Forflytning af operationspatienten, forebyggelse af decubitus, hypotermi og lejringsskader i AKO
Forflytning
Det naturlige bevægemønster
Er den måde vi bevæger os på, fx når vi rejser og sætter os eller vender os i sengen. Bevægemønsteret er næsten ens for alle mennesker.
Det naturlige bevægemønster følger nogle enkle regler:
Minimer gnidningsmodstanden:
Ved naturlig bevægelse, vil vi forsøge at nedsætte gnidningsmodstanden fx ved at løfte den kropsdel, som hænger fast i underlaget.
Du kan enten lade patienten selv løfte sig fri af underlaget hvis det ikke kan lade sig gøre, brug spilerdug.
Del bevægelsen op i flere små bevægelser:
Derved blive det lettere for patienten at følge med i forflytningen, og den fysiske belastning for dig bliver mindre.
Tag højde for tempo, rytme og afstande under forflytningen.
Gyldne regler om forflytning
Udnyt pt. Ressourcer
Få pt. til selv at hjælpe med, hvis det er muligt. Jo mere pt. kan gøre selv, desto større bliver følelsen af kontrol og selvværd, og desto mindre bliver den fysiske belastning på dig, fx lad pt. selv flytte sig over i seng – når det er muligt.
Tal sammen om forflytningen og forklar, hvad du vil gøre. Prøv sammen at afklare, hvad pt. Selv kan gøre, og hvad pt. skal have hjælp til. Pt. skal forstå, hvad I vil gøre – og I skal forstå, hvad pt. ønsker og kan bidrage med.
Vis respekt, giv tid og pas på, pt´s. intimzone ikke krænkes.
Brug hjælpemidler
Efter behov skal der anvendes hjælpemidler, for at mindske belastningen ved forflytning og nedsætte friktionen mellem underlaget og pt.
Rul, træk og skub:
Man må ALDRIG løfte!
Undgå løft I stedet for at løfte skal der trækkes, rulles, støttes og skubbes.
Tænk kreativt:
Et stiklagen eller plastikpose kan fx bruges som spilerdug i en nødsituation.
Vægtfordeling af kroppen - Hoved og hals = 8 procent af kropsvægten - En arm = 5 procent af kropsvægten - Et ben = 16 procent af kropsvægten - Kroppen = 50 procent af kropsvægten Lejring af operationspatienter.
Bliv enige om, hvad der skal gøres
Det er vigtigt, at både I og pt. ved, hvad I hver især vil gøre og skal bidrage med. Anæstesien tæller og tage styringen når der forflyttes. Når pt er intuberet er det anæstesien ansvar at holde ventilationsslangerne under forflytning.
Pas på! De pludselige hændelser
Mange arbejdsskader opstår, når der sker noget uforudset:
Pludselige fald, en pt. der glider, gør uventet modstand eller mister balancen.
Du kan ikke afværge alle uforudsete hændelser, men forberedelse, rigtige hjælpemidler og omhu under forflytningen kan mindske antallet af uheld.
Bed om hjælp
Bed altid om hjælp, hvis du er i tvivl om eller usikker på en forflytning.
Få hjælp fra en kollega eller fra forflytningsvejlederen.
Forflytningsvejlederen kan fungere som sparringspartner i konkrete forflytningssituationer. Sørg for at få instruktion og uddannelse i forflytning, hvis du er ny på arbejdspladsen.
Trykpunkter
Tyngdekraften presser kroppen ned mod underlaget.
Hvor:
Trykket vil være størst ved hovedet, skulderbladene, balderne, læggene og hælene. Gnidningsmodstanden gør det besværligt at flytte en person passivt fx ud til sengekanten.
Der er forskellige trykpunkter ved forskellige forflytninger. Analyser derfor, hvor de relevante trykpunkter er i den givne forflytningssituation.
Hvordan:
Nedsæt gnidningsmodstanden fx ved brug af spilerdug. Sørg for, at spilerdugen ligger lige der, hvor trykpunktet er. Koncentrer vægten og trykket på spilerdugen, når du skubber, trækker og ruller.
Lejring
Standard og generelle retningslinjer for lejring i AKO
Lejringen af patienten præ-, per- og postoperativt foregår i tæt samarbejde med anæstesisygeplejersken, operationssygeplejersken, operatøren, portøren og evt. patienten.
OP-personalet sikre at lejringen er korrekt ift. indgreb. Informationerne omkring lejringen videreformidles til anæstesien.
OP-gulpersonalet dokumenterer for lejringen i EPJ.
Hvis det er muligt lejres pt inden anæstesi. Derved har patienten mulighed for at kommentere på eventuelle ubehag/kvaler ved lejringen inden denne bliver bedøvet.
Der tages individuelle hensyn til Pt´s fysiske og psykiske tilstand og særlige behov.
Forflytning af den bedøvede patient
Det kan være nødvendigt at forflytte den bedøvede patient på lejet.
I disse tilfælde tilkaldes hjælp fra portører og der benyttes så vidt muligt spilerdug, for at undgå glidetryk, som kan medføre at kapillærerne trykkes eller brister.
Hvis patienten vågen nok, kan denne evt. selv hjælpe til.
Materiale til brug ved lejring af operationspatienter
Almindeligt opredt operationsleje, Tempur madras, tæpper, linned til madras, armborde, lårrem, remme til armbord, evt. blåfirkant, benposer og spilerdug.
Special lejringsudstyr
Adskilles og rengøres mellem operationerne af rengøringspersonale og lægges efterfølgende på plads.
Klargøring af operationslejet i AKO
Hvis der skal benyttes special lejringsudstyr til lejringen, fremfindes dette og påmonteres evt. inden lejring.
Linned placeres på lejet, glat og uden folder.
Undersøg patientens sygeplejejournal og lægejournal for oplysninger, der evt. kunne fordre individuelt hensyn ved lejringen,
Spørg og inddrag patienten så meget som muligt i lejringen, derved er der mulighed for at tage individuelle hensyn til patienten.
Der tages desuden etiske hensyn til patientens blufærdighed i såvel vågen som bedøvet tilstand- Patienten tildækkes og døren lukkes.
Når pt er tildækket sikres, det at skjorte og underlag ikke folder/krøller.
Lårrem:
Skal bruges til alle patienter i generel anæstesi.
Remmen placeres en hånds bredde over knæet og bibeholdes indtil patienten lægges i seng.
Brug af lårrem betyder ikke, at man må forlade stuen i opvågningsfasen.
Decubitus
Risikovurdering
Risikovurdering af operationspatienten før en operation er essentiel i forebyggelsen af decubitus, fordi operationspatienter har øget risiko for at udvikle decubitus pga. af anæstesien:
•Immobilisation
•Lav kropstemperatur (hypotermi)
•Anæstesien- Der nedsætter blodgennemstrømningen perifert.
Det er specielt huden områder omkring knoglefremspring hvor der er størst risiko for decubitus - se illustration.
Særligt udsatte steder i rygleje:
Kraniet, skulderbladet, rygsøjlen, albuen, korsbenet og hælen
Særligt udsatte steder i side-bugleje og ved brug af skulderstøtter:
Ørene
Faktorer der øger risikoen for udvikling af decubitus ved operation
Faktorer ved pt´s habituelle tilstand der øger risikoen for decubitus
•Der ses tryksår eller trykspor eller der har tidligere været tryksår
•Komorbiditet (hjerte-/karsygdom, diabetes, anvendelse af inotropi)
•Fugtig hud
•Dårlig ernæringsstatus
Faktorer ved Operationen der øger risikoen for decubitus
•Operationens varighed
•Medicinsk udstyr: Når der anvendes udstyr, som kan udgøre trykrisiko
•Hyppige blodtryksfald under operationen
•Lav kropstemperatur under operationen
•Reduceret mobilitet dagen efter operationen
Peroperativ håndtering af faktorer, som øger risikoen for decubitus hos
Operationspatienten
• Hælene løftes fra underlaget hælene, så vægten fra benet fordeles over hele læggen uden, at der kommer tryk på akillessenen- Brug kilepuden til underbenene (puden er i forrummet på Op-stue B eller C).
Postoperativ håndtering
•Læg patienten i en seng med trykfordelende madras- se afsnittet madras valg.
•Læg patienten i en anden stilling før og efter operationen, end den stilling patienten ligger
under operationen.
•Hvis patienten virker periferkold (hænder og fødder) - Pak patienten godt ind med varme
tæpper og dyne.
Hypotermi- Patientens kropstemperatur
Utilsigtet hypotermi præ-, per- og postoperativt, forekommer i op til 90 % af alle operationer.
Hypotermi har negativ indflydelse på patientens homøostase, og kan øge risikoen for postoperative sårinfektioner og decubitus. Derfor er det vigtigt at man forsøger på at opretholde patientens normale legemstemperatur præ-, per- og postoperativt
Opvarmning af patienten kan ske ved:
• Aktiv opvarmning med Bearhugger
• Indgift af opvarmet transfusionsvæske (37ºC)
• Varmetæpper
Forebyggelse af mild hypotermi under anæstesi
Lejringsskader
Nervekomplikationer:
De fleste perifere nerveskader skyldes forkert lejring. Læsionerne der kan opstå pga. tryk, vridning, træk og af klemning.
Forebyggelse:
Undgå stræk/træk
Mobilisering:
Ved længerevarende operationer skal man (hvis det er muligt) bevæge armene og benene ca. en gang i timen.
Plexus Brachialis
Plexus dannes som et netværk af nerver fra de fire nederste cervikalnerver og den øverste thorakalnerve. Nerverne kommer ud igennem scalenerporten. Nedadtil ligger den op mod 1. ribben. Fra plexus brachialis udgår n.radialis, n.ulnaris og n.medianus. De innerverer muskler, hud på over- og underarm og hånd.
Forebyggelse:
Armene
Må kun abduceres max. 90 grader, yderligere abduktion medfører at clavicula trykker Plexus Brachialis mod 1. ribben og der kommer træk på nerven i dens længderetningen.
Armene må ikke roteres og føres udad, opad eller bagud, dette medfører stræk over skulderleddet. Armene må ikke lejres under lejets niveau, da dette medfører stræk af plexus. Undgå pt. er lejret med skuldrene mod, narkosebøjlen.
Hovedet
Må ikke drejes modsat en overstrakte arm, da dette medfører meget stort træk på Plexus Brachialis.
Læsion af Plexus Brachialis:
Opstår ved forkert lejring af armene og ved direkte tryk. Læsionen på plexus Brachialis kan medføre langvarig lammelse af fingrene.
Nervus Ulnaris
Løber lige under huden mod knoglen (albuestød). Nerven udspringer fra plexus Brachialis, den går langs overarmens medialside´ og passerer albueleddet i en fordybning på bagsiden og medialsiden af albuen.
Forebyggelse:
Polstring af underlaget- Ingen skarpe kanter.
Læsion af
nervus Ulnaris:
Opstår ved tryk på albuen. Det kan medføre lammelse af 4. og 5. finger, hvorved fingrene bøjes – der kan opstå KLOHÅND.
Nervus Radialis:
Begynder øverst på medialsiden af humerus, snor sig rundt om knoglen omtrent midt på medialsiden og forsiden, hvor den deler sig i en dyb og en overfladisk gren foran albueleddet.
Forebyggelse:
Armen lejres på armbord med pude. Det sikres, at Armbordene er i niveau med lejet.
Læsion af nervus Radialis:
Opstår ved tryk, hvis overarmen hviler på kanten af operationsbordet. Det kan medføre paræstesier af håndryg og tommelfinger-Der kan opstå Drop hånd.
Nervus Ischiadicus:
Går fra bækkenet ned over tuber ischii og femurs proksimale del. Den forløber nær overfladen ved den nederste kant af nates. Går derfra ned over lårets bagside til knæhasen.
Forebyggelse:
Når patienten lejres i GU leje sikres det, at alle kanter ved lejringen er godt polstret.
Brug lårremme: For at sikre benene, så de ikke risikere at kan falde ned.
Læsion af nervus Ischiadicus:
Opstår ved tryk, hvor benet har været placeret ud over skarpe kanter. Læsion kan medføre parese.
Nervus Peroneus
Ovenfor knæhasen deler n.Ischiadicus sig i n.Tibialis og n.Peroneus, som ved at slynge sig om collum fibula fortsætter på lateralsiden ned ad benet.
Forebyggelse:
Lårrem placeres altid en hånds bredde over knæet.
Når der lejres i G.u. leje, skal man sikre, at der er en god polstring på kanten af benstøvlerne/benbøjlerne.
Læsion af nervus Peroneus:
Opstår ved tryk, specielt hvor nerven snor sig, på ydersiden af knæet. Kan opstå hvis lårremmen er for stram eller ved tryk på ydersiden af knæet, mod metal eller en hård kant. Læsion kan medføre parese- Drop fod.
Nervus Femoralis
Går på lårets forside fra lysken og nedover.
Forebyggelse:
Undgå stræk
Læsion af nervus Femoralis
Opstår pga. stræk ved langvarige operationer, hvor lårene er holdt stærkt adskilte-Læsion kan medføre parese.
Rapportering af utilsigtet hændelse (UTH)
Alle lejringsskader og tryksår fra grad 1 og opad, der opstår under indlæggelsen, dokumenteres i EPJ og indrapporteres som utilsigtet hændelse (UTH).
Rapporteres ét eller flere tryksår, skal det angives i EPJ, så det i forbindelse med overflytning af patienten er synligt at tryksåret/-ene allerede er blevet indrapporteret.
Det anbefales, at det rapporteres som tværsektoriel hændelse, hvis patienter indlægges med tryksår fra primær sektor.
Kendte tryksår skal være dokumenteret i arbejdsområdet ”Korrespondancer” herunder oversigten ”Hjemmepleje”.
Bestilling af madrasser og senge
Alle typer madrasser bestilles via Columna opgavesystemet.
OBS! patientens vægt og hvilken madras og seng det vil kræve
Spørgsmål vedr. madrastyper kan besvares af lokale forflytningskoordinatorer. (Regionshospital Nordjylland: 42200290, Aalborg Universitetshospital: Tryksårssygeplejerske Camilla 29476012).
Madrasvalg
Alm madras-Pentaflex/Apollo:
Velegnet til patienter i lav og middelrisikogruppe og til patienter med tryksår grad 1-2. Trykfordelen-de madras. Max. brugervægt 140 kg.
AtmosAir 9000:
Velegnet til patienter i højrisikogruppe og til patienter med tryksår grad 1-3. Ikke-motoriseret reaktiv madras, der periodisk omfordeler trykket fra kroppens udsatte områder. Max. Brugervægt 227 kg.
Vekselluftmadras Autologic 200:
Anvendes til patienter med høj til meget høj risiko for udvikling af tryksår og for patienter med tryksår grad 3-4 under hyppig overvågning og stillingsskift. Trykaflastende madras. Max. brugervægt 180 kg
Bariatriske patienter/patienter over 140 kg
Der kan bestilles seng - tung (almindelig brede) og heavybed (bred Bariatriske) via Columna opgavesystemet. Portørcentralen råder over lift til Bariatriske patienter.
Ønskes vekseltryksmadras til heavybed, bestilles denne under sengetilvalg
Definition af begreber
Lårrem: Velcro-rem som spændes om patientens ben og operationsleje.
Spilerdug: Glat stof, bruges til forflytning
Hypotermi: Lav kropstemperatur
Bariatriske patienter: Medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer. Bariatriske patienter defineres som patienter, der har et BMI > 35,
Tryksår/decubitus: Tryksår er en lokal skade på huden og/eller underliggende væv, som regel over et knoglefremspring forårsaget af tryk eller tryk kombineret med shear” (EPUAP 2009)
Shear: Er forskydning af huden, som er specielt farlig for væv, der i forvejen er trykudsat, fordi der med relativt beskeden forskydning af vævet sker en vridkraft af karrene, som derved aflukkes.
Målgruppe – modtagelse
Personalet på AKO´s operationsstuer og undersøgelsesstuer.
Formål
At sikre kvaliteten af pleje og behandling for operationspatienter, ved at minimere risikoen for UTH ved lejring, forflytning, hypotermi og tryksår.
Referencer
Tryksårsforebyggelse - Region Nordjylland
Lejring af patient i sideleje, AKO – sygepleje
Lejring af patient i bugleje
National Klinisk Retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år||Indledning (magicapp.org)
