RIS - Brug af gule flag i RIS på Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Formålet med denne instruks er at klarlægge, hvornår der skal påsættes gult flag på undersøgelser og hvad der yderligere er behov for både fra radiograferne som radiologernes side.
Generelt:
Gult flag påsættes en undersøgelse hvis undersøgelsen skal beskrives hurtigt. Enten på grund af patientens tilstand, eller fordi der rykkes. Normalt bør disse undersøgelser beskrives (og senere godkendes) indenfor de kommende 24 timer, medmindre andet er aftalt. Ved haste i forbindelse med akut undersøgelse bør der udfærdiges et præliminært/foreløbigt notat, som kan læses i PACS/NordEPJ. Rekvisition og svar af klinikerne.
Herudover bør følgende undersøgelse altid påsættes gult flag fra radiografisk side:
Indikation | Handling for radiografer | Handling for radiolog/beskrivende radiograf |
RU skade – børn til og med 17 år | Gult flag | Beskrive undersøgelsen akut (minimum præliminært) |
RU Thorax – obs. pneumothorax | Gult flag + ring ALTID til radiologi | Beskrive undersøgelsen akut (minimum præliminært) og ringe til kliniker ved abnormt fund. |
Oversigt over abdomen obs. fremmedlegeme | Gult flag + ring ALTID til radiolog inden afslutning | Vurdere behov for evt. sideprojektion, herefter beskrives undersøgelsen akut (minimum præliminært) og der ringes til kliniker ved abnormt fund. |
Særligt for RU af børn til og med 17 år:
• Dette gælder alle børn også indlagte på alle matrikler med obs. fraktur.
• I dagtid er der ”seddelsystemet ” i skaderøntgen på syd.
• I vagttid holder forvagten selv øje med de gule flag – ikke behov for opringning (medmindre radiograferne er bekymret for barnet).
Generelt skal det gule flag indikere opmærksomhed og gøre tydeligt, at der er tale om undersøgelse, der skal ses og beskrives hurtigt.
Links:
Brug af flag på Radiologisk Afdeling: https://pri.rn.dk/Sider/11472.aspx
Arbejdsgang for røntgen af thorax: https://pri.rn.dk/Sider/26900.aspx