Retningslinjer for håndtering af børn indlagt med RSV-infektion på Børne- og Ungeafdelingen, Regionshospital Nordjylland.
Formål:
At sikre ens retningslinjer for håndtering af børn indlagt med RSV-infektion på Børne- og Ungeafdelingen, Regionshospital Nordjylland.
Målgruppe:
Personale ansat ved Børne- og Ungeafdelingen, Regionshospital Nordjylland.
Generelt:
Respiratorisk syncytialvirus (RSV) er den hyppigste årsag til alvorlige tilfælde af luftvejsinfektioner hos spædbørn og børn under 4 år. RSV er meget udbredt og næsten alle børn omkring 2-års alderen har haft sygdommen én gang, halvdelen 2 gange. RSV-infektioner kan forekomme hele året, men ses hyppigst i vintermånederne (november – april, peak i januar/februar).
Ved infektion med RSV ses et bredt klinisk spektrum, fra forkølelse hos store børn og voksne, til forløb med astmatisk bronkit, bronkiolit og/eller pneumoni, til alvorlig respirationsinsufficiens og meget sjældent død hos børn under 2 år.
Der findes ikke nogen behandling for pågående RSV-infektion. Behandlingen er derfor primært understøttende, og generelt er der usikker evidens for de fleste gængse behandlingstiltag. Der kan dog til veldefinerede risikogrupper gives monoklonalt antistof (Palivizumab) beskyttende mod RSV.
Dog ønskes en ensretning af afdelingens håndtering af den understøttende behandling, der tilbydes til børn indlagt med RSV.
Håndtering før indlæggelse:
Ved behov for indlæggelse overvejes indikation for paraklinisk udredning med infektionstal, væsketal og syre/base-status. Særlig opmærksomhed ved børn under 3 måneder, der er i risiko for et sværere indlæggelsesforløb og kan ses med hurtig progression i symptomer.
Håndtering under indlæggelse:
Der er generelt meget usikker evidens for understøttende behandling af symptomer ved RSV eller bronkiolit af anden årsag. Der er dog evidens for iltbehandling samt nasal CPAP. Nedenfor følger de lokale retningslinjer for gængse understøttende behandlingstiltag. Se desuden bilag 1 for ordinationsskema.
Iltbehandling:
Der gives iltbehandling ved vedvarende lav saturation. Behandlingen gives ved:
Ilttilskud kan gives på tragt, men er sjældent tilstrækkeligt. Derfor anbefales som udgangspunkt optiflow (instruks: Optiflow Junior (rn.dk)) eller nasal CPAP (instruks: CPAP- behandling (rn.dk)).
Der tilstræbes under iltbehandling saturation > 95%. Hvis saturationen vedvarende ligger pænt over 95% og barnet får ilttilskud, kan dette forsøges reduceret. Hvis barnet er under 3 måneder gammelt, vil nasal CPAP oftest være 1. valg fremfor optiflow, da der ofte er behov for mere CPAP-tryk end optiflow kan give. Det vurderes dog i hver enkelt tilfælde, hvad den rette behandling bør være.
Inhalationer:
Der er generelt tradition for behandling med 2 typer af inhalationer:
• Forsøgsvis salbutamol-inhalationer, men KUN såfremt barnet fremstår bronkospastisk.
• Forsøgsvis hypertone saltvandsinhalationer ved sekretstagnation. Hypertone saltvandsinhalationer gives ikke.
Generelt gives ikke inhalationer under behandling med nasal CPAP, men i tilfælde med bronkospasme, kan der forsøges bronkodilaterende inhalationer (salbutamol).
Ved bronkospasme: Salbutamol 5mg/ml fortyndet med isoton NaCl til mindst 4 ml. Gives på system 22. Alternativt kan gives på spacer.
• Barnets vægt < 10 kg: 0,15 mg/kg (0,03 ml/kg) pn., alternativt 1 pust pn. på spacer.
• Barnets vægt 10-15 kg: 2,5 mg (0,5 ml) pn., alternativt 2 pust pn. på spacer.
• Barnets vægt > 15 kg: 5 mg (1,0 ml) pn., alternativt 4 pust pn. på spacer.
OBS: overvej dosisreduktion ved svær takykardi hos barnet.
Ved ordination af bronkodilaterende inhalationer, bør der altid være en lægelig opfølgning efter få inhalationer, for at revurdere effekten af disse. Dette for at monitorere effekten af de givne inhalationer, samt for at undgå at give barnet unødvendige generende bivirkninger, hvis medicinen administreres uden sikkert fortsat behov.
Det er omdiskuteret, om børn under 3 måneder har gavnlig effekt af beta2-agonist pga. manglende/umodne receptorer i lungevævet. Derfor bør denne gruppe monitoreres særligt tæt under forsøgsvis behandling med salbutamol.
Ved sekretstagnation: Isoton NaCl 0,9%, 3 ml. Gives på system 22.
Generelt anbefales det at give inhalationer ca. hver 3. time, såfremt man skønner, der er indikation for inhalationsbehandling. Man kan evt. give inhalationer med bronkodilaterende og isoton saltvand umiddelbart efter hinanden, for ikke at forstyrre barnet mere end højst nødvendigt. Alternativt kan inhalationerne gives alternerende, hvis der skønnes behov for begge typer af disse.
Sugning:
Der er ikke indikation for rutinemæssig sugning af børn indlagt med RSV. Dog kan der udføres sugning i øvre luftveje ved truende respirationsinsufficiens, problemer med føde-/væskeindtag eller apnøer.
Lungefysioterapi:
Overvej lungefysioterapi med PEEP-maske. Kan gives efter instruktion fra fysioterapeut til børn i alle aldre efter individuel vurdering. Er oftest først indiceret når barnet er ved at være klar til at komme ud af optiflow/nasal CPAP. Har disse behandlingstiltag ikke været nødvendige, kan behandlingen forsøges tidligere i forløbet.
Mobilisering:
Barnets lejring er en vigtig del af effektiv sekretmobilisering. Barnet bør vendes i sengen, stryges/bankes blidt på ryggen og lign. for at hjælpe med sekretmobilisering.
Smertebehandling:
Som led i optimal understøttende behandling, bør det sikres at barnet er smertedækket. Ordineres efter vanlige retningslinjer.
Væsketilskud:
Som øvrig understøttende behandling, er det vigtigt at have fokus på at barnet under indlæggelsen bliver sufficient hydreret. Det kan ofte være nødvendigt at supplere barnet på sonde, da en stor del af de indlæggelseskrævende børn med RSV vil have et insufficient spontant væskeindtag.
Udskrivelse:
Barnet er klar til udskrivelse når:
Har barnet ved udskrivelsen fortsat behov for saltvandinhalationer, kan der evt. udleveres forstøverapparat (Porta-neb) og laves recept på isoton NaCl. Bør dog kun gøres velovervejet og efter konference med speciallæge.
