Epiduralblokade til vaginalt fødende
Beskrivelse
Fremgangsmåde og opgavebeskrivelse ved anlæggelse af epiduralblokade til vaginalt fødende kvinder.
Formål
Sikre at der udføres korrekte handlinger og observationer i forbindelse med anlæggelse af epiduralblokade.
Anlæggelsestidspunkt
Den fødende skal være vurderet til at være i fødsel, dvs. orificium dilateret mindst 3 cm og have regelmæssige veer. Ved ukompliceret fødende kontakter jordemoder narkoselæge, ved kompliceret fødende eller specielle forhold er kommunikationen læge til læge. Epiduralblokaden kan anlægges indtil orificium er fuldt dilateret eller at pressefase eller fødslen skønnes gennemført indenfor kort tid. Der kan ved behov og efter anæstesilæges og obstetrikers samlede vurdering evt. anlægges fødespinal..
Er der behov for epiduralblokade før aktiv fødsel, skal dette konfereres med vagthavende gyn/obs mhp. videre plan for fødselsforløbet.
Indikationer
1. Smertelindring i fødsel
2. En del af en fødselsplan
3. Præeklampsi/hypertension
4. Besluttet ved narkosetilsyn på fødende med BMI>35, ved forventet særlig vanskelig luftvejshåndtering eller andre anæstesirelaterede risici som f.eks. porfyri (Thiopental), malign hypertermi (suxamethonium og sevofluran) eller muskeldystrofi (suxamethonium). Ønsker den fødende ikke pumpe tilsluttet sættes blot prop på kateteret.
Kontraindikationer
Absolutte:
1. Manglende informeret samtykke
2. Infektion eller chiliplaster ved indstiksstedet
3. Sepsis
4. Svær hypovolæmi
5. Koagulationsforstyrrelse og evt. antikoagulationsbehandling
• Trombocytter <100 (morbiditet >80 mia/l, mortalitet >50 mia/l)
• INR >1,2 (højere værdier kræver speciallægevurdering)
• Plavix behandling indenfor 7 dage
• Lav molekylært heparin (LMWH)
Relative:
1. Gravide med tidligere stivgørende rygoperation skal vurderes ved narkosetilsyn i graviditeten mhp. anlæggelse
2. Aortastenose, Mitralstenose/insufficiens og kardiomyopati
3. Usamarbejdsvillig fødende
Der er ingen kontraindikation ved diskusprolaps, tatovering, rygsmerter, dissemineret sklerose og tidligere sectio.
Information til patient
Det er vigtigt at den fødende informeres skriftligt og mundtligt grundigt omkring anlæggelse og brug af epiduralblokade. Se Bilag 1. Den fødende kan frabede sig information, men samtykke er ufravigeligt.
Monitorering og klargørelse af fødende
Følgende skal gøres før narkoselægen tilkaldes til anlæggelse af epiduralblokade:
1. IV adgang, hvor der skal være tilkoblet 1000 ml NaCl. til langsom infusion
2. Rektal temperatur
3. Blodtryk
4. Sikre at den fødende har haft vandladning inden anlæggelse, eller være opmærksom herpå efter anlæggelse
5. Den fødende skal så vidt muligt være lejret til epiduralanlæggelse, når anæstesilægen kommer, og bakken skal være klar.
Følgende skal gøres efter anlæggelse
1. Blodtryk kontrolleres hvert 5. minut i de første 15 minutter, herefter 1 gang i timen
2. Sikre at den fødende har vandladning hver 2.-3. time, har kvinden ikke spontan vandladning overvej da at tømme blæren med kateter
3. CTG monitorering 20 minutter før og de første 30 minutter efter anlæggelse, er denne normal og er der ikke anden indikation for kontinuerlig CTG, kan den seponeres. Skal kun påsættes igen hvis der gives bolus ved narkosen. Den vanlige bolus som kvinden selv kan administrere samt de normale boli ved pumpen udløser ikke ny CTG.
OBS! Isposer og varmepude er kontraindiceret ved epiduralblokade pga. nedsat følsomhed af huden.
I tilfælde af lavt blodtryk:
Den fødende lejres i sideleje og der gives O2 på maske
Der suppleres med Efedrin 5-10 mg. i.v.
I enkelte tilfælde ses bradykardi hos fosteret umiddelbart efter anlæggelse, her lejres den fødende i sideleje og der gives Efedrin i.v. som ved blodtryksfald.
Post partum
Epiduralpumpen slukkes efter fødslen, kateteret fjernes senest 4 timer post partum.
Fødende med epiduralblokade kan føde ambulant.
Fødespinal
En fødespinal er et alternativ til epiduralblokade, og kan tilbydes de fødende som har sakrale perianale smerter og hvor det vurderes at epiduralblokade ikke kan nås.
Anvende epiduralblokade ved akut sectio
Hvis fødslen ender i sectio kan epiduralblokaden anvendes som bedøvelse. Dog er det en forudsætning at epiduralblokaden har været velfungerende. Efterfølgende benyttes epidural med ballonpumpe som smertebehandling.
Opgaver der påhviler narkoselægen
1. Informere om virkning og bivirkninger
2. Indhente informeret samtykke før anlæggelse
3. Oplyse jordemoderen om hvornår der er indikation for Efedrin pga. hypotension
Opgaver der påhviler jordemoderen
1. Informere den fødende om virkning og bivirkninger ved epiduralblokade
2. Sikre sig værdier inden anlæggelse. Dvs. måle blodtryk og rektal temperatur og notere værdierne i journalen.
3. Anlægge venflon og opsætte 1000 ml. NaCl til langsom infusion
4. Hente epiduralbakke inkl. relevant medicin samt pumpe
5. Assistere narkoselæge under anlæggelse ved behov, særligt til lejring. Ved behov kan anæstesisygeplejerske tilkaldes.
6. CTG monitorering minimum 30 minutter efter anlæggelse
7. Blodtrykskontrol efter anlæggelse, som beskrevet i monitorering
8. Tilkoble epiduralpumpen og sikre sig at den virker korrekt. Ved tvivl konferer med narkoselægen.
Målgruppe – modtagelse
Jordemødre, læger (anæstesiolog og gynækolog/obstetriker), anæstesisygeplejersker.
Referencer
DSOG: Epidural (2011)
DASAIM: Fødeepidural (2021) og Medicinsk smertelindring under fødsel (2021)
DSTH: Perioperativ regulering af antikoagulationsbehandling
Bilag - patientinformation: Smertelindring med føde-epidural