

Det anbefales, at der udvælges en kontrolgruppe til overvågning af dosis til øjelinsen og hud/ekstremiteter for relevant kategori B personale.

 

Kategori C

Læger, anæstesipersonale, sygeplejersker, radiografer m.fl.

 

Læger, anæstesipersonale, operationssygeplejersker, operationsteknikere, radiografer og andet personale som sjældent har ophold i røntgenrum, men med størst mulig afstand til patient og med passende værnemidler og under korte eksponeringer.

 

Kategori B

Læger, anæstesipersonale, sygeplejersker, radiografer m.fl.

 

Læger, anæstesipersonale, operationssygeplejersker, operationsteknikere, radiografer og andet personale som sjældent eller hyppigere deltager i røntgenundersøgelser hvor patientens tilstand eller undersøgelsens art nødvendiggør ophold tæt på patienten 3 (f.eks. ved håndkirurgi, reponering, o. lign.) og hvor der anvendes mobile C-buer.

 

 

Kategori A

Hvis dosisovervågningen af personale i Kategori B indikerer at dosisintervallet for effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed vil blive overskredet indenfor de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning i Kategori A.

 

Personalet gennemgår en obligatorisk lovbefalet lægeundersøgelse og afdelingen indhenter en attest vedrørende arbejde med ioniserende stråling.

 

Personalet undervises efterfølgende direkte ved røntgenapparaturet i konkret strålebeskyttelse og brug af relevante værnemidler til beskyttelse af spredt stråling.

Undervisningen varetages af afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og strålebeskyttelsesekspert eller andet personale med relevante kompetencer.

 

Hvis dosisovervågningen af personale i Kategori A herefter indikerer at dosisgrænsen effektiv dosis på 6 mSv med stor sandsynlighed ikke overskrides indenfor de næste 6 måneder, flyttes personalet til dosisovervågning tilbage i Kategori B.

 

 

3 iført relevante værnemidler og med passende afstand

 

Eksempler på kategoriseringer på afdelinger med DXA-skannere

Røntgen-apparatur

 

DXA-skannere

Generelt

Alle læger, bioanalytikere, radiografer, sygeplejersker og andet personale, der kun udfører røntgenundersøgelser ved DXA-skannere vil som udgangspunkt blive kategoriseret i Kategori C.

 

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at dosisovervåge øjelinsen eller hud/ekstremiteter.

 

Ved tvivl om korrekt kategorisering af personale i Kategori C foretages en individuel vurdering af afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og hospitalets strålebeskyttelsesekspert.

 

 

Kategori C

Alle læger, bioanalytikere, sygeplejersker og andet personale, der kun udfører røntgenundersøgelser ved DXA-skannere og som opholder i skærmet betjeningsrum eller bag skærmet betjeningspult eller har stor afstand til patienten under eksponering.

 

Kategori B

Ikke relevant

 

 

Kategori A

Ikke relevant

 

 

 

Eksempler på kategorisering på afdelinger med røntgenanlæg til dentale undersøgelser

Røntgen-apparatur

 

Interoralt apparatur, orthopantomografer, cephalostater, dental CBCT

Generelt

Alle tandlæger/læger, tandplejere, tandklinikassistenter, der kun udfører røntgenundersøgelser med apparatur til tand/kæbe røntgen vil som udgangspunkt blive kategoriseret i Kategori C eller B.

 

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at dosisovervåge øjelinsen eller hud/ekstremiteter.

 

Personale, som f.eks. beskrivende læger, som ikke er involveret i arbejde som medfører udsættelse for ioniserende stråling, betragtes som øvrigt personale, og skal derfor ikke kategoriseres.

 

Ved tvivl om korrekt kategorisering af personale i Kategori C eller B foretages en individuel vurdering af afdelingens strålebeskyttelseskoordinator og hospitalets strålebeskyttelsesekspert.

 

Kategori C

Personale, der udelukkende udfører røntgenundersøgelser med interoralt tandapparatur.

 

 

Kategori B

Personale, der arbejder med orthopantomografer, cephalostater og dentalt CBCT.

 

En repræsentation af personalegruppen, der deltager ved undersøgelser med dental røntgen og som er udvalgt blandt det personale, der oftest deltager i røntgenprocedurer og dermed, må forventes at modtage de højeste årlige doser til personalegruppen.

 

 

Kategori A

Ikke relevant

 

Referencer:

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 669 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/669:

 

Sundhedsstyrelsens persondosimetri-laboratorium (SIS PL):
https://www.sst.dk/da/opgaver/straalebeskyttelse/selvbetjening/dosisovervaagning-persondosimetri

 

Information fra Sundhedsstyrelsen omkring helkrops-dosimeterets virkemåde og brug:

https://www.sst.dk/-/media/Opgaver/Str%C3%A5lebeskyttelse/Selvbetjening/Helkropsdosimeter_Infoseddel.ashx?la=da&hash=B6E03F283B84F87BF76CB1138912716608854948

 

Information fra Sundhedsstyrelsen om måling af dosis til øjets linse:

https://www.sst.dk/-/media/Opgaver/Str%C3%A5lebeskyttelse/Selvbetjening/Information-om-dosis-til-oejets-linse.ashx?la=da&hash=7FFFD16C5F3637A94A229B52971C5F9D1CD17D20
 

Information fra Sundhedsstyrelsen omkring fingerdosimetre:

https://www.sst.dk/-/media/Opgaver/Str%C3%A5lebeskyttelse/Selvbetjening/resource_2969cs4664736508.ashx?la=da&hash=FE4C7B0AE099DFA33721BF8228F59012853D8A74

 

Attest vedrørende arbejde med ioniserende stråling (arbejdstilsynet):

https://at.dk/regler/at-vejledninger/ioniserende-straaling-d-7-3/bilag-1/

 

Eksempel fra Sundhedsstyrelsen på fortegnelse:

https://www.sst.dk/-/media/Viden/Straaling/Vejledninger/Straalingsgeneratorer/Forslag-til-fortegnelse-over-straaleudsatte-arbejdstagere.ashx?la=da&hash=9E5EE10BDD212AEB8AF9A1219C37C33E776A961F