Præhospital – Håndtering af patienter med trachealkanyle
Formål
Korrekt håndtering og intratracheal sugning af patienter med tracheostomi og trachealkanyle.
Målgruppe
Ambulancebehandlere og paramedicinere.
Definition af begreber
Tracheostomi: Kirurgisk åbning fra forsiden af halsen og ind i trachea (luftrøret) for at lette respirationen. Der sættes altid en kanyle i tracheostomien for at hindre, at den lukker til.
Efter ca. 14 dage er der dannet en kanal af bindevæv, som gør, at kanylen egentlig kan undværes, men man bibeholder altid kanylen for at beskytte hullet i halsen.
Tracheostomien med kanyle gør at luften nu vil passere gennem kanylen og direkte ind i luftrøret og ned i lungerne i stedet for den sædvanlige vej gennem næse og svælg.
Beskrivelse/virkemåde
Tracheostomi anlægges pga. mange forskellige årsager:
• Ved behov for respiratorbehandling ved f.eks. patienter med ALS (Amyotrof Lateral Sklerose) eller cancer i halsområdet.
• Ved stenose (indsnævring) af luftvejene.
• Laryngectomi (fjernelse af struben).
• Recurrens parese (Nervus recurrens = nerven som forsyner de små muskler, som åbner stemmelæberne). Parese = lammelse. Er én eller begge n. recurrens lammede, kan det medføre problemer med at holde stemmelæberne og dermed luftvejene åbne. Årsager kan være virusinfektion, ødem af begge stemmebånd, tumorer, skade efter operation i hals, neurologisk sygdom).
• Ved svære ansigtstraumer/læsioner – aflastende indtil ødem er aftaget eller den operative rekonstruktion er afsluttet.
Kanyletyper:
Begge kanyletyper findes med og uden taleventil – en ventil, som ved udånding leder luften opad via de normale luftveje igennem stemmelæberne, sådan at patienten kan tale. Fungerer ikke ved laryngektomi (fjernelse af strubehovedet) og recurrensparese (lammede stemmebånd).
Forskel mellem laryngektomi og tracheostomi:
Ved laryngektomi fjernes strubehovedet helt og de øvre luftveje lukkes. Patienten kan ikke ventileres igennem mund /næse og ikke intuberes ad denne vej!
Der anlægges tracheostoma som eneste åbning til trachea/lunger – denne situation er sjælden.
Tracheostoma uden at patienten er laryngektomeret giver adgang til luftvejene både ad næse/mund og igennem tracheostoma. Patienten kan ventileres via enten tracheostoma (som regel) eller næse/mund, hvis man lukker tracheostoma. Luften kan gå opad i luftvejene, hvorfor man nogle gange skal lukke næse/mund med en ventilationsmaske samtidig med, at man ventilerer via tracheostoma/kanyle. Ellers vil luften undvige via næse/mund. Patienten kan intuberes oralt/nasalt, tuben skal så ligge længere ned i tracheaen end tracheostomien.
Symptomer
Følgende symptomer kan kræve behandling under akutte opgaver eller planlagte transporter:
Årsagen til vejtrækningsbesvær kan være forårsaget af enten sygdom eller kanylen selv.
Behandling
Der må suges i hele kanylens længde og ikke udover det, svarende til ca. en pegefingers længde og oftest mærkes et lille ”stop”, når man når kanylens indre åbning med sugekateteret. Det skyldes at kanylens åbning peger ind mod tracheavæggen.
Planlagte transporter
Der skal indhentes følgende informationer fra plejepersonalet inden afgang:
• Hvorfor er patienten udstyrret med en tracheostomi?
• Sugebehov?
• Iltbehov?
• Kanyletype:
• Cuffet kanyle?
• Har inderkanyle?
• Har taleventil?
• Hvornår er patienten tracheostomeret? Skal være mere end 2 uger siden!
• Er patienten lungesyg?
• Er patienten kardialt inkompenseret (hjertesvigt)?
• Kan patienten tale?
Monitorering kun nødvendigt, hvis patienten er/bliver behandlingskrævende.
Akutte opgaver og akut forværring under planlagt transport.
Undersøgelse:
· Sygdomme:
• Lungeødem (vejrtrækningsbesvær, hvidt, vandagtigt og skummende sekret, evt. AKS
• Symptomer, evt. meget højt BT)
• Lungeemboli (utypiske brystsmerter, tør hoste, måske blodigt hoste)
• Sekretproblemer (infektion, rigeligt, grønt eller gult sekret)
• Astma, allergi, KOL
· Problemer fra kanylen/tracheostoma:
Monitorering:
Hvis symptomer er tungt vejende og SpO2 langt fra patientens habituelle værdi:
• Tilkald præhospital akutlæge sideløbende med din behandling – hvis der bliver brug for lægelig hjælp, så er den på vej nu. Du kan bede lægen at blive på mobiltelefon og sætte din mobiltelefon til højtaler funktion så har du frie hænder og kan få faglig rådgivning af lægen under dit arbejde. Du skal i så fald informere lægen om, at pårørende og andre personer nu kan høre, hvad lægen siger!
Følg ”ABCD” – princippet
Efter at have skabt frie luftveje, eller sikret sig, at de er til stede, behandles den grundlæggende sygdom jf. retningslinjer.
· Skaf frie luftveje (A) ved at suge i kanylen – kan du ikke komme ind i kanylen med sug kateter, tag inderkanylen ud. Sug for slim og sekret.
· Kan du heller ikke komme ind i yderkanylen med sug kateter – spørg akutlægen, om du kan fjerne kanylen fra tracheostoma.
· Inspicer inderkanylen, om den er obstrueret af indtørret sekret eller andet.
· Ved fortsat utilstrækkelig respiration - støtteventiler over kanylen (nogle gange skal den indre kanyle sættes ind igen for at kunne tilslutte ventilationspose) eller med børnemaske via tracheostoma. Hvis luft undviger via næse / mund, luk af her med en ventilationsmaske eller simpelt manuelt (medhjælper).
· Selv om det kan være vanskeligt at ventilere, luk ventilationsudstyr tæt og anvend højt ilt flow der vil være en passiv diffusion af ilt i lungerne, som kan forsyne patienten med et minimum af ilt.
· Start i givet fald genoplivning.
Se også nødprocedure nedenfor
Vurdering og dokumentation
Udførlig dokumentation i patientjournal af:
• Situation, beskrivelse af luftvejsproblemet.
• Gennemført behandling som sug, ventilation, fjernelse af inderkanyle m.m.
• Aftaler lavet med præhospital akutlægen, ordinationer, lægens navn m.m.
• Vitale parametre SpO2, RF, BT, monitor EKG.
Nødprocedure
Referencer
Bersten, AD; Handy, JM. Oh’s Intensive Care Manual. 8. edt. pp. 372.
