Beskrivelse

Formålet med denne ernæringsinstruks er, at alle patienter får vurderet deres ernæringstilstand samt at der udarbejdes ernæringsplan, som følges og revurderes under indlæggelsen.

Voksne patienter = fra 18 år.

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)

L= lægegruppen P= plejegruppen N= Nattevagter D= diætist

Ernæringsscreening

Alle patienter skal vejes + ernæringsscreenes i Nord EPJ indenfor de første 24 timer efter indlæggelse. Ansvarlig for udførsel er modtagende plejepersonale i sengeafsnittet. (P)

Undtaget fra ernæringsscreening

Patienter, hvor døden skønnes nært forestående, eller hvor behandling er ophørt. Begrundelse for fravalgt screening dokumenteres i Nord EPJ. (P)

Screeningsstrategien overholder hospitalets krav og standarder for ernæring.

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter

Ernæringsscreening

Ernæringsstilstand

Afkryds efter BMI, vægttab eller et skøn af patientens kostindtag. (P)

Sværhedsgrad af sygdom

Let score = 1 Patienter som er let påvirkede af sygdom. Mest oppegående.

Moderat score = 2 Komplekse patienter, som er påvirket af sygdomstilstand. Mere immobile.

Svær score = 3 Komplekse intensive patienter (P)
 

Aktivitetsniveau

Sengeliggende: Sengeliggende + patienter som mobiliseres vha. lift.

Oppegående: Alle øvrige patienter.

Patientens energi og proteinbehov udregnes automatisk i Nord EPJ. (P)

Patienter, som ikke er i ernæringsrisiko ved ernæringsscreening

• • Normal kost indeholdende mere grove og grønne fødevarer (P)

1. • Re-ernæringsscreening på 7. indlæggelsesdag eller ved ændringer i patientens tilstand(P)

2. • Kontrol vejning på 7. indlæggelsesdag (P)

1. • Målet er, at patienten kan holde sin vægt samt bibeholde sit fysiske funktionsniveau (aktivitetsniveau) (P)

Patienter i ernæringsrisiko ved screening – ernæringsplan i 3 trin

Trin 1 – kost pr os

• • Tilbyde ”Kost til småtspisende” i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider eller 3 proteinholdige ernæringsdrikke dagligt (se forslag, bilag 1), dagligt multivitamintilskud (P)

• • Ved ældre svækkede patienter, som kan spise pr os – bør der ved indlæggelsen vurderes om patienten har tendens til fejlsynkning vha. vandtest med fortykningsmiddel (P).
  Ved dysfagi kan der bestilles blød, gratin og creme kost i Patientkøkkenet.
  Fortykningsmiddel til væske tilsættes efter behov.
  Henvis til ergoterapeut ved behov for yderligere udredning.

• • Afdække samt afhjælpe risikofaktorer ved patienten, som kan nedsætte kostindtaget, mundsvamp, tandstatus, forstoppelse, diarre, kvalme, smerter mv.(P)

• • Indtager risikopatienten ikke sufficient ernæring på 2 indlæggelsesdag opstartes kostregistrering i max 2 dage. Resultatet udregnes i det elektroniske program: ”Kostberegning 2” og dokumenteres under aktiviteten ”Energi- og proteinindtag” i Nord EPJ. (P/ nattevagt). Gældende kostregistreringsskema anvendes på Thisted sygehuset Kostberegning (rn.dk)
  Resultat af kostregistrering: Indtager patienten under 75 % af sit daglige energi- og proteinbehov skal der på 3. indlæggelsesdag drøftes ernæring til stuegang og der skal ordineres en ernæringsplan samt plan for kontrol kostregistrering. (P/L/D)

Trin 2 – sondeernæring

• • Indtager patienten ikke sufficient ernæring pr os, kan der opstartes supplerende eller fuld sondeernæring til patienten.
   

Trin 3 – parenteral ernæring

• • Er enteral ernæring ikke muligt ved patienten eksempelvis ved opkast/diarre, kan der opstartes supplerende eller fuld parenteral ernæring til patienten (P/L/D)

• • Læge ordinerer hvilke kontrolblodprøver der er behov for før opstart af ernæringsterapi.

Blodprøvepakker ift. ernæring

- Refeeding syndrom screening

- Ernæringsterapi opstart

- Ernæringsterapi kontrol

• • Ingen re-screening af en patient i risiko. Ernæringsscreening gentages kun, hvis patienten har haft et større vægttab under indlæggelsen og energi og problembehovet skal korrigeres (P)

Sondeernæring (trin 2)

Alle patienter som ikke kan indtage sufficient ernæring pr os tilbydes anlæggelse af en nasalsonde samt opstart af sondeernæring.

Anlæggelse, administration og kontrol jævnfør gældende hospitalsinstruks Anlæggelse af ernæringssonde og kontrol, opstart og administration af sondeernæring, samt medicinindgift pr. sonde.

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af sondeernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding (L). Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling . Ved risiko for refeeding følges flowchart i dokumentet ift. langsom opstart af ernæringsterapi efter skema eller bilag 2.

Sortiment af sondeernæringsprodukter på sengeafsnit på Aalborg UH, Thisted

Produkt vælges ud fra, hvad der dækker patientens behov bedst eller i samråd med klinisk diætist

Ved behov for andre special sondeernæringsprodukter – kontaktes diætist
 

Normalt opstartsregime ved ikke refeeding risiko:

Normal opstart af sondeernæring: kontinuerlig indgift eller bolusindgift

Væskeregnskab: Fratræk tørstof fra sondeernæring – se produktoversigt

Parenteral ernæring (trin 3)

Parenteral ernæring kan gives som hel eller delvis ernæring til patienter, som ikke kan ernæres tilstrækkeligt oralt og/eller enteralt.

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af parenteral ernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding (L). Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling . Ved risiko for refeeding følges flowchart i dokumentet ift. langsom opstart af ernæringsterapi efter skema eller bilag 3.

Sortiment af parenteral ernæring på sengeafsnit, Aalborg UH, Thisted

Væskeregnskab: Alle ml i posen indgår i væskeskemaet

SmofKabiven Perifer til perifer brug (MAX 3 ml/kg/t)

SmofKabiven Central til central brug (MAX 2 ml/kg/t)

Smofkabiven perifer må gerne benyttes i centrale katetre, men centrale poser må ikke bruges i perifere katetre.

Alle patienter får en vitaminpille pr os/sonde. Indtager patienten kun parenteral ernæring skal ordineres og tilsættes vitaminer, mineraler og sporstoffer til den parenterale ernæring efter producentens vejledning.

Bestilling og opsætning mv. følger gældende hospitalsdokument Parenteral ernæring

Dokumentation ift. parenteral ernæring

Da parenteral ernæring er medicin ordineres det af læge i medicinmodulet i EPJ. Sygeplejersken kvitterer i columna ”ophæng infusion” og ”nedtag infusion” (L/P)

Tilsyn ved klinisk diætist

Alle patienter kan tilkobles klinisk diætist ved behov. Henvisning via Cetrea. Ved behov for telefonisk kontakt benyttes 50814 / 50815 (P/L/D)

Dokumentation

Alle risikopatienter får oprettet aktiviteter ift. ernæring eller en standardplan/problemorienteret plan om ernæring i Nord EPJ under plan og resultater. Aktiviteterne anvendes tværfagligt af både diætist, ergoterapeut og plejepersonale. (P/D)
 

Monitorering af ernæringsterapi

På baggrund af vægtudvikling, kostregistreringer, samt patientens almene tilstand vurderes den daglige ernæringsterapi. Ved ændringer i patientens fysiske tilstand eksempelvis respiratorisk forandring eller ødemdannelse tages ernæringsplanen op til stuegang. (P/L)

Alle patienter vejes 2 gange ugentligt (P)

Blodprøve kontrol ift. ernæring efter ordination (L/P/D)
 

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Ernæringsterapi kan ophøre, når

• - Patientens eget kostindtag dækker over 75 % af behovet.

• - Patientens tilfredsstillende kostindtag sker uden særlig indsats (f.eks. daglig motivering, hyppige ændringer af kostform), således at patienten kan forventes selv at kunne dække sit energi- og proteinbehov uden særlig hjælp.

• - Hvis patienten skønnes at være for dårlig til at modtage supplerende ernæringsterapi.

Ernæring ved udskrivelse og overflytning

Alle patienter i ernæringsrisiko vurderes ved overflytning eller udskrivelsen. Ved fortsat ernæringsrisiko samt behov for supplering med ernæringsterapi udføres følgende tværfaglige tiltag, som besluttes i samråd med patienten.

Læge/klinisk diætist

Ernæringsplan gældende efter udskrivelse indeholder følgende: (L/D)
 

• • Vurdering af behov for ernæringsterapi efter udskrivelsen.

• • Opsætte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov samt nedre grænse for vægt. Tidsperspektiv for opnåelse af mål.

• • Metode til opnåelse af behov (f.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring eller parenteral ernæring).

• • Plan for opfølgning og kontrol samt hvem har ansvaret.

• • Behov for eventuel diætisttilknytning ved kommunens diætist efter udskrivelse

• • Ved sondeernæring eller parenteral ernæringsterapi oplyses, hvilket ernæringsfirma, evt. apotek, der varetager produkthåndteringen og hvilke aftaler, der er indgået med firmaet.

• • Nævne de ernæringsprodukter, der er bestilt til patienten samt de produkter patienten evt. har fået med fra hospitalet.
   

Alle aftaler og ernæringsoplysninger videregives til kommunen i en elektroniske ernæringsplan, som sendes som korrespondance meddelelse.

Er diætisten tilknyttet udskrivelsen udarbejder diætisten den elektroniske ernæringsplan (D)

Varetager plejepersonalet udskrivelsen med ernæringsterapi udarbejder personalet den elektroniske ernæringsplan eller noterer alt i plejeforløbsplanen (P)

Vejledning til udskrivelse med sondeernæring eller parenteral ernæring se link

Udskrivelse med sondeernæring

Parenteral ernæringsterapi efter udskrivelse

Referencer

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter Aalborg UH

Ernæringsscreening, ernæringsplan, monitorering og opfølgning Region Nordjylland

Ernærings- og Måltidspolitik for Aalborg Universitetshospital

Sundhedsstyrelsen vejledning ift. ernæring