Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Karpaltunnelsyndrom

Formål

Angiver retningslinjer for diagnostik og behandling af patienter med karpaltunnelsyndrom.

Definition af begreber

CTS (Carpal Tunnel Syndrome / karpaltunnelsyndrom) er oftest et kompressionssyndrom på overekstremitet.

Målgruppe

Alle læger og sygeplejersker (klinisk personale) i Ortopædkirurgien, der deltager i behandling eller vejledning af denne patientgruppe.

 

Beskrivelse

Symptomer

Føleforstyrrelser svarende til 3 ½ radiale fingre, som er et patognomonisk symptom.

Natlige gener (smerter i hånden, patienten skal flytte hånden).

Ovennævnte føleforstyrrelser ses ved håndaktiviteter med såkaldt ”fikseret hånd”. Det vil sige ved bilkørsel, cykelkørsel, brug af mobiltelefon, fjernbetjening til tv, nøgle, computer-mus og derudover påvirket finmotorik og tab af små ting.

Andre symptomer kan være smerter svarende til thenar-område/karpalkanal.

Ved langvarig CTS ses nedsat motorisk funktion af musculus pollicis brevis, opponens pollicis, atrofi/hypotrofi af thenar, det vil sige muskelpåvirkning.

    

Diagnose

Diagnose stilles på baggrund af klinisk undersøgelse og ENG-undersøgelse.

Ved klinisk undersøgelse findes nedsat følesans (men kan også være normal) svarende til 3 ½ radiale fingre og samtidig positiv provokationstest svarende til canalis carpi: Phalens test, Tinels test osv.

ENG bekræfter diagnose. Dog kan 10-15 % af patienterne ikke fanges ved ENG.

Beslutning om operation eller anden behandling træffes af lægen efter individuel samtale med patient ved normal ENG.

 

Konservativ behandling

Natlig skinne i ca. 6-8 uger, blokade, NSAID-præparater.

 

Operativ behandling

1. Åben dekompression. Incision svarende til thenar bøjefure i lokalbedøvelse med ca. 4-8 ml Lidokain 1 % med Adrenalin. Flexor retinaculum skæres på langs under beskyttelse af Mickey Mouse sonde. Man skal løsne nerven lige distalt fra fedtpuden, i den distale del af såret. Proksimalt svarende til håndleddet løsnes nerven med kniv eller saks svarende til fascia antebrachii. Hvis der er for meget synovit (nerven og fleksorsenerne er tæt pakkede og stort set umulige at identificere) kan man lave tenosynovektomi, men i øvrigt anbefales ikke tenosynovektomi.

 

2. Skopisk dekompression af nervus medianus laves i lav nervus medianus blok + lokal bedøvelse med i alt ca. 10 ml Lidokain 1 % med Adrenalin også i blodtomhed.

Lille incision på ca. 1,5 cm tværgående svarende til volare side af håndleddet lidt proksimalt fra leddet og lidt ulnart fra senen flexor palmaris longus. Fascien åbnes ved, at man laver en lille lap med distal basis.

Karpalkanalen renses med sonde/rougine, hvor man fjerner synovit dorsalt. Derefter reames og til sidst spaltes retinaculum flexorum skopisk.

OBS hvis man er usikker på fuld spaltning, så skal man konvertere den til åben operation.

 

OP-TIPS

1. Hvis patienten i forvejen har begrænset fleksion i fingrene (f.eks. ved patienter med reumatoid artrit) må man mistænke tenosynovit, som kræver generel anæstesi eller regional blok.

2. Husk at undersøge skulder- og nakkeområde allerede før operation.

3. Blodtomhed sættes på underarm hos adipøse patienter med henblik på at undgå venøs blodtomhed i overarmen.

4. Der er forskellige anatomiske variationer af nervus medianus og nervus ulnaris – se bilag 1 nederst i dokumentet.

 

Postoperativ behandling

Forbinding fjernes efter 2 dage og fortsætter med plaster. Trådene fjernes efter ca. 12-14 dage. Sygemelding ca. 2-6 uger afhængig af type arbejde (fysisk, kontor osv.).

Patienten skal før operationen informeres om, at ved langvarig CTS, kan der udvikles hypotrofi af thenar-område/muskelatrofi. Hos disse patienter forventer man langsom forbedring af følesansen, men faktisk ikke ændring i muskelkraften. Hos nogle patienter persisterer nedsat følesans svarende til pulpa på radiale fingre.  

OBS på trods af, at postoperativt forløb generelt er kortere hos patienter efter skopisk dekompression, kan der alligevel godt være gener i løbet af et par måneder hos dem.

 

Graviditet og CTS

CTS-symptomer hos gravide forsvinder normalt 2-4 uger efter fødslen.

Hvis symptomerne fortsætter, skal patienten henvises til ENG.

Først og fremmest forsøges konservativ behandling med natskinne. Hvis den ikke hjælper, kan der laves blokade med binyrebarkhormon. Anbefales Depo-Medrol blokade. I første trimester skal blokade undgås. Der kan bruges Lidokain uden Adrenalin, som kan bruges under hele graviditeten.

Ved operativ behandling skal man være opmærksom på terminsdato, idet tunge løft frarådes i de første 6 uger efter operationen.

 

Risici og komplikationer ved operativ behandling

Kar- og nerveskade, blødning, recidiv af karpaltunnelsyndrom.

Angående skopisk dekompression: Der debatteres stadigvæk mulige risici og komplikationer som nerveskade (typisk svarende til ulnare side af 3. finger og radiale side af 4. finger), dårligt overblik over nerven, umuligt/svært at identificere anatomisk variation af nervus medianus, ikke fuld dekompression samt økonomi (kniv til skopisk dekompression koster ca. 1.000 kr.).

 

Referencer

Green's Operative Hand Surgery, 2017, side 930-935.

 

 

Bilag 1

1. Ved operation pas på den motoriske gren, som kan ligge; intraligamentært, subligamentært, ulnart, proksimalt.

 

2. Anatomiske variationer af nervus medianus - dobbelt medianus.

Såkaldt dobbelt nervus medianus delt af:

2a: Persisterende arteria mediana.

2b: Aberrant muskel.

2c: Proksimal fordeling af nerven.

 

3. Accessoriske grene fra nervus medianus.

3a: Fordeles proksimalt for karpalkanalen.

3b: Fra ulnare side, krydser nervus medianus.

3c: Kommer direkte ind i thenar-muskulaturen.

 

4. Anatomisk variation fra nervus ulnaris.

Krydsende kutan gren fra nervus ulnaris ses i 15 % af operationerne i den distale del af incisionen.