Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ultralyd af isolationspatienter på sengeafdeling

Beskrivelse

Dokumentet dækker over en samarbejdsaftale mellem stamafdelinger på matrikel Syd og Radiologisk afdeling, Ultralyds afsnittet, matrikel syd.

Dokumentet er gældende for ultralydsundersøgelser både med og uden invasiv procedure.

 

Retningslinjen er gældende i tidsrummet

Der er foreløbig planlagt en prøveperiode fra 3. jan. 2022 til 1. marts 2022.

Efter prøveperioden planlægges en evaluering hvor det er muligt for klinikere og Radiologisk personale at komme med feedback til tiltaget. - Herefter vil det blive vurderet, om tiltaget skal være permanent.

 

Når der bestilles ultralyd på en isoleret patient i dag tid kl. 07.30 til 15.00 på hverdage, mandag til fredag foretages ultralydsundersøgelsen på den sengestue, hvor på patienten er indlagt. – OBS det er kun muligt i de tilfælde, hvor patienten er isoleret på enestue

 

I vagten kl. 15.00 – 07.30, samt weekend og helligdage vil den isolerede patient blive bestilt ned til ultralydsstuen med mindre noget andet er aftalt med vagthavende radiolog.

 

Relevante isolationsdiagnoser (Gældende for patienter isoleret på enestue)

  • • CPO

  • • VRE

  • • ESBL

  • • MRSA

  • • Norovirus

  • • Clostridium difficile

  • • Coronavirus

  • • Influenza

 

Målgruppe – modtagelse

Radiologisk afdeling, ultralydsafsnit, afsnit Syd.

Sengeafdelinger på afsnit Syd og i Medicinerhuset, hvor der er indlagte isolationspatienter der kræver ultralydsundersøgelse.

 

Ved ultralydsundersøgelse på sengestuen anbefales det, at der af henvisende afdeling foretages en vurdering af, om tøj, seng og sengelinned er synligt urent og at der rengøres/skiftes linned iht. dette.

 

Formål

For at mindske transporten af isolerede patienter rundt i huset tilbyder Radiologisk afdeling, afsnit Syd, i en prøveperiode løbende fra 3. januar til 1. marts på hverdage i dag tid, at udføre ultralydsundersøgelser på patientens sengestue, såfremt patienten er isoleret på enestue.

 

Det skal afprøves om der er en logistisk fordel, ved at ultralydsskanne på sengeafdelingen, idet Radiologisk afdeling dermed ikke er afhængig af portørressourcer.