Arteriekateter til voksen intensiv patient

Beskrivelse

Patienter indlagt på intensiv med behov for

• • Kontinuerlig monitorering af det arterielle blodtryk

• • Hyppig kontrol af arterieblodgasser

• • Kendte komplikationer til arteriekanyle er infektion ved indstikssted, arteriespasmer med kompromittering af blodforsyning til følge, trombosering af det kar kanylen ligger i og fejlagtig infusion af medikamenter via a-kanyle

• • Anlægges af læge og skal fjernes, når indikation ophører og inden overflytning til sengeafdeling

Kontraindikationer

• • Utilstrækkelig kollateral cirkulation eller perifer karsygdom i den påtænkte kanylerede ekstremitet

Patientinformation

Patienten skal om muligt informeres om teknik, risiko for smerter og mulige alvorlige komplikationer.

Hvis patienten midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan behandlingen indledes eller fortsættes uden samtykke.

Fremstilling

• • Eventuelt ultralydsapparat + gel

• • Lokalanæstesi efter ordination (Lidocain 10 eller 20 mg/ml)

• • En optrækskanyle

• • En subkutan kanyle

• • Arteriekanyle

• • Klorhexidinsprit 0,5%

• • Steril, tætsluttende forbinding til fiksation af kateteret

• • Eventuelt rene handsker og/eller sterile handsker

• • Transducersæt, trykpose og isotonisk saltvand 500 ml/1000 ml

Valg af indstikssted

Vælg om muligt ikke dominerende hånds arteria radialis. Arteria radialis er det hyppigst anvendte indstikssted, dels på grund af tilgængeligheden, der letter håndtering og mindsker risiko for komplikationer, dels på grund af håndens kollaterale cirkulation i form af arteria ulnaris.

Andre alternativer er arteria femoralis, arteria brachialis, arteria dorsalis pedis, og arteria axillaris. Arteria brachialis bør kun undtagelsesvist anvendes, idet der er tale om en endearterie af relativt lille kaliber. Ved anlæggelse af arteriekateter i arteria femoralis, bør der anvendes længere kateter.

Arterien kan lokaliseres ved palpation eller ved hjælp af ultralyd. Ultralydsvejledt anlæggelse anbefales.

Procedure

• • Katetre af teflon eller polyuretan skal anvendes

• • Håndhygiejne foretages før og efter kateteranlæggelse. Se Intravaskulære katetre (5.1)

• • Huddesinfektion to gange med Klorhexidin 0,5% med indtørring mellem de to påføringer og før punkturen

• • Efter desinfektion skal der ved palpation af indstiksstedet, anvendes sterile handsker eller foretages desinfektion af den palperende finger

• • Ved behov anlægges lokalbedøvelse

• • Indstik arteriekanylen i en 30 graders vinkel

• • Stiletten trækkes et par centimeter tilbage, hvorefter det bløde plastikrør indføres i arterien. Hvis arterien perforeres kortvarigt på vej ned mod periost, trækkes stiletten tilbage, og kateteret trækkes langsomt tilbage; når blod trænger ind i kateteret indføres det i arterien

• • Stik kun en gang med samme kanyle

• • Ved behov for aftørring omkring indstiksstedet anvendes Klorhexidinsprit 0,5%

• • Kateteret fikseres med steril, tætsluttende forbinding, således at bevægelser frem og tilbage i arterien undgås

Komplikationer

• • Perifer iskæmi på grund af spasmer, embolier, tromber, endothelskade

• • Blødning

• • Infektion

• • Karpaltunnelsyndrom

• • Fikseret tommeladduktion på grund af sene- og muskelskade

• • Nekrose

Lægefaglig og sygeplejefaglig dokumentation

Dato for anlæggelse af arteriekateter dokumenteres i EPJ.

Observation af arteriekanyle

Arteriekanyle anlægges oftest i perifere arterier. Man skal derfor være opmærksom på, om der er tilstrækkelig blodforsyning til ekstremiteterne (kølig hudtemperatur, bleg farve og marmoreret hud).

Anlæggelsesstedet observeres dagligt med henblik på kateterrelaterede komplikationer (blødning, infektion, hævelse) ved direkte inspektion og/eller ved palpation igennem den intakte forbinding.

Der foretages håndhygiejne før kontakt med kateter, tryksæt og forbinding.

Forbinding af steril gaze skiftes minimum hver anden dag.

Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver syvende dag, eller når den er fugtig, løs eller forurenet.
Ved forbindingsskift skal huden desinficeres med Klorhexidinsprit 0,5 %. Der skal anvendes non-touch teknik. Transducersæt skiftes hver 96. time og når kateteret skiftes eller omlægges. Isotonisk saltvand i trykpose skiftes ved behov/96 time.

Blodprøvetagning fra arteriekateter med vamp

• • Håndhygiejne før og efter blodprøvetagning

• • Der anvendes rene handsker

• • Arteriesprøjte klargøres ved at trække stemplet tilbage til cirka 1-2 ml. Vamp membranadapter påsættes sprøjtens studs

• • Blod trækkes tilbage ved anvendelse af vamp på transducersæt, vamp fyldes med blod, og hane foran vamp lukkes, så der lukkes for saltvand fra trykpose

• • Prøvetagningsport desinficeres

• • Vamp membranadapter med arteriesprøjte påsættes prøvetagningsport, og arteriesprøjten fyldes

• • Vamp membranadapter og arteriesprøjten fjernes samlet fra prøvetagningsporten

• • Ved behov for andre blodprøver kobles en multiadapter på vamp membranadapteren. Blodprøveglas kobles direkte på multiadapteren. Vamp membranadapter og multiadapter fjernes samlet efter endt blodprøvetagning

• • Der åbnes for hane ind til patienten og blodet fra vampen skylles tilbage til patienten

• • Arteriekateteret gennemskylles/flushes med isotonisk saltvand ved at trække i studs på transducersættet

• • Prøvetagningsporten desinficeres

Trykmåling

Der er ingen fast tidsgrænse for, hvor længe et arteriekateter kan ligge, forudsat kateteret kontinuerligt perfunderes. Arteriekateteret kobles altid til transducersæt. Trykmåling foretages ved at indstille transducerhøjden svarende til patientens midtaksillærlinie. Hos patienter der får monitoreret intrakranielt tryk (ICP), og dermed også cerebralt perfusionstryk (CCP), skal transduceren placeres med nulpunkt i højde med meatus acusticus externa (ydre øregang).

Procedure

• • Inden transducersættet tages i brug tjekkes alle koblinger og trevejshaner, så de fremstår helt tætte.

• • Den isotoniske saltvand placeres i trykposen og hænges op på et dropstativ. Der må ikke sættes tryk på posen under opfyldning. Dette kan forårsage mikroluftbobler, der kan påvirke trykmålingen.

• • Når sættet er fyldt op, blæses trykposen op til 300 mmHg. kateterets åbne propper skiftes til lukkede propper (er med i transducersættet)

• • Transducersættet tjekkes for luft i systemet, og kobles herefter til patientens arteriekateter.

• • Transduceren nulstilles ved at lukke ind til patienten og åbne ud til atmosfærisk luft – der trykkes på nulstil.

• • Når monitoren viser ”arterie nulstilling accepteret” er transducerne klar til brug.

• • Transducerne nulstilles inden systemet tages i anvendelse til trykmåling, og herefter kun på mistanke om disconnections. Der nulstilles i hver vagt.

Observation af blodtryksmåling

Monitorens blodtrykskurve observeres løbende. Alarmgrænser indstilles og aktiveres. Trykmålingssystemet observeres for tilbageløb af blod, løse connections, luft, manglende saltvand i infusionspose og manglende tryk på trykposen. Ved uforklarlig årsag til ændret blodtryk kontrolleres nulpunktet og alternativt kan blodtrykket kontrolleres noninvasivt.

Indgift til patienten per transducer per døgn vurderes til 150 ml

Føres på indgiftssiden på væskebalancen således:

1 transducer= 150 ml/døgn

2 transducere= 300 ml/døgn

3 transducere= 450 ml/døgn

Mulige problemområder

Seponering

• • Håndhygiejne foretages før og efter seponering af arteriekateteret

• • Patienten informeres

• • Der anvendes rene handsker

• • Der lukkes for arteriekateteret

• • Eventuelt transducersæt afmonteres

• • Arteriekateteret fjernes og der lægges straks steril krølle/kompres over indstiksstedet

• • Indstikssted komprimeres af plejepersonale indtil blødning er ophørt (anbefales minimum 5-10 minutter)

• • Hvis spids sendes til dyrkning desinficeres med klorhexidin 0,5% før kateteret fjernes.

Referencer

How to measure blood pressure using an arterial catheter: a systematic 5-step approach

Intra-arterial catheterization for invasive monitoring: Indications, insertion techniques, and interpretation - UpToDate (aau.dk)

Intravaskulære katetre (5.1)

Pierre L, Keenaghan M. Arterial lines. StatPearls Knowledge base. 2018; April 25

Miller AG, Bardin AJ. Review of Ultrasound-Guided Radial Artery Catheter Placement. Respiratory Care 2016; March; Vol. 61; No3

Shiloh AL, Savel RH, Paulin LM, Eisen LA. Ultrasound-guided Catheterization of the Radial Artery: A systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Chest 2011; March; Vol. 139No 3:pp 524-529Garretson S. Haemodynamic monitoring: arterial catheters. Nursing Standard 2005;19, 31, 55-64

Whitta RK, Hall KF, Bennets TM, Welman L, Rawlins P. Comparison of normal or heparinised saline flushing on function of arterial lines. Crit Care Resusc 2006 Sep; 8(3):205-8

Hoencamp R, Ulrich C, Verschuren SA, van Baalen JM. 2006. Prospective comparative study on the hemodynamic and functional consequenses of arterial monitoring catheters in intensive care patients on the short and long turn. Journal of Critical Care, 2006; 21, 2: 193-196

-470. August 2006