Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ernæringsinstruks for indlagte voksne patienter på intermediært afsnit (IMA)

Indhold

Formål1

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)1

Ernæringsscreening1

Undtaget fra ernæringsscreening1

Ernæringsscreening1

Ernæringsplan - 3 trin2

Kost pr os (trin 1)2

Kostregistering2

Ernæringsblodprøver og døgnprotein udskillelse2

Sondeernæring (trin 2)3

Sondeernæringsprodukter i IMA3

Parenteral ernæring (trin 3)4

Dokumentation ift. parenteral ernæring.4

Tilsyn ved klinisk diætist4

Dokumentation4

Monitorering af ernæringsterapi4

Ophør af supplerende ernæringsterapi5

Overflytning til stamafdeling5

Referencer5

 

Formål

Formålet med denne ernæringsinstruks er, at alle patienter får vurderet deres ernæringstilstand samt at der udarbejdes ernæringsplan, som følges og revurderes under indlæggelsen. Voksne patienter = fra 18 år.

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)

L= lægegruppen P= plejegruppen N= Nattevagter D= diætist

Ernæringsscreening

Alle patienter skal vejes + ernæringsscreenes i Clinical Suite indenfor de første 24 timer efter indlæggelse. Ansvarlig for udførsel er modtagende sygeplejerske i IMA. (P)

Undtaget fra ernæringsscreening

Patienter, hvor døden skønnes nært forestående, eller hvor behandling skønnes udsigtsløs. Begrundelse for fravalgt screening dokumenteres i Clinical Suite. (P)

Screeningsstrategien overholder hospitalets krav og standarder for ernæring.

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter

Ernæringsscreening

Ernæringsstilstand

Afkryds efter BMI, vægttab eller et skøn af patientens kostindtag. (P)

Sværhedsgrad af sygdom

Let score = 1 kun relevant for patienter indlagt på stamafdeling

Moderat score = 2 Komplekse patienter, som er påvirket af sygdomstilstand (IMA patienter)

Svær score = 3 Komplekse intensive patienter (enkle IMA patienter) (P)

Aktivitetsniveau

Sengeliggende: Sengeliggende + patienter som mobiliseres vha. lift

Oppegående: Alle øvrige patienter

Patientens energi og proteinbehov udregnes automatisk. (P)

Ernæringsplan - 3 trin

Kost pr os (trin 1)

Alle patienter i IMA betragtes som patienter i ernæringsrisiko, og derfor er afdelingens kostsortiment ”kost til småtspisende” (meget energi og proteinberiget).

Ved patienter som kan spise pr os, som har været tracheostomeret eller intuberet – bør der før hvert måltid vurderes, om patienten har tendens til fejlsynkning vha. vandtest med fortykningsmiddel (P)

Ved dysfagi kan der bestilles blød, gratin og creme kost i Patientkøkkenet.

Fortykningsmiddel til væske tilsættes efter behov.

Henvis til ergoterapeut ved behov for yderligere udredning.

Tværfaglig basal indsats til tidlig opsporing af patienter med øvre dysfagi på Aalborg Universitetshospital og den efterfølgende indsats til disse patienter

 

Alle patienter, som kan indtage kost pr os, skal have tilbudt minimum 3 protein og energiholdige mellemmåltider dagligt + daglig multivitamin tablet (P)

Afdelingens kostkoncept serveres fra buffetvogn, samt der findes et ekstra sortiment på frost og køl.

 

Kostregistering

Ved patienter overflyttet fra intensivt afsnit videreføres dagens kostregistrering. Ved patienter overflyttet fra stamafdelingen kan man ikke forvente, at der er udført kostregistrering på dagen. Her opstartes kostregistrering den følgende dag.

Kostregistering kan og seponeres, når patienten kan indtage minimum 75% af deres energi- og proteinbehov.

Resultat af kostregistreringen udregnes i it programmet ”Kostberegning 2” og dokumenteres under observationer ”Ernæring og væskebalance” i Clinical Suite. (P/N)

Gældende kostregistreringsskema for Aalborg UH Kostregistreringsskemaer Aalborg UH

Ernæringsblodprøver og døgnprotein udskillelse

Blodprøvepakker ift. ernæring

Refeeding syndrom screening

Ernæringsterapi opstart

Ernæringsterapi kontrol

Se bilag ift. indhold i pakkerne

 

For at udregne patientens præcise proteinbehov kan der udføres døgnmåling af U-karbamid mængde. Klinisk diætist vil anbefale denne ordination ved behov. Nyremedicin – Klinisk Kemiske Undersøgelser

Vejledning i U-karbamid mængde

Døgnurin kl. 06.00-06.00 opsamles i 3 liter dunk uden tilsætning. Dunk påsættes labels og stilles ved patientens seng.

Der tages 6 ml velblandet døgnurin fra i glastype: Vaccutest med gult låg. Rekvisitionsetiket påsættes og prøven afleveres i Klinisk Biokemisk afdeling.

Sondeernæring (trin 2)

Alle patienter skal have anlagt dobbeltløbet ernæringssonde (ENfit ben til sondeernæring+ aspirationben). Der anvendes lilla sondeernæringsremedier med Enfit for at øge patientsikkerheden. Behov for connector til aspirationsbenet.

Anlæggelse, administration og kontrol jævnfør gældende hospitalsinstruks Anlæggelse af ernæringssonde og kontrol, opstart og administration af sondeernæring, samt medicinindgift pr. sonde.

Der findes steril vand 1000 ml, som passer til ENfit ernæringssæt eller beholdere med ENfit, hvor filtreret vand kan påfyldes. Begge del kan kobles på medicinporten på ernæringssættet.

Patienter modtaget fra intensivt afsnit vil få sondeernæring kontinuerligt for at sikre et stabilt blodsukker. Patienter kan senere i samråd med diætist konverteres til bolusindgift, når sygdomssituationen er mere stabil.

Sondeernæringsprodukter i IMA

 Produkt vælges ud fra, hvad der dækker patientens behov bedst eller i samråd med Klinisk diætist

Produkt /indhold pr. 100 ml 

Energi/væske 

Protein 

Bemærkning 

Nutrison Protein Plus Multi Fibre 

128 kcal/538 KJ

6,3 g protein

1. valgs produkt 

Ved øget energi- og proteinbehov. Til stabile patienter.  

Peptamen AF 

 

150 kcal/630 kJ

9,4 g protein

Anvendes til pt. på det intermediære afsnit, der har et øget energi- og proteinbehov.  

Peptamen Intense 

100 kcal/420 kJ

10 g protein

 

Anvendes til pt. på det intermediære/ intensive afsnit, der har øget proteinbehov. 

  

Væskeindgift: Det er lægeligt besluttet, at tørstof ikke skal trækkes fra sondeernæringen i IMA dvs. 100 ml sondeernæring beregnes som 100 ml væske.

 

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af sondeernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding (L). Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling . Ved risiko for refeeding følges flowchart i dokumentet ift. opstart af ernæringsterapi.
 

Normalt opstartsregime ved ikke refeeding risiko

Blodprøver før opstart: Blodprøvepakke ”ernæringsterapi opstart”. Indeholder lidt flere ernæringsblodprøver end refeeding pakken (L)

Normal opstart af sondeernæring: kontinuerlig indgift eller bolusindgift

Dag

Mængde pr. døgn

Pumpestyret ved kontinuerlig indgift

Bolus indgift

1/OP dag

500 ml

50 ml/time i 10 timer

5 måltider á 100 ml

2

1000 ml

100 ml/time i 10 timer

5 måltider á 200 ml

3

1500 ml

150 ml/time i 10 timer

5 måltider á 300 ml

4

Ml iht beregnet behov

150 ml/time i x antal timer

5-6 måltider á x ml

Parenteral ernæring (trin 3)

Parenteral ernæring kan gives som hel eller delvis ernæring til patienter, som ikke kan ernæres tilstrækkeligt oralt og/eller enteralt.

Blodprøver tages før opstart: Indgår i standardpakken ”Ernæringsterapi opstart”. Før opstart af parenteral ernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding. (P/L)

 

Parenteral ernæring

ml

kcal

Protein i gram

Smofkabiven perifer/pose

(PVK, Midline)

1206

800

38

1904

1300

60

Smofkabiven central/pose

(CVK, PICC-line, Hickman, port a cath)

986

1100

50

1477

1600

75

 

Væskeindgift: Alle ml i posen indgår i væskeskemaet

 

SmofKabiven Perifer til perifer brug (maks. 3 ml/kg/t)

SmofKabiven Central til central brug (maks. 2 ml/kg/t)

Smofkabiven perifer må gerne benyttes i centrale katetre, men centrale poser må ikke bruges i perifere katetre.

Alle patienter får en vitaminpille pr os/sonde. Indtager patienten kun parenteral ernæring skal der bestilles via sygehusapoteket.

Bestilling og opsætning mv. følger gældende hospitalsdokument Parenteral ernæring

Dokumentation ift. parenteral ernæring.

Da parenteral ernæring er medicin ordineres det af læge i medicinmodulet i EPJ. Sygeplejersken kvitterer i Columna ”ophæng infusion” og ”nedtag infusion” (L/P)

Tilsyn ved klinisk diætist

Alle patienter skal tilkobles klinisk diætist. Henvisning via Cetrea. Ved behov for telefonisk kontakt benyttes 63571. Diætisten laver et ernæringscheck på alle patienter og skal informeres, når patienten flyttes til et andet afsnit. (P/L/D)

Dokumentation

Alle patienter får oprettet et problem ”Ernæring” i EPJ. Problemet anvendes tværfagligt, så både diætist og ergoterapeut tilføjer deres notater til problem ”Ernæring”. Ernæringsinterventioner skrives i sygeplejehandlinger og tilføjes til problemet. Evaluering af indsats skrives i sygeplejestatus (P/D)

Monitorering af ernæringsterapi

På baggrund af vægtudvikling, kostregistreringer, samt patientens almene tilstand vurderes den daglige ernæringsterapi. Ved ændringer i patientens fysiske tilstand eksempelvis respiratorisk forandring eller ødemdannelse tages ernæringsplanen op til stuegang. (P/L)

Alle patienter vejes dagligt. (P)

Blodprøve kontrol ift. ernæring efter ordination (L/P/D)

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Ernæringsterapi kan ophøre, når

Patientens eget kostindtag dækker over 75 % af behovet.

Patientens tilfredsstillende kostindtag sker uden særlig indsats (f.eks. daglig motivering, hyppige ændringer af kostform), således at patienten kan forventes selv at kunne dække sit energi- og proteinbehov uden særlig hjælp.

Hvis patienten skønnes at være for dårlig til at modtage supplerende ernæringsterapi.

Overflytning til stamafdeling

Sikre at problem ”Ernæring” og sygeplejehandlinger tilknyttet problem ”Ernæring” er helt opdateret. Giv den kliniske diætist besked om overflytning via Cetrea, så sikrer de en kontinuitet ift. ernæringen for patienten.

Referencer

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter Aalborg UH

Ernæringsscreening, ernæringsplan, monitorering og opfølgning Region Nordjylland

Ernærings- og Måltidspolitik for Aalborg Universitetshospital

Sundhedsstyrelsen vejledning ift. ernæring