Præhospital – Undersøgelse og vurdering af børn
Formål
Det kan være svært for medarbejdere i ambulancetjenesten at erhverve sig den nødvendige rutine i forhold til klinisk undersøgelse og vurdering af børn.
Instruksens indhold er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe af specialister fra hele landet.
Instruksen giver et overblik over vigtige emner i forhold til klinisk iagttagelse og undersøgelse af det syge barn, normværdier og et redskab til triage af akut kritiske og ikke kritisk syge børn.
Målgruppe
Ambulancebehandlere og paramedicinere i Region Nordjylland.
Fremgangsmåde
Undersøgelse
Udvis ro og skab så vidt muligt trygge rammer. Tag forældrenes vurdering/bekymring alvorligt.
ABCDE-vurdering benyttes systematisk ved alle børn.
Se – føl – lyt er den gennemgående strategi og benyttes løbende i alle faser af den kliniske undersøgelse.
A:
Er der frie luftveje? Anamnese, muligt fremmedlegeme (spørg forældrene).
OBS Stridor – inspiratorisk eller exspiratorisk?
B:
Respirationsfrekvens (RF) er ofte en god indikator for hvor dårligt barnet er.
Tæl RF og sammenlign med normalskemaet.
Hvordan trækker barnet vejret?
Bruges der hjælpemuskulatur?
• Er der indtrækninger?
• Er der forlænget exspiration?
• Er der spil af næseborene (udvides næseborene, når de trækker vejret).
• Er der luftskifte på begge sider?
• Er der ”stødende”, ”grunting” (gryntende?), forceret exspiration?
• Hæver brystkassen sig tilstrækkeligt og ens på de to sider (dvs. er der tilstrækkeligt tidalvolumen)?
• Mål saturation om muligt (SpO2).
C:
Grundlæggende ønskes en vurdering af blodforsyningen til kroppens vitale organer. Er denne tilstrækkelig har pt. sandsynligvis normal organfunktion.
Derfor vurder organfunktion (Hvordan er kontakten til barnet: AVPU, vågen? Varm og tør?).
Kapillærrespons - vurdering af ”hudorganet” - er meget brugbart:
Puls
Tælles manuelt, 4 punkts EKG eller fremgår af saturationsmålingen.
Spædbørn: Føl efter puls på indersiden af overarmen.
Større børn: Føl efter puls i lysken eller på halsen.
Sammenlign med normalskemaet.
Pulsstigning kan have mange årsager f.eks. feber, smerter og emotionel belastning. Ved sepsis eller blodtab kan børn kompensere med pulsstigning og vasokonstriktion længe uden fald i BT, men dekompenserer til gengæld særdeles hurtigt. BT måles – hvis muligt. Sammenlign med normalværdiskemaet.
D:
Bevidsthedsniveau. Spørg pårørende til om barnet er/agerer som det plejer?
Hos helt små børn mærk efter tonus (spænding) i muskulatur.
For skolebørn benyttes GCS. Ved mindre børn benyttes AVPU skalaen:
Hvornår har barnet spist / drukket sidst? Normale mængder?
Hvis relevant: Opkast? Afføring? Hvornår og hvor meget har barnet tisset sidst / fået
skiftet våd ble?
Ved bevidsthedspåvirkede børn måles blodsukker (BS).
Et slapt, sløvt og stille barn er kritisk sygt!
E:
OBS meningitis.
Undersøg for nakke-ryg-stivhed (NRS). Husk barnet kan godt have meningitis uden NRS.
Kig efter pettekier – små røde punktformige (knappenålsstore) blødninger i huden, der
ikke forsvinder, når man trykker på dem (evt. med et glas).
NB Undgå at afkøle særligt helt små børn under den kliniske undersøgelse.
Smerter
Vurdering af smerter hos børn kan være vanskelig, særligt i den akutte situation.
Nedenfor findes aldersinddelt hjælperedskab.
Vurdering og triage
Hvis blot en af ovenstående observationer er rød, skal barnet konfereres med præhospital akutlæge!
Referencer
Bastholm T, Dalgaard K, Lübcke K, Nørtved J, Petersen A (red.) ; ”Den Præhospitale Patient”, kapitel 22, Munksgaard, København, 2016, ISBN: 9788762814462
Dansk Selskab for Pædiatri: http://www.paediatri.dk/alle-retningslinjer
