Præhospital - Nasopharyngeal airway (nasal airway)
Formål
Luftvejshåndtering.
Målgruppe
Læger, paramedicinere og ambulancebehandlere med tjeneste ved ambulancer og akutlægebilerne i Region Nordjylland.
Baggrundsinformation
En NasoPharyngeal Airway (NPA) eller en nasal tungeholder består af et tyndt blødt rør, der via et næsebor skaber forbindelse til svælget bag tungeroden. En NPA kan sikre frie luftveje på trods af tungetilbagefald.
En NPA tolereres ofte bedre af bevidsthedspåvirkede patienter end en OroPharyngeal Airway (OPA) (tungeholder), men erstatter ikke en tungeholder, hvor denne er indiceret.

En NPA er af latexfri engangsmateriel, og den findes i størrelserne: • Str. 24: diameter 8,0 mm, længde 130 mm. • Str. 28: diameter 9,3 mm, længde 155 mm.
Størrelsen udmåles fra næsefløj til kæbevinkel. |
En NPA er et hjælpemiddel til opretholdelse af fri luftveje og skal ikke erstatte god basal behandling med rette lejring og kæbeløft.
Ved anlæggelse af NPA påføres tidspunktet altid i PPJ og ved evt. seponering, påføres tidspunktet herfor også.
Indikation
Ved akut luftvejsobstruktion forårsaget af tungetilbagefald, der giver en besværet, snorkende eller gurglende respiration.
Hvis det er muligt skal patienten og evt. pårørende informeres grundigt.
Kontraindikation
Må ikke bruges til patienter med hovedtraume, traume mod ansigt eller ved mistanke om basisfraktur.
Patienter i AK behandling (ASA undtaget) eller patienter med risiko for koagulopati.
Anlæggelse

Størrelsen udmåles fra næsefløj til kæbevinkel.
En NPA er forsynet med en krave som forhindrer den i at glide ned i trachea eller i oesophagus.
En NPA smøres med gel, og indføres vinkelret på ansigtet.
Vælg det største næsebor (mange mennesker har et skævt septum). For at visualisere: Tryk evt. opad på næsetippen og indfør herefter med lettere roterende bevægelse samt et forsigtigt pres.
Ved modstand træk tilbage og skift til det andet næsebor.
Hvis patienten reagerer med opkastreflekser, trækkes NPA tilbage.
Komplikationer
Kan ved anlæggelse forårsage næseblod, som ved afrivning af de ossøse muslinger i næsen, kan være voldsom. Brug derfor aldrig stærkt pres ved anlæggelse af en NPA.
Ved blødning i det ene næsebor, forsøges anlæggelse i det andet næsebor.
Hvis der mødes modstand i det ene næsebor, forsøges anlæggelse i det andet næsebor.
Observationer
En korrekt placeret NPA ses ved, at patientens luftvejsobstruktion afhjælpes.
Det skal være muligt at se enden af den anlagte NPA i mundhulen.
Referencer
Video om anlæggelse af NAP - tryk her Nørtved, J; Lübcke, K;Dalgaard,K; Bastholm, T; Petersen, A (red.) et al.1.udgave,2.oplag,2018, Den Præhospitale Patient. Gyldendal, København. Brun Petersen, D; Callesen,T; Backer Mogensen, C; Tagmose Thomsen, P (red.) et al.4.udgave, 2019.Den Akutte patient.Gyldendal, København. |