Nyfødte screenes for kritisk hjertesygdom ved saturationsmåling
Saturation måles på en af fødderne (postductal saturation) hos alle nyfødte børn, når de er ca. 4 timer gamle. Screening foretages af jordemødre/assistenter på fødegangen ( efter hjemmefødsler evt. sammen med PKU-kort), eller sygeplejersker på neonatalafsnittet (hvis barnet indlægges på neonatalafsnittet efter fødslen) eller barselsgangen. Resultat dokumenteres i barnets journal.
Ved ambulant fødsel, og forventet udskrivelse før 4 timer efter fødslen, måles saturationen umiddelbart før udskrivelsen (der er lidt større risiko for et falsk positivt resultat, dvs. at målingen er for lav, selv om barnet er rask) jo tidligere man måler.
Nogle børn (især hvis screening foretages tidlig) vil have en saturation imellem 90-94% pga. forsinket omstilling fra fosterkredsløbet. Disse børn skal blot have saturationsmålingen gentaget efter 1-4 timer. Hvis saturationen da er 95-100% skal der ikke gøres yderligere. Langt de fleste børn forventes at have en saturation på 95% eller derover. Disse børn skal ikke udredes yderligere.
Forløb:
Praktisk udførelse
Alle ydre forhold søges optimeret i forbindelse med undersøgelsen for at undgå fejlkilder (fx koldt rum, uroligt barn, dårlig hudkontakt med føleren). På fødegangen anvendes der saturationsmålere med flergangsfølere, som sprittes af efter brug.
• Føleren påsættes og apparatet tændes, der måles på en af barnets fødder
• Der går op til et par minutter, og der skal være en bølgeformet kurve, før målingen er pålidelig. Når der er en fin bølgende kurve, aflæses saturationen
• Saturation på eller over 95% er normalt
• Værdier dokumenteres i barnets journal: aktivitet: barnejournal - fødsel og pulsoxymetri(POX) screening.
• Kode for pulsoxymetri: i feltet kommentar skrives bestået hvis saturationen er mindst 95%: kode ZZ4137B.= screening negativ
• Hvis ”dumpet” og saturation er under 95% kodes med ZZ4137A = screening positiv
• Hvis saturationen er under 95%, se nedenfor
• Et barn med saturation under 95% må ikke udskrives
Følgende børn skal henvises akut til neonatalvagten (88-302 eller 304)
• Børn med saturation 89% eller mindre ved første måling
• Børn med saturation 90-94% ved gentagen måling
• Børn hvor saturationen ikke kan måles
• Ved problemer med screeningen kontaktes neonatalvagten
Disse børn indlægges på neonatalafsnittet mhp. observation og udredning med, i første omgang:
• Puls, respirationsfrekvens og BT (4 ekstremiteter, forskel på > 20 mmHg i systolisk BT betragtes som signifikant)
• Kontinuerlig SpO2 (under og over-ekstremiteter, forskel på mere end 3% tyder på shuntning) og evt. EKG-overvågning
• Klinisk undersøgelse: (mislyd, cyanose, hjerterytme, øget prækordial aktivitet, femoralispulse, hepatomegali, respirationsbesvær, vurdering af perifer perfusion, tegn på infektion eller pneumothorax)
• Syre-base tilstand og blodsukker (ABL)
• Der gives ilt på tragt til saturation er over eller lig med 95% (med CPAP hvis der er tegn på lungesygdom)
• Ikke alle børn med kritiske hjertefejl er symptomatiske. Cyanose er først synlig ved saturation under 83-78%, afhængig af hæmoglobinniveauet. Takypnø er et tidligt tegn på kritisk hjertefejl, men kan være svært at opdage.
Diagnoser vil hos et barn med saturation under 95% i de fleste tilfælde, være:
• Lungesygdomme (f.eks. RDS, pneumoni, pneumothorax, meconium aspiration)
• Sepsis
• Persisterende pulmonal hypertension/ forsinket omstilling fra fosterkredsløbet med højre-venstre shunting igennem foramen ovale og/eller ductus arteriosus
• Kramper
• Cyanotisk hjertesygdom (f.eks. transposition eller pulmonalatresi)
• Kritisk hjertesygdom med obstruktion til udløbet fra den venstre ventrikel (f.eks coarctatio, svær aortaklapstenose)
Der er indikation for akut EKKO hvis:(hastegrad afhænger af klinik)
• Hvis saturation trods ilttilskud ikke stiger til over 94%
• Tegn på kredsløbspåvirkning fx forsinket kapillærrespons, lavt BT
• Patologisk mislyd
• Patologisk rtg. af thorax (udeluk pneumothorax som årsag til desaturation)
Hvis barnet har tegn på ductusafhængigt kredsløb opstartes prostaglandininfusion (se særskilt instruks), det kan være nødvendigt at starte før EKKO, hvis der er ventetid.
Barnet stabiliseres efter ABC-principper og overflytning til Rigshospitalet arrangeres.
Information til forældrene:
Alle nyfødte tilbydes en saturationsscreening, hvor iltmætningen (saturationen) i blodet måles. Det kan være svært at erkende, at barnet har lav iltmætning ved den kliniske undersøgelse, derfor tilbydes denne måling. Hvis iltmætningen er lav, kan det skyldes bagvedliggende sygdom, herunder hjertesygdom, og barnet vil blive nærmere undersøgt af børnelæge for at afklare årsagen. Hos de fleste børn med lavere iltmætning er årsagen, at den almindelige omstilling af kredsløbet er forsinket, og målingen gentages derfor efter nogle timer. Et normalt resultat af screeningen kan ikke bruges til at udelukke hjertesygdom, men screeningen er en hjælp til at opdage visse hjertesygdomme, som hermed kan behandles tidligt.
Med en lille føler placeret på huden måles iltmætningen i barnets blod. Der måles på den ene fod. Undersøgelsen er ikke forbundet med smerte og den varer få minutter. I får svar på, om iltmætningen er normal med det samme.
Baggrund for screening:
Formålet med saturationsscreningen er en tidlig opsporing af børn med uerkendt kritisk hjertesygsom og forebyggelse af cirkulatorisk kollaps ved tidligere diagnostik af disse. Samtidig med indførelsen af screening mhp. at opdage hjertesygdom, er det fundet, at screeningen hjælper med at finde en lang række andre behandlingskrævende sygdomme.
En Cochrane review fra marts 2018, baseret på metaanalyse af 21 studier viser sensitivitet og specificitet af postductal screening på hhv. 76,3 % (95% CI 69,5 – 82,0) and 99.9% (95% CI 99.7 – 99,9) med en falsk positive ratio på 0.14 % (95% CI 0.07 to 0.22). Studiet peger desuden på at 6 ud af 10.000 nyfødte, asymptomatiske børn, vil have uerkendt kritisk hjertesygsom. 5 af dem bliver diagnosticeret ved saturationsscreening. Der vil derfor fortsat være børn med uerkendt hjertesygdom, som ikke findes også selv om saturationen måles. 14 børn ud af 10.000 nyfødte vil være falsk positive, altså blive mistænkte for at have hjertesygdom, uden at have det. Men der er sidegevinster ved screeningen, idet nogle af disse børn med lav saturation har andre behandlingskrævende alvorlige sygdomme fx tidlig sepsis, pulmonal hypertension og andre problemer forbundet med omstilling af fosterkredsløbet.
Ved problemer med screeningen kontaktes neonatalvagten kode 302 eller 304
Referencer
Plana M.,N., Zamora, J., Suresh, G. et al. Pulse oximetry screening for critical congenital heart
defects. Cochrane Database of Systematic Reviews 2018, Issue 3 Art. Nr.: CD011912.
https://www.cochranelibrary.com/cdsr/doi/10.1002/14651858.CD011912.pub2/pdf/CDSR/CD011912/CD011912.pdf
Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinje: Saturation (SatO2) screening af nyfødte børn - POX screening http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejledninger_2018/POX_screening_.pdf
de-Wahl Granelli, A., Wennergren, M., Sandberg, K., et al. Impact of pulse oximetry screening on the detection of duct dependent congenital heart disease: a Swedish prospective screening study in 39 821 newborns. BMJ 2009;338:a3037
