Overvågning (digital) ved personlige alarm og pejlesystemer anvendt hos patienter, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv og/eller egen sikkerhed. Neuroenhed Nord (NN).

1. Beskrivelse

Instruksen omhandler anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer (digitale overvågningssystemer) med henblik på at sikre, at dette sker indenfor fastsatte retslige rammer, jvf Sundhedsloven (1). Personlige alarm og pejlesystemer kan under særlige omstændigheder anvendes til at sikre patienter indlagt på NN den bedst mulige omsorg og beskyttelse.

Denne instruks om digital overvågning skal altid anvendes sammen med PRI instruks:

”Agiteret adfærd hos patienter ved Neuroenhed Nord”(2)

1.1. Målgruppe

Det sundhedsfaglige personale, der varetager opgaver i forbindelse med neurorehabilitering på Neuroenhed Nord (NN), Brønderslev (NNB), Regionshospital Nordjylland.

Instruksen anvendes hos patienter i neurorehabilitering, der ikke er i stand til at tage vare på egne behandlingsbehov, sig selv og/eller egen sikkerhed.

1.2. Definition af begreber

Agiteret adfærd:

Adfærd kendetegnet ved aggression, rastløshed, nedsat impulskontrol, emotionel labilitet og

konfusion(2).

Overvågning digitalt ved personlige alarm og pejlesystemer:

Er defineret ved, at systemet alarmerer[1] ved bevægelse på patientens stue eller ved et bestemt tryk(eks digital overvågning v kamera med alarmering, bevægelsessensorer, trædemåtte).

Systemet skal alarmere tydeligt med lyd og/eller vibration.

Anvendelse kræver lægefaglig begrundelse og ordination, samtykke fra patient eller pårørende - samt indberetning, hvis ikke patienten er i stand til at give informeret samtykke. Endvidere må systemerne ikke kunne lagre oplysninger, så de kan genfindes.

Inhabil:

Patient, der (midlertidigt)er ude af stand til at tage stilling til og give informeret samtykke til behandling, for eksempel pga påvirket bevidsthedsniveau, deliriøs tilstand, hjerneskadens omfang og placering.

Magtanvendelse:

Enhver form for handling, der udføres uden patientens samtykke.

Tvang:

Foranstaltninger, som patienten modsætter sig i ord og/eller handling

Informeret samtykke:

Kan være udtrykkeligt, stiltiende, mundtligt eller skriftligt

Selvbestemmelsesret:

Retten til selv at træffe beslutninger som udtryk for personlig frihed og integritet

Teamet omkring patienten:

Består af sygeplejepersonale, ergo – og fysioterapeuter, læge, neuropsykolog, eventuelt socialrådgiver og logopæd.

1.3. Formål

At beskrive retningslinjer, regler og procedurer for digital overvågning gennem personlige alarm – og pejlesystemer hos (inhabile) patienter, der ikke kan forholde sig til egne behov for omsorg, behandling og/eller ikke kan varetage egen sikkerhed.

Herunder at:

• - sikre bedst mulige omsorg og beskyttelse af patienten efter givne love

• - forebygge at unødig tvang og magtanvendelse finder sted.

1.4. Problemstilling

På NN er indlagt patienter, der i perioder kan udvise agiteret adfærd som følge af eller i forbindelse med erhvervet hjerneskade.

Patienter kan derfor i rehabiliteringsforløbet have brug for fast overvågning, som dels kan bestå i fast vagt og/eller digitale overvågningssystemer installeret på patientens stue.

Eksempelvis som hjælp til varetage patientens sikkerhed eller som led i at patienten opnår så stabil og rolig en tilstand som muligt.

Digital overvågning kan ikke erstatte fast vagt og kræver mundtligt samtykke fra patienten, jvf Sundhedsloven §15[2] – de fleste patienter med agiteret adfærd vil dog ikke være i stand til at give informeret samtykke, når der er behov for overvågning.

Når patienten ikke kan give samtykke eller modsætter sig digital overvågning er der alligevel mulighed for under særlige omstændigheder at anvende digital overvågning i form af personlige alarm – og pejlesystemer ( jvf Sundhedslovens kapitel 6a), når det medvirker til at sikre den bedst mulige omsorg og beskyttelse af patienten. Det kræver samtykke fra nærmeste pårørende (eller værge) og at anvendelse af disse overvågningssystemer skal foregå indenfor juridiske fastlagte rammer (afsnit 2.1.)

2.0. Fremgangsmåde

Overvågning vha personlige alarm – og pejlesystemer kan i helt særlige tilfælde være nødvendige i patientens rehabiliteringsforløb og kræver særlig overvejelse, omhu og specifik faglig begrundelse.

Inden teamet omkring patienten iværksætter digital overvågning:

• • skal de pårørende inddrages i forhold til handlemuligheder. Eksempelvis hvis patienten modsætter sig nødvendige behandlingsmæssige tiltag eller er i sikkerhedsmæssig risiko

• • andre muligheder for at sikre patienten behandling, omsorg og sikkerhed skal være forsøgt. Forslag til handlinger angives i PRI-instruks: ”Agiteret adfærd hos patienter ved Neuroenhed Nord, Brønderslev”(2)

• • nærmeste faglige leder skal orienteres om og/eller involveres i teamets overvejelser og beslutninger.

Digital overvågning af patienter i forbindelse med indlæggelsen kan være en svær balancering mellem på den ene side at sikre patientens behov for omsorg og sikkerhed – på den anden side at respektere patientens selvbestemmelsesret, frihed og integritet.

Overvågning skal ske på patientens præmisser, det betyder at vurdering og etablering af overvågning og planlægning heraf, skal tage udgangspunkt i den enkelte patients interesser og behov i rehabiliteringsforløbet.

I det følgende beskrives præmisser og betingelser for digital overvågning, samt teamets opgaver, herunder dokumentation og krav til indberetning.

2.1. Præmisser/betingelser for overvågning ved personlige alarm og pejlesystemer.

Hvis det vurderes, at det i helt særlige tilfælde er nødvendigt med overvågning af patienten vha personlige alarm og pejlesystemer, skal følgende betingelser være opfyldt:

• •  Konkret sundhedsfaglig vurdering og lægefaglig begrundelse i hver patientsituation, det vil sige

• • • • • − tydelig begrundelse for at anvende overvågning i form af alarmsystemer i stedet for fast vagt (udgangspunkt er anvendelse af fast vagt), således at

          • • − det fremstår som den bedste løsning ad hensyn til patientens sundhedsmæssige tilstand eller sikkerhed

            • − anvendelse kun sker indenfor retslige rammer

            • − anvendelse skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt – og stå i rimeligt forhold til formålet med at anvende overvågningen.

• • • • • − at udgangspunktet tages i den konkrete patients behov i situationen - overvågningen vha alarmsystem må alene ske på baggrund af faglige og saglige hensyn (ex er økonomiske hensyn ikke saglige)

• • • • • − behovet for tæt overvågning gennem alarm – og pejlesystemer er indiceret for at sikre den korrekte omsorg og sikkerhed for patienten, eksempelvis

          • − ved agiteret adfærd, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at personale er tæt på

(ex hvis patienten bliver urolig/aggressiv, stresset eller angst ved tilstedeværelsen at en anden person over længere tid på stuen)

• • • • • • − når patienten er dørsøgende og andre tiltag ikke er tilstrækkelige

          • − ved udfasning af fast vagt.

• • Overholdelse af generelle principper

Hvis man står i en situation, hvor man kan forudse, at det kan blive nødvendigt at tilsidesætte patientens selvbestemmelsesret (tvang og magtanvendelse) for at sikre bedst mulige omsorg og beskyttelse af patienten skal følgende principper følges[3] (3).

• • • Proportionalitetsprincippet:

krav om at der skal være forholdsmæssighed mellem mål og midler: er det absolut nødvendigt at udøve magt og hvad er konsekvensen ved at undlade.

• • • Mindste-indgrebs-princippet:

gør aldrig mere end højst nødvendigt og anvend mindst mulig magt, dvs at det først skal overvejes om det ønskede formål for patienten kan nås med mindre indgribende midler end overvågning, således at overvågning kun finder sted, hvis der foreligger tungtvejende grunde for iværksættelse af overvågning

• • • Individualitetsprincippet:

at overvågning skal gennemføres på en sådan måde, at den virker mindst muligt integritetskrænkende for den almindelige borger

• • • • • − at overvågning bør begrænses mest muligt, så der eksempelvis ikke sker overvågning hele døgnet, hvis det ikke er nødvendigt

  • • Åbenhed:

har magt været anvendt eller er det under overvejelse, så tal med patienten, de pårørende og hinanden om det.

• • Informeret samtykke.

  • • • fra patienten:

      • • −  hvis patienten giver samtykke til anvendelse af personlige alarm – og pejlesystemer iværksættes dette som enhver anden behandling og dokumenteres som sådan i patientens journal plus dokumentation af, at patienten har givet samtykke hertil (dvs at det ikke skal indberettes)

    • • eller fra nærmeste pårørende/værge, når patienten ikke kan give samtykke.

      • • − ansvaret for at indhente samtykke fra nærmeste pårørende (eller værge) ligger hos læge med speciale specifik viden, hvorefter læge sikrer indberetning

        • − samtykke dokumenteres i patientens journal

(i tilfælde hvor det ikke er muligt at indhente samtykke fra pårørende eller værgekræver det to lægers vurdering ift iværksættelse af digital overvågning. Den ene læge skal have faglig indsigt på området, den anden skal være overlæge, jf. sundhedsloven § 15.

• • • • patienten skal orienteres om selve overvågningen, formålet hermed og at overvågningen ikke optages og lagres

• • • • patienter der ikke selv kan samtykke skal informeres og inddrages i det omfang, patienten forstår situationen(medmindre dette kan skade patienten). Patientens tilkendegivelser skal i det omfang, de er aktuelle og relevante tillægges betydning, jf. sundhedsloven §20.

• • Dokumentation og indberetning:

  • • • Lægefaglig dokumentation af indikation, formål, omfang og forventet varighed i patientens journal

    • • Læge har ansvar for indberetning, når patient ikke er i stand til at give samtykke (jvf sundhedsloven § 6a) - læge udfylder skema og sekretær indberetter,

      • • − se PRI- instruks: ”Obligatorisk registrering af anvendelse af alarm til inhabile patienter, RN”. https://pri.rn.dk/Sider/LimitedAccess/32149.aspx

• • Ledelsesinvolvering:

  • • • Nærmeste faglige leder skal involveres i det tværfaglige teams overvejelser og beslutninger, da der er risiko for at overskridelse af patientens selvbestemmelsesret og dermed indberetning, jvf sundhedslovens §6a (se bilag 1).

• • Konkret anvendelse af alarm – og pejlesystemer i NN:

• • • • anvendelse af digital overvågning med alarmsystem skal kombineres med konkret tilsyn/ tilstedeværelse som ”man ellers ville gøre” i vanlig praksis. Dvs at digital overvågning ikke erstatter personlig pleje og omsorg (jf. Sundhedslovens kap.6a, stk. 2)

• • • • anvendelse af alarm- og pejlesystem revurderes dagligt af det tværfaglige team (se afsnit 2.2)

• • • • der skal altid være en fagperson, der er tilkoblet alarmsystemet og har ansvaret for at reagere sundhedsfagligt på alarmen

• • • • der skiltes i afdelingen om at digital overvågning finder sted, samt at billeder mm ikke optages og/eller lagres

• • • • ansatte, der deltager i rehabilitering af en overvåget patient, skal informeres om overvågning anvendes (herunder personale, der deltager direkte i behandling af patienten, samt serviceassistenter, laborant, teknikere mm)

• • • • alarmsystemer bør slukkes, når der er personale eller pårørende/besøg på patientens stue, dvs at der inden adgang til stuen rettes henvendelse til den fagperson, der har ansvaret for at reagere på alarmeringen

• • • • gældende for overvågningsudstyr som kamera med alarmering:

      • • − der skal altid være tilkoblet alarmsystem ved anvendelse af kamera, da det ellers vil klassificeres som et led i behandlingsbrug – og omfattes i stedet af lov om persondata- GDPR (se fodnote s. 1)

        • − der skal forefindes skriftlige retningslinjer i afdelingen for, hvordan overvågning vha kamera med alarmering anvendes korrekt

        • − når den digitale overvågning med kamera fastmonteret på patientstue ikke er i brug, skal det være tildækket, så det fremstår som en del af inventaret på patientens stue

        • − hvis systemet ikke virker som foreskrevet (ex alarmering ved lyd og vibration) kontaktes Teknisk Afdeling, som formidler kontakt til ansatte, der kan reparere systemet eller firmaet, der har leveret systemet. Foregår i dagtid.

        • − hvis systemet ikke fungerer i aften- eller nattevagt er det den ansvarshavende sygeplejerske, der tager stilling til, hvordan omsorg og sikkerhed for patienten opretholdes.

2.2. Teamets opgaver og ansvar

Teamet omkring patienten har til opgave – i samarbejde med ledelsen - at sikre at anvendelse af digital overvågning vha alarmsystemer kun finder sted, hvis der foreligger tungtvejende grunde for iværksættelse af overvågning og at det udgør en del af patientens plan for rehabilitering.

Teamet skal altid involvere nærmeste faglige ledelse, når det overvejes at påbegynde digital overvågning, da der er risiko for overskridelse af patientens selvbestemmelsesret, som kræver særlige etiske overvejelser, hensyn og indberetning.

Teamet sikrer herefter i samarbejde med ledelse at overvågningen gennemføres på en sådan måde, at den virker mindst muligt integritetskrænkende for patienten og bør begrænses mest muligt, så der ex ikke sker overvågning hele døgnet, hvis det ikke er nødvendigt. På NN gælder følgende:

• • at det tværfaglige team på alle hverdage i dagvagten vurderer patientens reaktioner på og behov for fortsat overvågning

• • læge beslutter efter drøftelser i teamet, hvorvidt den digitale overvågning skal fortsætte, om det er over hele døgnet, skal suppleres med fast vagt eller andet.

• • læge kan op til weekend uddelegere opgaven (skrives i journal) med at vurdere fortsættelse af digital overvågning til det sygeplejefaglige personale.

Det er et lægefagligt ansvar

• - at vurdere behovet for (i samarbejde med resten af teamet) digital overvågning i det konkrete patientforløb og tydeliggøre indikation, formål og forventet varighed, indhente samtykke til overvågning og dokumentere dette i journalen

• - at der dagligt tages stilling til fortsat anvendelse af digital overvågning

• - at foretage indberetning, hvis patienten ikke kan give samtykke (se afsnit 2.1).

• - at sikre kontinuerlig vurdering og dokumentation af den daglige stillingtagen til fortsættelse af overvågning af patienten og ud fra hvilken begrundelse.

Det er et sygeplejefagligt ansvar

• - at sikre at alarmsystemet er koblet rigtigt til og at ansvaret for at reagere sundhedsfagligt på alarmen ligger hos en person

• - at der er skiltet i afdeling på rette måde

• - at det er tydeligt, hvem andre personalegrupper skal henvende sig til, når de skal ind på patientens stue

• - at vurdere om digital overvågning skal fortsætte i weekender – opgaven kan uddelegeres til sygeplejen fra læge.

Det er et ledelsesansvar at sikre, at personalet er informeret om

• - at der er mulighed for støtte og hjælp ved - eller efter - særlige voldsomme episoder og traumatiske hændelser ved kontakt til Afdelingen for arbejdsmiljø (Team arbejdsmiljø). Se bilag 2.

• - at ved en voldsom hændelse er mulighed for akut hjælp døgnet rundt ved Nordisk krisekorps, idet der findes en samarbejdsaftale mellem Nordisk Krisekorps og Regionshospitalet, se bilag 3.

• - at ansvarshavende/leder kan ringe og anmode om psykologhjælp/ akut defusing og debreifing eller etablere kontakten vha Team arbejdsmiljø.

Når en patient med overvågningsbehov modtages fra anden afdeling kan teamet i samarbejde med ledelse tage afsæt i følgende:

1. a. hvis afgivende afdeling har anvendt digital overvågning – og der er dokumenteret tydelig faglig begrundelse herfor og samtykke hertil - kan den digitale overvågning bibeholdes i overgangen til NN. Herefter revurderes ift patientens nuværende tilstand, adfærd og situation.

1. b. hvis den afgivende afdeling har vurderet, at der er behov for fast overvågning (kan være fast vagt og/eller digital overvågning) og ikke har anvendt digital overvågning, bør det overvejes om den faste vagt fortsættes i overgang til NN. Herefter vurderer teamet om der er faglig begrundelse for digital overvågning af patienten - og inddrager patient og pårørende i drøftelser om iværksættelse af digital overvågning.

Bilagsoversigt

Bilag 1: Lovgrundlag for alarm – og pejlesystemer. Bekendtgørelse af sundhedslovens kapitel 6a

Bilag 2: Hjælp til personalet efter traumatiske hændelser. Regionshospitalet Nordjylland.

Bilag 3: Samarbejdsaftale -Nordisk krisekorps- Regionshospital Nordjylland.

Referencer

1. 1. Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903

1. 2. Klinisk instruks PRI; Neuroenhed Nord, Regionshospitalet Nordjylland: ” Agiteret adfærd hos patienter ved Neuroenhed Nord, Brønderslev.

1. 3. Klinisk instruks PRI: Tvang og magtanvendelse i somatikken. Region Nordjylland.

https://pri.rn.dk/Sider/12641.aspx

1. 4. Regionshospitalet Nordjylland, Team arbejdsmiljø. Hjælp til personalet efter traumatiske hændelser.

1. 5. Regionshospitalet Nordjylland. Team arbejdsmiljø: Samarbejdsaftale- Nordisk Krisekorps.

Instruksen er udarbejdet i samarbejde med juridisk specialkonsulent Anne Merete Christensen, Jura, Region Nordjylland.