Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Præhospital – Intranasal administration af lægemidler

 

Formål

At beskrive i hvilke situationer det er fordelagtigt at administrere lægemidler nasalt, hvilke lægemidler der er egnede til nasal administration og hvorledes lægemidler administreres nasalt.

 

Målgruppe

Ambulancebehandlere, paramedicinere og læger ansat ved akutlægebilerne i Region Nordjylland.

 

Beskrivelse

I visse situationer kan det i det præhospitale miljø være gunstigt at administrere lægemidler nasalt fremfor intravenøst eller intramuskulært. Det kan være ved patienter, hvor etablering af intravenøs adgang er vanskelig eller hos patienter med nåleskræk, eksempelvis børn.

 

Ved at benytte nasal administrationsvej kan personalet beskyttes mod stikuheld, hvilket kan være fordelagtigt eksempelvis ved behandling af overdosering hos stofmisbrugere.

 

Næseslimhinden er rigt vaskulariseret og under optimale forhold vil nasalt indgivet medicin blive optaget hurtigt i kredsløbet med serumværdier modsvarende intravenøs indgift. Yderligere kan lægemidler, der kommer i kontakt med slimhinden i regio olfactoria, potentielt befordres til hjerne og cerebrospinalvæsken via nervus olfactorius, således udenom systemkredsløbet.

 

Optagelse af lægemidler via næseslimhinden kan hindres ved tilstedeværelse af snot, blod eller sekret, ligesom optagelsen kan være nedsat ved tilstande, hvor gennemblødningen af næseslimhinden er nedsat eksempelvis som følge af cirkulatorisk kollaps eller nylig anvendelse af nasalt detumserende læge- eller rusmidler (kokain).

 

Optagelse af lægemidlet er endvidere afhængig af lægemidlets ioniseringsgrad, fedtopløslighed, molekylestørrelse foruden sårbarhed overfor enzymatisk nedbrydning i nasalslimhinden.

 

Indgivne lægemidler, som løber af næseslimhinden og synkes, optages via mavetarmkanalen og undergår derved hepatisk first-pass metabolisme med nedsat biotilgængelighed til følge.

 

Slimhindeoptagelse kan optimeres ved at indgive medicinen i små volumina (koncentreret opløsning, delte doser) samt ved optimeret forstøvning af lægemidlet.

 

Nedenstående lægemidler, som benyttes præhospitalt, er velundersøgte og egnede til nasal administration. Doseringen modsvarer i udgangspunktet dosering ved intravenøsindgift:

 

  • • Midazolam (kan medføre svie i næsen pga. lav pH-værdi, smager grimt)

  • • Fentanyl

  • • s-Ketamin (smager grimt)

  • • Alfentanil

  • • Naloxon

  • • Flumazenil (dog mindre egnet pga. behov for stort volumen)

 

Fremgangsmåde

  • • Næsen inspiceres for hindringer for administration, herunder skader og blødning. Sekreter kan eventuelt bortsuges.

  • • Medicin optrækkes i sprøjter med Luer-lock. Forstøverkomponent ”MAD” monteres.

  • • Den påtænkte dosis fordeles i begge næsebor, idet der trykkes kraftigt på sprøjtens stempel mhp. at opnå optimal forstøvning.

  • • Ideelt volumen er 0,2-0,5 mL per næsebor. Maksimalt indgives 1,0 mL per næsebor. Ved behov for større mængde gives gentagne doseringer.

  • • Ved første dosering skal der tages højde for et deadspacevolumen på 0,1 mL i MAD-komponenten.

 

 

Referencer

  • • Rech MA, Barbas B, Chaney W, et al. When to Pick the Nose: Out-of-Hospital and Emergency Department Intranasal Administration of Medications. Ann Emerg Med 2017;70:203–11. doi:10.1016/j.annemergmed.2017.02.015

  • • Bailey AM, Baum RA, Horn K, et al. Review of Intranasally Administered Medications for Use in the Emergency Department. J Emerg Med 2017;53:38–48. doi:10.1016/j.jemermed.2017.01.020

  • • Corrigan M, Wilson SS, Hampton J. Safety and efficacy of intranasally administered medications in the emergency department and prehospital settings. Am J Heal Pharm 2015;72:1544–54. doi:10.2146/ajhp140630

  • • Dale O, Hjortkjaer R, Kharasch ED. Nasal administration of opioids for pain management in adults. Acta Anaesthesiol Scand 2002;46:759–70. doi:10.1034/j.1399-6576.2002.460702.x

  • • Murphy A, O’Sullivan R, Wakai A, et al. Intranasal fentanyl for the management of acute pain in children. Cochrane Database Syst Rev 2014;2015. doi:10.1002/14651858.CD009942.pub2