Prioritering af diktater – Urologisk Afdeling
Der dikteres ca. 150 diktater på Urologisk Afdeling dagligt.
Derfor er det vigtigt at skabe en gennemskuelighed i diktaterne, for at prioritere rettidig afskrivning af diktaterne.
Formålet med dokumentet er at alle medarbejdere i Urologisk Afdeling har viden om i hvilken prioriteret rækkefølge diktater bliver skrevet.
Ved alle diktater bedes dikterende at benytte sig af bemærkningsfeltet!
Med den mængde daglige diktater, kan bemærkningsfeltet bruges til at synliggøre patientens videre plan og hjælpe med skriveprioriteringen (fx kommer igen i næste uge)
Haster = Når der skal ske yderligere indenfor 1 måned
• Når patienten skal videre i udredningen eller kræftpakkeforløb (gælder ikke patienter der afkræftes og afsluttes)
• Når diktatet indeholder en henvisning til supplerende undersøgelser som skal foretages indenfor 1 måned.
• Færdig udredt, som tilbydes behandling/alle dem der skal opereres
Fremskyndet = Når der skal ske yderligere indenfor 3 måneder
• Hvis patienten skal til kontrol om 3 mdr.
• Hvis patienten skal henvises til en undersøgelse, der skal foretages indenfor 3 mdr
HUSK AT DIKTERE OPLYSNINGER TIL METALSKEMA VED MR-HENVISNINGER (GÆLDER OGSÅ MULTIPARAMETYRISK MR)
Alt andet dikteres med ”normal” prioritering. Brug altid bemærkningsfeltet.